Livet undervejs…

06:53

09:28

I hjørnet lige syd for Flade Sø herskede der 100% dansk sommerhusidyl. Jeg får altid det umiddelbare indtryk, at her er der nogen, som har fødselsdag ell. lignende. Men det hører med til dansk sommerhustradition at hejse flaget, eller i det mindste en vimpel.

Her har vi Vesterhavsvej i Agger, set i retning mod øst. Vi har for nogle dage siden beskæftiget os med de 3 dannebrogsflag der står henne, hvor Vesterhavsvej møder Aggervej, så dem er vi helt fortrolige med nu. Bid for bid lærer vi formiddags-ruten at kende 

På vej hen for at købe Pelegrino tænkte jeg på, at vi nu har kigget ud af vinduet over hotellets P-plads og hen til Hurup Hovedbanegård, men egentlig aldrig fra den anden side af banelinien. Så jeg gik om på den anden side og kan til en forandring vise Hotel Thinggaards omgivelser fra en anden vinkel. Yderst til venstre ses stationsbygningen, derefter Hotel Thinggaards gamle hovedbygning med køkken og restaurant og enkelte værelser, dernæst P-pladsen og bag den hotellets nyere annex, dernæst en institution for handicappede, dernæst i baggrunden wellness-centeret og yderst til højre P-pladsen ved Rema 1000 og Superbedst.

Inge gik på Åbakken. Jeg sad og puslede med en nypåbegyndt porcelænsmaleriprojekt som jeg lige skulle have gjort en del færdigt på.

Da jeg kom til Åbakken var Inge travlt beskæftiget med havearbejde – eller rettere udbedring af stormskader. Påskeliljerne står ellers oppe på bordet, men uventede vindstød havde vippet dem omkuld og ned på fliserne. De afknækkede blomster fik en vase og pryder nu indenfor hos Hjalmar.

Den gule fugl i buret oppe i “Glashjørnet” har fået en erstatning for sin nyligt afdøde makker. Den nye var lidt sky i det og den gamle nærmest i hopla.

Anker og Thor  kom med 2 flyttekasser af Ellys “arkivmateriale”. Meningen er, at Hjalmar skal gennemgå dem for om der er noget der skal gemmes – og eller skal resten ud. Der er stadig 6 fulde kasser tilbage i laden ude i Boddum, så der er fast arbejde for Hjalmar i et godt stykke tid.

Yngste kokkeelev, Caroline, havde lavet en fisketallerken til os. Mht. vores menu er det en af “klassikerne”: laksetartar (næsten skjult bagerst), rørt torsk (i det lille glas), citronbagt laks i forgrunden, rejer midt i, lakseroulade til højre.

På vej ud i køkkenet skulle der lige udveksles lidt snak med Julie (tv) og overtjener Susanne. Der sker jo hele tiden noget i dette lille velbesøgte hotel i provinsen, og på en forårslørdag med stor 90-års fødselsdag i den store sal og restauranten fuld, var der tryk på og naturligvis noget interessant at drøfte i  den sammenhæng.

Her siger Inge tak for mad til kokkeeleven Caroline, som stod for den velsmagende aftensmad. Det er vist første gang, hun har haft den rolle – og hun skal være velkommen en anden gang.

Natten faldt på over en næsten fuld parkeringsplads – tilfredsstillende for ejer og personale, går vi helt sikkert ud fra.

Ved morgenmaden checkede vi, hvornår konfirmationen i Ydby kirke skulle finde sted, det stod nemlig ikke i indbydelsen.

