En lørdag morgen i oktober. Vi var de første, der ankom til morgenmad. Den kan man få fra klokken 07:00 og vi var der klokken 08:00 
Jeg kan godt lide, når der er fred og ro til morgenmaden….
Jeg havde et par ærinder og besøg i Boddum om formiddagen.
Steen fik besørget et ærinde i Hurup og var så flink at gå på Åbakken. Han har meget fornøjelse af at arbejde med på et projekt, hvor Hjalmar fortæller.
Efter en god formiddag for mig og Steens gode formiddag, der endte i en anstrengelse, besluttede vi os for en køretur til Vorupør.
Vi ville se det nye havbad, så vi kunne tale med. En måge syntes tilsyneladende, at det store entreprenørskilt var et godt trinbræt at sidde og hvile på, til den næste gang ville ud for at fange/spise fisk – og den må have siddet og undret sig over havbadet, når man nu havde et verdenshav 50 meter derfra…
Det fik ikke Steen til at ændre juleplaner om ikke at hoppe i 4. juledag, selv om Kirstine Frøkjærs billede på en herlig måde promoverer denne specielle event.
Jeg husker 4. juledag som en dag, hvor folk kom tilbage til det miljø, de boede i, ved at deltage i juletræsfesten, der gav mulighed for at træde til side fra alt den familiære julehygge og se andre mennesker igen – en slags overgang til hverdagen. Der var dengang et samvær, som ikke er længere. Nu skal det dreje sig om, hvor man rejser hen og hvilke aktiviteter man man udøver i juleferien (f.eks. at bade i det fri!), men hvor er sammenholdet?
Jeg har lidt på fornemmelsen, at havbadet skal være som et amfie-teater med de hårde beton-bænke omkring den våde saltvands-scene. Det er rent gætværk, men jeg er glad for at have set havbadet og nu kan tale med…
Vi nåede også Åbakken inden der ventede os en dejlig fasan…
I køkkenet havde vi bagefter en dejlig samtale om, hvor meget en fasan skulle steges, og hvorfor den ikke skal serveres rosa. Meget interessant og belærende samtale med folk, der har forstand på det.
Endnu en dag var til ende…