6. august 2012

Kære læsere, Vi havde glemt nøgle nr. 2 til bilen. Da vi af forsk. årsager gerne vil rejse med 2 nøgler fik vi ideen at se om det kunne lade sig gøre at få lavet en her i Køln. En opringning bekræftede at det kunne vi (måske ikke så overraskende for bilen er jo i fabrikationslandet nu), så dagens første gøremål var at køre derud og få lavet en. De bedste hilsner, Inge og Steen.

Mercedes Allé nr. 1. Kære alle, Ventetiden benyttede vi ikke til at skrive postkort som dette, men et gammeldags brev på papir (fik et ark A4 hos den flinke receptionsdame) til en som gerne vil følge os på vores tur, men som ikke er på internettet. De bedste hilsner fra os.

Hej igen, Efter en bonus, som bestod i at en behjælpelig mekaniker brugte mindst en halv time til at sørge for at vores mobiltelefoner ikke længere begynder automatisk at spille musik i bilens radioanlæg når de bliver ladet op, kørte vi sydpå til Bad Honnef for at aflægge Fachgeschäft Birckenstock et besøg. Postkortet viser at vi ikke gik forgæves ;-). KH fra os.

Petersberg. Kære venner, Efter dagens oplevelser hidtil kørte vi op på Petersberg hvor vi havde en retro-interesse. Vi blev glade for at finde en café deroppe og gik straks derind og fik en kop kaffe og hindbæryoghurtkage. Hilsen fra os.

Kære alle, Udsigten fra Rhinterrassen havde Steens bedstemor, Dorthea, set da hun i 1939 var på besøg hos nogle bekendte i Essen. Det ved vi fordi der er gemt et postkort i hendes rejsealbum, som hun skrev til Steens far dengang, det var nemlig før hun fik et kamera og hun havde ikke mobiltelefon med kamera som os, så vi tror at hun ville have fotograferet denne udsigt. Nu gjorde vi det så for hende! Kærlig hilsen, Inge & Steen.

Køln, Rhinbredden. Kære venner, tilbage i Køln – klokken var blevet 6 og vi ville belønne os selv med et glas vin, så vi gik en tur fra hotellet og endte ved Rhinbredden. Vi var nemlig ved en fejltagelse, da vi kørte tilbage til hotellet, endt et sted hvor man absolut ikke måtte køre i bil og der så vi en hel række restauranter med udendørsservering under parasoller, hvilket passede os godt fordi regnen truede. Den var dog flink at holde sig væk. Tørvejrshilsen fra os.

Kære læsere, Velbekomme. Hvis I ikke på det tidligere postkort bemærkede italieneren der serverede, så er overraskelsen her vel ikke stor. Oprindeligt havde vi tænkt os kun at tage et glas vin der, men på et tidspunkt bad vi alligevel om spisekortet. Valget faldt på en ret med fettuchini med scampi og hvidløgs-tomat sauce der havde fået et tilskud hvidvin. Der var en udmærket parmesanost at drysse over. Bon appetit til os og aftensmadshilsner til jer andre.

Buona sera. Inden vi fik svinet servietten til med tomatsovs opdagede vi at dens bagside var “Italienisch für Anfängern”. Arrivederci!

Godaften kære læsere. Vi har jo skabt en lille tradition med at kigge på hotelkunst i “Livet undervejs”, så det måtte vi passe på ikke at glemme her i Køln. Men det var der ikke fare for fordi der hang ikke noget over sengen som det ellers er almindeligt på hoteller. Så det er OK med et aftenbillede. Buona notte…

Posted in August 2012 | Leave a comment

7. august 2012

Excelsior Hotel Ernst, Godmorgen til alle! Hver dag har vi selvfølgelig taget trappen op til 3. sal, og som I kan se på kortet, så er der 85 trin, hver vej, flere gange om dagen. Mange hilsener fra trappemotionisterne.

Hohenzollernbrücken, God formiddag til alle, vi synes ikke at vi nødvendigvis fik forklaret os ordentligt for et par dage siden, med hensyn til hængelåsebroen, men her ser I hængelåsene hænge i 10.000-vis… De kærligste hilsner fra os, som nu også har en hængelås hængende.

Rhinen. Vi valgte at tage en bådtur på Rhinen, vi troede at vi kun skulle sidde sammen med turister, det gjorde vi hovedsagelig også, mange turisthilsener fra os på kortet.

Kære alle. Her ser I bygning, der iflg. skibets turistguide skal ligne en båd. Den har vi planlagt at gå ind i, så vi går fra borde et lille stykke længere oppe ad floden. På gensyn, Inge og Steen

Chokolademuseet Köln. Hej igen, nu er vi kommet indenfor i bygningen som er et museum for chokolade, og i denne ånd fik vi sammen med billetten udleveret 1 stykke chokolade hver. Museet var propfuldt, og vi kan ikke anbefale det for sådan nogle som os. Måske for skolebørn i følgeskab med læreren, for det var meget orienteret for denne målgruppe. Der var mere at læse end at se, og hvis man vil vide alt om kakaobønner, kan man lige så godt købe en bog og læse den i fred og ro uden mylderet og den tætte atmosfære. Hilsner fra Lindt museet, Inge og Steen

Kære læsere. Mens vi ventede på at næste båd kom, havde vi lige tid til en kop kaffe og nu når vi var i chokolademuseet tænkte vi at “en lille bid til kaffen” skulle være noget med chokolade. Inge og Steen

Hej igen, vi fandt da også noget fristende på menukortet! I&S

Kære alle. Her ser I isen, og tro os at den var helt fantastisk. Den kan anbefales! Mange chokoladeishilsener, Inge og Steen.

Kære venner, Dette postkort viser et tilfreds ægtepar der skal nå at spise den store portion is inden næste skib kommer. Der er kun 10 minutter til det lægger til lidt henne ad kajen, så vi sender en hurtig hilsen og spiser færdig. I&S.

Ombord på “Rheinland” i modvind. Vi fortsatte rundsejladsen efter vores stop-over ved chokolademuseet. Den førte os længere op ad Rhinen og vendte ved Rodenkirchen og sejlede tilbage til Køln med strømmen – meget hurtigere end den havde tøffet op ad floden før. Med modvindsfrisurehilsner fra dæk 2. Inge & Steen.

Domschatzkammer. Kære Alle, Vi var et par gange gået forbi indgangen til Domschatzkammer i domkirkens side. Dagen var ikke omme endnu, så der besluttede vi at gå ind for at se hvad kammeret gemte. KH Inge og Steen.

