1. april 2015

5094

Vesterhavet kl. 10:30 her den 1. april. Det blæste godt derude, og Inge havde kun en halv times tid til rådighed pga. møder på Åbakken, så den lidt længere tur i læ kunne det ikke blive til. Mary var pga. sandflugten ikke komfortabel at besøge, så det blev til et blik ud over havet lidt længere nordpå ad Klitvej.

2369

På Åbakken fandt vi gamle avisklip frem med en artikel skrevet i anledning af Boddum skoles 100-års jubilæum. I de kopier vi har, er der passager, som er svære at tyde, så en genfotografering var nødvendig.

2396Det er dejligt med foråret, der presser på – bare se hvor lyst, det er nu, helt ind i Hjalmars lejlighed.

2409

Vi havde et gammelt fotografi fra Boddum med. Det var svært at stedfæste hvor fotografen havde stået og helt hvad udsigten indeholdt. Hjalmar var ikke helt på toppen, for han kunne ikke inden for nogle minutter svare på disse to spørgsmål.

2412

Og så – i anledning af at det i dag er min første dag som pensionist, tog Inge dette historiske billede af 2 pensionister, den erfarne ældre til venstre og grønskollingen til højre 

2416

Aftensmaden var stegt laks på en bund af østershatte og dampende varme kartofler og en skål med basilikumpesto. Unge Mathias var kommet hjem fra sin 3 mdr. tur til Vietnam med mere. Han skulle servere og havde valgt, hvor vi skulle sidde i aften.

2417

 

På vej ud i køkkenet mødte vi de 2 tjenerelever, som egentlig er på skole for tiden. De hjælper så til alligevel, hvilket viser deres team-spirit. Vi har ikke set dem et stykke tid, så der var jo noget at få styr på for Inge. Vi skulle også lige forklare, hvorfor vi havde stået og kigget ind i Rikkes VW Up!

2426

Herligt billede af Inge, kokkeelev Stephanie og aftenens chefkok Thomas under aftenens after dinner snak i køkkenet.

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

2. april 2105

2441

Starten på en dejlig forårsdag ser sådan ud fra suite 213.

5099

…og sådan ser Vesterhavet ud ved 10-tiden på sådan en dejlig forårsdag.

5105

Påsken er vel starten på sommerhus-saison’en… Og her markeres ved et af dem, at ejerne er på matriklen: Dannebrog til tops, og for den national-ivrige ejer var der bonus i form af god vind til at vise flaget fra sin smukkeste side. Billedet her er meget “dansk”, både med flag-skik og klitlandskab med Flade Sø i baggrunden.

5107Flade Sø set lidt længere norpå med vinden i ryggen. Her er jo smukt. Inge har haft en dejlig baggrund for tankevirksomheden derude ved Agger.

2473

Se, nu fik vi ikke fotograferet den mellemliggende aktivitet, nemlig diskussion af gardiner og deres farver. Vi havde prøverne bredt ud på gulvet i hotelværelset, og derefter på gulvet udenfor værelset, for det er i farvetoner hen ad dem, vi vil få i vores nye lejlighed. Ude på gangen kom vi i snak med Annemette og Simone, som hver gav deres konstruktive bidrag til valg af farve.

2499

De gamle pensionister skal røre benene ind imellem – her er en double-selfie 

2512Den stod på skrubbe i aften. Herlig ret med ovnbagte kartofler og marineret dild, champagneskumssovs, syltede rødløg – og så var det, at vi kom til at tænke over, at i vores barndom var skrubbe regnet for en mindre fin fisk end rødspætte. Så fin aftenenes fisk var, så forstod vi ikke det fra dengang.

2520

Skrubben skulle naturlig vendes endnu engang i køkkenet.

2532

Hotellet er fuldt besat, også i den gamle afdeling, og denne dejlige forårsdag sluttede sig selv med fuldmåne på en skyfri himmel. Godt at gå i seng på…

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

3. april 2015

5109

Dejligt forårsvejr her Langfredag. Alt, der lignede skyer, holdt sig langt væk fra dette hjørne af Danmark.