…og der stod at ,det var kl. 10:00

…så vi tog til Hjalmar kort tid efter morgenmaden for at nå ham, inden vi skulle køre til kirken. I går havde Anker og Thor bragt 2 flyttekasser fulde af Ellys dokumentsamlinger herop, så Hjalmar kunne sortere fra, hvad der skulle gemmes og hvad der skulle smides ud. Vi flyttede det halve af en af kasserne op på Hjalmars skrivebord, så der ikke var nogen undskyldning for ikke at gå i gang 

Da vi kom til kirken 09:40 var parkeringspladsen foran kirken tom og der var ikke et øje at se. Vi gik dog hen til kirken, og da vi drejede til højre for at se til et gravsted, bemærkede jeg alligevel en person inde i våbenhusets skygge. Ham opsøgte jeg senere, og spurgte om der ikke skulle være konfirmation her i kirken idag. Jo, det skulle der da, klokken 11. Jamen, på kirkens hjemmeside står kl. 10:00. Ja, det gør der måske, men i Kirkebladet står kl. 11:00. Så er der jo bare det, at vi ikke får det lokale kirkeblad – hvori, der iøvrigt stod 2 forskellige tider. En på forsiden, og en anden inde i omtalen af konfirmationen. Så har man selvfølgelig frit valg 

Så vi kørte tilbage til hotellet og vendte tilbage en times tid senere – i god tid til at få en god plads. I forgrunden sidder konfirmandens mor, far og 2 brødre. Vi sad nogle rækker længere bagude og kunne følge med i tilstrømningen uden at skulle dreje halsen af led.

Jeg bemærkede kirkeskibet og i dets fine kondition – og tænkte på “Arne”, der står i badeværelset i Chantilly, og “Arnes” fætter “Holger”, der hænger som kirkeskib i Olsker rundkirke på Bornholm. Måske skulle restaureringen af “Arne” indgå i mit repertoire af pensionist-beskæftigelser…

Nogle konfirmander blev bragt og hentet på denne måde…

… andre på denne måde. De fleste dog helt almindeligt.

Da vi kom til Adbøl havde vinden tilsyneladende, nej helt klart, overtaget magten over grill-teltet, hvor der stod 5 webergrills og arbejdede. Anker og Christian var heldigvis ikke optaget af ceremonien i kirken, så de havde kunnet gribe ind, før vi andre kom dertil. De var fuldt beskæftiget, må man sige.

Smukt dækket var bordet med forårets faver og personaliserede bordkort, der indeholdt en lovende Middelhavs-inspireret menu på forsiden og et bredt program af sange. Menu’en skuffede ikke, og der blev langet godt til fadene på buffetten.

Inge sad overfor mig og spottede dette familiesammenfald: Oldefar Johan Sigfred Abraham Borch og mig selv 

Konfirmanden centralt placeret mellem mor og far, men fra den vinkel, hvor jeg sad var det umuligt at få farmand med. Da jeg knipsede var han ude af rummet og ellers ville Willy have siddet godt og grundigt i vejen – så jeg nøjedes med dette. Konfirmanden var jo den vigtigste at få med.

Så var der overraskelsen: Morten var der som gæst sammen med sin kone og 2 børn. Billedet her giver ikke indtryk af det, for Christian og Inge er lige ved at udveksle meninger om et eller andet, men snakken gik meget fint mellem Morten og Inge og mig selv. Det var hyggeligt at se ham efter så lang tid og få en update mht. hans gøren og laden siden vi sås sidst – ved Esters begravelse?

Det blev ikke til flere billeder i dag, og hvad aftensmaden angår, så undlod vi at aflægge det sædvanlige søndags-aften-besøg på pizzeriaet – konfirmationsmaden havde simpelthen smagt for godt og vi havde spist for meget 

09:19 ude  hos Mary.

09:58 ude på Aggervej syd for byen. Godt med frisk luft fra nordvest!

11:45 kom der en Wiedergutmachungsstrauss til fruen. Da var jeg allerede på vej sydover og tæt på Billund.

Audi var kommet på banen igen, og pudsigt nok havde firmaet en demonstrationsbil stående i afgangshallen. Det var en A5 og på dens lange kølerhjælm lå en stak brochurer med introduktion til alle modeller. Jeg snuppede en…

… med den hensigt at kigge i den til en gang kaffe og ostemad.

… og så kunne jeg lade mig overraske over teksten under dette billede i bladet “Gastro-et eller-andet”. Det vidste jeg ikke – og begge handler vi hos, når vi besøger hovedstaden.