I dybet under domkirken. Kære læsere, Vi var stadig godt mætte af chokoladeisen og tilhørende flødeskum, men det åndelige havde det været lidt småt med. Men vi må sige at her i dybet under hvælvingerne og mellem de gamle mure fik vi fuld kompensation. Udstillingerne var eksemplarisk godt sat op og belyst, dækkede 8-900 års indsamling af relikvier, ceremonielle genstande fra kirken samt en særudstilling med lignende sager fra domkirken i Hildesheim. Berigede hilsner fra os.

Gaffel am Dom. Godaften venner. Uden mad og drikke dur heltene ikke, så selv om vi om aftenen stadig var åndeligt mætte begyndte maven at markere sin tomhed. Vi søgte derfor ind hos naboen, et Brau- und Wirtschaft ved navn “Gaffel am Dom”. Postkortet her viser kun 20% af lokalet, som stort set var fuldt. Da det var et bryghus var der kun deres øl “Gaffel Kölsch”, samt vin at få. 95% drak øl. Alt i alt udmærket, fin oplevelse i meget HØJT støjniveau! Øl- og vinhilsen fra os.

Gaffel am Dom. Vi besluttede at kigge spisekortet igennem for vi bemærkede at de fleste spiste derinde. Postkortet her viser kun en side i et omfattende udvalg af regionale retter, nemlig den med de sæsonbetonede der lige nu er præget af kantarellerne. Hilsen fra os.

Hej igen. Steen valgte Elsässer Flammkuchen mit Pfifferlingen, Schmadn, Zwibeln und Speck. Velbekomme!

Hejsa. Inge valgte Bandnudeln mit Pfifferlinge im Rahm und Parmesanschnee. Veltilfredse madhilsner fra os i “Gaffel am Dom”.

Konzert im Dom. Godaften læsere. Vi havde set at der skulle afholdes koncert kl. 8 om aftenen, men ved forespørgsel tidligere om hvornår man skulle være der for at få siddeplads fik vi at vide at det var 1 time før. Det passede ikke i vores planer, så vi opgav. Alligevel gik vi den lille omvej fra nabohuset “Gaffel am Dom” over til domkirken ved 8-tiden, for lige at kigge ind og se hvordan det så ud. Døren var låst! Unverschämt! Og vi var ikke de eneste og vi stod og småsnakkede med de andre. Men efter 5 minutter blev døren lukket op på klem for at en turist kunne komme ud, og så gled vi alle med ind. Der var ikke en eneste siddeplads tilbage så vi holdt os i bagerste hjørne af domkirken. Folk sad på knælebrættet på bagsiden af de bagerste bænke eller langs murene eller lænede sig op ad søjler, etc. Musikken og siddekomforten gjorde at vi kun kunne holde ud en lille times tid. De bedste aftenhilsner fra Inge og Steen.

Posted in August 2012 | Leave a comment

8. august 2012

Altenberg. Kære læsere, i dag forlod vi Köln og undervejs så vi en afviser til domkirken i Altenberg. Den kendte vi ikke noget til og besluttede at køre hen for at se den. Vi fik ingen foto taget af den, men vi købte et postkort til vores læser uden computer 🙂 Venlig hilsen fra os.

Altenberger Dom. Kære venner, domkirkens præst fortalte at kirken oprindeligt hørte til cistercienserordenen hvor overdreven brug af farver og udsmykning af kirker bør holdes på et minimum for ikke at forstyrre kirkegængerens tanker fra det væsentlige – derfor var kirken præget af gråligt mønstrede vinduer. De var meget imponerende. Mange formiddagshilsener fra I&S.

Domkirken i Altenberg. Kære Alle. De mange store vinduer gav et dejligt lys og fin atmosfære i kirken. Samtidig gav en fransk musikprofessor orgelundervisning så der var et godt liv derinde med små stykker orgelmusik en gang imellem. Kirken er kendt for sin gode lyd, så der afholdes mange koncerter der. Stedets venlige præst forklarede også at der var mange til kirkegangen hver weekend, omkring 1000, hvilket jo er imponerende. KH Inge og Steen.

Wiedenbrück, Hej igen. Vel ankommet til Hotel Sonne ville vi gå en tur ned i byen, og Steen spurgte meget klogeligt en person i en stol uden for hotellet om vej, men det var som om at han ikke helt forstod Steens tyske – måske har de en kraftig dialekt her. Grüsse von Inge und Steen.

Seecafe. Kære alle. Nu var klokken blevet 5 og det betyder kaffetid for os. Vi havde ikke lyst til kage og det var varmt, så vi valgte en iskaffe fra menukortet, og sender mange kaffehilsener fra Wiedenbrück. I&S.

Hej, her er et postkort hvor I ser iskaffen, med en af byens kirker i baggrunden. I&S.

Kære læsere. Nu er den blevet drukket, iskaffen altså, og her på kortet kan I se caféens “Umgebung” – grøn og fredelig. Steen er nået til at sidde og læse lidt om byen og studere kort, selv om det ikke hjalp os så meget da vi gik rundt i den gamle bydel. Steen, den gamle spejder, skulle lede os hen til Nonnenstrasse og det blev til en mindre rundtur i byen som ledte os tilbage til hvor vi startede – 10 skridt fra Nonnenstrasses begyndelse 🙂 som vi ikke fik set. Sommerhilsener fra os.

Klosterkirche in Wiedenbrück. Hej, hej. Nonner er jo en af årsagerne til at vi besøger byen, især dem i den sorte dragt. Det vil vi kigge lidt mere på i morgen, nu var klokken nemlig blevet 6. I&S.

Ratskeller. Kære alle. Ja vi var heldige og endte på markedspladsen hvor der var flere udskænkningssteder, hvoriblandt Ratskellers var mest indbydende. Der fik vi os et dejligt glas hvidvin, mens vi betragtede byen derfra og de folk som kom, sad og gik forbi. Med smagen af riesling i munden siger vi skål. I&S

Restaurant Manufaktur. Godaften vore damer og herrer. Hotel Sonnes restaurant anbefalede en stegt ferskvandsfisk, Seehecht med grillede grøntsager og fagotti, en slags fyldte pastakugler. Til vores store overraskelse var de 1 time om at lave den – måske sendte de yngste køkkenskriver ned til Emsfloden med fiskestang for hver bestilling. Det er så dagens sidste postkort og med det sender vi de bedste hilsner. Inge & Steen.

