17. september 2018

Vi stod på banegården og ventede. Vores tog var endnu ikke kommet, så af kørende materiel var der kun Arrivas grønne tog. Det ser vi hver dag, der var ikke så meget nyt der. Det endte med at vi blev 20 minutter foresinkede.

Toget var bygget i 1991 og hed “Olaf Rye” – opkaldt efter generalmajoren af samme navn, som fik heltestatus under 3-års-krigen mod den slesvig-holstenske hær.
Mellem Struer og Holstebro skrev jeg til Roland som opfølgning til vores samtale i aftes. Jeg skrev bla. om at Inge havde talt, hvor mange bukser jeg har. Chokerende resultat: 3 par vandrebukser, 3 chinos og tilsammen 11 yderligere par fordelt på jeans og mere formelle par til jakkesæt og lignende. Derefter hengav jeg mig til hjerneforskeren Peter Lund Madsens bog “Frihedens Pris” – en meget interessant bog om et emne, jeg kun har ufunderede forestillinger om 

Inge hørte en lydbog “Der er ingen ende på Paris” og tænkte, at Paris altid er en god idé, hvor de drikker champagne. Det gjorde hun ikke lige nu og måtte nøjes med DSB´s udvalg af vand på plastflasker.

Og så var der en nødbremsning, som bragte togets hastighed ned til 40 km/t. Årsagen blev ikke annonceret, kun at det var en nedbremsning.

Vi havde stillekupéen for os selv, så der var mulighed for at flytte til andet sæde, når solen var for generende. Billedet her er taget en halv times tid før ankomst. Jeg havde lige haft lukket øjnene i hvad jeg husker som “ganske kort tid” 

Ankom til tiden, taxi til hotellet, check-in til et af “de gode gamle værelser” fordi der var stillads foran de nyrenoverede. Meget hyggeligt og pudsigt nok har vi aldrig boet i det værelse (nr. 460).

Gik op til Poul Stig, hvor Inges briller blev ordnet først, så hun kunne komme ud og shoppe. Mit ærinde hos brillemenneskerne ville tage længere tid, så denne rækkefølge var der ganske god fornuft i.

Mit ærinde var solbrillerne, de nye, hvor jeg så skarpt med det højre øje og ufokuseret på venstre. Det diskuterede vi indgående, testede brilleglassene og mit syn. Så Inge havde god tid til shoppe.

En sms fra Inge fortalte at hun var hos Levis på Amagertorv. Den kom kort før, at jeg var færdig hos Poul Stig, så det varede ikke længe før jeg derhenne kunne dele hendes glæde over at have haft heldet med sig. Jeans i nummeret mindre, end hun plejer at gå med, var det blevet til, og vi kunne nemt blive enige om, at de sad meget bedre end den gamle størrrelse 

På toppen af Illum holdt vi pause i selskab med gode grøntsagsjuicer. Snakkede om hvor vi ville spise aftensmad.

Via hotellet for at læsse varer af gik vi til Toldboden til Løgismose. Købte nødder og vin og på vej ud snuppede en flaske Riesling fra Mittelmosel fra køledisken. Lånte et par glas og satte os udenfor. Vinen viste sig at være en jævn Schoppenwein, som vi sandsynligvis også ville have fået den på en terrasse ved Mosel  Egentlig meget hyggelig pause her, for på den anden side var udsigten til et stort krydstogtskib – en uhyggelig nabo til en vinpause.

Reserverede bord via mobilen hos Cantina til 18:30. Bestilte pizza (Inge med ged, jeg med skinke) og en flaske italiensk rosé. Damen kom med 2 vinglas, skænkede i dem begge og forsvandt med flasken. Vi spurgte ved næste lejlighed, hvor hun havde sat flasken. “Åh, her troede at det bare var 2 glas vin”. Hun kom tilbage med en hel flaske i isspand. Vi spurgte om, hvordan vi så afregnede, nu da hun havde skænket 2 glas allerede. Dem fik vi bare, skulle kun betale for flasken 
Med hvidvinen hos Løgismose og roséen her i restauranten blev vi vist det, man kalder “selskabeligt overrislet”…

 

Posted in København september 2018 | Leave a comment

18. september 2018

Fint morgenvejr med meget stille vand i havnen.

Jeg gik i forvejen op til Emmerys for at starte på bestillingen af vores morgenmad. Imedens gik Inge sig en morgentur, som bla. førte hende ud på den nye Kvæsthusbro. Her var der en udstilling af såkaldte “Slumpies”, som hun viste mig da vi efter morgenmaden gik tilbage til hotellet.

07:47 står jeg hos Emmerys med morgenmaden klar og vil fortælle Inge, at hun godt kan vende retningen af sin gåtur mod Store Strandstræde – og da står hun allerede udenfor og knipser mig gennem ruden. Det kan man måske, hvis man er sprognørd, kalde gensidigt velsynkroniseret adfærd 

Grød, müesli, juice, kaffe, matcha-te…
Inge læste Renee Simonsens brevkasse i ugebladet “Femina” – lidt aktuelt, nu vi lige havde læst hendes nye bog “Jeg er f*cking hot” om hendes overgangalder og de medfølgende genvordigheder. En god bog!
Vi diskuterede et ungt kærestepar, der sad udenfor. De lod til at være meget glade for hinanden. Smilede meget og var vist stadig lidt generte. De sad ikke med øjenende på deres mobil. Glædeligt at se!

Undervejs tilbage til Admiralen bemærkede vi cykeltrængslen på den nye bro over inderhavnen, som logisk nok hedder “Inderhavnsbroen”.

Og rundt om Skuespilhuset kunne vi se hele samlingen af “Slumpies” på Kvæsthusbroen. Her ser vi også stilladset foran den højre del af Admiralen – netop foran de renoverede værelser på 4. etage.

Til Magasins åbningstid var vi der og brugte et par timer inden vores frokost-møde med Marie hos Ida Davidsen i St. Kongensgade.

Lige før vi ankom passerede vi en marskandiserbutik, som havde en greyhound porcelænsfigur fra Bing & Grøndal i vinduet. Vi gik ned i butikken (4 trin ned) og forespurgte på den. Indehaveren, som jeg antog var af mellemøstlig oprindelse, nævnede en alt for høj pris, som om det var derfra, at der skulle pruttes om prisen. Det havde vi ikke tid til og forlod ham.

Der var herfra ikke langt hen til restauranten, men endnu en gang fangedes vores opmærksomhed af en butik med strikkevarer. Ikke overraskende hed den “Happyknit” . I det lille udstillingsvindue lå tørklæder og sjaler med en lille seddel, der fortalte, at designet havde en helt speciel historie. Den gik vi ind for at høre (vi var stadig i god tid) og det blev til et interessant møde med indehaveren, som samtidig var designer og producent, norsk og kvinde i overgangsalderen, der ikke kunne fortælle nok om sine designs.

