Mr. Cartier var, som det er regelen, på pletten uden for hotellet til den aftalte tid. Vi kørte til lufthavnen – og 3 kvarter senere sad jeg i loungen og guffede mig lidt morgenmad og fik mig en kop kaffe. Her har jeg siddet mange gange i årenes løb og pludselig fik jeg den tanke, at denne gang nok var blandt de sidste 🙂
Jeg har gang i en e-bog: “Die Büchse der Pandora: Geschichte des Ersten Weltkriges” af Jörn Leonhard. Jeg må give Inge ret, når hun siger, at den er for tør til at læse, når man er træt – men på den anden side er den hochinteressant, så jeg havde den fremme på vej nordpå. Da jeg havde læst denne side, kunne jeg ikke lade være at kopiere den. Før krigen var en realitet, var der indsigtsfulde mænd, som med fornuftens argumenter prøvede at forklare, at krig ikke var vejen frem – overhovedet!
Der var bare for mange døve øren der, hvor man skulle have lyttet.
8 minutter senere tog Inge dette billede ude hos Mary.
Og en halv time senere gled jeg herind for at vente på Billund-flyverens afgang. Jeg kunne godt have optimeret rejsen, men så falder enhver margin ud, og det er ikke ønskværdigt, hvis der rejses med kufferter. Her i loungen er der komfortabelt, noget at spise og drikke og ordentlige toiletforhold, så tiden går forbavsende hurtigt.
10 minutter senere var Inge ude på Agger Tange, midt i dette fantastiske scenario med klitrækken ude til højre og vindmøllerne nede i Thyborøn – en 8-10 km borte.
Nær afgangstid stod jeg og betragtede maskinen og især lastningen af bagage. Bag mig stod 2 rejsende og diskuterede en email om et projektforslag. Den ene spurgte den anden, om en 3. kollega havde set og kommenteret emailen. Svaret var: “Nej, han er kold i røven!” – det udtryk kender jeg ikke, ved ikke hvad det betyder i sammenhængen med den del af diskussionen, jeg ikke kunne undgå at høre. Jeg må forhøre mig nærmere, når jeg kommer til Danmark…
Karsten og naboen, Peter, hentede mig i lufthavnen og vi havde som sidst en ganske fornøjelig tur til Hurup.
På Oddesundbroen var sildefiskeriet i fuld gang – og ifølge de 2 på forsæderne skulle der også komme et par hornfisk med op.
…og mindsandten om ikke aftensmaden var hornfisk 
Det var Thomas’ idé – helt sæsonaktuelt!
Aftenen falder på. Klokken er snart 21 og det er helt klart, at vi er i perioden med lyse nætter. Dejligt!