10. oktober 2014

6997

For mange her på hotellet blev det en anderledes morgen. Oldfruen Lene skulle lige have sig en smøg, inden hun gik i gang klokken 07:00, og da kom en lille kat hen til hende og blev ved med at mjave og sno sig om hendes ben. Nu var gode råd dyre. Michael sendte straks en besked ud på facebook om hvem, der savnede en kat, og vedhæftede et billede af den. Lene gik ud i bilen og fandt sit hundebur frem. Der blev lagt håndklæder i til den stakkels kat og den fik en skål mælk, og for at der skulle lugte lidt af menneske, lagde Lene sin trøje ind i buret.
Der blev vist ikke fundet en ejer, så Lene var nødt til at tage den med hjem til weekenden – men hun kan ikke have kat, så fortsættelsen bliver spændende….

7009

Hvad lavede vi? Vi arbejdede som sædvanligt om formiddagen. Jeg scannede på livet løs, og da det så ud til tørvejr, ville vi lige gå en tur i Agger, og inden turen til Agger lige en lille tur på Åbakken med fotoalbums. Men der tog det lige lidt længere tid, for både Inge og Lone ville lige tale med os….

7014Steen havde sin nye gave fra svigerforældrene med og han smilede over hele femøren over hvad legetøjet – øh, nej, den seriøse gave kunne vise på sin lille skærm.

7015

Der var lige så smukt og dejligt derude, som der plejer at være – rent zen. Den oppløjede vej er blevet lidt jævnere, meeennnn ikke helt så behagelig, som den er, når den er asfalteret.

7023

På Åbakken – lidt senere – var vi lige oppe og checke, om der var kommet navneskilt på “Nyhavn”-tæppet, og det var der. Det er en fra Boddum, som har siddet på Åbakken og lavet det, og det var meningen, at det skulle være et gruppe-projekt. Men der var ikke andre end hende, der evnede at gøre det. Datteren har længe været ked af, at der ikke stod, at det var hendes mor, der havde syet det, så vi var et par stykker, der fik kontoret overtalt til det.

7018

Nu er der så et sjovt lille aberdabei ved det, og det er, at Kirsten Krabbe er hendes pigenavn (Kirsten Madsen Krabbe) og under det navn har hun slet ikke været kendt på Åbakken, for hun var gift med Peder Nielsen Christensen og har derfor nok været kendt som Kirsten Christensen, men det er så bare en lille sjov historie…

7027

Hjalmar skulle have et lille hvil, inden han gik det sidste stykke tilbage til Syrenen, hvor de skulle have en lille fest med pålægskagemand og pandekager med is – noget alle beboere glædede sig til.
Vi må også være blevet trætte, da vi ikke fik taget flere billeder; men vi fik en ganske fremragende aftensmad af krondyr-filet og en ragout med noget græskarmos og kartoffelmos i en kyskagelignende anretning.

 

This entry was posted in Hurup oktober 2014. Bookmark the permalink.