Ved indflyvning til Schipol beundrer jeg næsten altid hollændernes evne til at leve under havniveau, bygge på sand og skaffe sig af med alt det vand, der strømmer ind i landet, og have en fungerende infrastruktur.

Da vi fløj forbi dette beboelsesområde kunne jeg ikke lade være at tænke hvor meget anderledes vi kommer til at bo i Struer, selv om det er på 6. etage.

På turen fra Amsterdam til Paris serverede Air France med en vis stolthed deres nye “formule” mht. forplejning. Nu spiser man med metalbestik, på keramiktallerken og man får stofserviet

Inge spiste på værelset, for så kan hun arbejde samtidig. Papirkurven tjener som bord – den har vi brugt flere gange.

20:44 på parkeringspladsen i Hurup.

21:14 i Chantilly. Emmaus tager ikke samlede effekter, så det måtte jeg skille ad myself.

23:43 i Chantilly, hvor jeg har fået ryddet til side med det, der skal med på lossepladsen.
Meningen med alle disse møbler, der er stillet til side er, at de skal gives til Emmaus, som sender en équipe i morgen formiddag, inden flyttefolkene kommer for at forberede flyttepakkeriet.

Et kvarter over syv var jeg på vej hen til bageren for at  hente croissant’er og baguettes. Kunne ikke undlade at checke, hvordan le gardien klarede opgaven med at blokkere gadeafsnittet nedenfor.

Inkluderet i flytniningen er 4 timer handy-man i hver ende. Handy-manden er ham på stigen, den anden med ventilatormotoren er tidl. pensioneret flyttemand.

De to hjalp med at skille den dobbelte Swiss-flex seng ad, hvilket jeg var glad for, fordi selv havde jeg ikke kunne magte det – de senge vejer en ton hver (sådan føles det ihvertfald) – og jeg ønskede ikke ved dagens ende at stå med denne seng, som ikke skulle med til DK.

De to fyre fik pillet guldspejlet ned…

… og imedens vaskede jeg, hvad jeg kunne nå 

Handymanden og hans compagnon var meget interesseret i TV’et og bordene det stod på. Det var fint for mig at de fik disse ting, for de havde hjulpet mig med demontage – især af sengen. Ellers ser vi her, hvad jeg havde stillet til side til Emmaus.

Her er et af TV-bord-elementerne på vej ned i handy-mandens camion. Det var oprindeligt tiltænkt Emmaus, men handy-manden havde hjulpet mig og så hjalp jeg ham til gengæld med at få bord under TV’et, som han også gerne ville have. Hvis det, han her fik til en stakkels nabo, som  han ideligt refererede til, bliver omsat allerede i morgen på et af de arabiske markeder i Paris, vil ikke overraske mig.

Et kvarter over 11 tog jeg mig en kaffepause inkl. en croissant beurre fra bageren henne på hjørnet. Man “er på” hele tiden med sådanne folk i huset, og i morgen med hele flytteholdet vil der ikke blive mange muligheder for pauser.

Min déjeuner et par timer senere var lige så enkel. Baguette fra samme bager, italiensk skinke og sorte oliven.

Samtidig var Inge beskæftiget med at scanne gamle fotos, hvoriblandt nogle helt sikkert er fra Boddum.

Vejret ser ikke specielt strålende ud oppe i Hurup, men de var nok mere nødvendigt med godt vejr i Chantilly til flytteriet.

Ved halv 4 tiden havde jeg fået samlet alt til Emmaus i eet område af stuen, så det var nemt for dem at hente, og samtidig for at undgå at andre møbler, der skulle til Danmark, ikke røg med i velgørenheds-aktionen.

Et team på 3 mand kom og fik hurtigt bragt sagerne ned i gadeplan…

… og ind i deres flyttebil. Jeg var glad for at komme af med det, og de var glade for at få sagerne. Det sælges på auktioner og pengene går til velgørenhedsformål.

