Lidt over 7 så morgenhimlen sådan ud og P-pladsen mindede om, at vi havde huset for os selv.
Da jeg kom over i restauranten mødte dette syn mig; Michael havde dækket bord til os med kaffe og det hele – ingen buffet i dag. Vi havde sagt, at han ikke behøvede at have morgenmad allerede klokken 7, for der var jo kun os – og han kvitterede på denne måde 
…der manglede intet. Bedre end hvad der i hotelsproget i gamle dage hed “morgencomplet”. På ostebakken er der (fra venstre) kornblomst, vesterhavsost og ravost – dejlige oste lavet her i regionen.
Ude ved Agger var der blidere toner på vejret end i går. Jeg har ikke før bemærket skyggen fra masten, der står oppe bag Mary. Her i påsken kan man måske få noget symbolsk ud af den, ellers at den peger ud mod noget. Måske har jeg i virkeligheden lavet mange “Livet Undervejs”- billeder i tidens løb, hvor mastens skygge har været der – blot ikke lagt mærke til den før
Flade Sø præsenterede sig fra sin allermildeste side. Et par cm inde fra venstre ses Lodbjerg Fyr stikke sin top op over plantagen.
En strandlig selfie 
Det gode vejr og rolige hav har lokket kystfiskerne ud. Det må være ideelt vejr til at pleje grejet derude.
Så bliver gåturen ved Agger ikke bedre, når man har sådan en flok gæs mellem sig selv og den blå himmel – zen pur!
Da jeg havde lavet bloggen for i går, stak jeg en indkøbspose i lommen, tog frakken på og gik hen til Superbedst for at købe snacks til Hjalmar. Men der var lukket. Med tøjet på besluttede jeg at nyde det gode vejr og gå en runde hen om Thormodsvejkvarteret og så kigge lidt på kirkegården. Men lige før jeg kom dertil, bemærkede jeg Bransholmvej, som jeg ikke mindes at have gået ad før. Så fik jeg set kirken bagfra…
Vejen gik ned over ådalen og op på den anden side mod Heltborg. Pudsigt at se byen fra denne vinkel. Her oppe fra kunne jeg tælle 38 vindmøller – dem er der alt for mange af på landjorden. Jeg tilhører før-vindmølle-generationen, der kendte til et roligt landskab. Det findes ikke længere i Danmark – bortset fra vindstille er der altid noget der snurrer rundt i synsfeltet.
Foråret er overalt.
Jeg aflagde et besøg hos Hjalmar. Vi sad og snakkede som et par pensionister, helt roligt, med tid til spørgsmål og svar – og da jeg gik derfra, tænkte jeg, at der ikke var kommet et billede ud til “livet undervejs”, så jeg fotograferede hans flotte påskeliljer han har på sin terrasse. Selv på afstand markerer de sig.
Ny tjener, ny stil på bordkortet. Nikolaj, som har skiftet fra at være veluddannet kok til at være tjenerelev viser her sin stil.
Aftensmaden stod på rejemad som Stine og Kristian følte sig inspireret til at lave.
After-dinner besøget i køkkenet. Kokkeeleven-snart udlært kok Stine til venstre og udlært kok, nu tjenerelev Nikolaj til højre.