5111

Det var helt klart solbrillevejr ude i Agger…

5116

Havde dette været et  postkort, kunne det i 1920 sagtens have haft titlen: “Gadeparti fra Agger”. Langfredag markeres med flaget  på  halv stang.

2548

Jeg startede på næste dekorations-projekt. Mediet var en fajance-krukke vi under sidste ophold havde købt for 5.00 kr. i spejdernes genbrugsbutik.

2538

Efter at have skitseret motivet på krukken gik jeg mig en tur rundt i Hurup – vejret var simpelt hen for skønt til at sidde indenfor. Min tur førte forbi kirken,  Her markeres Langfredag også – og himlen er så blå, som den kan blive. Dejligt forårsvejr! Senere drejede jeg ind om Thormodsvej, hvor Ester boede de sidste 10-12 år af sit liv.

2546

Bag huset, hvor Ester boede, er der en gangsti, og bag den et levende hegn ind til jernbanen. Her var foråret helt fremme.

2550

Inge og jeg kom tilbage til hotellet på samme tid, så hun var der til at fotografere, da jeg genoptog dekorationsprojektet. Her ses, at mit atelier er begrænset i udstyr, og det var lidt af en udfordring at male krukken uden at få smurt farve på tøjet, eller tvære det ud med fingrene ved at holde ved den. Den opmærksomme læser vil bemærke, at porcelæns-tegne-stiften, der ligger på sengebordet, nåede at dekorere min T-shirt med en lille sort prik.

2560

 

Der kom farve på…

2568

… og lidt mere …

2572

… og endnu mere …

2583

Så på Åbakken. Vi har i de seneste dage prøve at få Hjalmar interesseret i “Où est Charlie?”, eller som den hedder i den danske version: “Hvor er Holger”, eller som den hedder i den originale version: “Where is Wallie?”. Han siger, at han ikke har haft tid – og så ser vi ham sidde og slumre i stolen, når vi kommer. Men i første scene i den bog vi oprindeligt købte til Elly, mangler vi at finde den tabte nøgle. Nu bliver det spændende at høre, om Hjalmar har kigget efter den, og måske endda fundet den. Vi sørgede for at han havde forstørrelsesglasset i tankerne, da vi gik.

2614

Hjalmar rejste sig pludseligt – det var tid til at røre benene. Pudsigt, for normalt er det os, som skal minde ham om at få rørt sig. Så turen gik op til “Glashjørnet”, hvor Inge iøvrigt havde fundet ham småslumrende, da hun kom. Han havde ikke småslumret, sagde han, han havde tænkt på en gammel Boddumbo 

2616

Og så kom der lidt mere farve på skålen. Sort på store flader er ikke helt let at kontrollere. Men der kan jo komme et ekstra lag på…

2619

Aftensmaden havde kokkeeleven Kristian stået for: Citronstegt lyssej i champagneskumssovs, panderistede kartofler og muslinger. Det var altså et dejligt måltid, var vi enige om. Det er de bedste muslinger, jeg kan huske at have spist. Ingen elastik at fjerne, alt kunne spises og det smagte dejligt, inkl. de grøntsager der havde kogt med muslingerne.

2624

Jeg efterlod mig et lille bjerg muslingeskaller. Dejligt med sådan en “dynamisk” aftensmad, hvor fingrene skal i spil, og alle sanser vakt mht. smag og duft og det visuelle i retten.

2628

Medens Inge ventede på kokkeeleven Kristian, fik hun sig en snak med kokkeeleven Caroline.

2632

Kristian fik den ros, som aftensmaden skulle have!

2641

Tusmørket sænker sig over Hurup. Månen er fuld, og det er parkeringspladsen også. Ud over de mange påskegæster er der også et par tvillinger, som fejrer deres 60 års fødselsdag i den store sal, inkl. suppe-steg-is musikant.