Hvor vi hos Magasin gik forgæves efter bælter til Inge, så det hos Ida Davidsen meget bedre ud. Det var vores første besøg efter ombygningen, så vi var lidt spændte på at se, hvor meget der var bibeholdt. Ret meget, viste det sig, og det gode hjørnebord i den bagerste del af den ene langside var bibeholdt – og der sad Marie og ventede på os. Dejligt at se hende igen og at se frem til en fælles frokost. Spisekortet var ikke længere det alenlange med hundrede variationer, men et mere kundevenligt med færre retter på I-pad. Og naturligvis smagte alt bare godt!

Snakken gik naturligvis godt og det var dejligt at mærke, hvor glad Marie var for sit arbejde. Den 1. omgang afløstes af den 2. omgang og inden vi så os om, var det tid til at overveje om der var plads til en lille dessert – og overtalte hinanden om, at det var der nok. Det blev til en crème brûlée med en lille kugle af husets jordbæris på siden. Meget lækkert! Det skal lige nævnes at Marie og Inge var alkoholfrie, men jeg tog mig en øl. “Fornuftige Mardal piger😇”

Vi skiltes ved 3-tiden. Marie tog tilbage til arbejdet, vi gik til Admiralen for at imødekomme de naturlige behov for et toilet. Nede på Kvæsthusbroen var det helt sommerligt.
Derfra til Arnold Busck for at kigge på psykologi- og kogebøger.

5-o’clock-drinken fik vi i Ruby Bar i Nybodergade. Den var lidt svær at finde, for jeg havde ikke set ordentligt på kortet. Troede den lå i nærheden af Krogs Fiskerestaurant, men den gemte sig i Nybrogade. Jeg skriver “gemte”, fordi baren ikke har noget skilt ude ved gaden, der fortæller, hvor den er 

Hos Ruby snakkede vi om, hvad vi ville lave resten af dagen. Jeg foreslog at gå i teatret for at se “Presidentinderne” – det var den eneste forestilling, der gik. Købte billetter i Skuespilhuset og besluttede os til at spise i restauranten der.
Den beslutning var vi ikke kede af, for vi fik en dejlig kartoffelret. Jeg bestilte en øl fra et bryghus på Nørrebro.

Den smagte dejligt og blev serveret i et sjovt glas, designet direkte til Skuespilhuset. Tjeneren fortalte, at disse glas ofte blev stjålet. Jeg spurgte, om jeg kunne købe et par glas. Det var muligt, og derfor står der 2 sådanne glas hjemme i skabet hos os 

Jeg havde ikke læst nærmere om, hvad handlingen var – troede det var noget med 3 rengøringskoner, der ordnede verdenssituationen, medens de arbejdede i kælderen.
Istedet drejede det hele sig om fæces, et af mine yndlingstemaer i de yngre år. Fandt den morsom – indtil min dumb-phone pludselig begyndte at ringe. Panik af 2 årsager: (1) den lå i min taske og var svær at få op og (2) jeg vidste ikke hvordan jeg slog den fra på en nem måde. Så den ringede og ringede i en evighed, syntes jeg, medens jeg møjsommeligt gik menuen igennem for at få den til at tie stille. Og for at gøre det værre, så bippede den, hver gang jeg trykkede på en af tasterne. Det lød altsammen rædselsfuldt højt…
…og Inge fik det rædselsfuldt dårligt over alt det postyr jeg lavede. Jeg fik desværre heller ikke sagt undskyld til tilskuerne foran mig.
Alligevel var jeg relativt hurtigt tilbage i den latrinære handling og kunne more mig som før.

…så det blev temaet for resten af aftenen. Jeg tror, nej jeg vil gerne tro, at jeg her sidder og ærger mig over, at det skete og prøver at tale denne ufrivillige teaterscene bort, selv om jeg ved at det kan jeg ikke 

Posted in København september 2018 | Leave a comment

19. september 2018

Knuds fødselsdag, han kunne være blevet 69, men som Christian skrev, det ville have krævet en indsats til livet, det har jeg tænkt meget på, tak Christian! Tillykke Knud på de evige jagtmarker.

Dagen vågnede lys og brillant med en fin sensommerlig atmosfære over byen. Som i går gik jeg direkte til Emmerys for at bestille morgenmad. Som i går tog Inge den længere rute om Skuespilhuset og fik dette stemningsfulde billede med hjem.

Morgenmad hos Emmerys som sædvanligt, tilbage til Admiralen for den naturlige pause og afvente butikkernes åbning. Undervejs til indkøbene gik det op for mig, at mit Goodie-kort til Magasin lå tilbage på hotellet, så jeg vendte om for at hente det, medens Inge fortsatte til en lingeri-butik og derefter til Illums Bolighus – her mødtes vi på 1. etage i afdelingen for regntøj.

Tilbage til Magasin for at ordne et par ærinder der og så til KOK for at købe en ostekniv og de plus-køb det uvægerligt blev til 
Og så tilbage til Admiralen.
Og så tilbage til Illums Bolighus for lige at forsikre os, at de regnbukser, som Inge havde købt, nu også var de optimale for hende. Det viste sig at være tilfældet.

Og så til La Glace. Ostemad + sensommertærte med vanilleis og den udmærkede kaffe, de serverer her.

Inge havde en aftale hos Veneklinikken på Vesterbro og ønskede at gå derud alene, så jeg blev tilbage på La Glade og skrev på dagens blog.
Gik ud til klinikken. Var spændt på at høre, hvad hun havde erfaret og for at følges med hende tilbage til Strøget.
Inge var tilfreds med klinikken, specialisten og konsultationen. Ingen nødvendige operative indgreb var aktuelle. Dejligt at høre 

Der besluttede vi at snuppe en juice på toppen af Illum og der spurgte Inge om, hvor plastposen med hendes tidligere indkøb var. Den havde jeg naturligvis glemt hos “La Glace”. Hvad man ikke har i hovedet må man have i benene, så mig afsted til caféen. Spurgte om de havde min pose. Ja, det havde de. “Det regnede jeg også med i sådant et etablissement som “La Glade “”, sagde jeg.
Hun svarede, “De fleste af vores kunder er også hæderlige folk”

Tilbage i Foodmarket på toppen af Illum fik vi en “Gulerod” og et “Jordbær”, begge forstærket med et ingefær-shot.

Nede i stueetagen igen forespurgte Inge på nogle Chanel-produkter, specielt No. 5. Det viste sig, at der var kommet en ny variation af No. 5 – No. 5 Prémière. Vi kunne senere på nettet se, at den var introduceret i 2008 – så det er 10 år siden, at Inge har købt parfume!

På vej til hotellet regnede vi med at få et glas vin i Store Strandstræde hos Nebiolio, men de havde vinsmagnings-aften. Jo, vi var velkomne, formedelst 350 kr, som deltagere. Det, sig det dejlige vejr, fik os til at prøve “Toldboden” igen. Her slog vi os ned med udsigt til Rigets Flag og Peder Skram, samt vin og en tallerken med cruditées og frites.

