Lindau am Bodensee. Godmorgen læsere. Efter morgenmaden var Steen ovre for at købe billet. Det skulle blive en varm dag i Lindau, så vi besluttede at gøre som Dorthea og sønnerne gjorde i 1936, da det også var en var dag i Lindau – at tage en tur på Bodensøen. De sejlede til Friderichshafen, hvor de drak en øl på Jernbanehotellet mens de ventede på næste båd tilbage til Lindau. Mange morgenhilsener, Inge og Steen.
Kajen i Lindau. Godmorgen igen. Mens vi ventede på vores båd kunne vi lige nå at få taget et billede af Steen på kajen på omtrent samme sted hvor et fotografi blev knipset af Steens farmor Dorthea i 1936. På en måde er det fantastisk at se et billede fra dengang og fra i dag. Hilsener fra dengang og nu, I&S.
“MS Swaben”. Godformiddag venner. Det vidste sig at vi skulle med det gode skib “Schwaben” og som I kan se havde vi købt billetter til Immenstaad og ikke Friderichshafen. Immenstaad er et stop længere mod vest på ruten efter Friederichshafen. Det tog 2 timer til Immenstaad og vi var tilfredse med at det var en lidt gammeldags båd, som kunne være lidt a la den de sejlede med i 1936. Det var den dog ikke helt, men dog gammeldags nok i forhold til de moderne katamaraner der susede over til Svejts. De bedste hilsner fra (Boden)søens folk. Inge og Steen.
Bodensøen. Kære alle. Her ser I os på søen, solen skinner og vandet genskinner, så der er meget lys. Mange solskinshilsener med solcreme på næsen fra Inge og Steen.
Immenstaad. Hej igen. Pilen peger på to mennesker i baggrunder, begge klædt i blåt. De var årsagen til at vi sejlede forbi Friederichshafen og fortsatte til Immensstaad. Glædelige Immenstaad hilsener. I&S.
Restaurant Heinzler am See. Kære venner. Her ser I 4 mennesker som alle føler at de ser for lidt til hinanden. Steen og Franz arbejdede sammen i 3 år i Bremen i slutningen af 1970’erne og han lærte Steen en masse tysk – både hvad man kan sige og hvad der ikke er pænt at sige. Han havde en meget opdragende virkning desangående. Marlis er stadig det samme dejlige menneske som kompletterer Franz fint. De to mennesker er altid en fornøjelse og glæde at være sammen med. Vi fik dejlig mad hos Heinzler, vi fik samme slags fisk fra Bodensøen – Saibling – tilberedt på 2 forskellige måder. Efter kaffen rundede vi af med en dejlig Müller-Turgau fra regionen inden vi skulle med båden tilbage til Lindau. Mange taknemmelige, glædelige og gamle venskabshilsener fra os.
På Bodensøen igen. Kære alle. Tiden går så hurtigt når man er sammen med dejlige mennesker, og inden vi så os om, så var dette billede en realitet – at vinke farvel og glæde sig til næste gang vi ses. Tak til Marlis og Franz for et par gode timer og at være parat med meget kort varsel til at mødes med os. Med håbet om snarligt gensyn med venner og bekendte sender vi de bedste hilsner – lad os altid nyde de øjeblikke vi har sammen! Inge og Steen.
Bodensøen. Hej igen. På vej hjem fik vi fotograferet Wasserburg. Som I ser på billedet til venstre blev den fotograferet fra en anden vinkel i 1936; men forandring fryder jo som bekendt og vores hukommelse var ikke helt a jour mht. til hvilken vinkel Wasserburg blev fotograferet dengang. Så det at vi har den fra den anden side er kun en fordel for jer, kære læsere, for så får I tilsammen et bedre indtryk af hvad der fik Steens farbror til at knipse dette motiv. Mange Wasserburgs hilsener, Inge og Steen.
Restaurant Seegarten. Godaften allesammen. Sultne var vi egentlig ikke men følte alligevel at vi godt kunne have lidt, så det blev en “bondesalat med feta” på nabohotellets åbne terrasse mod kajen. Restauranten der er ejet af de samme som vores hotel. Morskaben på dette billede skyldes at tjeneren kom med maden netop da Steen havde trykket på “tag billede om 5 sekunder knappen”. Aftensmaden fik vi ikke fotograferet så I må nøjes med os og vores solskinsprægede ansigter. Aftensmadshilsener med oliven, Inge og Steen.
“Bayerischer Hof”. Godnat alle. Her vores sidste aften skal I også lige have et billede hvor I kan deltage i vores studier af hotelkunst – eller mangel på samme. Gode studier, Inge og Steen.
Godnat igen. Her er noget at grunde over. Sådan en lå på vores hovedpude da vi ankom og vi vidste ikke hvad det var. Man kan trække dem som et “minde fra Lindau” i en automat nede på kajen for 1.10 €. Vor umiddelbare fornemmelse er at der måske skjuler sig chokolade bag den gyldne facade, men endnu har vi ikke lavet en destruktiv test for at bekræfte teorien. Tænksomme hilsener fra hovedpudenfra os i Lindau.
PS: Vi vil teste indholdet i de kommende dage og lade jer vide hvad vi fandt inden i.
Balkonen på “Bayerisches Hof”. Kære læsere, Med dette postkort af indsejlingen “by night” til Lindau siger vi god nat og lader dette blive det sidste kort i dag. Trætte og søvnige hilsner efter endnu en begivenhedsrig dag. I&S.