Posted in August 2012 | Leave a comment

9. august 2012

Wiedenbrück. Godmorgen Alle. Vi tænkte at I ikke alle vidste hvor vi var, så kan vi lige vise det, den røde plet er Köln, hvor vi var de første dage, nu er vi i den lilla plet med et A. Mange geografiske hilsener Inge og Steen. Hils dem vi kender 🙂

Standesamt Wiedenbrück. Kære alle. Vi startede dagen med at tage på Standesamt. Nå, hvad er nu det, tænker I. På Standesamt bliver man da gift i Tyskland og Inge og Steen har jo været gift i mange år. Årsagen til vores henvendelse var, at vi havde Steens bedstemors fotoalbum fra 1939 med os, og vi var blevet anbefalet af morgenmadsdamen her på hotel Sonne at gå derhen med vores spørgsmål vedr. de gamle fotografier hun havde taget her i byen. Vi fik en meget venlig betjening af Frau Jacobsen, som endda ringede til sin mor 🙂  De to herrer i hvidt udenfor døren er med i en sommerudstilling her i byen. Mange hilsener fra os – og fra Steens finger oppe i øverste venstre hjørne!

Wiedenbrück nu og 1939. Kære læsere, kortet til højre viser Central Gasthof som den så ud i 1939. I mellemtiden er den revet ned og bygget op igen, og det er sjovt at se som genopbygningen langt hen ad vejen er tro mod den oprindelige arkitektur. Steens bedstemor Dorthea boede i værelset med de 2 vinduer over døren. Tidsrejsehilsener fra Inge og Steen.

Den gamle kirkegård. Hej igen. Vi havde fundet ud af at stort set alt hvad Steens bedstemor havde fotograferet var revet ned og enten genopbygget eller erstattet af helt andre bygninger. Vi havde fået anbefalet at henvende os til Schwester Clara i børnehaven nær kirkegården, men det er jo sommerferieperiode og der var kun håndværkere til stede, så vi kunne ikke få løst nogle af vores gåder om Dortheas besøg her i byen i 1939. Dog troede vi at kirkegården måtte være den samme som dengang, men det var ikke tilfældet som I ser – og nu var gitterporten oven i købet låst med en stor hængelås. De bedste hilsener Inge og Steen.

Den gamle kirkegård. Kære læsere. Ja, hvad skal man sige, indgangslågen var låst, men nu havde vi rejst så langt og der var nogle gravsten vi meget gerne ville have checket. Det drejede sig om nogle af de nonner Dorthea havde haft tæt kontakt med under sit ophold her i byen og som hun var meget glad for. Kirkegården var nu passiv i den forstand at der siden 1972 ikke var begravet nonner der, eller andre for den sags skyld, det var jo nonneklosterets egen kirkegård. Så, for at fuldføre missionen måtte vi planke den, eller Steen gjorde det… Uskyldige hilsener fra os.

Hej allesammen. Her ser vi korset for enden af gangen. Desværre fandt Steen ikke de nonnegrave vi søgte efter. De er sandsynligvis sløjfede. Vi havde håbet at finde gravstenen for den nonne som betød mest for Dorthea, og vi bør vel her fortælle at da denne nonne døde sad Steens bedstemor som gæst ved middagsbordet i Åbenrå. Pludselig følte hun at hun oplevede et øjeblik at nonnen var til stede og hun fortalte familien at nu var Schwester Oliveria død. Minsandten om hun ikke nogle dage senere fik brev om at det havde været tilfældet. Med himmelske hilsener til jer, Dorthea og Schwester Oliveria fra os.

St. Aegidius Kirche. Kære venner. Vi havde endnu ikke været i nogen af byens kirker og besluttede derfor at gå indenfor i den ene – Det ville også være bekvemt for vores trætte ben, for vi havde gået meget, og et roligt køligt sted at snakke om hvad vi rejsemæssigt ville herefter. Kirken var stille og rolig og man sad endda på hynder på kirkebænkene! Sommerhilsner I&S.

Seecafe. Hej igen. Ja, ja! Vi ved godt at vi var der i går, men da havde vi pudset glorien og ingen kage spist, og nu syntes vi faktisk at vi havde fortjent en kop kaffe og en masse vand, og efter vores travle dag at få os en lille kage – selvfølgelig kun hvis der var noget vi kunne tænke os! Kage-kaffe hilsener, Inge og Steen.

Efter klokken 18. Godaften alle. For os var der ingen tvivl om hvor vi skulle have os et glas vin inden aftensmaden, det skulle være i rævens hule. Dorthea skrev i sit fotoalbum fra rejsen i 1939: “Fuchshöhle – Byens fineste knejpe”. Som ses på det venstre billede på postkortet her var den lukket tidligere på dagen, da vi kom forbi, men her til aften var den åben. De bedste apperitifhilsener, Inge og Steen.

Rævens hule. Hej igen alle sammen. Nu er vi kommet indenfor, og som I kan se er det den samme sofa, som der var der i 1939, så vi var ikke i tvivl om at vi skulle sidde indenfor og fornemme miljøet. Ejerne af stedet var flinke og fortalte en masse om stedet og med dem blev vi enige om at Dorthea nok havde drukket sine glas vin eller øl i netop denne sofa. Nu altvidende hilsener, I&S.

Ratskeller. Kære alle, Vi havde i går bestilt bord hos Ratskeller på markedspladsen til i aften og havde valgt et bord ude, men det fine ved denne restaurant er at man samtidig vælger et bord indenfor – i tilfælde af dårligt vejr. Det blev vi meget glade for for først havde vi sat os ude, men vinden var drejet og det blev køligere og snart lidt for ubekvemt at sidde ude, så vi trak indenfor. Da havde de netop skænket vinen og stod med den og vandflasken på en bakke, parate til at servere. Hilsen, S&I.

I Ratskeller. Kære venner, Ratskeller er spisemæssigt ikke nogen kælder. Vi sad i gadeniveau og der var ganske hyggeligt. Her studerede vi menukortet og endte på siden med “klassikere”. I&S.

Ratskeller. Kære alle, Fra Kortet valgte Steen “Pfefferpotthast vom Rind mit Salzkartoffelen und Salat” der var en egnstypisk ret med oksekød der havde snurret i lang tid med løg og andet godt og nye kartofler som var meget danske i smag og salaten var en pikant tomatsalat som gik godt til denne robuste ret. Inge valgte “Rose vom hausgebeitztem Lachs mit Schnittlauch-creme fraiche und Reibeplätzchen” en ret med gravad laks, meget mildt smagende og arranget i form som en rose og meget fint revet kartoffel der var stegt i olie, dertil blandet salat med en purløg-creme fraiche dressing til. Det smagte dejligt og vi blev mere end mætte og undlod desserten. Med fyldte maver sender vi de bedste hilsner. Inge og Steen.