Senere supplerede vi med en “Lobster ´n´ Chips”. Det ligner et mad-orgie, men vi håndplukkede derfra, så vi klarede dette monstrum af en servering 

10 minutter før lukketid gik vi ind til Løgismose for at købe lidt sødt til dessert på værelset. Det blev 2 stk. fragilite og en stang af Summerbirds chokolade-sushi. Mætte og med det i posen gik vi tilbage langs kajen.

Ved Admiralen gik jeg op på værelset for at tisse og Inge fortsatte hen omkring Skuespilhuset, hvor hun sad og nød denne dejlige aften.

Imedens skrev jeg blog på værelset og i en pause knipsede udsigten deroppefra.

Posted in København september 2018 | Leave a comment

20. september 2018

Morgenbillede taget lige inden vi gik til morgenmad det sædvanlige sted i Store Strandstræde.

På vej tilbage gik Inge den lange tur, dvs. ud til enden af Kvæsthusbroen, hvorfra der er et specielt vue. I højre side af billedet markerer Admiralen sig med morgensol på havne-facaden.

Og hvorfor fotograferede Inge mon denne elbil? Jo, for i Ekkodalen på Bornholm er det tradition at en eller anden råber: “Hvad drikker Møller?” og ekkoet kommer tilbage som “Øller”.

… og så er det at vitsen kommer: ingen regner med Tuborg!

Vores første ærinde i dag var at besøge Flagbutikken, som vi kalder den, over for Nørreport Station. Vi havde ikke held med alle de ting, vi ville købe der, men helt tomhændede gik vi ikke fra butikken.

Det gjorde vi derimod hos Sjödens tøjbutik i Fiolstræde. Inge foreslog, at jeg kiggede ind hos Paludans Bogcafé, medens hun kiggede sig om hos Sjöden.
Det var mit første besøg i denne bogcafé, og jeg var overrasket over hvor mange lokaler, den bestod af – og hvor mange mennesker der befandt sig i dem. Naturligvis var væggene tapetseret med bøger 

Checkede den Franske bogbutik i nærheden. Den åbnede imidlertid først kl. 11:00 og jeg gad ikke vente 15-20 minutter på at det skulle ske. Overraskelsen her var, at jeg kunne læse at man derinde også kan få varme retter. Dagens ret “Ovnbagt Torsk”!

Så gik vi hen til Arnold Busck. Bemærkede de mange skolebørn, der skulle besøge Rundetårn overfor – og især lærernes kommandoer for at holde orden på flokkene. Der må have været meget livligt oppe på toppen 

Hos Arnold Busck havde vi en dejlig tid. Jeg spørger normalt Inge: “Hvad skal vi se efter?”, køber varen og går igen. Men i dag fortsatte vi på en måde vores nylige besøg her med at kigge bøger. Bare kigge bøger og gå rundt mellem “salgsøerne” for at orientere os om, hvilke bøger butikken mente var aktuelle eller interessante for kunderne.
Det husker jeg ikke at have givet mig tid til før.
Bla. så vi på psykologi-bøger og Inge fik den fremragende idé at købe “Frihedens Pris” af hjerneforskeren Peter Lund Madsen til Marie, når vi for første gang skulle på besøg i hendes lejlighed. Vi læser nemlig selv den bog for tiden.

Med mange gode idéer forlod vi butikken for at gå hen på Amagertorv og få nogle småbidder hos Royal Smushi Café. Her fik vi ved chefens mellemkomst en rigtig god plads hvor den kolde luft fra døren ikke generede. Hun flyttede ganske enkelt et “reserveret”-skilt 

Efter 3 smushier hver rundede vi af med kaffe og en gammeldags æblekage. Og medens vi sad der genopdagede vi loftsdekorationen i lokalet, vor forskellige ting og sager var ophængt i silkebånd og andre former for snore og wires. Talte om, at den idé kan vi benytte derhjemme.
Sluttede besøget med at købe et “hjorte-hoved” i samlesæt og gik til Admiralen via Magasin, hvor der resterede et indkøb.

Vores invitation hos Maria var til 16:30. Iflg. Google ville gåturen tage ca. 1 time til fods. Vi lagde 0:15 til af hensyn til lyskryds, hvor vi evt. skulle stå og vente på den grønne mand, og begav os rettidigt afsted. Ruten var enkel. Bare op til Kongens Have og ud i det nordlige hjørne og derfra bare ud ad Sølvgade og Tagensvej.

Og vi nåede frem som planlagt, men måtte bryde hjernen og spørge os for, for at få ringet på hos Marie. Hun kom ned og hentede os op i sin lejlighed i denne gamle og nu renoverede fabriksbygning. Inden i mindede den om et hotel med værelser til begge sider. Der var hvidmalet og rent.

Lejligheden var smal og dybt men med meget højt til loftet, hvilket gav plads til en hems. Hun havde indrettet sig hyggeligt og i sagens natur minimalistisk, hvilket hun forklarede ikke havde været svært for hende pga de hyppige flytninger hun havde gennemlevet 

Marie havde købt fantastiske oste et sted på Østerbro og egen importeret tysk hvidvin, og snakken gik fint og roligt og dækket en bred vifte af emner. Et af emnerne var “surt øl”, som jeg fik lov at smage.
Tiden gik alt for hurtigt, men 18:30 ringede jeg efter en taxi, som ville komme om 5-15 minutter. Vi sagde farvel til Marie og tak for den hyggelige sammenkomst og gik ned på fortovet for at vente på taxien.

Den kom ikke. Så vi ringede igen. Og igen. Og igen. Og fik hver gang at vide, at taxien allerede havde været der. Vi havde ikke set nogen, så vi begav os til fods ind mod byen, medens vi prejede taxier.
Det lykkedes efter kort tid…

… og bad den sætte os af ved d’Angleterre, hvorfra vi gik hen til Café Victor. Inge diskuterede rosé-vinene med tjeneren og besluttede sig for en fra Sancerre, der viste sig til at være en elegant vin med fin balance mellem smag og syre.
Så vi sad her og snakkede om hvor dejligt det havde været at besøge Marie på Nørrebro, og fik lidt fransk Københavnerstemning inden vi stillede de tomme glas, betalte og gik tilbage til hotellet.

Godnatbilledet blev dette med buschaufføren på pause i sin bil nede ved Kvæsthusbroen.

Posted in København september 2018 | Leave a comment

21. september 2018

Dette motiv af Kvæsthusgade set fra St. Annæ Plads er for os et sjældent fotograferet motiv, men ganske interessant fordi det viser Nyhavn nede for enden og illustrer fint, hvor tæt på alting ligger på hinanden i denne bydel. Nå, det lød måske lidt filosofisk…
Inge tog det på sin tur fra hotellet til Emmerys.

