Livet undervejs…

Så er vi på vej igen! Steen fandt ud af, at han havde nogle apps der skulle opdateres og det viste sig, at der var 40 stk i alt. Det tog et par timer og ja, så meget tid havde vi i lufthavnen…

Den megen tid havde vi, fordi vores fly var forsinket og hvorfor nu det? Var det fordi piloterne strejkede? Nej, det var det ikke. Det var, fordi der var tæt tåge i Amsterdam, så for det første var flyet forsinket fra Amsterdam, men piloten skulle også sidde og vente på at kunne få en tid så han kunne lande igen i Amsterdam.

Ja, ventetiden kan også bruges til andet end at updatere apps.

Endelig inde i flyet! Og efter en god halv times yderligere ventetid kom vi i luften og der blev serveret morgenmad – som nu var blevet til formiddagsmad-  og al denne venten havde også gjort os småsultne. Steen får studeret menusedlen med en vis iver.

…og han fik også holdt øje med, hvad vi nu fløj hen over….

Da vi var kommet sent til Amsterdam, havde Steen en vis nervøsitet for, om vores kufferter nåede at komme fra det ene fly til det næste. Så da der kom en særtransport med 3 kufferter, som vi kunne genkende som vores, blev han mere rolig. Som det også ses, var Shiphol i mellemtiden blevet næsten tågefri. Der var nu kun en lettere dis..

Så blev frokosten serveret og jeg valgte en vegetarisk clubsandwich…

Hurup var vores næste checkpunkt i dag, og derefter gik det slag i slag. Personalet spurgte, om de skulle lave noget lækkert til os til aftensmad, dejligt.
Steen tilbragte derefter en time hos Søren Peter, jeg tilbragte en time på Åbakken og da vi kom tilbage til hotellet, trængte vi til et dejligt glas kølig hvidvin. Det kunne de heldigvis også levere og inden vi så os om var det tid til aftensmad og på bordet der var denne smukke bordpynt. Vores dejlige fisketallerken havde Stine lavet, den rundede dagen fint af, mens vi hørte på, at 3F morede sig og det blev de ved med….

En dejlig ny dag venter på os og hotellet har nu yoghurt “naturel” i portioner og jeg lærte, at der er et mejeri, der hedder “Naturmælk”. Yoghurten var ganske dejlig…..

Efter morgenmaden og dejlig snak med de forskellige ansatte her på hotellet, var det afgang til Agger til den sædvanlige gåtur. Men uhadada! Den dejlige asfalterede gangsti var “pløjet” op og var meget ubekvem at gå på. Men det gjorde vi og vi var også lige nede for at se på havet og til vores store glæde så vi en ny skulptur. Men den må vi fotografere en anden dag – den var ikke helt tosset.

Det blev også til et blik over Flade Sø, og vi bemærkede med glæde alle de røde hyben i forgrunden og undrede os over, at der ikke er samlet hyben her. Det var der derimod langs stien, hvor alle hunde tisser. Det gør måske smagen mere intens af “nyt nordisk”….

Selve “den nye tange” var der ikke sket noget nyt med, siden vi var her sidst; men cyklisterne må ikke gide at cykle mere, for vi mødte ikke en eneste…

Mine forældre har igen begavet Steen med noget nyt, som de mente, at han ikke kunne undvære, og det er da gevaldigt pænt af dem. Det er åbenbart noget man ikke må smide i en affaldsspand….
Dagen gik med besøg på Åbakken hvor “Hjalmar havde været på eventyr”. Der var snak om løst og fast, og der gik lynhurtigt 2½ time.

Kokkene havde tænkt på os og lavet mad, meeeenn de fristede os også lige til at smage suppen, de havde på deres nye efterårs-menu. Det var en jordskokkesuppe med noget laks af en slags inde midt i og serveret på en HM tallerken. Vi blev spurgt, om vi ville have suppen før eller efter den planlagte servering, de havde forberedt til os. Vi svarede, at det kunne de bestemme, og de bestemte at suppen skulle serveres først, for ellers ville vi ikke have plads til den! Det fik os jo til at spekulere på, hvor stor næste portion mon ville være.