Hotel Sonne. Godnat allesammen, Hotelkunsten over sengen var der ikke noget at studere af. Vi har i dag gået sammenlagt 7.86 km (udendørs) og er nu trætte og mætte både fysisk og åndeligt. Søvnige hilsner fra Inge og Steen her den sidste nat i Wiedenbrück.

Posted in August 2012 | Leave a comment

10. august 2012

Wiedenbrück, Godmorgen kære læsere. Så er kufferterne pakket og Steen den dovne hund gad ikke at rulle dem ud selv, gad vide hvorfor der er hjul på hans kufferter, næh han skulle have en bagagevogn, for ellers skulle han være gået 2 gange, for han ville lege helt og ikke have Inge til at hjælpe sig; men det kunne han åbenbart alligevel ikke klare alene. Det er jo hårdt at have ferie – dovenskaben længe leve!! Morgenhilsener, Inge og Steen.

Undervejs. Hej igen. Ja dette var en af de store oplevelser som dagen kunne byde på, for vi kørte til næste hotel uden at forlade motorvejens asfaltbaner for en gang eller to at besøge interessante seværdigheder. De bedste Autobahnhilsener fra Inge og Steen.

Længere sydpå. Kære alle. Vi er nu ved den blå prik. Vi har brugt 2/3 af dagen på motorvejen, vi har set mange biler, nogle kørte den ene vej, andre den anden. Vi er kørt forbi meget der var værd at se på, men asfalt og biler er det vi har set. Mange ukulturelle hilsener I&S.

Neuweier. Hej igen. Nu havde vi racet på motorveje, så vi kunne nå frem til stedet og hvad var så mere passende end at gå en lille tur i middagsheden. Sommerhilsener Inge og Steen

Neuweier City, Hej allesammen. Som I kan se går det nedad til byen, og hvis man går 1 kilometer nedad og der er 30 graders varme i skygger heroppe, så går man ned i en mere stillestående varme hvor der er endnu varmere, men man må ikke glemme at så er der også 1 km at gå op igen i bagende sol. Byen har en stor kirke, en elektriker, en bager hvor der er “stå cafe” og en altmuligbutik, nærmest kiosk agtig, men med næsten tomme hylder, hvor der også var “posthus” i et hjørne og nå, ja også mange vinbønder. Solbagende hilsener I&S.

Hotel Heiligenstein. Godaften mine damer og herrer. Vi havde her valgt at få halvpension og i de røde rammer ser I de retter vi valgte fra kortet. Madhilsener, Inge og Steen

Aftensmaden Hotel Heiligenstein. Kære alle, her ser I hvordan retterne så ud. Vi spiste dem på terrassen og de smagte alle fortrinligt og en lokal riesling gik fint til dem hele vejen igennem. I&S

Neuweier. Godaften igen. Her er en kuriositet, ja for os altså, foran vinkøleren med den dejlige Baden Riesling Kabinett her fra byen, står en “flaske” – det er såmænd peberkværnen. Pebrede godnathilsener fra Inge og Steen.

Posted in August 2012 | Leave a comment

11. august 2012

Hotel Heiligenstein. Godmorgen mine damer og herrer. Da der var lovet en ny varm dag, og morgensolen skinnede fra en blå himmel, besluttede vi at mætte vores nysgerrighed – umiddelbart efter morgenmaden – med hensyn til hvad det var for en hellig sten hotellet havde navn efter. Vi startede ruten efter hotellets anbefaling og efter at have gået opad og videre op, begynde vi at se skilte. Heldigvis havde vi taget vandrestøvler på, men fik uheldigvis ikke vandrestokkene med – hvilket vi skulle have gjort. Men sådan er der så meget. Vandrende hilsener fra Inge og Steen.

Ved Heilingenstein. Kære alle. Her ser i den hellige sten. Den ankom oprindeligt her til jorden som meteor, men årtusindernes forløb spaltede den og fjerne forfædre mente at den måtte være hellig. Om der har fundet bloddryppende ofringer sted på stenen kan vi ikke bekræfte og må lade spørgsmålet stå åbent. Vi besluttede at gå en lidt anden og lidt længere vej ned til hotellet, da det endnu ikke var så varmt. Vandrende hilsener Inge og Steen

Kære alle sammen. Vejen vi valgte gik ned gennem vinmarkerne og var ikke længere den smalle skovsti, og meget mere behagelig at gå på, så vi forlængede turen igen for at lave en studietur i vindruer og stokke 🙂 Mange gående hilsener, Inge og Steen.

I vindrueland. Hej igen. Er det ikke et dejligt syn? Nu er det så bare med at have tålmodighed og lade dem modne og lade vinbønderne gøre det nødvendige for at de kan ende som liflige drikke i vores glas. Medens vi venter kan vi jo sende en venlig tanke til vinguderne for denne pragtfulde drik. Mange kommende skål’er med familie og venner. Vinøse hilsener, Inge og Steen.

Baden-Baden. Kære læsere. Vi besluttede os at køre til Baden-Baden for at se lidt af byen og evt. noget kulturelt. Der var en særudstilling af Leger og Laurens. Leger kendte vi men det er altid lidt spændende at se hvordan en udstilling er sat op og her sammen med en skulptør vi ikke kendte. Det var i en meget smuk ny museumsbygning kaldet Frieder Burda. Vi går ud fra at det er ham der har haft hånden nede i egen lomme for at betale for bygningen. Kulturelle hilsener, Inge og Steen.

Baden-Baden. Hej igen, vi trængte til en kop kaffe og noget vand og en lille bid, så vi satte os i caféen. Om det er kunst eller farverprøver, der er på væggen, er nok op til den enkelte at beslutte. Pausehilsner fra os.

Hej igen. Caféen lå mellem Freider Burda og Kunsthalle. Så kaffemættede og med en lille Tobleronekage i maven besluttede vi at fortsætte over i Kunsthalle hvor der var en mere moderne udstilling af en for os ukendt kunstner, Wangechi Mutu. Kunstnerisk berigede hilsener, I&S.