Dette og andre lignende bannere lagde Inge allerede mærke til tidligere. Der er forskellig tekst fra banner til banner. “Ofelia” er restauranten inde i Skuespilhuset, hvor vi spiste, da vi var i teatret forleden.

Jeg gik hen til høkeren på hjørnet med tomme flasker, fik min pant og fortsatte til Emmerys. Her købte jeg, ud over morgenmaden, et rugbrød og nogle boller til at tage med hjem, plus 2 boller med ost og 2 kanelsnurrer til at guffe på hjemrejsen. Vi skal nemlig hjem idag.

På tilbageturen til Admiralen gik vi rundt om Skuespilhuset og ud på Kvæsthusbroen, hvorfra dette billede af Amalienborg er taget. Mama er ikke hjemme, men det er Frederik og familien 

Vi gik gennem Amalienborg tilbage til hotellet. Tog dette billede af det, for det er egentlig også sjældent at vi gør det.

Pakkede det sidste og lukkede kufferterne. Intet problem at få en taxi. Taxi-chaufføren havde derimod et problem, som han først indviede os i, da vi var undervejs. Det var, at hans taximeter ikke virkede. Jeg mener, at så må han overhovedet ikke køre – og måske var han en ulovlig taxi. Han takserede prisen til 106 kr. til Hovedbanegården. Synes, at jeg betalte 83 kr. den anden vej 

Vi kunne profitere af DSB-loungen denne gang, fordi det er hverdag. Ikke fordi vi var der ret længe, men en kom kaffe og et toiletbesøg var der da tid til.

Vi var ikke alene i stille-kupéen i dag. En herre kom ind, læste avisen diagonalt og fandt sin laptop frem.

Undervejs annoncerede tog-damen, hvilke vogne der gik til Ålborg og hvilke der kun gik til Fredericia. Sidstnævnte destination inkluderede vores vogn, så vi var spændte på at høre, hvad hun egentlig mente, når billetterne skulle kontrolleres.

Togdamen forklarede: “Vi annoncerer altid kun lyntog til Fredericia, for derefter bliver det et almindeligt tog!” Det havde vi aldrig oplevet før, og det lod til at mange passagerer havde lignende problemer med denne utraditionelle annoncering.
Senere kom annonceringen “…til Struer ved Herning”. Hun var sproglig nydansker, ligesom os, og min teori er, at hun skulle have sagt “via Herning”.

Vi ankom til Struer som planlagt og ude i Venø Bugt kunne vi se, at der var godt med skum på bølgerne. Og allerbedst: der var ophold i regnvejret og vi kunne gå hjem i tørvejr.

Kufferterne blev tømt straks og vi fik kaffe med kanelsnurrer fra Emmerys 

Posted in København september 2018 | Leave a comment

3. juni 2018

Smuk morgen i Struer, som Inge forevigede på sin morgentur inden rejsens begyndelse. Vi kørte hjemmefra ved 10-tiden. Det var varmt og midt nede i Jylland ændrede vejret sig til overskyet.

I Aabenraa holdt vi ved Fakta på Løgumklostervej for at købe en plante til Annemi, som hun kan have glæde af et stykke tid. Det blev til en  Salvie af en slags.

Klokken var lidt over 12, da vi ankom. Jeg bemærkede, allerede ved forbigangen af vinduerne, at Annemi var derinde. Bankede på. Hun råbte derindefra, at jeg bare skulle gå ind. Jeg ventede lidt, åbnede så døren og kunne hilse direkte på Annemi og præsentere planten med en hilsen fra os begge.
Hun virkede relativt frisk og vi fik snakket lidt mere om hendes helbred. Der stod en øjen-operation i kalenderen i næste uge og hun havde det forfængelige håb, at få forbedret sit syn så meget at hun kunne få kørekortet fornyet. Den tror jeg dog ikke på, når jeg tager hendes almentilstand i betragtning. Det var det rigtige at kigge forbi, selv om det var uplanlagt, og det at se hende i så godt humør og relativt godt helbred var en af dagens rigtig gode oplevelser.

Hun fortalte forresten, at hun havde fået vores postkort fra Liverpool, som var ankommet uden frimærke eller afsendernavn. Jeg forklarede, at jeg bad hotellet om at sende et par postkort, og bemærkede, at den unge receptionist smed dem ned i en kasse. Jeg troede, at det var ud-bunken, der senere skulle frankeres og sendes – men det var til-postbud-bunken! Derfor har Annedore i Tyskland aldrig fået et kort mage til, som gled ned i samme bunke.

Vi kørte ned til “Steen og Stoffer” for at få lidt stamina til den videre rejse. Bla. fik vi safte-vand, der bragte mig tilbage til drengetiden her i byen, og hvor Inge tog en ostemad til, prøvede jeg på ekspeditricens forslag en mad med rullepølse og ost!

Omkring 13:30 krydsede vi grænsen og mod vores mål ved Elben sydøst for Hamborg kørte vi i vejarbejde og atter vejarbejde. BMW’ens navigator foreslog en omvej, og jeg blev lidt rådvild om, hvorvidt vi skulle tage ændringsforslaget eller ej. Men vores tidligere erfaring og råd i  ARD Mittagsmagazin gjorde (igen) at vi ignorerede disse forslag. Trafikeksperten hos ARD sagde, at når disse forslag kommer op i vores navigator, kommer det op i 1000-vis af andre biler, og omvejene er slet ikke bygget til omkørsel for motorveje.
Vi blev ledt midt gennem Hamborgs centrum – fik set Hauptbahnhof – og kørte blandt masser af andre biler. Jeg havde glemt at lægge 30-50% til Google Map’s køretider, som når vi kører i bjergene.

Undervejs havde vi diskuteret et mix af emner: Motorcykelmænd, hjertevarme, hjerteblod, tankefuld tavshed og krimiromanpris 

16:30 svingede vi ind ved Hotel Zollenspieker Fährhaus, der lod til at leve op til mit indtryk fra deres website, nemlig at være interessant 

Værelerne levede også op til forventningerne – ja, overgik dem på 1 punkt: myggenet i døren! Det kan vi godt lide…

…især når hotellet ligger lige ud til Elben og en lille flodhavn 

430 km havde vi tilbagelagt og været undervejs i 6:28 timer. Vi var oppe i 114 m højde og -10 m dybde.

 

Der var også en terrasse lige ud til Elben og her var det perfekt at slappe af efter rejsen. Det gjorde vi så med kaffe, mineralvand og et stykke æblekage med flødeskum. Det er søndag. Flodpramme sejler forbi. Vi skal huske, at vi er på ferie! At sidde her og kigge ud over Elben var en af dagens bedste fælles aktiviteter.