Det var en kæmpestor rejemad og nej, ingen af os kunne spise det hele. Men den var god. Det var gode rejer og åhhh, jeg var lige ved at glemme de der baguette-stykker, de også giver os med enten pesto med ost eller noget let grillet tomatsnask og jaja, også deres dejlige almindelige baguette. Godt at huset hvidvin er så dejlig til det hele…..

Tidlig morgen – det er som man tager det, men så lyst er der i Hurup 07:30. Hotellet var vist fuldt belagt i nat.

Efter morgenmaden og morgensnakken med forskellige om ulivsvigtige, men dog vigtige ting, trodsede vi den lovede vejrudsigt og kørte til Agger. Vi fik fotograferet denne fremragende skulptur, der ser ud, som den er lavet af en høftesten. Stenhuggere ville nok grine hvis de læste det, men hvad ved bønder om agurkesalat…

Damen med knægten og hunden skuer nok ud efter en fisker, som er ude for at udføre sit job med at fange nogle fisk, han kan sælge og dermed sikre sig, at hans familie ikke skal gå sultne i seng. Det er som om man kan se en stærk blæst i skulpturen.
I dag kunne vi måske sige, at hun skuede efter, hvornår regnbygerne kom ind, for de kom, mens vi gik videre, men blæst var der ikke rigtig noget af, så turen i dag blev en af de korte. Men alligevel, en gåtur i småregn er også dejlig…

Nå, ingen af os stod og skuede ud over havet, jeg havde en aftale.

Jeg havde en aftale med mine 2 brødre på Boddum kirkegård for at snakke om grave og deres vedligeholdelse og vores meninger om dem. Det var en god 3-timers snak vi havde der på kirkegården, og der var gode meninger om en slags fremtidsplan – og nå ja, så fik vi også snakket om så meget andet….

Steen fik arbejdet lidt og tog derefter på Åbakken. Der var noget, der lige skulle gøres.
Efter Hjalmars eventyr i går skulle hans elscooter køres ned på “plads”. Den var nu blevet ladet op, men Hjalmar kunne jo ikke få den ned til sin lejlighed uden hjælp, for han havde behov for roullatoren derop, men hvis han kørte elscooteren ned, hvordan kunne han så selv komme op efter roullatoren…

Det blev Steen, som tog roullatoren tilbage og Hjalmar, som tog elscooteren:-), men så fik Steen også lige øvet sig i at bruge en roullator.

Da jeg kom til Åbakken sad d’herrer og snakkede nede hos Hjalmar og jeg nåede lige at deltage i samtalen nogle minutter, inden Hjalmar og Elly skulle spise. Christian kom lige en smut forbi for at se på elscooteren.

Søndag aften er der ikke mange på hotellet. Det er også den dag restauranten normalt er lukket, så den stod på pizza, og efter pizzaen var Steen ovre i Super Best for at købe vand…

Flaget er hejst! En af kokkene har kobberbryllup og det blev fejret med formiddagsbord for hotellets ansatte. Flaget blafrede og det var godt vejr, men der var ingen tid til gåtur her i formiddag.

Jeg skulle sidde i en tandlægestol og gabe højt. Steen så på lejlighed imens…

Jeg havde også æren af et lægebesøg. Imens sad Steen i venteværelset og blev klogere om forskelligt i DK.

Vi var også gæster på Åbakken og fik os en god snak – og var nødt til at gå ned i nummer 6 for at kunne få det…..

Der var en god østenvind, men vi besluttede alligevel at gå en lille tur i Agger inden aftensmaden.

Steen fik øje på nogle flade gravsten inde på Agger kirkegård, så vi gik ind for at se, hvad det var.

Ja, vi kunne se hvad der stod på stenene og kunne tænke 1. verdenskrig. Google kunne give os et svar, men spørgsmålet er stadig, hvilket tysk skib der var gået ned.

Jeg har altid været vild med den lille kirke, der hænger ved Agger kirke. Den er en næsten flad kopi af kirken, men der er dog et lille skab, som jeg gætter på er til tal, og hvorpå der kan læses, hvornår der er gudstjeneste næste søndag…

Der blev arbejdet flere steder på gaderne i Agger. Steen var henne og snakke med en af de flittige mænd og kunne fortælle at det drejede sig om modernisering af byens kloak-system.

