Starten på en dejlig forårsdag ser sådan ud fra suite 213.
…og sådan ser Vesterhavet ud ved 10-tiden på sådan en dejlig forårsdag.
Påsken er vel starten på sommerhus-saison’en… Og her markeres ved et af dem, at ejerne er på matriklen: Dannebrog til tops, og for den national-ivrige ejer var der bonus i form af god vind til at vise flaget fra sin smukkeste side. Billedet her er meget “dansk”, både med flag-skik og klitlandskab med Flade Sø i baggrunden.
Flade Sø set lidt længere norpå med vinden i ryggen. Her er jo smukt. Inge har haft en dejlig baggrund for tankevirksomheden derude ved Agger.
Se, nu fik vi ikke fotograferet den mellemliggende aktivitet, nemlig diskussion af gardiner og deres farver. Vi havde prøverne bredt ud på gulvet i hotelværelset, og derefter på gulvet udenfor værelset, for det er i farvetoner hen ad dem, vi vil få i vores nye lejlighed. Ude på gangen kom vi i snak med Annemette og Simone, som hver gav deres konstruktive bidrag til valg af farve.
De gamle pensionister skal røre benene ind imellem – her er en double-selfie
Den stod på skrubbe i aften. Herlig ret med ovnbagte kartofler og marineret dild, champagneskumssovs, syltede rødløg – og så var det, at vi kom til at tænke over, at i vores barndom var skrubbe regnet for en mindre fin fisk end rødspætte. Så fin aftenenes fisk var, så forstod vi ikke det fra dengang.
Skrubben skulle naturlig vendes endnu engang i køkkenet.
Hotellet er fuldt besat, også i den gamle afdeling, og denne dejlige forårsdag sluttede sig selv med fuldmåne på en skyfri himmel. Godt at gå i seng på…