Kunsthalle, Baden-Baden. Kære læsere, Wangechi Mutu havde ikke holdt sine kunstneriske udtrykstrang under en skæppe. I begyndelsen af udstillingen var denne installation af pels fra døde dyr på væggen for enden af lokalet, loftsophængte flasker der tilsyneladende dryppede noget rødt ned på bordet om det skulle være blod eller vin er ikke klar for os. Væggen bag os var gennemhullet af noget der sikkert skulle ligne skudhuller og med det sorte fiberstads på gulvet som kunne symbolisere hår og brunt flyttemandstape i hjørnerne a la edderkoppespind – så den dystre stemning var hjemme og den præger nok vores hilsen på dette postkort, hvor vi minder om at det gælder om at dukke hovedet i jagttiden. I&S.

Stadig Kunsthalle. Hej. Den dystre stemning omkring installationen fulgte sørme med Steen ind i Kunsthalles næste lokale helt af sig selv, ja det nærmeste forfulgte ham, næsten ikke til at blive af med. KH I&S.

Kunsthalle. Kære læsere, Installationen med den morbide jagtscene viste sig at have flere “brødre”. En planche på væggen belærte os om at 3 af stolene var i private samlinger, hvilket gav anledning til at reflektere over hvordan mon sådanne stole var at bruge og kombinere med. Titlen på dette kunstværk er ikke længere i vores endring, så vi nøjes med at undre os. I&S.

Kunstmuseum Frieder Burda. Udenfor igen med al den sol man kunne tænke sig – vi spejler os i Kunstmuseum Frieder Burda, og overvejer vores næste skridt i Baden-Baden. Helt klart er vi oplyste på dette postkort, og sådanne hilsner sender vi til Jer alle. I&S.

Hotel Heligenstein. Godaften alle. Et håndskreven menu, det får man ikke hver dag, næh nu om dage skal alt helst printes ud på en computer. Men lad mig sige at hvad vi ikke fik var lammeryggen. Sjov nok sagde servetricen at Zwetschgenknödel var det lækreste på deres menukort, knödel som dessert har vi aldrig fået før. Velbekomne hilsener Inge og Steen.

Solnedgang Hotel Heiligensten. Godaften læsere. Dette foto er taget efter aftensmad fra vores altan med sydvest, ja vi har en hjørnealtan, hvad der er absolut dejlig, da der så kommer en lille luftning. Solnedgangshilsener Inge og Steen

Hotel Heligenstein. Godnat allesammen. Her er hotelkunst at studere for alle pengene. De kalder værelset, ja af og til skal værelser have navne i stedet for numre, for et eller andet med rødvin, og vi kan sikkert alle sammen se rødvinsfarver. Godnat til vore læsere. I&S

Posted in August 2012 | Leave a comment

12. august 2012

Godmorgen alle. Afrejsedag. Begge billeder viser afrejse til samme sted. Til venstre ses Steens bedstemor, Dorthea og Steens far, Arne og til højre – nå ja, det er Steen. Så vi har her tre generationer med kufferter. Mange morgenhilsener, Inge og Steen

Kempten. Kære alle sammen. Vores første stop var Kempten kirke, en kirke vi ikke kendte til, hvis ikke Dorthea havde nævnt den i sin rejsedagbog for 1936. Til venstre ser vi hende gå i kirken sammen med Arne. Hun skrev at bussen stoppede 30 minutter i Kemtpen og “…Vi gik ind for at se på kirken” og at hun fandt kirken smukkere end Kölns domkirke. Smukke barokhilsener fra os.

Kempten kirke. Kære læsere. Vi ved ikke om det hedder en kirke eller en basilika på dansk, men her til venstre ser vi Dorthea i kirken og hun ved at hendes ældste søn tager billeder derinde og hun er meget spændt på om de bliver til noget. Til højre ser vi Steen taget med en mobiltelefon-kamera! Der er sket noget i tiden mellem de to billeder! Nu om dage kan vi straks se om de er blevet til noget og samtidig kan vi med telefonen hvis kamera vi har benyttet, ringe verden rundt og endda sende billedet med – noget at tænke over… Tankehilsener Inge og Steen.

Biergarten Kempten. Hej! Lige overfor kirken var der en Biergarten, og der gik vi over og fandt os en plads i skyggen. Skyggefulde hilsener I&S.

Biergarten Kempten. Hej igen, først kom espressoen og en flaske vand, men Steen mente at han havde plads til en lille isanretning. Kaffe hilsener Inge og Steen.

Biergarten Kempten. Kære alle, Steens lille is viste sig at være en kæmpeportion Apfel strudel med flødeskum og et par vaniljeiskugler. Inge valgte tre iskugler med en masse mandler og nødder i. Iskolde hilsner fra en varm ølhave fra Inge og Steen som ikke fik en dråbe øl, og som skulle videre på landevejen.

Lindau ved Bodensøen. Kære venner. Vi endte ved det røde mærke på kortet. Lindau er selvfølgelig ikke et helt tilfælde, her er vi igen i retro-tiden og denne gang 1936, og selvfølgelig bor vi på samme hotel som Dorthea, Ivar og Arne gjorde dengang “Bayerischer Hof”. Det var dog ikke helt nemt, for det er højsæson og der er festspil ovre på den østrigske side så vi måtte have hånden meget, meget dybt ned i lommerne for at komme ind her og opleve deres udsigt fra hotellet. Bayerske hilsner Inge og Steen.

Ved Bodensøen. Kære læsere. Postkortet viser udsigten fra vores hotelværelse netop da vi lige var trådt ind på værelset. Det må vel siges at være et fantastisk flot postkort, et postkort som vi nu skal leve med et par dage, når vi ser ud af vinduet. Der er en lille altan med altankasser med pelargonier, så når man sidder kan man kun se blomster, men ikke denne dejlige udsigt! Stående udsigtshilsener I&S.

Lindau im Bodensee. Kære venner, som I så på det forrige postkort var der en løve og et fyrtårn ved indsejlingen til Lindaus havn. Vi besteg fyrtårnet ad gamle og meget smalle trætrapper og fik udsigten I ser her. Romantisch nicht! Den hvide pil angiver hvor vi bor og selv om det her fra fyrtårnshøjde måske ikke ser ud af så meget, så er det fint højt oppe til en pragfuld udsigt over havnen, søen og Alperne i baggrunden. Turisthilsener Inge og Steen.

Bayerischer Hofs cafe på kajen. Kære Alle. Efter en gåtur bla. ud og bese fyrtårnet, skulle vi til det højtidelige. Inge havde besluttet at det skulle være skum eller sekt, når vi nu var i Tyskland. Vi skulle nemlig skåle for Inges faster Kis fødselsdag, hun ville være blevet 100 år men selv om hun er død skal man ikke glemme at fejre hende – eller andre vi har kendt. Højtidelige sekthilsener Inge og Steen.

