4. april 2015

2646

06:22 lørdag morgen. Alt tegner til en æggeblommedag…

5120

Da Inge gik over til restauranten var mosekonen allerede igang på den anden side af banelinien. Det tegner godt, for så har solen magt og kan sætte sig igennem.

2671

Jeg havde et møde med gardinmanden i Tæppegården i Lemvig, så der var jeg nede kl. 09:34 – 4 minutter efter åbningstid, og det var jeg glad for, for medens jeg var der fyldtes butikken op med kunder, og i stedet for 20 min. ville mit ærinde der have varet 3 gange så lang tid, mindst.

2657

Vi havde hørt, at der fandtes plisserede gardiner, der nemt kunne clip’ses af og på, og det skulle jeg lige vende med gardinmanden. Det viser sig, at den type jeg havde diskuteret med ham forleden, netop var sådanne clipsbare – jeg fik ham til at demonstrere det, og ja, det var nemt. I de to glasdøre til det nordøstlige værelse vil det kun være aktuelt med gardiner, når vi har gæster, og når vi har det, så kan vi lige clip’se gardinerne i. Sådan forestiller vi os det, i hvertfald 

2679+80+81 2 627

Det er en skøn tur fra Hurup til Lemvig – og her omvendt, hvor Limfjorden ses fra sydsiden i retning ØNØ. Den lette nattefrost havde forårsaget at sigtbarheden var formidabel. Skøn køretur – dejlig oplevelse!

2684

En boddumbo havde inviteret til efter-begravelses-komsammen på hotellet i dag, og den invitation var der mange, som havde taget imod. Parkeringspladsen var hurtigt fyldt op og de nærliggende parkeringsmuligheder ved auktionshallen og supermarkederne blev taget i brug. Da gæsterne forlod hotellet benyttede Inge sig af lejligheden til at få afleveret et dokument til en, og snakket med et par andre. Her står hun og snakker med 87-årige Kirsten, som hun nåede at få fat i, lige inden hun steg ind i sin bil. Ja, hun kører stadigvæk.

2704 1000

På Åbakken fortsatte vi vores “begejstringskampagne” for “Oú est Charlie?” (eller “Hvor er Holger?” som den hedder på dansk) for at få Hjalmar interesseret i at finde Charlie og de andre, samt tabte effekter, så som hundens kødben, en kikkert, etc. I dette bind, er Charlie i Hollywood, og tegningerne er faktisk meget sjove, med mange morsomme scener der tilsammen giver det kaotiske hele, hvori vi skal finde forskelligt.
Men Hjalmar er sej i optrækket…

2707

…på den anden side, havde han taget sig sammen til at fortælle en lille historie fra Boddum. Nogle, som havde læst den, syntes den var trist, men vi synes den er fin – det er jo en dramatisk hændelse, der udspandt sig under ellers helt almindelige omstændigheder. Vi er glade for, at Hjalmar fandt blyanten frem, for det er sådanne fortællinger, der giver liv og blod til “Noget om Boddum”.

2710

Stine havde lavet marinerede muslinger til os og givet dem selskab af en laksetartar, citrondryppede rejer og en fiskeroulade af laksemousse omsvøbt af rødspættefiletter.
Wunderbar!

2714

Den aftensmad skulle naturligvis diskuteres med kokken, der stod bag, men i køkkendøren mødte vi den nystartede tjenerelev Nikolaj (som iøvrigt lige har afsluttet sin kokkeuddannelse) og Rikke, så der skulle også snakkes, for hun skal på skole, og kommer ikke tilbage før vi er flyttet ind i Struer. Inge forsikrede, at de nok skulle ses alligevel.

2718 - 2

Derefter, i køkkenets centrale del blev der takket for dejlig mad, og Stinnes nylige oplevelser omkring sin svendeprøve som kok blev nok også vendt. I forgrunden har Stephnie travlt med at holde gang i 6 gryder, hvis jeg har talt korrekt…

2734+35

Lidt i 9 så P-pladsen sådan ud. Der var stadig liv i restauranten med bryllupsselskab på 22 personer og opholds- og à la carte-gæster.

This entry was posted in Hurup marts-april 2015. Bookmark the permalink.