Undervejs, nord for Hamborg, fik jeg skubbet til navigatorens joy-stick og pludselig ændredes displayet til et format, vi ikke var tilfredse med. Inge foreslog, at jeg kiggede på det allerede nu, så det kunne være i orden til i morgen.
Gentlemanden i mig svigtede, da jeg rejste mig for at gå hen til bilen. Jeg fik ikke spurgt om Inge ville have noget fra baren, så jeg kunne bestille det inden jeg forsvandt. Nu kan sådan noget som en bilnavigator være noget krapyl at få styr på, så det tog ca. 45 minutter. Da sendte Inge en sms og spurgte hvor jeg blev af. Men vi nåede da at få en pre-dinner 

Vi spiste i en af hotellets restauranter. Det var stadig aspargestid og her hed aspargeserne noget specielt (som jeg har glemt). Vi tog dem med nye kartofler og hollandaise – og jeg en tallerken med 4 slags skinker som tilbehør. Det smagte dejligt og var jo også en rigtig sommerret.
PS: jeg er ikke sikker på, at min påklædning lever op til en gentleman’s ideal

Konstaterede, at floden var steget med nogle meter, siden vi kom, og satte os i baren. Vi var ikke det eneste par, men de andre par sad med hovederne nede i deres smartphones. Inge mener, at de alle burde have dumb-phones!

Dette bliver godnat-billedet. Her i skrivende stund spørger jeg mig, hvad i alverden der optager mig så intenst. Var jeg ved at løsne en knude på Inges halskæde?

Posted in DK-D-A juni 2018 | Leave a comment

4. juni 2018

05:48 vågnede vi og Elben til en smuk morgen. Smuk på trods af, at den ikke lod til at love godt og stabilt vejr. Flodlandskabet her er forskelligt fra Limfjordslandskabet, som vi er fortrolige med, og det er ikke udelukkende på grund af tidevandsforskellen. Vegetationen og lyset er forskelligt.

Hotellet ønskede os “einen schönen Tag” med overskyet det meste af dagen. Det var OK for os, for vi skulle videre sydpå, og så er overskyet vejr = godt vejr  Vi kunne også se, at vandstandsforskellen er 2.80 m om morgenen og 3.1 m om aftenen. Et interessant fæno-men, som skyldes høj- og lavvande ude i Nordsøen.

Morgenmad blev spist til et sympatisk Spruch over buffetten: Frühstück – die schönste aller Mahlzeiten. Man ist ausgeruht und jung, hat sich noch nicht geärgert und is voll neuer Hoffnung und Pläne”.

Fra Inges morgengåtur i et vejr, der forekom meget lummert – selv om vejrudsigten sagde 17 gr. Stedet her må være et rent myggeland, men heldigvis har de ikke holdt deres indtog endnu. Hotellet ses i baggrunden og det høje Elb-dige til højre. Det er så højt, fordi vandstanden i Elben kan blive virkelig seriøst truende.

Bare se her: nederst 1962, midt i 1976, øverst 1994. Det er højvands-markeringer, der gør indtryk!

Lige ved siden af hotellet var der færgeforbindelse over Elben – deraf navnet Fährhaus. Ved morgenmaden havde vi snakket om, hvad vi tilsammen havde læst om stedet. Vi blev enige om, at dette sted måtte være det sydligste punkt i det gamle Danmark – dengang hertugdømmerne Schleswig og Holstein hørte under den danske krone. Derfor var der også et toldsted med lagerbygning her – deraf navnet Zollenspieker. Så der er en vis historisk logik i at hotellet hedder Zollenspieker Fährhaus 

Floden Elben (tjekkisk: Labe, tysk: die Elbe) er 1.091 km lang og udspringer i Den Tjekkiske Republik. Floden flyder gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamburg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.

Og stedet her er 595 km ned ad floden, altså fra Elbens kilde, og dermed ca. halvvejs fra kilden til udmundingen.

Læg mærke til det lille hus til venstre i billedet…

Det ses også på billedet her, som vi fotograferede i går eftermiddags: Altes Zollenspieker Pegelhäuschen.
Das um 1880 erbaute und 1992 abgerissene Pegelhäuschen konnte durch Spenden originalgetreu neu errichtet werden. Heute bietet das kleinste Restaurant der Welt einen einzigartigen Rahmen für ein Essen zu zweit oder zu viert. In einer vollkommen privaten Atmosphäre sitzen Sie über der Elbe und haben einen traumhaften Blick über den Fluss. Sie hören das leise Plätschern des Wassers, genießen unseren exklusiven persönlichen Service und ein fantastisches 4-Gänge-Menü inklusive Apéritif, Wein und Kaffee.

Overfarten tog ca. 10 minutter, og vi havde sparet ca. 35 km kørsel i Hamborgs periferi med broer/tunneller som flaskehalse. Og det havde vi betalt 6.50 EUR for at undgå. Her var også en Schnellimbiss, drevet af hotellet på den anden side. Der var også en på kajen vi sejlede fra, så der er total kontrol over markedet her på dette afsnit af Elben. 

Vi havde planlagt en midt-på-dagen-pause i Göttingen. Turen dertil gik ad A7 og jeg kunne mindes Ole Müller, Hamborg og Arne. Ved en Tankstelle fandt Inge bogen “Den rullende Kanon” frem og hun læste og vi diskuterede det første digt: “Den Fremmede”.

Fik parkeret i et P-Haus i nærheden af Café Cron & Lanz, som holder til i det gule hus bag de røde parasoller. Her ville vi holde kaffepause.

Vi gik ind og ovenpå, hvor der var sparsomt med andre gæster, men til gengæld køligt – og det tæller på sådan en varm dag. Den varme dag fik os nok også til at vælge Eis-Kaffee, der overraskende nok blev serveret iskolde i kolde og smukt duggede metalbægre.

Men lige idet kaffen blev serveret, gik jeg hen til P-huset for at overbevise mig om, at bil-døren var låst. Selvfølgelig var den det, men jeg havde ikke klart i erindringen, at den var låst, for jeg skulle hente noget på bagsædet, og der var meget smalt at manøvre migselv på. Jeg var bange for, om hensynet til ikke at ridse døren fik mig distraheret fra at få bilen ordentligt låst? Men selvfølgelig havde jeg fået låst!

På vejen tilbage til bilen var vi inde og se Skt. Jacobi Kirche på Weender Strasse.

Her var information på mange sprog, herunder dansk, så vi kunne forstå alt 

Undervejs fik vi læst og diskuteret det næste digt i bogen: “Byen” og diskuterede begrebet berøringsangst. På Hotel Goldener Karpfen checkede vi ind som sidste gang, vi var her – forstået på den måde, at der var forskellige såkaldte tema-værelser ledige, og jeg kunne vælge. Sidste gang valgte jeg temaet Hollywood, og nu valgte jeg temaet Japan.