Gågaden i Lindau. Kære venner, nu bliver man ikke mæt af et enkelt glas sekt, og vi så os om efter spisested. Hotellets a la carte restaurant åbnede først kl. 8 og det var for længe at vente og da vi samtidig følte at en pizza evt. ville være det rigtige forhørte vi os i receptionen. Den unge mand henviste til “da capo” midt inde i den lille by. Der gik vi hen på 5 minutter, fik et bord og bestilte en quatre formaggio og en Napoli, begge traditionelle versioner. En karaffel italiensk rose tog vi til, så vi kan nu sende mætte pizzahilsener her fra øen i Bodensøen. Inge og Steen.

Posted in August 2012 | Leave a comment

13. august 2012

Lindau am Bodensee. Godmorgen læsere. Efter morgenmaden var Steen ovre for at købe billet. Det skulle blive en varm dag i Lindau, så vi besluttede at gøre som Dorthea og sønnerne gjorde i 1936, da det også var en var dag i Lindau – at tage en tur på Bodensøen. De sejlede til Friderichshafen, hvor de drak en øl på Jernbanehotellet mens de ventede på næste båd tilbage til Lindau. Mange morgenhilsener, Inge og Steen.

Kajen i Lindau. Godmorgen igen. Mens vi ventede på vores båd kunne vi lige nå at få taget et billede af Steen på kajen på omtrent samme sted hvor et fotografi blev knipset af Steens farmor Dorthea i 1936. På en måde er det fantastisk at se et billede fra dengang og fra i dag. Hilsener fra dengang og nu, I&S.

“MS Swaben”. Godformiddag venner. Det vidste sig at vi skulle med det gode skib “Schwaben” og som I kan se havde vi købt billetter til Immenstaad og ikke Friderichshafen. Immenstaad er et stop længere mod vest på ruten efter Friederichshafen. Det tog 2 timer til Immenstaad og vi var tilfredse med at det var en lidt gammeldags båd, som kunne være lidt a la den de sejlede med i 1936. Det var den dog ikke helt, men dog gammeldags nok i forhold til de moderne katamaraner der susede over til Svejts. De bedste hilsner fra (Boden)søens folk. Inge og Steen.

Bodensøen. Kære alle. Her ser I os på søen, solen skinner og vandet genskinner, så der er meget lys. Mange solskinshilsener med solcreme på næsen fra Inge og Steen.

Immenstaad. Hej igen. Pilen peger på to mennesker i baggrunder, begge klædt i blåt. De var årsagen til at vi sejlede forbi Friederichshafen og fortsatte til Immensstaad. Glædelige Immenstaad hilsener. I&S.

Restaurant Heinzler am See. Kære venner. Her ser I 4 mennesker som alle føler at de ser for lidt til hinanden. Steen og Franz arbejdede sammen i 3 år i Bremen i slutningen af 1970’erne og han lærte Steen en masse tysk – både hvad man kan sige og hvad der ikke er pænt at sige. Han havde en meget opdragende virkning desangående. Marlis er stadig det samme dejlige menneske som kompletterer Franz fint. De to mennesker er altid en fornøjelse og glæde at være sammen med. Vi fik dejlig mad hos Heinzler, vi fik samme slags fisk fra Bodensøen – Saibling – tilberedt på 2 forskellige måder. Efter kaffen rundede vi af med en dejlig Müller-Turgau fra regionen inden vi skulle med båden tilbage til Lindau. Mange taknemmelige, glædelige og gamle venskabshilsener fra os.

På Bodensøen igen. Kære alle. Tiden går så hurtigt når man er sammen med dejlige mennesker, og inden vi så os om, så var dette billede en realitet – at vinke farvel og glæde sig til næste gang vi ses. Tak til Marlis og Franz for et par gode timer og at være parat med meget kort varsel til at mødes med os. Med håbet om snarligt gensyn med venner og bekendte sender vi de bedste hilsner – lad os altid nyde de øjeblikke vi har sammen! Inge og Steen.

Bodensøen. Hej igen. På vej hjem fik vi fotograferet Wasserburg. Som I ser på billedet til venstre blev den fotograferet fra en anden vinkel i 1936; men forandring fryder jo som bekendt og vores hukommelse var ikke helt a jour mht. til hvilken vinkel Wasserburg blev fotograferet dengang. Så det at vi har den fra den anden side er kun en fordel for jer, kære læsere, for så får I tilsammen et bedre indtryk af hvad der fik Steens farbror til at knipse dette motiv. Mange Wasserburgs hilsener, Inge og Steen.

Restaurant Seegarten. Godaften allesammen. Sultne var vi egentlig ikke men følte alligevel at vi godt kunne have lidt, så det blev en “bondesalat med feta” på nabohotellets åbne terrasse mod kajen. Restauranten der er ejet af de samme som vores hotel. Morskaben på dette billede skyldes at tjeneren kom med maden netop da Steen havde trykket på “tag billede om 5 sekunder knappen”. Aftensmaden fik vi ikke fotograferet så I må nøjes med os og vores solskinsprægede ansigter. Aftensmadshilsener med oliven, Inge og Steen.

“Bayerischer Hof”. Godnat alle. Her vores sidste aften skal I også lige have et billede hvor I kan deltage i vores studier af hotelkunst – eller mangel på samme. Gode studier, Inge og Steen.

Godnat igen. Her er noget at grunde over. Sådan en lå på vores hovedpude da vi ankom og vi vidste ikke hvad det var. Man kan trække dem som et “minde fra Lindau” i en automat nede på kajen for 1.10 €. Vor umiddelbare fornemmelse er at der måske skjuler sig chokolade bag den gyldne facade, men endnu har vi ikke lavet en destruktiv test for at bekræfte teorien. Tænksomme hilsener fra hovedpudenfra os i Lindau.

PS: Vi vil teste indholdet i de kommende dage og lade jer vide hvad vi fandt inden i.

Balkonen på “Bayerisches Hof”. Kære læsere, Med dette postkort af indsejlingen “by night” til Lindau siger vi god nat og lader dette blive det sidste kort i dag. Trætte og søvnige hilsner efter endnu en begivenhedsrig dag. I&S.

Posted in August 2012 | Leave a comment

14. august 2012

Lindau am Bodensee. Godmorgen kære venner. Her ser I hotellets Bircher-müsli, det har vi kunnet få hver morgen på alle de hoteller vi har boet på i denne ferie, men den her i Lindau er den hidtil bedste. Mange sunde morgenhilsener.

