Hotel Adria. Godmorgen læsere. I dag starter vi med et trappebillede. Vi kan fortælle at der er 75 trin op til vores etage mod de 80 vi havde i Lindau. Hvorfor er det vigtig at fortælle jer det? Jo da, vi er friske og tager selvfølgelig trappen både op og ned – hver gang, bortset fra når vi ankommer og rejser med kufferterne. Elevatoren er til højre for trappen. Den er ældgammel og har divan til trætte brugere. Den er af de ældste elevatorer af sin slags i Europa og er som selve hotellet under beskyttelse som bevaringsværdig historisk bygning. Mange trappe-hilsener, Inge og Steen.
Hotel Adria. Hej igen. Her ser i hotellet udefra og billedet til højre er nok fra i begyndelsen af 60’erne og taget af Dorthea, Steens farmor. I dag er det Ferragosto så de lokale tager til stranden og turisterne tager i bjergene til små landsbyer hvor der er forskellige optog, forlystelser og gøgl. Dagens religiøse navn kan oversættes til “Marias himmelfart” og bliver vist fejret i alle katolske lande. Vi valgte en mellemting, nemlig en gåtur for at finde steder fra dengang Dorthea var her og gætte på, hvad hun havde fundet værd at fotografere eller købe postkort af. Ferragostine hilsener, Inge og Steen.
Passerfloden. Hej allesammen. Det første sted vi gik forbi hvor vi havde fotos fra dengang og nu var på vej hen til den rute vi havde planlagt for i dag. Hilsen I&S.
Tappeinerweg. Hej alle. Vi skånede ikke os selv da vi valgte at gå på denne vej. I ser at det er til højre 🙂 og vi gik godt 9 kilometer før vi var hjemme igen, og det gik op, og op, og op før det begyndte at gå henad og så kom nedturen og det var nådesløst varmt, så hvorfor skåne sig selv – nå, men lad os nu først komme afsted. Mange spadsere-hilsener, Inge og Steen.
Tappeinerweg. Kære alle. Så er vi der igen med et billede fra dengang og nu. Hvorfor stien går igennem et træhus, hvori der står en bænk på hver side, det aner vi ikke! Uvidende hilsener, Inge og Steen.
Tappeinerweg ved Pulverturm. Kære allesammen. Her ser vi det triste og moderne scenarie hvor der er blå plastik om noget byggerod. Hvor er det dog forstyrrende. Pulverturm må vel mene krudttårnet og vi kan se at det har fået en flagstang på toppen. Fra Inge og Steen.
“Den smukke udsigt”. Hej igen. Vi valgte at lave en lille rundtur og ville gå opad Tirolersteig, men vi ved jo at man skal sørge for at drikke mindst hver time når man motionerer. Den første stop var ved et lille spisested som kaldte sig selv “Den smukke udsigt” – hvilket den også var. Men vi fandt os nu en skyggeplads, det var vigtigere end udsigten. Vi fik os en Apfelschorle, som er halv æblesaft og halvt brusende mineralvand. Tørstige og svedende hilsener, Inge og Steen.
Skyggen. Kære venner. Vi kiggede op for at se hvad det egentlig var vi sad under og hvad der gav os skyggen. Det var et meget sympatisk grønt tag. Skyggehilsener fra os.
Dorf Tirol. Kære venner. Vi kom op til Landsbyen Tirol og da det begyndte at gå nedad til vores Tappeinerweg havde vi vinmarker på den ene side og æbletræer på den anden, hvilket var meget livsgivende og sympatisk. Vinøse hilsener fra os.
Cafe Unterweger. Hej alle sammen. Snart meldte tørsten sig igen og mindsanten om vi ikke kom forbi en cafe med det glimrende navn “Cafe den der er Undervejs”. Undervejs-hilsener, Inge og Steen.
Cafe Unterweger. Kære alle. Som I kan se fik vi os endnu en blanding af halvt æblesaft og halvt brusende mineralvand. Fra os.
Tappeinerweg.
Tappeinerweg.
Tappeinerwegs dufthave. Kære alle. Som I kan se har vi en række før- og nu-billeder, som nok vil kede de fleste. Det sidste var fra en lille omvej fra Tappeiner Strasse og op ad skrænten hvor der var afviser til en “dufthave”. Vi lod os fotografere i den ene ende i nuet for at kunne sammenligne med fotografiet til højre, der var fra dengang. Duftende hilsener I&S.
Tappeinerweg. Hej igen. Nu var turen pludselig som et computerspil. Der var et stykke langs stien hvor der blev vandet vin, men selv om vinbonden havde prøvet at lave en skærm så det ikke sprøjtede på stien, kom der alligevel af og til en meget kraftig stråle hen over den – og det fra 2 vandingsanlæg – så det gjalt om at finde en kombination i de 2 anlægs adfærd som gav mulighed for at komme forbi uden at blive drivvåd! Men for Inge som har spillet mange computerspil var det relativt nemt, og så var det jo bare for makkeren at følge lige i hælene 🙂 Tørre hilsner fra Inge og Steen.
Tappeinerweg. Kære alle, Her ser I herren som har givet navn til vejen eller stien. Vi aner i øjeblikket intet om ham og kan ikke oplyse jer om noget som helst. Men nu ned til hotellet. Der er et stykke vej endnu at gå dertil, og der ved vi jo at der er kage(r) og drikkevarer til at hjælpe os videre i dagen – det havde en vis betydning på denne tid af døgnet, og vi var samtidig gået glip af frokosten. Endnu engang en hilsen fra de uvidenede, Inge og Steen.
Hotel Adria. Hej igen. Allerede ved morgenbordet blev vi præsenteret for aftenens menu, så vi skulle lige vælge vores hovedret. Mange madhilsener I&S
Hotel Adria. Hejsa. Vi ved ikke om den første menu var til at læse, men her kan mundvandet måske begynde at løbe – og ja vi valgte tunfiletten. Madhilsener I&S.
Hotel Adria. God aften alle. Her er den første forret – den kolde af dem – og selvfølgelig er den beskedne til venstre Inges. Det er normale middagstallerkener og ud fra menuen kan I se hvad vi valgte ved tag-selv-bordet. Madhilsener, Inge og Steen.
Hotel Adria. God aften. Hvad Steen valgte af den lune forret. Øverst risotto med kantareller, til venstre taglieatelle med citronsauce og til højre små gnocci med parmaskinke. Flere madhilsener I &S.
Hotel Adria. Hej igen! Og så var der lige den klare suppe med purløg, som ikke blev fotograferet. Nu var appetitten skærpet og vi var varmet op til hovedretten, tun. I&S.
Hotel Adria. God aften mine damer og herrer, vi er nu nået til desserten og valgte blandt de mange muligheder isoverraskelsen eller hedder det på dansk “is surprise”? I ved is der er iført en “frakke” af marengs og derefter grillet i ovnen eller brunet med gasbrænder. Vi var blevet præsenteret for desserten lidt tidligere ved at restauranten pludselig fyldtes med pompøs musik og lyset dæmpedes og hotellets to unge “køkken elever” kom gående med hver sin kæmpe isanretning højt hævet og med fyrværkeri i form af spruttende stjernekastere ud fra toppene. Vi gættede på at denne ceremoni udførtes fordi en eller anden havde fødselsdag – men det viste sig at være vores dessert. Mætte hilsener, Inge og Steen.