…og så begyndte det med et at se tomt ud, i hvertfald halvtomt 

Men den ekstremt tunge schweiziske seng stod der stadig. Handymanden havde sagt, at han næste morgen ville komme med ekstra muskler og så ville han tage den med. Samtidig vil han også sætte fatninger i de løse ledninger hvor loftslamper var blevet taget ned. Det må vi så håbe, at han gør…

Vi har snakket om, at vi i vores næste hjem måske skal have et mere tidsvarende datalager end det nuværende, der er vokset i tidens løb. Ironisk nok, så er de mindste harddisks dem med størst kapacitet. Men sådan er det jo…

Inge fik sin aftensmad bragt over på suiten…

…jeg tog min aftensmad, den sidste i lejligheden i Chantilly, ved skrivebordet medens jeg checkede facebook-gruppen om Aabenraa i gamle dage.

08:00 var flyttefolkene der.

De bragte emballage med sig og inden længe var guldspejlet lagt i styropor-granulat…

… og så fik det også et lag ovenpå. Det tegnede godt mht. omhyggeligheden af flyttearbejdet 

Tipoldefar nød samme omsorg 

Og her emballeres tip-oldefar fuldstændigt, alt medens hans forældre kigger på – og hvad mon de tænker om alt dette påstyr?

Chatollet emballeres…

Efter lunch kom der yderligere 2 flyttefolk…

…og så kom handy-manden tilbage for at hente sengen. Det var dog ikke så mange muskler han bragte med sig, som han i går havde givet udtryk for.

15:50 så der sådan ud. De uindpakkede møbler yderst tv. i billedet var til handy-manden og hans kollega.

Og så var der dagens lille drama: Handy-manden (midt i billedet) havde fortalt at han i går fik TV’et og bordet dertil og sengen, hvilket faldt flyttefolkene for brystet, når han ikke var istand til at få den ned til sin camion. OK, han havde skåret sig alvorligt i fingeren, men det var 4 dage siden, og han havde ikke bragt de nødvendige muskler med sig, og så skulle flyttefolkenes sjakbajs tage fat istedet for ham. Der blev bandet noget ned ad trappen.

Inge var allerede til Dronningens 75-års fødselsdags-gallafest, men her i Chantilly arbejdedes der stadigvæk. Jeg havde det privilegium, at det ikke var mig, som lagde ryg til.

Klokken 18:30 kørte flyttefolkene og jeg lukkede og slukkede. Jeg skal sove på hotel i aften.

Det var Hotel de l’Avenue midt i byen, at de havde ledige værelser. Satte mig på la terrasse og bestilte mig et stort glas fadøl. Sådan et følte jeg et forståeligt behov for. Her kunne jeg så sidde med lidt Pariser-fornemmelse i form af trafikstøj, forurening og folk, der gik og kom.

På menu’en var der en af husets specialiteter, som jeg bestilte. Det var høne i thymian-sauce og pommes frites. Tænkte, at den kunne jeg ikke gå galt i byen med. Men fritterne var som om de var blevet skyllet under en lunken vandhane og hønen var noget sejt noget uden smag. Godt at jeg havde øllen. Men så begik jeg den næste fejltagelse, at kompensere for det delvist uspiste måltid med en crème brulé. Men den havde de ødelagt ved at blande en sød karamelmasse i – rædselsfuldt!

Imedens var Inge til 75-års fødselsdag hos Dronningen…

19:53 indfandt Majestæten sig som den sidste, men det skulle vare en times tid før gæsterne fik noget at spise.

Efter aftensmad – lidt i 21 – gik jeg en runde i byen. Hotellet ses til venstre. Vejret var stadig dejligt og forårsagtigt.

Nogle få minutter senere så Inge kronprinsen holde tale for sin mor. At festen foregik i Riddersalen på Christiansborg fremgår af gobelinerne. Dramatiske og farvestrålende er de.

Majestæten var synligt berørt og glad over kronprinsens tale. I aftenens løb sad jeg i sengen og fulgte med i festlighedernepå min telefon
Det var meget hyggeligt at slutte dagen på den måde.