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

4. april 2015

2646

06:22 lørdag morgen. Alt tegner til en æggeblommedag…

5120

Da Inge gik over til restauranten var mosekonen allerede igang på den anden side af banelinien. Det tegner godt, for så har solen magt og kan sætte sig igennem.

2671

Jeg havde et møde med gardinmanden i Tæppegården i Lemvig, så der var jeg nede kl. 09:34 – 4 minutter efter åbningstid, og det var jeg glad for, for medens jeg var der fyldtes butikken op med kunder, og i stedet for 20 min. ville mit ærinde der have varet 3 gange så lang tid, mindst.

2657

Vi havde hørt, at der fandtes plisserede gardiner, der nemt kunne clip’ses af og på, og det skulle jeg lige vende med gardinmanden. Det viser sig, at den type jeg havde diskuteret med ham forleden, netop var sådanne clipsbare – jeg fik ham til at demonstrere det, og ja, det var nemt. I de to glasdøre til det nordøstlige værelse vil det kun være aktuelt med gardiner, når vi har gæster, og når vi har det, så kan vi lige clip’se gardinerne i. Sådan forestiller vi os det, i hvertfald 

2679+80+81 2 627

Det er en skøn tur fra Hurup til Lemvig – og her omvendt, hvor Limfjorden ses fra sydsiden i retning ØNØ. Den lette nattefrost havde forårsaget at sigtbarheden var formidabel. Skøn køretur – dejlig oplevelse!

2684

En boddumbo havde inviteret til efter-begravelses-komsammen på hotellet i dag, og den invitation var der mange, som havde taget imod. Parkeringspladsen var hurtigt fyldt op og de nærliggende parkeringsmuligheder ved auktionshallen og supermarkederne blev taget i brug. Da gæsterne forlod hotellet benyttede Inge sig af lejligheden til at få afleveret et dokument til en, og snakket med et par andre. Her står hun og snakker med 87-årige Kirsten, som hun nåede at få fat i, lige inden hun steg ind i sin bil. Ja, hun kører stadigvæk.

2704 1000

På Åbakken fortsatte vi vores “begejstringskampagne” for “Oú est Charlie?” (eller “Hvor er Holger?” som den hedder på dansk) for at få Hjalmar interesseret i at finde Charlie og de andre, samt tabte effekter, så som hundens kødben, en kikkert, etc. I dette bind, er Charlie i Hollywood, og tegningerne er faktisk meget sjove, med mange morsomme scener der tilsammen giver det kaotiske hele, hvori vi skal finde forskelligt.
Men Hjalmar er sej i optrækket…

2707

…på den anden side, havde han taget sig sammen til at fortælle en lille historie fra Boddum. Nogle, som havde læst den, syntes den var trist, men vi synes den er fin – det er jo en dramatisk hændelse, der udspandt sig under ellers helt almindelige omstændigheder. Vi er glade for, at Hjalmar fandt blyanten frem, for det er sådanne fortællinger, der giver liv og blod til “Noget om Boddum”.

2710

Stine havde lavet marinerede muslinger til os og givet dem selskab af en laksetartar, citrondryppede rejer og en fiskeroulade af laksemousse omsvøbt af rødspættefiletter.
Wunderbar!

2714

Den aftensmad skulle naturligvis diskuteres med kokken, der stod bag, men i køkkendøren mødte vi den nystartede tjenerelev Nikolaj (som iøvrigt lige har afsluttet sin kokkeuddannelse) og Rikke, så der skulle også snakkes, for hun skal på skole, og kommer ikke tilbage før vi er flyttet ind i Struer. Inge forsikrede, at de nok skulle ses alligevel.

2718 - 2

Derefter, i køkkenets centrale del blev der takket for dejlig mad, og Stinnes nylige oplevelser omkring sin svendeprøve som kok blev nok også vendt. I forgrunden har Stephnie travlt med at holde gang i 6 gryder, hvis jeg har talt korrekt…

2734+35

Lidt i 9 så P-pladsen sådan ud. Der var stadig liv i restauranten med bryllupsselskab på 22 personer og opholds- og à la carte-gæster.