Aftenens kok, Nicolaj (bagerst tv) havde bestemt, at vores aftensmad skulle være tunbøf med dampede persillerødder, lidt kål og bagt rösti, tror jeg det var, med en sovs med en masse estragon. Den var jeg senere i køkkenet og takke for og fik samtidig en lille snak – men det væsentlige var at sige “Tak for mad”.

En dag, hvor der var lovet regn og regn og regn og et værre blæsevejr fra øst….

Først var der Åbakke snak med en sygeplejerske. Derefter var der kirkegårdssnak med graveren om nyplantning af en grav. Og for at det ikke skal være løgn, så havde det ikke rigtig regnet før vi havde aftalt møde på kirkegården, men da begyndte dråberne også at komme.

Var tilbage på hotellet og kunne sidde og kigge ud på regnvejret og en meget menneske -tom udsigt…

Vi nåede en masse småting. Bla en tur på biblioteket for at spørge om en bog, og her var Kirstine Frøkjær i færd med at male endnu en frise. Hendes arbejder er altid festlig ballade, og denne gang bliver det en frise med jazz-musikere.
Vi var derefter inviteret til eftermiddagskaffe og det endte med at vi var der 4 timer. Vi  var sammen med dejlige mennesker og havde en masse pragtfuld snak, så dejlige billeder og en masse andet.

Vi kom lidt senere end vi plejede i restauranten og det har normalt en vis betydning, for vi har bestilt vores mad på forhånd, så vi ikke skal sidde en halv time og vente på at kokkene finder materialer frem til aftensmaden.
I aften havde de lavet en laksebøf til os med kartofler og persillesovs, rodfrugter og østershatte og de var slet ikke slimede, men virkede derimod lidt tørre i det. Vi blev igen mætte!

06:44 så Hurup hovedbanegård sådan ud. Nogle mennesker stod af toget og andre stod på. Det havde blæst godt hele natten og vinden var drejet i sydvest.
Vores formiddag gik med mange småting, småærinder og lokalhistorisk arkiv. Men selv om det var småting, skulle det gøres og det var rart at få dem af vejen.

Ved middagstid var det blevet tørvejr og solen kom frem, så vi tog os sammen til at gå en tur i Agger. Nu var der kommet gang i bølgerne på Vesterhavet, dejligt – og der blev stadig skuet ud over havet….

I dag gik vi ned og beså den gamle Agger Havn. Der havde jeg ikke været før, men mange gange kigget hen på den, når jeg gik oppe på diget, hvilket jeg denne gang afholder mig fra, da den er pløjet op.

Åbakken nåede vi også og Steen var i det terapeutiske hjørne. Han havde en farvebog med til Elly – en for voksne, hvor motiverne er delt op i utallige små uregelmæssige felter, der derefter er blevet nummeriseret alt efter hvilken farve, feltet skal males i. Man kan til at begynde med gætte på, hvad motivet skal forestille, men det er først, når man har malet det hele, at det dæmrer. Siden består af numre og Steen og Elly skiftedes til at male et nummer; men de blev ikke færdige, det er noget der tager tid, og Elly gik meget op i det…..

Det blev aften – og det var kokkeeleven Christian, som havde lavet en dejlig rejemad til os og serveringen tog Susanne sig af.

Steen tog toget, der ankom nogenlunde præcist. Det var lyntoget til København.

Det afgik nogenlunde præcist + et par minutter. Steen satte sig tilrette.

Jeg havde et par besøg i Boddum om formiddagen, og da jeg kørte tilbage til Hurup, havde jeg en regnbue foran mig hele vejen.

Bilsædet viser, at det drejede som om billeder – min Boddumtur altså. Der var mange lækre billeder og gode digte at gå på opdagelse i.

Fra Steen ankom til Odense station var serviceniveauet i top, med afhentning af Einar, kaffe og rundstykker, senere frokost med sildemadder og lune frikadeller og lokalt øl, senere kaffe og basser – alt arrangeret af Hanne – og til sidst transport til stationen.
Ind imellem blev der flittigt kigget i gamle albummer og Arnes bøger fra sidst i 1930’erne og begyndelsen af 40’erne. Steen vil helt sikkert komme til at lære detektiv Cardby fra Scotland Yard at kende

Jeg begyndte at scanne billeder, og som det ses, kan San Pellegrino bruges til både at drikke og som vægt til at forhindre at fotoalbummerne ryger på gulvet – ellers skulle jeg jo sidde og holde på dem hele tiden, og det kan blive anstrengende i længden…

Imens bemærkede jeg, at der var en vis hurlumhej på Hurup Hovedbanegård. Det drejede sig om, at en bus fik starthjælp fra en anden bus….
Inden jeg så mig om, var jeg på vej til næste besøg…

Tiden løb også fra Steen. Inden han så sig om var det farvel og tak til Hanne for et dejligt besøg og så afsted i Einars bil til stationen.

