Hotel Heiligenstein. Godmorgen mine damer og herrer. Da der var lovet en ny varm dag, og morgensolen skinnede fra en blå himmel, besluttede vi at mætte vores nysgerrighed – umiddelbart efter morgenmaden – med hensyn til hvad det var for en hellig sten hotellet havde navn efter. Vi startede ruten efter hotellets anbefaling og efter at have gået opad og videre op, begynde vi at se skilte. Heldigvis havde vi taget vandrestøvler på, men fik uheldigvis ikke vandrestokkene med – hvilket vi skulle have gjort. Men sådan er der så meget. Vandrende hilsener fra Inge og Steen.
Ved Heilingenstein. Kære alle. Her ser i den hellige sten. Den ankom oprindeligt her til jorden som meteor, men årtusindernes forløb spaltede den og fjerne forfædre mente at den måtte være hellig. Om der har fundet bloddryppende ofringer sted på stenen kan vi ikke bekræfte og må lade spørgsmålet stå åbent. Vi besluttede at gå en lidt anden og lidt længere vej ned til hotellet, da det endnu ikke var så varmt. Vandrende hilsener Inge og Steen
Kære alle sammen. Vejen vi valgte gik ned gennem vinmarkerne og var ikke længere den smalle skovsti, og meget mere behagelig at gå på, så vi forlængede turen igen for at lave en studietur i vindruer og stokke 🙂 Mange gående hilsener, Inge og Steen.
I vindrueland. Hej igen. Er det ikke et dejligt syn? Nu er det så bare med at have tålmodighed og lade dem modne og lade vinbønderne gøre det nødvendige for at de kan ende som liflige drikke i vores glas. Medens vi venter kan vi jo sende en venlig tanke til vinguderne for denne pragtfulde drik. Mange kommende skål’er med familie og venner. Vinøse hilsener, Inge og Steen.
Baden-Baden. Kære læsere. Vi besluttede os at køre til Baden-Baden for at se lidt af byen og evt. noget kulturelt. Der var en særudstilling af Leger og Laurens. Leger kendte vi men det er altid lidt spændende at se hvordan en udstilling er sat op og her sammen med en skulptør vi ikke kendte. Det var i en meget smuk ny museumsbygning kaldet Frieder Burda. Vi går ud fra at det er ham der har haft hånden nede i egen lomme for at betale for bygningen. Kulturelle hilsener, Inge og Steen.
Baden-Baden. Hej igen, vi trængte til en kop kaffe og noget vand og en lille bid, så vi satte os i caféen. Om det er kunst eller farverprøver, der er på væggen, er nok op til den enkelte at beslutte. Pausehilsner fra os.
Hej igen. Caféen lå mellem Freider Burda og Kunsthalle. Så kaffemættede og med en lille Tobleronekage i maven besluttede vi at fortsætte over i Kunsthalle hvor der var en mere moderne udstilling af en for os ukendt kunstner, Wangechi Mutu. Kunstnerisk berigede hilsener, I&S.
Kunsthalle, Baden-Baden. Kære læsere, Wangechi Mutu havde ikke holdt sine kunstneriske udtrykstrang under en skæppe. I begyndelsen af udstillingen var denne installation af pels fra døde dyr på væggen for enden af lokalet, loftsophængte flasker der tilsyneladende dryppede noget rødt ned på bordet om det skulle være blod eller vin er ikke klar for os. Væggen bag os var gennemhullet af noget der sikkert skulle ligne skudhuller og med det sorte fiberstads på gulvet som kunne symbolisere hår og brunt flyttemandstape i hjørnerne a la edderkoppespind – så den dystre stemning var hjemme og den præger nok vores hilsen på dette postkort, hvor vi minder om at det gælder om at dukke hovedet i jagttiden. I&S.
Stadig Kunsthalle. Hej. Den dystre stemning omkring installationen fulgte sørme med Steen ind i Kunsthalles næste lokale helt af sig selv, ja det nærmeste forfulgte ham, næsten ikke til at blive af med. KH I&S.
Kunsthalle. Kære læsere, Installationen med den morbide jagtscene viste sig at have flere “brødre”. En planche på væggen belærte os om at 3 af stolene var i private samlinger, hvilket gav anledning til at reflektere over hvordan mon sådanne stole var at bruge og kombinere med. Titlen på dette kunstværk er ikke længere i vores endring, så vi nøjes med at undre os. I&S.
Kunstmuseum Frieder Burda. Udenfor igen med al den sol man kunne tænke sig – vi spejler os i Kunstmuseum Frieder Burda, og overvejer vores næste skridt i Baden-Baden. Helt klart er vi oplyste på dette postkort, og sådanne hilsner sender vi til Jer alle. I&S.
Hotel Heligenstein. Godaften alle. Et håndskreven menu, det får man ikke hver dag, næh nu om dage skal alt helst printes ud på en computer. Men lad mig sige at hvad vi ikke fik var lammeryggen. Sjov nok sagde servetricen at Zwetschgenknödel var det lækreste på deres menukort, knödel som dessert har vi aldrig fået før. Velbekomne hilsener Inge og Steen.
Solnedgang Hotel Heiligensten. Godaften læsere. Dette foto er taget efter aftensmad fra vores altan med sydvest, ja vi har en hjørnealtan, hvad der er absolut dejlig, da der så kommer en lille luftning. Solnedgangshilsener Inge og Steen
Hotel Heligenstein. Godnat allesammen. Her er hotelkunst at studere for alle pengene. De kalder værelset, ja af og til skal værelser have navne i stedet for numre, for et eller andet med rødvin, og vi kan sikkert alle sammen se rødvinsfarver. Godnat til vore læsere. I&S