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

5. april 2015

5124

Det var lidt gråt i gråt derude i klitterne ved Agger. Granit, betonfliser og overskyet himmel giver jo tilsammen et gråt indtryk. Men så har vi her et billede af Mary, Frits og hunden (hvis navn jeg har glemt) set forfra, hvor vi normalt ser hende bagfra . Jeg synes, det er et herligt stykke kunst i det offentlige rum, velvalgt placering og velvalgt tema.

5126

Vesterhavet var der ikke meget gang i…

5131-2

Ved indkørslen til Agger var de 3 flagstænger på arbejde som var det  højsommer. Men det er vel starten på sommerhussæsonen og samtidig Påskedag, så der er god grund til at have dem oppe. At der så var lidt vind gjorde det ikke dårligere. Dannebrog er smukkest sådan.

5134

Et blik over Krik Vig ned mod Nissum Bredning. Der er det betagende ved dette hjørne af kongeriget, at sceneriet kan skifte markant fra dag til dag, fra morgen til aften – måske en kombination af fjorden, havet, himlen og den brede horisont. Bare sammenlign med i går morges…

2736

Imedens havde jeg fået vasket gårsdagens 3 genbrugsindkøb. De står her og tørrer færdigt. Ja, nu vaskede jeg dem ikke selv, trods min gode vilje, det var den flinke opvasker som tog dem med i kølvandet på den store opvask. Det var sødt af hende. Nu bliver det interessant at se, hvordan de bliver ændret med farver og pensel.

2737

Jeg tog dette pano for at vise, at her er tomt idag. Hotellets og vores biler står henne til venstre – ellers ikke et hjul på P-pladsen.

2739

Vi var også på kirkegården for at se, hvordan gravstedet var blevet arrangeret nu da stenen med Elly var kommet til.

2741-2

Graveren, Carl Christian havde fået et nydeligt resultat ud af det, og vi skal bare forestille os nogle roser bag stenene og vaserne gravet ned i niveau. Det er næste punkt på projektplanen.

2743Vi drejede lige ind om Doverodde havn for at se “Annemette” af Doverodde. Den kom i vandet i går og lå nu her klar til sejlersæsonen 2015. Personen, som båden kærligt er opkaldt efter, arbejder på hotellet og hende får vi en lille snak med næsten hver dag.

5136

Medens jeg fotograferede båden, fotograferede Inge udsigten gennem forruden. Titlen kunne være: Doverodde i regnvejr 

2751 - 500 bred

Hjalmar analyserer et billede og Inge venter tålmodigt på hvad han får ud af det, samt de små historier, det kan aflede.

2756

Imedens analyserer jeg en Hollywood-scene i “Hvor er Holger?”, som den hedder på dansk, eller “Où est Charlie” på fransk, eller “Where’s Wally?” på originalsproget. Jeg havde en pakke sesamsnack-kiks hos Hjalmar, og dem sidder jeg samtidig og guffer nogle af. Indtil nu har jeg fundet Charlie, Félicie og et kødben, så der mangler meget endnu i denne scene.

2763

Snakken om gamle billeder fortsætter selv om Hjalmar skal have rørt benene. “Glasburet” oppe i hjørnet af korridoren benyttes her som hvileplads undervejs. Da han gik tilbage til Nr. 3 bemærkede jeg, at han var en lille smule forpustet og tænkte, at det gælder om at være taknemmelig for den fitness vi andre endnu har – og bruge den.

2773

Det er søndag i dag = pizza til aftensmad. Jeg tog en kurdisk med kylling, Inge sin sædvanlige Margeritha. Vi prøvede denne gang husets californiske hvide…

2778

På NDR (Nord Deutsche Rundfunk) så vi en reportage om Vadehavet i det nordvestligste hjørne af Tyskland. Inge sagde, at hun næsten kunne lugte havet, marskengene, fornemme at være der, og spurgte mig om, hvorfor vi aldrig havde rejst rundt på disse halliger og besøgt marskområdet mere end vi har. Spørgsmålet var jo relevant, for vi havde boet 5 år lige i nærheden. Det kunne jeg ikke lige svare på, men det er noget vi kunne have på rejseplanen for den kommende tid. Så smuk og spændende natur lige uden for Danmarks hoveddør – så hvorfor jette helt til Thailand for at opleve?

