Det var lidt gråt i gråt derude i klitterne ved Agger. Granit, betonfliser og overskyet himmel giver jo tilsammen et gråt indtryk. Men så har vi her et billede af Mary, Frits og hunden (hvis navn jeg har glemt) set forfra, hvor vi normalt ser hende bagfra . Jeg synes, det er et herligt stykke kunst i det offentlige rum, velvalgt placering og velvalgt tema.
Vesterhavet var der ikke meget gang i…
Ved indkørslen til Agger var de 3 flagstænger på arbejde som var det højsommer. Men det er vel starten på sommerhussæsonen og samtidig Påskedag, så der er god grund til at have dem oppe. At der så var lidt vind gjorde det ikke dårligere. Dannebrog er smukkest sådan.
Et blik over Krik Vig ned mod Nissum Bredning. Der er det betagende ved dette hjørne af kongeriget, at sceneriet kan skifte markant fra dag til dag, fra morgen til aften – måske en kombination af fjorden, havet, himlen og den brede horisont. Bare sammenlign med i går morges…
Imedens havde jeg fået vasket gårsdagens 3 genbrugsindkøb. De står her og tørrer færdigt. Ja, nu vaskede jeg dem ikke selv, trods min gode vilje, det var den flinke opvasker som tog dem med i kølvandet på den store opvask. Det var sødt af hende. Nu bliver det interessant at se, hvordan de bliver ændret med farver og pensel.
Jeg tog dette pano for at vise, at her er tomt idag. Hotellets og vores biler står henne til venstre – ellers ikke et hjul på P-pladsen.
Vi var også på kirkegården for at se, hvordan gravstedet var blevet arrangeret nu da stenen med Elly var kommet til.
Graveren, Carl Christian havde fået et nydeligt resultat ud af det, og vi skal bare forestille os nogle roser bag stenene og vaserne gravet ned i niveau. Det er næste punkt på projektplanen.
Vi drejede lige ind om Doverodde havn for at se “Annemette” af Doverodde. Den kom i vandet i går og lå nu her klar til sejlersæsonen 2015. Personen, som båden kærligt er opkaldt efter, arbejder på hotellet og hende får vi en lille snak med næsten hver dag.
Medens jeg fotograferede båden, fotograferede Inge udsigten gennem forruden. Titlen kunne være: Doverodde i regnvejr 
Hjalmar analyserer et billede og Inge venter tålmodigt på hvad han får ud af det, samt de små historier, det kan aflede.
Imedens analyserer jeg en Hollywood-scene i “Hvor er Holger?”, som den hedder på dansk, eller “Où est Charlie” på fransk, eller “Where’s Wally?” på originalsproget. Jeg havde en pakke sesamsnack-kiks hos Hjalmar, og dem sidder jeg samtidig og guffer nogle af. Indtil nu har jeg fundet Charlie, Félicie og et kødben, så der mangler meget endnu i denne scene.
Snakken om gamle billeder fortsætter selv om Hjalmar skal have rørt benene. “Glasburet” oppe i hjørnet af korridoren benyttes her som hvileplads undervejs. Da han gik tilbage til Nr. 3 bemærkede jeg, at han var en lille smule forpustet og tænkte, at det gælder om at være taknemmelig for den fitness vi andre endnu har – og bruge den.
Det er søndag i dag = pizza til aftensmad. Jeg tog en kurdisk med kylling, Inge sin sædvanlige Margeritha. Vi prøvede denne gang husets californiske hvide…
På NDR (Nord Deutsche Rundfunk) så vi en reportage om Vadehavet i det nordvestligste hjørne af Tyskland. Inge sagde, at hun næsten kunne lugte havet, marskengene, fornemme at være der, og spurgte mig om, hvorfor vi aldrig havde rejst rundt på disse halliger og besøgt marskområdet mere end vi har. Spørgsmålet var jo relevant, for vi havde boet 5 år lige i nærheden. Det kunne jeg ikke lige svare på, men det er noget vi kunne have på rejseplanen for den kommende tid. Så smuk og spændende natur lige uden for Danmarks hoveddør – så hvorfor jette helt til Thailand for at opleve?