Knipset 07:24 fra mit værelse. Væddeløbsbanen i baggrunden. Jeg boede øverst, oppe under taget, som soldaten i “Fyrtøjet” efter at han havde mistet sin formue  – men der var roligt, og det havde jeg bedt om.

09:15 så der sådan ud oppe hos Mary på stranden ved Agger. Lidt mere barskt end hos mig i Chantilly.

Et kvarter efter at Inge havde hilst på Mary, gik jeg på posthuset og lavede adresseændring til omdirigering af post (det kunne jeg kun gøre for mig selv, selv om jeg havde kopi af Inges ID. Hvis hun også skulle have omdirigeret sin post, skulle hun rejse til Frankrig for at få det gjort!). Derefter gik jeg hen på PB-tanken for at aflevere vores box til TV og internet. Her rækker tankpasseren mig min kvittering, hvilket skal vise sig senere at være særdeles nyttig, idet Orange sendte mig et brev om at jeg skulle returnere grejet, og hvis jeg ikke gjorde det, så ville de fakturere 300 €.

I bunden af Avenue Marie Amélie mødte jeg en flok jockeys på vej tilbage til stalden efter at have trænet heste i skoven. Tænkte på, hvornår jeg mon ser det igen, for i morgen tidlig flyver jeg til Danmark. Efter det rædselsfulde måltid i aftes besluttede jeg mig til at spise på Il Gritti (til venstre i billedet) i aften.

Foråret eksploderer i Chantilly, siger Inge. Det er kirsebærtræet i vores park et godt eksempel på, for der gik kun 2 dage fra antydning af knopper til fuldt udsprunget træ!

4 minutter senere tog Inge dette billede oppe på Agger Tange.

…og 5 minutter opdagede jeg, at flyttefolkene havde glemt vores 3 måtter. Min sidste check-runde var altså ikke 100% effektiv

… og så venter Inge og hele Danmark på, at Dronningen træder frem på balkonen og lader sig hylde i anledning af 75-års dagen.

Majestæten skuffede ikke! I det hele taget har hun udstrålet en glad energi i de senere dage, der har overrasket mig, for der er jo arrangement efter arrangement – og prinsgemalen har trukket sig tilbage i skyggen af influenza.

En pause i min rengøring af lejligheden benyttede jeg til at hente “erkendtligheder” til naboerne og viceværten.

Imedens fulgte Inge begivenhederne i København…

…og jeg følte på et vist tidspunkt både sult og tørst, så jeg besluttede mig for lunch hos Il Gritti. Mine jeans var på det tidspunkt slidt igennem på de ene knæ, så jeg undskyldte min fremtoning for værtinden, men hun smilede bare og bød mig velkommen og inviterede mig til at sidde i haven.

Da Inge kom hen på Åbakken, bemærkede hun at flaget var oppe og tænkte på, hvem af beboerne der mon havde fødselsdag i dag. Men der flagedes i anledning af Majestæten. Inge spurgte Hjalmar om han havde været oppe til den fælles formiddagskaffe i dag, hvortil han svarede, at det gad han ikke, for han var jo ikke inviteret til festen på Amalienborg men han fik så at vi vide at ifølge fødselsdagstraditionen på Åbakken gav Margrethe flødeboller og så gik han derop….

Et kvarter over 5 følte jeg, at jeg var ved vejs ende mht. rengøring.

Der var ikke mange nullermænd tilbage, og jeg begyndte at glæde mig til en gang aftensmad.

Ved 7-tiden fik Inge bragt en kold fiskeanretning over på suiten. Den er afsindig god med mange smagsvarianter.

Nogenlunde samtidig satte jeg mig tilrette hos Il Gritti…

…og fik også et velsmagende måltid.

Aftenen faldt på oppe i Hurup. Hos mig var der her ved 20:30 tiden ikke så  lyst…

… men begge fulgte vi med i festlighederne i Danmark. Som at være der selv – via TV for Inge og via iPhone for mig

… jeg blev kun afbrudt af desserten, en flamberet æbletærte som jeg havde bedt Il Gritti om at berige med en scoop vanilleis 

20:50: Majestæten og de fineste gæster går til bords og den direkte transmission fra Fredensborg Slot sluttede.