Lindau ved kajen. God morgen igen. Denne “maskine” havde jeg (Inge) set ud af øjenkrogen i går, og den skulle lige fotograferes inden vi forlod byen, for her kan man nemlig få præget “mindemønter”. Der er 3 motiver at vælge imellem i samme stil som “erindringerne” der lå på hotelværelset. Så hermed er gåden løst, det er ikke chokolade. “Maskinen” ligner en ældgammel tingest til at lave mønter i et eller andet blødt metal eller mon det er plastik nu om dage? Måske stod den på kajen da Dorthea og sønnerne købte billetter til deres sejltur i 1936… Minderige hilsener, Inge og Steen.

Hotel Bayerische Hof. Kære læsere. Vi skulle videre på vores ferie, så vi sagde farvel til dette  farvelagte kobberstik, som hang på væggen i hotelværelset. Pudsigt nok var det fra markedspladsen i Bremen hvor byens skytshelgen, den tapre og sagnomspundne Roland står og passer på det hele. Hilsen fra Rolands mor og far.

En tankstation i Lindau. Hej igen fra meget tæt på grænsen til Østrig. Bilen skulle have benzin og vi skulle købe en vignette der giver tilladelse til at køre på østrigske motorveje. Hvad sådanne vejafgiftsmærker hedder på dansk, ved vi ikke, men den viser at vi har betalt afgiften for 8 dage. Undervejs-hilsener, Inge og Steen.

En tunnel. Kære alle. Det blev en kørsel gennem den ene tunnel efter den anden – meget lange tunneler – lige indtil vi drejede fra for at køre over Pfunds og videre over Rauchenpass og ned på den anden side i dalen. Lange tunnel-hilsener, Inge og Steen.

Pfunds. Kære læsere. De af jer som fulgte os sidste år ved at vi var i Pfunds, “den grimme by” som Steens bedstemor Dorthea beskrev den. I 1952 boede hun på Hotel Zur Post i 14 dage – Steen far havde kørt hende og en veninde derned. Vi ville gerne have boet på samme hotel sidste år, men det var lukket og stod som det var et konkursbo. Nu lod det imidlertid til at det var ved at blive restaureret så det måtte vi naturligvis ind og se, så vi kunne få fyldt de tomme huller ud i retro-rejsen sidste år. Vi var meget velkomne til at kigge os rundt og fik hermed et meget bedre indtryk af rammerne for deres ophold i 1952. Det gjorde vi så og fik vist gamle fotos af stedet der benyttedes til dekoration. Hilsen fra Pfunds og os.

Pfunds. Hej igen. Der var endda lavet en iscafe i hotellets anneks overfor som var i gang – også som hotel. På postkortet herover ser I Steen studere hotellets hovedindgangen og skiltet med posthornet. Iskaffe hilsener Inge og Steen.

Pfunds Iscafe. Hej alle. Vi forevigede også os selv og som I kan se var vi ikke alene der. Kolde kaffe-hilsener, Inge og Steen.

Meran. Kære venner, Den røde kortnål markerer hvor dagens rejse endte – Meran (eller for vores yngre læsere der er rejsevante i det italienske: Merano). KH Inge og Steen.

Hotel Adria. God eftermiddag. Vel ankomne besluttede vi at gå en lille tur for at se om byen så ud som sidste år. Inden ville vi dog lige have en lille forfriskning (vi er på ¾ pension, så er der stort set mad dagen lang) og checkede lige hotellets eftermiddags-kage-buffet, hvor man kan få te, kaffe, frisk juice eller vand – vi valgte æblejuice, da vi havde kørte igennem frugtplantager de sidste 20-30 km, hvor vi så æblerne hænge i millionvis på træerne hvor de dovent ventede på den perfekte modning. Langs ruten så vi også at man kunne købe nyhøstede æbler overalt. Tilbage til buffetten: Der var også små stykker kage af forskellige slags, men vi trængte ikke rigtig til noget og lod det blive ved æblesaften. Eftermiddagshilsener fra Inge og Steen.

Seibstock. God eftermiddag igen. Vejret var varmt, meget varmt, men det er vel det man forventer af sommeren når man er i Italien og mange ville vel være skuffede hvis det var anderledes, så efter et par butiksbesøg krøb vi ned i denne kælder, som vi lærte at kende af de lokale sidste år. Her og fik os et glas vin, vand og derefter en espresso. Kælderkolde hilsenen, Inge og Steen

Seibstock. Hej igen, sådan så det ud ved vores bord, da vi forlod kælderen for at stige op i varmen og gå tilbage til hotellet. Vi lærte sidste år at man ikke skal vente til sidste øjeblik med aftensmaden som bliver serveret mellem 19-20:30, hvilket er ualmindelig tidligt for Italien – men vi er jo også i Sydtyrol. Hilsen fra os.

Hotel Adria. Kære venner. Som I ser skal vi ikke gå sultne i seng. Vi valgte Truthahn. Man spiser fantastisk godt her, maden er ikke overfed og vinene som vi kan lide dem. Truthahnen fik følgeskab af en Weissburgunder fra Tyrol. Mange mætte hilsener I&S.

Hotel Adria. God aften læsere. Som I kan se tog vi den sidste vin med op på vores balkon og et æble fra årets høst (vi lever jo sundt!). Som I også ser har vi lavet billedet som om det var et maleri. Kendere vil selvfølgelig grine i skægget og sige hæ, hæ, hæ, det er bare et natbillede fra et mobilkamera! Ja, ja, ja og lad os straks sige at alle billeder fra den her tur borset fra de gamle billeder er taget med mobilkameraer. Vi ønsker alle en god nat, Inge og Steen.

Posted in August 2012 | Leave a comment

15. august 2012

Hotel Adria. Godmorgen læsere. I dag starter vi med et trappebillede. Vi kan fortælle at der er 75 trin op til vores etage mod de 80 vi havde i Lindau. Hvorfor er det vigtig at fortælle jer det? Jo da, vi er friske og tager selvfølgelig trappen både op og ned – hver gang, bortset fra når vi ankommer og rejser med kufferterne. Elevatoren er til højre for trappen. Den er ældgammel og har divan til trætte brugere. Den er af de ældste elevatorer af sin slags i Europa og er som selve hotellet under beskyttelse som bevaringsværdig historisk bygning. Mange trappe-hilsener, Inge og Steen.