Dejligt at komme frem efter en køretur, der kun var på 406  km…

…og med et pit-stop i Göttingen (det flade plateau til højre for midten). Vi havde aldrig været inde i Göttingen før, altid suset forbi på motorvejen, så det var helt fint at få et ind-tryk af byens gågade-zone og kigge ind hos et konditori og en kirke.

På vej ud i byen genså Inge på hotellet dette billede, som hun sympatiserer meget med.  Vores første ærinde var et smut op til Kaufhaus for at købe hovedpudebetræk i størrelsen 40×40 cm, som er umulig for os at opdrive i Danmark. Der var 28 gr. C i skyggen, så vi var ikke indstillet på at foretage yderligere by- eller parkvandringer, men styrede direkte imod et lille kafferisteri/café vi lærte at kende under sidste besøg i byen. Det ligger forresten mindre end 5 min gang fra hotellet.

Her blev vi mere eller mindre anbefalet en Eiskaffee, hvor kaffen var en blanding af espresso og kaffe, lavet af deres egne ristede bønner. Dertil 2 kugler vaniljeis. Inge sagde: “Den er skidego’!” og jeg gav hende ret. Og så kostede den en bagatel.

Jeg bestilte derudover en espresso, hvor “sukkeret” var en lille makron.

Tilbage på Goldener Karpfen satte vi os udenfor under parasollerne, hvor der var reserve-ret bord til os. Inge med en Riesling serveret i en lille “franken” flaske og jeg et glas Hoch-stift Pils fra fad. Dejligt at sidde herude, hvor en let vind briser hen over bordene. Jeg fik skrevet et kort til Annemie – med hotellet som motiv  og derefter checket adresser på P-hus og Café til køre-pausen i morgen.

I dette varme vejr er en skyggefuld plads under parasollerne meget at foretrække. Vi har udvalgt et godt placeret bord og langsomt meldte sulten sig. Lige så langsomt begyndte tilstrømningen at tiltage og det endte med, at der var fuldt optaget udenfor!

Der var virkelig rift om spisebordene ude under parasollerne. Men vi sad godt med nye tyske asparges, purløgsmousselinesauce og nye kartofler. Og jeg fik en tallerken med 4 slags skinke til. En klassiker. Dejlig mad i dejligt selskab med min kone og dejligt øl oven i købet. Dette fælles måltid under parasollerne en mild aften i juni blev dagens bedste fælles oplevelse. 

Ved halv-10-tiden faldt tusmørket på og den gyldne karpe blev tændt. Et sjovt påfund med at hænge sådan en op i snore, så det ser ud som om den svæver rundt i rummet over terrassen.

Vi fik sat alle vores telefoner til at lade, og jeg fik skrevet til Annedore og forespurgt om hun, ligesom Annemie, havde modtaget kortet med The Fab Four, sendt fra Liverpool – uden frimærke på 

Og så var det sengetid…

 

Posted in DK-D-A juni 2018 | Leave a comment

5. juni 2018

Tirsdag morgen 05:55. Det er Grundlovsdag – og, ikke at forglemme – fars dag hjemme i Danmark. Simpliziusbrunnen lå mennesketom hen. Eneste mindelser om aftenlivet på pladsen var den gyldne karpe, som stadig skinnede gyldent.
Vi havde i nattens løb ikke haft anden larm, end man kan forvente sig i en by – vi er bare ikke vant til det.

Det “Japanske Værelse” er meget zen. Åbnede vinduerne. Der kom en let brise ind og temperaturen gik ned.

Vi fik en rigtig god morgenmad, før vi tog afsted.

Hele huset er fuldt af forunderlige objekter – også i garagen 
Inge fotograferede fyrtårnet og bivognen medens jeg omkring klokken 9 bakkede ud af P-båsen. Vi havde ca. 400 km at køre i dag, og nu om dage, hvor vi tilstræber korte etaper på mellem 250 og 300 km, er det en lang etape.

Men der var indlagt et pit-stop sådan ca. midvejs – i Speyer – med kultur-værdi i form af besøg i byens domkirke.

Als Speyerer Dom wird der Kaiser- und Mariendom zu Speyer (offizielle Bezeichnung:  Domkirche St. Maria und St. Stephan) bezeichnet. Er steht in der  rheinland-pfälzischen  Stadt Speyer und ist die Kathedralkirche der katholischenDiözese Speyer und Pfarrkirche der Dompfarrei. Nach der teilweisen Zerstörung der Abtei Cluny während der Herrschaft Napoleons ist er die größte erhaltene romanische Kirche der Welt. Er wurde 1925 von Papst Pius XI. in den Stand einer Basilica minor erhoben. Seit 1981 steht er auf der UNESCO-Liste des Weltkulturerbes, außerdem ist er ein geschütztes Kulturgut nach der Haager Konvention.

Det er et imponerende bygningsværk med dimensioner, der ifølge wikipedia allerede sidst i 1000-tallet stort set var tilstede:

 
…………………….1061………………………………………….1858……………………
                                                                       Gesamtlänge: 134 m
                                                                       Höhe des Mittelschiffs: 33 m
                                                                       Breite des Mittelschiffs: 14 m
                                                                       Breite des Langhauses: 37,62 m
                                                                       Höhe der Osttürme: 71,20 m
                                                                       Höhe der Westtürme: 65,60 m

Domkirken må i den tidlige middelalder med sine blotte dimensioner have tvunget beskueren i knæ – og hvis det ikke var tilfældet, så måtte rækken af begravet prominens da have gjort det:
Konrad II. († 1039)
Gisela von Schwaben († 1043), Kaiserin, Gemahlin von Konrad II.
Heinrich III. († 1056), Sohn Konrads II.
Heinrich IV. († 1106), Sohn Heinrichs III.,
Bertha von Savoyen († 1087), Kaiserin, Gemahlin Kaiser Heinrich IV.
Heinrich V. († 1125), Sohn Heinrichs IV.
Beatrix von Burgund († 1184), zweite Gemahlin Friedrichs Barbarossa, und ihre Tochter Agnes († 1184)
Philipp von Schwaben († 1208), Sohn Friedrich Barbarossas
Rudolf von Habsburg († 1291)
Adolf von Nassau († 1298)
Albrecht von Österreich († 1308), Sohn Rudolfs von Habsburg

Al denne kultur, samt det faktum, at vi stadig havde et stykke at køre i eftermiddag, gjorde at vi måtte videre i programmet. Næste punkt var en café, jeg havde fundet på nettet, men som vi umiddelbart ikke kunne finde. Det viste sig, at caféen havde skiftet navn fra Aran…

…til Amalie!