Jeg sagde farvel og tak hos Il Gritti og begav mig tibage til hotellet. I morgen kommer Mr. Cartier allerede 06:30 for at bringe mig til lufthavnen.

Mr. Cartier var, som det er regelen, på pletten uden for hotellet til den aftalte tid. Vi kørte til lufthavnen – og 3 kvarter senere sad jeg i loungen og guffede mig lidt morgenmad og fik mig en kop kaffe. Her har jeg siddet mange gange i årenes løb og pludselig fik jeg den tanke, at denne gang nok var blandt de sidste

Jeg har gang i en e-bog: “Die Büchse der Pandora: Geschichte des Ersten Weltkriges” af Jörn Leonhard. Jeg må give Inge ret, når hun siger, at den er for tør til at læse, når man er træt – men på den anden side er den hochinteressant, så jeg havde den fremme på vej nordpå. Da jeg havde læst denne side, kunne jeg ikke lade være at kopiere den. Før krigen var en realitet, var der indsigtsfulde mænd, som med fornuftens argumenter prøvede at forklare, at krig ikke var vejen frem – overhovedet!
Der var bare for mange døve øren der, hvor man skulle have lyttet.

8 minutter senere tog Inge dette billede ude hos Mary.

Og en halv time senere gled jeg herind for at vente på Billund-flyverens afgang. Jeg kunne godt have optimeret rejsen, men så falder enhver margin ud, og det er ikke ønskværdigt, hvis der rejses med kufferter. Her i loungen er der komfortabelt, noget at spise og drikke og ordentlige toiletforhold, så tiden går forbavsende hurtigt.

10 minutter senere var Inge ude på Agger Tange, midt i dette fantastiske scenario med klitrækken ude til højre og vindmøllerne nede i Thyborøn – en 8-10 km borte.

Nær afgangstid stod jeg og betragtede maskinen og især lastningen af bagage. Bag mig stod 2 rejsende og diskuterede en email om et projektforslag. Den ene spurgte den anden, om en 3. kollega havde set og kommenteret emailen. Svaret var: “Nej, han er kold i røven!” – det udtryk kender jeg ikke, ved ikke hvad det betyder i sammenhængen med den del af diskussionen, jeg ikke kunne undgå at høre. Jeg må forhøre mig nærmere, når jeg kommer til Danmark…

Karsten og naboen, Peter, hentede mig i lufthavnen og vi havde som sidst en ganske fornøjelig tur til Hurup.

På Oddesundbroen var sildefiskeriet i fuld gang –  og ifølge de 2 på forsæderne skulle der også komme et par  hornfisk med op.

…og mindsandten om ikke aftensmaden var hornfisk 

Det var Thomas’ idé – helt sæsonaktuelt!

Aftenen falder på. Klokken er snart 21 og det er helt klart, at vi er i perioden med lyse nætter. Dejligt!

05:51

09:17  – projektstart. Der skal købes renset benzin og mineralsk terpentin (?)…

I poserne er der også en masse sandpapir og projektet går ud på at renover dette gamle spisebord, der er fremstillet af Søren Peter’s bedstefar for godt 100 år siden. Det har den helt rigtige størrelse til vores nye lejlighed…

Jeg har fået lov at stå i Søren Peter og Michaels møbellagerhal – byens gamle (kvæg)auktionshal. Dejligt, for så er der god plads og masser af luft omkring renseprocessen.

Bordet er af massivt egetræ og efterhånden som formiddagens arbejde med afvaskning i mineralsk terpentin (?) skrider frem får jeg den opfattelse, at bordet ikke – som antaget – har fået oliebehandling, men nærmere en gang lak.

Eftermiddagens arbejde var afvaskningen med renset benzin.

På Åbakken var et af samtaleemnerne den nye gule fugl, som afløser den nyligt afdøde.

Og ved 19-tiden stod den på rørt torsk med rejer på en bund af salat og toppet med dild. Dejligt!