Hotel Adria. Hej igen. Her ser i hotellet udefra og billedet til højre er nok fra i begyndelsen af 60’erne og taget af Dorthea, Steens farmor. I dag er det Ferragosto så de lokale tager til stranden og turisterne tager i bjergene til små landsbyer hvor der er forskellige optog, forlystelser og gøgl. Dagens religiøse navn kan oversættes til “Marias himmelfart” og bliver vist fejret i alle katolske lande. Vi valgte en mellemting, nemlig en gåtur for at finde steder fra dengang Dorthea var her og gætte på, hvad hun havde fundet værd at fotografere eller købe postkort af. Ferragostine hilsener, Inge og Steen.

Passerfloden. Hej allesammen. Det første sted vi gik forbi hvor vi havde fotos fra dengang og nu var på vej hen til den rute vi havde planlagt for i dag. Hilsen I&S.

Tappeinerweg. Hej alle. Vi skånede ikke os selv da vi valgte at gå på denne vej. I ser at det er til højre 🙂 og vi gik godt 9 kilometer før vi var hjemme igen, og det gik op, og op, og op før det begyndte at gå henad og så kom nedturen og det var nådesløst varmt, så hvorfor skåne sig selv – nå, men lad os nu først komme afsted. Mange spadsere-hilsener, Inge og Steen.

Tappeinerweg. Kære alle. Så er vi der igen med et billede fra dengang og nu. Hvorfor stien går igennem et træhus, hvori der står en bænk på hver side, det aner vi ikke! Uvidende hilsener, Inge og Steen.

Tappeinerweg ved Pulverturm. Kære allesammen. Her ser vi det triste og moderne scenarie hvor der er blå plastik om noget byggerod. Hvor er det dog forstyrrende. Pulverturm må vel mene krudttårnet og vi kan se at det har fået en flagstang på toppen. Fra Inge og Steen.

“Den smukke udsigt”. Hej igen. Vi valgte at lave en lille rundtur og ville gå opad Tirolersteig, men vi ved jo at man skal sørge for at drikke mindst hver time når man motionerer. Den første stop var ved et lille spisested som kaldte sig selv “Den smukke udsigt” – hvilket den også var. Men vi fandt os nu en skyggeplads, det var vigtigere end udsigten. Vi fik os en Apfelschorle, som er halv æblesaft og halvt brusende mineralvand. Tørstige og svedende hilsener, Inge og Steen.

Skyggen. Kære venner. Vi kiggede op for at se hvad det egentlig var vi sad under og hvad der gav os skyggen. Det var et meget sympatisk grønt tag. Skyggehilsener fra os.

Dorf Tirol. Kære venner. Vi kom op til Landsbyen Tirol og da det begyndte at gå nedad til vores Tappeinerweg havde vi vinmarker på den ene side og æbletræer på den anden, hvilket var meget livsgivende og sympatisk. Vinøse hilsener fra os.

Cafe Unterweger. Hej alle sammen. Snart meldte tørsten sig igen og mindsanten om vi ikke kom forbi en cafe med det glimrende navn “Cafe den der er Undervejs”. Undervejs-hilsener, Inge og Steen.

Cafe Unterweger. Kære alle. Som I kan se fik vi os endnu en blanding af halvt æblesaft og halvt brusende mineralvand. Fra os.

Tappeinerweg.

Tappeinerweg.

Tappeinerwegs dufthave. Kære alle. Som I kan se har vi en række før- og nu-billeder, som nok vil kede de fleste. Det sidste var fra en lille omvej fra Tappeiner Strasse og op ad skrænten hvor der var afviser til en “dufthave”. Vi lod os fotografere i den ene ende i nuet for at kunne sammenligne med fotografiet til højre, der var fra dengang. Duftende hilsener I&S.

Tappeinerweg. Hej igen. Nu var turen pludselig som et computerspil. Der var et stykke langs stien hvor der blev vandet vin, men selv om vinbonden havde prøvet at lave en skærm så det ikke sprøjtede på stien, kom der alligevel af og til en meget kraftig stråle hen over den – og det fra 2 vandingsanlæg – så det gjalt om at finde en kombination i de 2 anlægs adfærd som gav mulighed for at komme forbi uden at blive drivvåd! Men for Inge som har spillet mange computerspil var det relativt nemt, og så var det jo bare for makkeren at følge lige i hælene 🙂 Tørre hilsner fra  Inge og Steen.

Tappeinerweg. Kære alle, Her ser I herren som har givet navn til vejen eller stien. Vi aner i øjeblikket intet om ham og kan ikke oplyse jer om noget som helst. Men nu ned til hotellet. Der er et stykke vej endnu at gå dertil, og der ved vi jo at der er kage(r) og drikkevarer til at hjælpe os videre i dagen – det havde en vis betydning på denne tid af døgnet, og vi var samtidig gået glip af frokosten. Endnu engang en hilsen fra de uvidenede, Inge og Steen.

Hotel Adria. Hej igen. Allerede ved morgenbordet blev vi præsenteret for aftenens menu, så vi skulle lige vælge vores hovedret. Mange madhilsener I&S

Hotel Adria. Hejsa. Vi ved ikke om den første menu var til at læse, men her kan mundvandet måske begynde at løbe – og ja vi valgte tunfiletten. Madhilsener I&S.

Hotel Adria. God aften alle. Her er den første forret – den kolde af dem – og selvfølgelig er den beskedne til venstre Inges. Det er normale middagstallerkener og ud fra menuen kan I se hvad vi valgte ved tag-selv-bordet. Madhilsener, Inge og Steen.

Hotel Adria. God aften. Hvad Steen valgte af den lune forret. Øverst risotto med kantareller, til venstre taglieatelle med citronsauce og til højre små gnocci med parmaskinke. Flere madhilsener I &S.

Hotel Adria. Hej igen! Og så var der lige den klare suppe med purløg, som ikke blev fotograferet. Nu var appetitten skærpet og vi var varmet op til hovedretten, tun. I&S.

Hotel Adria. God aften mine damer og herrer, vi er nu nået til desserten og valgte blandt de mange muligheder isoverraskelsen eller hedder det på dansk “is surprise”? I ved is der er iført en “frakke” af marengs og derefter grillet i ovnen eller brunet med gasbrænder. Vi var blevet præsenteret for desserten lidt tidligere ved at restauranten pludselig fyldtes med pompøs musik og lyset dæmpedes og hotellets to unge “køkken elever” kom gående med hver sin kæmpe isanretning højt hævet og med fyrværkeri i form af spruttende stjernekastere ud fra toppene. Vi gættede på at denne ceremoni udførtes fordi en eller anden havde fødselsdag – men det viste sig at være vores dessert. Mætte hilsener, Inge og Steen.

Posted in August 2012 | Leave a comment