 

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

6. april 2015

2783

Lidt over 7 så morgenhimlen sådan ud og P-pladsen mindede om, at vi havde huset for os selv.

2791

Da jeg kom  over i restauranten mødte dette syn mig; Michael havde dækket bord til os med kaffe og det hele – ingen buffet i dag. Vi havde sagt, at han ikke behøvede at have morgenmad allerede klokken 7, for der var jo kun os – og han kvitterede på denne måde 

2799

…der manglede intet. Bedre end hvad der i hotelsproget i gamle dage hed “morgencomplet”. På ostebakken er der (fra venstre) kornblomst, vesterhavsost og ravost – dejlige oste lavet her i regionen.

5138

Ude ved Agger var der blidere toner på vejret end i går. Jeg har ikke før bemærket skyggen fra masten, der står oppe bag Mary. Her i påsken kan man måske få noget symbolsk ud af den, ellers at den peger ud mod noget. Måske har jeg i virkeligheden lavet mange “Livet Undervejs”- billeder i tidens løb, hvor mastens skygge har været der – blot ikke lagt mærke til den før

Flade Sø 627

Flade Sø præsenterede sig fra sin allermildeste side. Et par cm inde fra venstre ses Lodbjerg Fyr stikke sin top op over plantagen.

5151

En strandlig selfie 

5153-2

Det gode vejr og rolige hav har lokket kystfiskerne ud. Det må være ideelt vejr til at pleje grejet derude.

5159

Så bliver gåturen ved Agger ikke bedre, når man har sådan en flok gæs mellem sig selv og den blå himmel – zen pur!

2803

Da jeg havde lavet bloggen for i går, stak jeg en indkøbspose i lommen, tog frakken på og gik hen til Superbedst for at købe snacks til Hjalmar. Men der var lukket. Med tøjet på besluttede jeg at nyde det gode vejr og gå en runde hen om Thormodsvejkvarteret og så kigge lidt på kirkegården. Men lige før jeg kom dertil, bemærkede jeg Bransholmvej, som jeg ikke mindes at have gået ad før. Så fik jeg set kirken bagfra…

Hurup pano 1 - 627

Vejen gik ned over ådalen og op på den anden side mod Heltborg. Pudsigt at se byen fra denne vinkel. Her oppe fra kunne jeg tælle 38 vindmøller – dem er der alt for mange af på landjorden. Jeg tilhører før-vindmølle-generationen, der kendte til et roligt landskab. Det findes ikke længere i Danmark – bortset fra vindstille er der altid noget der snurrer rundt i synsfeltet.

2824

Foråret er overalt.

2828

Jeg aflagde et besøg hos Hjalmar. Vi sad og snakkede som et par pensionister, helt roligt, med tid til spørgsmål og svar – og da jeg gik derfra, tænkte jeg, at der ikke var kommet et billede ud til “livet undervejs”, så jeg fotograferede hans flotte påskeliljer han har på sin terrasse. Selv på afstand markerer de sig.

5175

Ny tjener, ny stil på bordkortet. Nikolaj, som har skiftet fra at være veluddannet kok til at være tjenerelev viser her sin stil.

2831

Aftensmaden stod på rejemad som Stine og Kristian følte sig inspireret til at lave.

2835

After-dinner besøget i køkkenet. Kokkeeleven-snart udlært kok Stine til venstre og udlært kok, nu tjenerelev Nikolaj til højre.

 

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

7. april 2015

5176

Derude ved Vesterhavet stod Mary og knægten og hunden og kiggede ud over et lidt kedeligt scenario, der var meget gråt i gråt. Men de stod der stadig…

5180

Jeg kan se, at Inge på sin tur gik længere nordud ad Klitvej end normalt. Flade Sø præsentere sig fra en lidt anden vinkel denne gang.