Vi fik ikke lov at gå som normalt – der skulle dessert på i aften, mente køkkenet. Detter er en tarte citron version Thinggaard.

Der var tryk på i køkkenet, men ikke mere end der var tid til at sige tak for mad og som sædvanligt få vendt et par punkter eller tre

Der var også tryk på andetsteds. Hotellet var ansvarlig for catering til Nykøbing Gymnasiums årlige gallafest på Mors, og der skulle køres retter til og fra. Der var travlhed som ved et pit-stop i et formel 1 race.

06:20

09:25 – tilbage i “Auktionshallen” som møbellageret stadigvæk kaldes.

Nu skal der slibes efter afvaskningerne i går.

Musik til arbejdet skal der til. Anker havde fundet en gammel B&O transistorradio frem til Hjalmar. Den lånte jeg og selv om den kun kunne spille en kanal, så var det udmærket. Ren nostalgi med rødder tilbage til omkr. 1968.

…og selv om jeg skulle hen og tune den lidt en gang imellem var det helt fint at have denne gamle radio.

I en tid, hvor vi er forvænt med “instant gratification” efter et kortvarigt arbejde, så er det lidt af en anderledes oplevelse at slibe sådan et bord, som sandsynligvis har fået lak engang for mange år siden. Først det grove sandpapir, derefter det fine.

Man skal lægge kroppen i, som min morbror Jørgen sagde. Det gjorde jeg også og har her taget uldsweateren af.

Det er søndag, og så står den på pizza. Inge får sin sædvanlige Margueritha og jeg ligner en, som har fået lidt mere end han kan spise. Det er deres version med parmaskinke, der begyndte at vokse på tallerkenen…

Der var overdragelse af lejligheden i dag, klokken 12:00, så jeg tog til Struer.

Ved indgangsdøren fik jeg lige hilst på viceværten…

Overdragelsen forløb uden dramatik, og da jeg var alene i lejligheden, satte jeg den lille bjørn, som Inge havde foreslået. Så var der ligesom nogen, der var flyttet ind

Inden jeg smuttede nordpå igen, tog jeg et gruppebillede af mig og bjørnen i den jomfruelige lejlighed.

Over en kop kaffe kunne jeg på Hotel Thinggaard berette for Inge,  hvordan overdragelsen var forløbet. Vi havde nu lagt endnu en milepæl bag os, men der er stadig en række forude.

Efter frokosttravlheden tog personalet sig en lille pause – udenfor, ligesom os.

Inge var på jagt efter pærer til lamperne over køkkenbordet, og fik hos forhandleren forklaret hvilke pærer, der var egnede og hvilke, der ikke var.

Midt på eftermiddagen var  jeg tilbage i Hurup og kunne henne i auktionshallen tage fat på finslibningen af vores kommende spisebord. Jeg var flyttet hen til portåbningen for at få vinden til at tage slibestøvet med sig.

Inden spisetid var jeg lige henne for at købe noget til at vaske gulv med…

Jeg var først ovre i restauranten og bemærkede, at der var flag på bordet i aften.
Hvorfor  mon det?

Anledningen var – kunne Inge fortælle, da hun kom – at vi nu havde overtaget lejligheden i Struer. Det var da meget betænktsomt af tjenerstaben på dette lille sympatiske hotel, som i de seneste par år med rørende interesse har fulgt vores boligsøgning i Danmark.

Aftensmaden var en fisketallerken i en variation bestemt af, hvad køkkenet havde. Her er der Limfjordsmuslinger i kombinationen af lakseroulade, marinerede rejer, laksetatar og dampet hellefisk med pestosauce. Og vi kan lide det hele…

… og, som sædvanligt skulle vi lige en runde omkring køkkenet for at sige tak for velsmagende mad og den særlige opmærksomhed mht. borddækningen.

Jeg så, at der i går var kommet et svar fra min tidl. spanske kollega, Angel, på en sms, som jeg havde sendt dagen før, vi overtog lejligheden. Han sendte gode ønsker.

Aftenen faldt på i den lille provinsby Hurup.
I morgen bliver en travl dag.