Godmorgen alle. Afrejsedag. Begge billeder viser afrejse til samme sted. Til venstre ses Steens bedstemor, Dorthea og Steens far, Arne og til højre – nå ja, det er Steen. Så vi har her tre generationer med kufferter. Mange morgenhilsener, Inge og Steen
Kempten. Kære alle sammen. Vores første stop var Kempten kirke, en kirke vi ikke kendte til, hvis ikke Dorthea havde nævnt den i sin rejsedagbog for 1936. Til venstre ser vi hende gå i kirken sammen med Arne. Hun skrev at bussen stoppede 30 minutter i Kemtpen og “…Vi gik ind for at se på kirken” og at hun fandt kirken smukkere end Kölns domkirke. Smukke barokhilsener fra os.
Kempten kirke. Kære læsere. Vi ved ikke om det hedder en kirke eller en basilika på dansk, men her til venstre ser vi Dorthea i kirken og hun ved at hendes ældste søn tager billeder derinde og hun er meget spændt på om de bliver til noget. Til højre ser vi Steen taget med en mobiltelefon-kamera! Der er sket noget i tiden mellem de to billeder! Nu om dage kan vi straks se om de er blevet til noget og samtidig kan vi med telefonen hvis kamera vi har benyttet, ringe verden rundt og endda sende billedet med – noget at tænke over… Tankehilsener Inge og Steen.
Biergarten Kempten. Hej! Lige overfor kirken var der en Biergarten, og der gik vi over og fandt os en plads i skyggen. Skyggefulde hilsener I&S.
Biergarten Kempten. Hej igen, først kom espressoen og en flaske vand, men Steen mente at han havde plads til en lille isanretning. Kaffe hilsener Inge og Steen.
Biergarten Kempten. Kære alle, Steens lille is viste sig at være en kæmpeportion Apfel strudel med flødeskum og et par vaniljeiskugler. Inge valgte tre iskugler med en masse mandler og nødder i. Iskolde hilsner fra en varm ølhave fra Inge og Steen som ikke fik en dråbe øl, og som skulle videre på landevejen.
Lindau ved Bodensøen. Kære venner. Vi endte ved det røde mærke på kortet. Lindau er selvfølgelig ikke et helt tilfælde, her er vi igen i retro-tiden og denne gang 1936, og selvfølgelig bor vi på samme hotel som Dorthea, Ivar og Arne gjorde dengang “Bayerischer Hof”. Det var dog ikke helt nemt, for det er højsæson og der er festspil ovre på den østrigske side så vi måtte have hånden meget, meget dybt ned i lommerne for at komme ind her og opleve deres udsigt fra hotellet. Bayerske hilsner Inge og Steen.
Ved Bodensøen. Kære læsere. Postkortet viser udsigten fra vores hotelværelse netop da vi lige var trådt ind på værelset. Det må vel siges at være et fantastisk flot postkort, et postkort som vi nu skal leve med et par dage, når vi ser ud af vinduet. Der er en lille altan med altankasser med pelargonier, så når man sidder kan man kun se blomster, men ikke denne dejlige udsigt! Stående udsigtshilsener I&S.
Lindau im Bodensee. Kære venner, som I så på det forrige postkort var der en løve og et fyrtårn ved indsejlingen til Lindaus havn. Vi besteg fyrtårnet ad gamle og meget smalle trætrapper og fik udsigten I ser her. Romantisch nicht! Den hvide pil angiver hvor vi bor og selv om det her fra fyrtårnshøjde måske ikke ser ud af så meget, så er det fint højt oppe til en pragfuld udsigt over havnen, søen og Alperne i baggrunden. Turisthilsener Inge og Steen.
Bayerischer Hofs cafe på kajen. Kære Alle. Efter en gåtur bla. ud og bese fyrtårnet, skulle vi til det højtidelige. Inge havde besluttet at det skulle være skum eller sekt, når vi nu var i Tyskland. Vi skulle nemlig skåle for Inges faster Kis fødselsdag, hun ville være blevet 100 år men selv om hun er død skal man ikke glemme at fejre hende – eller andre vi har kendt. Højtidelige sekthilsener Inge og Steen.
Gågaden i Lindau. Kære venner, nu bliver man ikke mæt af et enkelt glas sekt, og vi så os om efter spisested. Hotellets a la carte restaurant åbnede først kl. 8 og det var for længe at vente og da vi samtidig følte at en pizza evt. ville være det rigtige forhørte vi os i receptionen. Den unge mand henviste til “da capo” midt inde i den lille by. Der gik vi hen på 5 minutter, fik et bord og bestilte en quatre formaggio og en Napoli, begge traditionelle versioner. En karaffel italiensk rose tog vi til, så vi kan nu sende mætte pizzahilsener her fra øen i Bodensøen. Inge og Steen.