Einar navigerede stedkendt i den tiltagende myldretid ad omveje omkring store byggepladser og leverede Steen på stationen med en margin på mindre end 10 minutter – det kan man kalde præcisionsarbejde. De var enige om at have haft en god tid sammen i dag.

Steen slappede af og tænkte over den dejlige dag han havde haft. Der var skift af tog i Struer og det sidste stykke gik med lokaltoget. Da det kom til Hurup væltede regnen ned, men han skulle bare smutte over gaden til hotellet kunne sætte sig til bords med det samme. Aftensaden var parat til at blive serveret til togets ankomsttid. Den havde kokken Stinne tilberedt til os, og den bestod af to slags marineret laks og marinerede rejer med salat og baguette til. Et aldeles pragtfuldt måltid, der gik fint til husets hvide italienske og rundede en dejlig dag af på allerbedste måde.

For mange her på hotellet blev det en anderledes morgen. Oldfruen Lene skulle lige have sig en smøg, inden hun gik i gang klokken 07:00, og da kom en lille kat hen til hende og blev ved med at mjave og sno sig om hendes ben. Nu var gode råd dyre. Michael sendte straks en besked ud på facebook om hvem, der savnede en kat, og vedhæftede et billede af den. Lene gik ud i bilen og fandt sit hundebur frem. Der blev lagt håndklæder i til den stakkels kat og den fik en skål mælk, og for at der skulle lugte lidt af menneske, lagde Lene sin trøje ind i buret.
Der blev vist ikke fundet en ejer, så Lene var nødt til at tage den med hjem til weekenden – men hun kan ikke have kat, så fortsættelsen bliver spændende….

Hvad lavede vi? Vi arbejdede som sædvanligt om formiddagen. Jeg scannede på livet løs, og da det så ud til tørvejr, ville vi lige gå en tur i Agger, og inden turen til Agger lige en lille tur på Åbakken med fotoalbums. Men der tog det lige lidt længere tid, for både Inge og Lone ville lige tale med os….

Steen havde sin nye gave fra svigerforældrene med og han smilede over hele femøren over hvad legetøjet – øh, nej, den seriøse gave kunne vise på sin lille skærm.

Der var lige så smukt og dejligt derude, som der plejer at være – rent zen. Den oppløjede vej er blevet lidt jævnere, meeennnn ikke helt så behagelig, som den er, når den er asfalteret.

På Åbakken – lidt senere – var vi lige oppe og checke, om der var kommet navneskilt på “Nyhavn”-tæppet, og det var der. Det er en fra Boddum, som har siddet på Åbakken og lavet det, og det var meningen, at det skulle være et gruppe-projekt. Men der var ikke andre end hende, der evnede at gøre det. Datteren har længe været ked af, at der ikke stod, at det var hendes mor, der havde syet det, så vi var et par stykker, der fik kontoret overtalt til det.

Nu er der så et sjovt lille aberdabei ved det, og det er, at Kirsten Krabbe er hendes pigenavn (Kirsten Madsen Krabbe) og under det navn har hun slet ikke været kendt på Åbakken, for hun var gift med Peder Nielsen Christensen og har derfor nok været kendt som Kirsten Christensen, men det er så bare en lille sjov historie…

Hjalmar skulle have et lille hvil, inden han gik det sidste stykke tilbage til Syrenen, hvor de skulle have en lille fest med pålægskagemand og pandekager med is – noget alle beboere glædede sig til.
Vi må også være blevet trætte, da vi ikke fik taget flere billeder; men vi fik en ganske fremragende aftensmad af krondyr-filet og en ragout med noget græskarmos og kartoffelmos i en kyskagelignende anretning.

En lørdag morgen i oktober. Vi var de første, der ankom til morgenmad. Den kan man få fra klokken 07:00 og vi var der klokken 08:00  Jeg kan godt lide, når der er fred og ro til morgenmaden….

Jeg havde et par ærinder og besøg i Boddum om formiddagen.
Steen fik besørget et ærinde i Hurup og var så flink at gå på Åbakken. Han har meget fornøjelse af at arbejde med på et projekt, hvor Hjalmar fortæller.

Efter en god formiddag for mig og Steens gode formiddag, der endte i en anstrengelse, besluttede vi os for en køretur til Vorupør.

Vi ville se det nye havbad, så vi kunne tale med. En måge syntes tilsyneladende, at det store entreprenørskilt var et godt trinbræt at sidde og hvile på, til den næste gang ville ud for at fange/spise fisk – og den må have siddet og undret sig over havbadet, når man nu havde et verdenshav 50 meter derfra…

Det fik ikke Steen til at ændre juleplaner om ikke at hoppe i 4. juledag, selv om Kirstine Frøkjærs billede på en herlig måde promoverer denne specielle event.
Jeg husker 4. juledag som en dag, hvor folk kom tilbage til det miljø, de boede i, ved at deltage i juletræsfesten, der gav mulighed for at træde til side fra alt den familiære julehygge og se andre mennesker igen – en slags overgang til hverdagen. Der var dengang et samvær, som ikke er længere. Nu skal det dreje sig om, hvor man rejser hen og hvilke aktiviteter man man udøver i juleferien (f.eks. at bade i det fri!), men hvor er sammenholdet?
Jeg har lidt på fornemmelsen, at havbadet skal være som et amfie-teater med de hårde beton-bænke omkring den våde saltvands-scene. Det er rent gætværk, men jeg er glad for at have set havbadet og nu kan tale med…

Vi nåede også Åbakken inden der ventede os en dejlig fasan…
I køkkenet havde vi bagefter en dejlig samtale om, hvor meget en fasan skulle steges, og hvorfor den ikke skal serveres rosa. Meget interessant og belærende samtale med folk, der har forstand på det.
Endnu en dag var til ende…

Søndag morgen 07:15 – og hvad kan man se? Tja, en regnvåd morgen og at hotellet har været fuldt belagt. Der var mange våde biler…

Men sådan så det ud klokken 10:30 i Agger. Det var, som om regnen havde vasket alt rent -det mere kedelige var, at efterårsferien var begyndt, så der var for mange mennesker, hvor vi er forvænte med at have det stort set for os selv…

Når vi kiggede ud over Agger City, var der kun et flag, der vejede i det smukke efterårsvejr og det var det nede ved is kiosken. Så vi tænkte, at det at hejse flag og fortælle alle, at nu er vi i sommerhus, måske kun er noget, man gør om sommeren?

Vi gik videre, og ved næste blik over Vesterhavet så vi en gruppe mennesker stå i en cirkel. Vi var godt nok gået forbi nogle biler med mærkelige himstregimser på taget, som vi ikke vidste, hvad var til….

Vi gik ned til stranden og så en masse havkajaker, og nogle af mændene gik ud og “badede” i fuldt outfit. Vi fulgtes med en af dem på vejen væk derfra, og han fortalte, at det var et instruktørkursus, de havde været på. Hvad jeg ikke fik spurgt om var, hvorfor nogen hoppede i vandet og andre ikke? Om det var, fordi de var beskidte? Men hvordan kunne de blive det? Eller om det var, fordi dehavde gjort et eller andet forkert, som at dreje rundt med kajaken eller sådan noget, og at kutymen så var, at den stod på badetur, når de kom i land? Rent gætværk!

Vi havde også æren af at møde en “måske-prins”, og undrede os lidt over, hvad den lavede i efterårsferien. Men den ville åbenbart have ferien med, inden den går i vinterdvale, eller hvad frøer nu gør for at være friske til kvækkeriet om foråret….

Åbakken nåede vi også, og Hjalmar og jeg snakker her om navne til et gammelt fotografi. Det er altid så dejligt at få navngivet unavngivne personer.

Elin kom, og det var netop et billede, hvor hendes familie var på, som Hjalmar og jeg havde snakket om – så vi kunne få nogle navne på plads. Dejligt!

Så kom Ellen også på besøg, og der blev mere og mere snak. Det var bare så hyggeligt for os alle.

Vi havde besluttet os for at spise pizza i aften, så det gjorde vi