2842

Vi bemærkede fiskebilen fra Agger og glædede os allerede til en gang frisk fisk til aftensmaden…

2843

På arkivet faldt jeg over denne reklame i en samling 1953 udgaver af Thisted Amts Tidende. Netop denne model købte Arne ca. et halvt år efter at han kom hjem fra turen til Østrig i 1952, hvor den “lille grønne” (Renault) måtte på værkstedet hver og hveranden dag. Han må have været fed up med Renaulten og virkeligt motiveret for et bilskifte. Tegningen her viser nok den lidt større A70 Hereford, men hvilken anden sælger ville ikke lave samme nummer 🙂

2932

Da jeg kom til Åbakken var Inge og Hjalmar allerede inde i næste afsnit af deres feuilleton om Boddum. Jeg havde været omkring hotellet for at hente snacks til Hjalmars skuffe – det skyldte jeg ham, for jeg har i løbet af de seneste mange besøg guffet af hans kartoffelchips og saltstænger.

2934Her ses en lille skål med chips midt på kakkelbordet. Det forstyrrede ikke samtalen, og jeg kunne koncentrere mig lidt om “Où est Charlie”, hvilket gav bonus. Jeg har fundet alle tabte genstande, Charlie, Félicie, troldmanden – men hunden, skurken og en af hans fans mangler jeg at finde.

2939

På køkkenturen efter aftensmaden viste kokkeeleven Stinne en Nutella-baseret dessertkage som kokken Azra havde lavet. Den skulle der laves 50 (?) styks af til en eller anden event.

5264

Hvis man kigger godt efter kan man se mig med på vej hen mod flaskecontaineren. Det er mit job at returnere aftenens vinflaske til genbrug, så skal værelses-personalet ikke slæbe med den.

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

8. april 2015

2944

06:21 – denne morgen skulle iflg. DMI udvikle sig til en smuk og relativt varm forårsdag.

2962

Jeg havde et møde i Vejle og kiggede undervejs på biler hos VW…

2971

… og hos Mercedes Benz.

2977

Og så var jeg indenfor hos en relativt stor butik for el-artikler i Holstebro for at kigge på smart TV. Det har vi ikke, og det skal vi have, men først skulle jeg forstå hvad et smart TV er. Det fortalte ekspedienten mig så hvad var, og bragte derefter SONOS på bane, hvilket jeg ikke har forstået helt endnu. Når man er blevet pensionist, er der så meget at lære…

2980

Oddesund-broen holder nattelukket i 3 dage, så det er med at komme  hertil før kl. 20:00 for ikke at blive afvist. Broens vestside var fuldt besat af lystfiskere. En fik bid, medens jeg kørte forbi, men hvad det var, der bed på, ved jeg ikke.

2981

Stephanie havde lavet bagt torsk til os, eller var det lyssej, med Gemüse og to forsk. saucer til. Smagte dejligt.

2996

Maden skulle naturligvis også denne aften diskuteres med køkkenet, her kokkeeleven Stephanie, som havde lavet maden til os. Desværre viste det sig, at hun ikke havde det så godt og måtte gå tidligt hjem. Vi håber, at hun snart er på mærkerne igen.

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

9. april 1940

Bemærkede du, at datoen var 9. april 1940 – istedet for 9. april 2015? Det er en lille test, for at se hvad en kendt dato kan gøre. Her i 75-året siden besættelsen har der stået meget i forsk. medier om dagen, en film med datoen som titel er for nyligt kommet i biograferne osv. så datoen i 1940 er vi så vante til at se, at vi måske ikke lægger mærke til at den er 75 år gammel 

5347

09:35 ude på kysten hos Mary. Havde hun stået  her den 9. april 1940, var det nok ikke mange flere skibe, hun havde set – nok meget mere brummen fra flyvemaskiner bag sig.
Mary var jo en Aggerkvinde, og nu da jeg bemærker hendes ansigtstræk, falder det mig ind, at stenhuggeren sandsynligvis har haft et fotografi af hende, og derfra hentet inspiration til ansigtsformen.

