Lindau am Bodensee. Godmorgen kære venner. Her ser I hotellets Bircher-müsli, det har vi kunnet få hver morgen på alle de hoteller vi har boet på i denne ferie, men den her i Lindau er den hidtil bedste. Mange sunde morgenhilsener.
Lindau ved kajen. God morgen igen. Denne “maskine” havde jeg (Inge) set ud af øjenkrogen i går, og den skulle lige fotograferes inden vi forlod byen, for her kan man nemlig få præget “mindemønter”. Der er 3 motiver at vælge imellem i samme stil som “erindringerne” der lå på hotelværelset. Så hermed er gåden løst, det er ikke chokolade. “Maskinen” ligner en ældgammel tingest til at lave mønter i et eller andet blødt metal eller mon det er plastik nu om dage? Måske stod den på kajen da Dorthea og sønnerne købte billetter til deres sejltur i 1936… Minderige hilsener, Inge og Steen.
Hotel Bayerische Hof. Kære læsere. Vi skulle videre på vores ferie, så vi sagde farvel til dette farvelagte kobberstik, som hang på væggen i hotelværelset. Pudsigt nok var det fra markedspladsen i Bremen hvor byens skytshelgen, den tapre og sagnomspundne Roland står og passer på det hele. Hilsen fra Rolands mor og far.
En tankstation i Lindau. Hej igen fra meget tæt på grænsen til Østrig. Bilen skulle have benzin og vi skulle købe en vignette der giver tilladelse til at køre på østrigske motorveje. Hvad sådanne vejafgiftsmærker hedder på dansk, ved vi ikke, men den viser at vi har betalt afgiften for 8 dage. Undervejs-hilsener, Inge og Steen.
En tunnel. Kære alle. Det blev en kørsel gennem den ene tunnel efter den anden – meget lange tunneler – lige indtil vi drejede fra for at køre over Pfunds og videre over Rauchenpass og ned på den anden side i dalen. Lange tunnel-hilsener, Inge og Steen.
Pfunds. Kære læsere. De af jer som fulgte os sidste år ved at vi var i Pfunds, “den grimme by” som Steens bedstemor Dorthea beskrev den. I 1952 boede hun på Hotel Zur Post i 14 dage – Steen far havde kørt hende og en veninde derned. Vi ville gerne have boet på samme hotel sidste år, men det var lukket og stod som det var et konkursbo. Nu lod det imidlertid til at det var ved at blive restaureret så det måtte vi naturligvis ind og se, så vi kunne få fyldt de tomme huller ud i retro-rejsen sidste år. Vi var meget velkomne til at kigge os rundt og fik hermed et meget bedre indtryk af rammerne for deres ophold i 1952. Det gjorde vi så og fik vist gamle fotos af stedet der benyttedes til dekoration. Hilsen fra Pfunds og os.
Pfunds. Hej igen. Der var endda lavet en iscafe i hotellets anneks overfor som var i gang – også som hotel. På postkortet herover ser I Steen studere hotellets hovedindgangen og skiltet med posthornet. Iskaffe hilsener Inge og Steen.
Pfunds Iscafe. Hej alle. Vi forevigede også os selv og som I kan se var vi ikke alene der. Kolde kaffe-hilsener, Inge og Steen.
Meran. Kære venner, Den røde kortnål markerer hvor dagens rejse endte – Meran (eller for vores yngre læsere der er rejsevante i det italienske: Merano). KH Inge og Steen.
Hotel Adria. God eftermiddag. Vel ankomne besluttede vi at gå en lille tur for at se om byen så ud som sidste år. Inden ville vi dog lige have en lille forfriskning (vi er på ¾ pension, så er der stort set mad dagen lang) og checkede lige hotellets eftermiddags-kage-buffet, hvor man kan få te, kaffe, frisk juice eller vand – vi valgte æblejuice, da vi havde kørte igennem frugtplantager de sidste 20-30 km, hvor vi så æblerne hænge i millionvis på træerne hvor de dovent ventede på den perfekte modning. Langs ruten så vi også at man kunne købe nyhøstede æbler overalt. Tilbage til buffetten: Der var også små stykker kage af forskellige slags, men vi trængte ikke rigtig til noget og lod det blive ved æblesaften. Eftermiddagshilsener fra Inge og Steen.
Seibstock. God eftermiddag igen. Vejret var varmt, meget varmt, men det er vel det man forventer af sommeren når man er i Italien og mange ville vel være skuffede hvis det var anderledes, så efter et par butiksbesøg krøb vi ned i denne kælder, som vi lærte at kende af de lokale sidste år. Her og fik os et glas vin, vand og derefter en espresso. Kælderkolde hilsenen, Inge og Steen
Seibstock. Hej igen, sådan så det ud ved vores bord, da vi forlod kælderen for at stige op i varmen og gå tilbage til hotellet. Vi lærte sidste år at man ikke skal vente til sidste øjeblik med aftensmaden som bliver serveret mellem 19-20:30, hvilket er ualmindelig tidligt for Italien – men vi er jo også i Sydtyrol. Hilsen fra os.
Hotel Adria. Kære venner. Som I ser skal vi ikke gå sultne i seng. Vi valgte Truthahn. Man spiser fantastisk godt her, maden er ikke overfed og vinene som vi kan lide dem. Truthahnen fik følgeskab af en Weissburgunder fra Tyrol. Mange mætte hilsener I&S.
Hotel Adria. God aften læsere. Som I kan se tog vi den sidste vin med op på vores balkon og et æble fra årets høst (vi lever jo sundt!). Som I også ser har vi lavet billedet som om det var et maleri. Kendere vil selvfølgelig grine i skægget og sige hæ, hæ, hæ, det er bare et natbillede fra et mobilkamera! Ja, ja, ja og lad os straks sige at alle billeder fra den her tur borset fra de gamle billeder er taget med mobilkameraer. Vi ønsker alle en god nat, Inge og Steen.