Det var dejligt med den pause i Speyer og vi fik tanket stamina til resten af turen. Vejret holdt sig fint, indtil vi kom på vejstrækningen Freiburg – Hinterzarten 

Vi havde lagt 415 km bag os, og undervejs underholdt vi os med 2 digte fra “Den rullende kanon”: “Læseren” og “En sort hund” og diskuterede bla. røremennesker, et højpandet citat og kultur og unge mennesker. Det var en interessant diskussion, der blev en af dagens bedste fælles oplevelser  

Turen bragte os op i 890 m højde, da vi rullede ind i Hinterzarten. Inden vi kom helt frem til hotellet, holdt vi ind hos Vinoluca for at købe vin, og ved samme lejlighed høre lidt om Obstler, Brand og et 3. destillat, som jeg har glemt navnet på.

Føler vi os hjemme, fordi vi har været her 9 gange før? Eller fordi det er et sympatisk hotel, der tiltrak os fra 1. besøg? Vi mener ikke at have boet på værelse 204 før, men på den anden side af døren blev det klart at en renovering havde fundet sted. I hvilket omfang, var svært at se i eet blik, men gulvtæppet var i hvert fald skiftet ud.

Hirsche på gulvtæppet! Lidt af en overraskelse, som ved første indtryk måske var lidt tilvænningskrævende  men helt omegns-aktuelle, fordi der er så meget skov med kronvildt i Schwarzwald.

Fra den travle pensionist-hverdag hjemme i Struer er vi kommet til den travle pensionist-feriedag her i Hinterzarten. Velkomstdrinken (Winzersekt) skulle vi jo have, og så skulle vi tage stilling til hvilke af aftenens retter vi kunne tænke os til aftensmad.

Dejligt at være kommet i god tid, for inden dagen nåede 5 o’clock var der et par timer, som vi kunne benytte i hotellets wellness. Billedet ovenfor har jeg sammensat fra hotellets hjemmeside for at vise nogle af wellness-faciliteterne. I midten til venstre med de 2 blå “lænestole” er et saltdampbad, og i midten til højre bænken med fodbade til koldt, hhv. varmt vand – en lille Kneipp-kur foranstaltning. Nederst til venstre en Schwarzwälder Bio-Sauna, og nedert til højre whirlpool’en. Der er også et Aroma Epidarium, som vi prøvede. Nye oplevelser for os, for på alle de andre besøg her i huset, har jeg været afvisende for “det såkaldte wellness”. Det var ganske herligt, så jeg kunne sidde i dampbadet og fortryde min konservatisme 

Klokken havde været 5 i næsten 1 time, før vi indfandt os i kaminstuen til vores pre-dinner drinks. Det blev gensyn med en Grauburgunder til Inge og Rothaus Pils til mig.

Inges hovedret var vegetarisk: Ratatouille-Strudel mit zweierlei Mais, Avocado-creme und Parmesan.

Min var: Lammkarree rosa gebraten mit Risotto, Bärlauch, Spargel und Morchelrahm. Og før disse retter var naturligvis de forudgående forretter og efterfølgende ost (som vi ikke spiste noget af) og dessert 

På en lille aftengåtur fotograferede jeg hotellet nede fra gaden. Jeg har sat en pil på for at vise, hvor vi bor.

Minsandten om jeg ikke har gang i min smartphone. Jeg havde endda en Zieberger Edelbrand fra Dorbach i mit glas. Den er lavet på en gul blomme, der efter sigende kun vokser her i Schwarzwald. Hvad mon det er, der er så vigtigt, når vi sidder her og lader roen og natten komme?
Selv om vi havde kørt over 400 km i dag, så havde jeg alligevel logget mere end 12300 skridt på armbåndsuret. Inge havde logget endnu flere, så hvad bevægelighed angår kan vi gå til ro med god samvittighed.

Posted in DK-D-A juni 2018 | Leave a comment

6. juni 2018

Vi vågnede omkring 6 og småsnakkede til lidt før 7. Hoppede i badetøjet og gik neden-under i Wellness-området. Da den udendørs pool ikke var åbnet endnu, hoppede vi i den indendørs. Den er meget sympatisk og jeg legede som en lille dreng.
Så gik vi ind i en af Whirlpoolen og derefter tilbage i den indendørs pool. Herligt!

Og så stod den på morgenmad, som vi først sluttede 09:45. Helt unormalt for os. Billedet viser, hvordan vi typisk efterlader morgenbordet. Regningen på vores ekstraforbrug er signeret og ligger under “garntrissen”, levnet brød i brødkurven (jeg rammer aldrig helt rigtigt), menu-kortet krydset af med vores ønsker for aftensmaden og de tomme juice- og vandglas og kopper.

Inge var flink og inviterede mig med ud på sin morgengåtur! Er engen ikke smuk? Og midt ude på den løber bækken Zartenbach fra højre (syd) mod venstre (nord). På den anden side af engen er byens katolske sognekirke Kirche Maria in den Zarten.

Vi gik en af Inges favoritture op forbi Micheltomlishof og videre opad mod Windeck. Når man undervejs op vender sig om haf man dette fine vue nordpå mod Breitnau

I 1060 m højde, hvor Obere Bistenwaldweg fører ind i skoven, vendte vi om. Det gode ved at fotografere disse skite en gang imellem er, at vi derved har en entydig positionering med indikation af, hvor langt der til de forskellige vandremål.

Her nærmer vi os Micheltomlishof. Her jeg, som jeg normalt gør, kommet bagud fordi jeg vil fotografere og ikke kan nøjes med bare at klikke. Jeg skal absolut justere på forskellige indstillingsmuligheder for at få himlen bedre med, eller for at undgå at lyse flader “brænder ud”. Og så må jeg løbe halvstærkt for at indhente Inge, som har et godt “tråd”.

Køerne er smukke her, og normalt kan jeg godt lide at se dem på markerne, for de vidner om liv på landet…

…men når de klatter på vejen og jeg træder i en saftig kokasse, så er enten de uforskamme-de eller jeg er uopmærksom! Det sidste er nok det sandsynligste 

Støvlerne blev renset og vi gik videre nedad. Lige før vi nåede Ospelehof kom vi forbi dette sted. Motivet har fascineret mig fra de første ture herop, og denne gang var lyset og himlen godt og dramatisk – udelukkende derfor er det med her. Det spiller ingen rolle i dagens forløb.

Turen op mod Windeck er smuk, men tilbageturen overgår opturen med sine flotte views. Vi havde ved tilbagekomsten til hotellet gået godt 10 km. Inge fik den gode idé at bestille 2 store glas Apfelschörle. Vederkvægende! Og så gik vi i Aroma Sauna, Sole Sauna og hvilede lidt i det dertil indrettede hvilerum.

Omkring halv 3 gik vi hen til Café Diva. Det småregnede…

… men indenfor var der tørt og godt. Vi bestilte kaffe og florentinere. Med velsmag i munden gik vi tilbage til hotellet – nu i solskin, med torden i det fjerne – og mødte et begravelsesselskab gående på vej fra kirkegården og sandsynligvis til Hotel Adler.

Jeg havde i dagens løb fået håndklæderack’et til at fungere, så der var fra nu af intet pro-blem med at få tørret badetøjet. Dejligt at kunne hoppe i tørt badetøj, hvilket vi gjorde og gassede os i Wellness-området. Vi læste, vi badede i den indendørs pool, læste, badede i den udendørs pool, læste, … …og spiste Salzbretzlen og drak Grapefruitwasser i pauserne.
… ja, tiden i Wellness, hvor vi afprøvede de forskellige sauna-former, blev dagens bedste fælles oplevelse.

Som pre-dinner drink (ja, det er 1 time siden at det blev 5 o’clock her i Hinterzarten) valgte Inge gårsdagens anbefaling: Limoncello Spritz, der består af Limoncello, Sekt, Soda og Basilikum. Den fixede Claudia med stor professionalisme. Det var der dog ikke behov for med den Pils, jeg bestilte, den var jo relativt simpel at lave.
Inge var meget, meget tilfreds med sin Limoncello Spritz. En god, syrlig og velsmagende drink, sagde hun.

Aftenens menukort, afkrydset af os selv. Herunder vises 2 af retterne, udvalgte fordi de ser så smukke ud.

Sellerie-Terrine mit Gemüsekaviar

Blumenkohl, Kartoffeln, Joghurt-Hollandaise  und Brössel. Begge retter havde Inge valgt. Mine valg lignede mere almindelige kød- og fiskeretter. Specielt den med (tomat) rosen var meget romantisk. Ud over at Inges pre-dinner-drink var fremragende, var hun også særdeles tilfreds med en Sauvignon Blanc hun fik. Hun følte at den var meget bedre end Grauburgunderen, hun fik i går.

Vi var dog enige om desserten!

Aftenen var fugtig. Da vi kom op på balkonen, måtte Inge hælde regnvand af fodskammelen. Fugten nærmest koger op fra dalen. Men med en Garten Himbeergeist  af håndplukkede bær fra Kaiserstuhlglasset i glasset, kunne det ikke gå helt galt.

Men i nattens løb rullede tordenvejret alligevel ind over os, særdeles gavmild med rumlen, trommende hagl og masser af regn.

Posted in DK-D-A juni 2018 | Leave a comment

7. juni 2018

Helt strålende så vejret ikke ud til at blive, da vi kiggede ud i verden inden morgenmad.

Som sædvanligt skulle der tages stilling til aftensmaden ved morgenmaden. Det var svært for Inge i dag. Hun havde ikke lyst til noget af det, så hun satte ikke kryds nogen steder. At der så alligevel er “2X” to steder skyldes at receptionen henvendte sig senere på dagen, fordi vores seddel ikke så “normal” ud. Det viste sig, at vi kunne få alternative retter: kalvekød eller fisk. Fisken var Zander (Sandart) og da jeg erfarede det, valgte jeg også den. På den måde fik vi strikket en aftenmadsplan sammen 

Der var lovet regnvejr fra ca. 11:00, så vi gik ikke langt ud, men holdt os til en stjerne-kom-bination, så vi relativt hurtigt kunne komme tilbage til hotellet. Det ser vi forresten her, fotograferet ovre fra stien (Am Kesslerbergs fortsættelse) vi fulgte i går morges på den anden side af den blomstrende eng, der gennemskæres af Zartenbach.

Inge kendte en “rundtur”, der kunne blive et kronblad i en “gå-tur-blomst”. Så ved Kessler-hof gik vi sydpå ad Mathiesleweiher Weg og drejede rundt og op til Matislhof og nordpå ad Oberzartener Weg. Hvor den støder til Erlenbrbrucker Weg er der et godt blik ned over Hinterzahrten. Den store tegltagdækkede bygning i højre side af billedet er Hotel Erfuhrts Bergfried.

Vejret holdt sig, så vi kunne med stor sandsynlighed klare at gå op mod Windeck. Oppe på Windeck, efter Ospelehof, vendte vi ved denne gård, som jeg ikke har navnet på.

Himlen bliver stadig tungere at se på. Der er en halv time hjem til hotellet, så det er spændende, om vi her fra vende-om-punktet når det inden uvejret bryder løs. Jeg har bestemt travlt med min smartphone her. Mon det er ruten, som vi jo kender udenad?

Da vi kom tilbage til hotellet, havde receptionisten taget vores nøgle, for på den måde at komme i kontakt med os – hvilket jo også lykkedes. De havde bemærket den usædvanlige menu-afkrydsning. Vi forklarede dem situationen, og de ville vende tilbage med alternativer.

Derefter ville jeg gerne i sauna. Inge gik med og vi var i Øko-Saunaen, Aroma-dampbadet og Sole-dampbadet – altså alle 3. Jeg brusede denne gang i Erlebnis-bruseren, hvilken skulle kaldes Chock-bruseren, da der pludselig kom en masse koldt vand ud et sted, jeg ikke havde regnet med  Inge lagde mærke til at jeg var helt i hopla…

Vi gik hen til Café Diva, til kaffe og Schwarzwälder Kirschtorte. En klassiker!

… og tilbage på hotellet fik jeg lyst til at svømme og lave ingenting. Det gjorde vi så, og da der ikke var andre i den indendørs pool, plaskede vi rundt der.

Og bagefter hen i liggestolene med vores bøger. Den indendørs pool ses i baggrunden – og i forgrunden ses jeg i mine Union Jack – farvede badeshorts, indkøbt i Liverpool. Man er vel far til en brite!
Jeg snuppede Inges smartphone og checkede menuen hos Hotel Adler, for jeg tænkte på at invitere hende derhen for at spise aftensmad, nu vores egen menu ikke var optimal for os (det var før vi fik tilbudet om Zanderfilet som alternativ). Vi har tidligere snakket om at prøve at spise hos Adler, så det ville jo passe helt fint at gå derhen netop i aften.
Vi rundede opholdet i Wellness af med en svømmetur i den udendørs pool og gik op på værelset. Det var, da vi kom derop, at receptionisten ringede og tilbød Zander eller Kalbsschnitzel. Vi valgte som nævnt allerede, Zander.
…og så gik jeg ned efter 2 x Apfelschörle.

Hvor jeg efter aftensmaden tog en espresso og en Kirschwasser med op på balkonen, så fandt Inge en af Vinoluca’s flasker (Riesling trocken af Alte Reben, hvilket er vigtigt hvis man ønsker en gammeldags syrlig Riesling) frem. Ja, jeg havde også resten af min Rothaus Pils med op.
Jeg sad og udvekslede sms’er med Lene. Hun havde ringet til mig i dagens løb og spurgt om vi havde lyst til at spise med dem på Café Værftet i aften. Det ville vi da hellere end gerne! Men det var vi jo ligesom lidt for langt borte til at kunne nå det til spisetid. Sendte hende et billede af mig og et stykke Schwarzwälder Kirschtorte.

Posted in DK-D-A juni 2018 | Leave a comment