5354

På denne 9. april er luftrummet mere fredeligt end for 75 år siden. Inge var opmærksom med øjnene og kameraet. Det er altid betagende at se en flok gæs – om det er i smukt vejr eller som her – hvor det grå dominerer. Gad vidst, hvornår de trækker nordpå.

5366

Samme vejr set i modsat retning (vest) af det foregående forekommer mildere og mere håbefuldt for en god dag. I søen bag klitterne er der altid mange svaner og 3 af dem gav Inge en smuk oplevelse. Med mange af disse store fugle forsvinder de normale ænder og vadefugle næste ud af syne, men dem er der rigtig mange af alligevel.

5368… og hvad mon vi har her? Svaner eller gæs?

5375

…og så var Inge et smut omkring kirkegården i Boddum.

3006

…og vi mødtes hos Hjalmar, hvor snakken gik godt, da jeg kom.

3014

Køkkenet syntes, at vores aftensmad skulle være en gang rejer med et par skiver lakseroulade.

3015

Stine var kokkeeleven bag rejemaden. Det er sjovt at være fotograf i køkkenet og her i aften var det lidt af en udfordring, fordi både Stine og Azra hele tiden flyttede sig rundt, så det var svært at få dem begge med. Men billedet her giver dog et godt indtryk af, at der er en god snak i gang – som sædvanlig.

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

10. april 2015

3029

Ved 1-tiden var vi på arkivet, i kælderen under biblioteket – det er der også andre der, men de er udstoppede, så de forstyrrer på ingen måde 🙂

3077

Pudsigt nok, nu da datoen i går var 9. april, faldt jeg over dette billed i Thisted Amts Tidende fra den 22. august 1963. Vi, der er fra Aabenraa ved, at disse 3 soldater havde taget opstilling på Flensborgvej i Aabenraa over for bilfirmaet I. M. Jensen. Journalisten som skrev en artikel om den 22. august 1943, hvor flåden blev sænket af eget mandskab, havde til sin indledning brug for billeder fra begyndelsen af besættelstiden. Han har fundet dette, hvilket datomæssigt var korrekt til hans artikel, men hvordan han fik det placeret på havnen i Nyborg, har jeg ikke regnet ud endnu 

3080Hos Hjalmar hentede Inge avisen frem og læste en artikel op for ham. Den drejde sig om et nyligt dødsfald i Boddum, hvor det tog ca. 35 minutter før ambulancen kom, og det satte blus under diskussionen om der er nok ambulancetransport til rådighed, og allerførst om, hvorfor danske ambulancehelikoptere ikke må flyve i mørke, når vores nabolande ikke har et problem med det.

3090

Normalt, som Livet Undervejs kan dokumentere, fotograferer jeg aftensmaden inden jeg stikker gaflen i den. Men i aften havde vi ventet en lille halv time  før den blev serveret, så sulten har evt. taget over. Det var en dampende varm, nylavet ovnbagt lyssej med muslinger, grønne asparges og en drøm af en sovs til. Det var først da monogrammet kom til syne, at forsømmelsen gik op for mig. Inden vi forlod bordet var tallerkenen skinnende ren.

3093

Inden vi på køkkenrunden nåede frem til kokken bag vores absolut dejlige aftensmad, fortalte vi, at det at Nikolaj havde fortalt at det var Azra, som havde lavet den, var en mægtig god idé, for det forbinder på en  personlig måde restaurantgæsterne med den, der tryller i  køkkenet. Vi foreslog, at det skulle de tage at gøre til en vane.

3100

Fremme ved komfuret gik snakken videre, inkl. om den ovennævnte idé. Køkkenet her er, når vi kigger forbi for at sige tak for mad, et samtalekøkken i ordets egentlige betydning.

3113

Hotellet abonnerer på “Nordjydske”, men jeg fandt ingen udgave for den 9. april, så jeg må nøjes med dagens forside, for at vise, at der også nord for Limfjorden blev vist dagen i går respekt.

 

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment