18. januar 2015

wordpress  print screen

Klokken 20:15 i dag starter jeg på dagens blog…

4399

Lidt i 11 var Inge igang med sin gåtur i og omkring Agger. Mary og Fritz stod der stadig – og det kan jeg godt lide, at de gjorde!

4402

Ikke fordi det havde sneet meget i nattens løb, måske var der mest haglbyger, men her i klitterne var der stadig spor af nedbøren. Hver gang jeg ser den relativt store sorte bygning til venstre i billedet, tænker jeg på filmen “Olsenbanden i Jylland” 🙂

4406

Gaderne i Agger havde, ikke underligt, samme vinterlige præg efter nattens haglbyger.

9640

Midt på eftermiddagen var alle gået hjem. De 2 biler tilhører ikke gæster på hotellet, de ignorerer bare hotellets skilt  om at parkeringspladsen er for dets gæster, sætter bilen og går over gaden og tager toget – og bliver væk i adskillige dage!
Det er ikke først søndag, hvor vi har haft hotellet for os selv.

9644-2

Da vi kom på Åbakken for at se til Hjalmar, fandt vi Christian der. Det er lang tid siden han sidst var her – årsagen er, at han har været syg, og han havde erkendt, at det ikke er det bedste at bringe en halv bronchitis med til en, som i marts fylder 94. Prisværdigt – men Hjalmar har ofte spurgt efter ham, så der har nok været et lille savn af et par visitter.

9653Hjalmar havde udfyldt et skema til høre-apparat-specialisten, som skulle komme forbi med det formål at justere hans 2 apparater. De udsender en gang imellem en meget højfrekvent lyd der går gennem marv og ben – og hvis vi er generet af den, hvordan må stakkel Hjalmar have det!

4413

Tushmørket var faldet på 17:24, da vi ville køre hjem, det var rimfrosten også, så skraberen skulle frem. Det kan være noget sejt og genstridigt noget, men med mig udenfor og defrosteren på max. indenfor kom vi det nogenlunde komfortabelt til værks.

4416

Som sagt er det søndag og så er aftensmaden pizza – og vi undgik den middelmådige vin med det fornemme navn. Tog resten af flasken med til hotellet

 

Posted in Hurup januar 2015 | Leave a comment

19. januar 2015

9658

I dag er en af de billedfattige dage. Det var først om eftermiddagen, ved 16:30-tiden at vi var på Åbakken. Hjalmars ben fortæller ham en gang imellem, at det vil være godt, hvis de alle 3 gik en tur. Så diskussionerne startede i hjørnet med vinduer, potteplanter og undulater.

9669

..og så på vej tilbage til hans lejlighed. Vi er enige om, at en roullator er en ganske fornuftig ting.

9675

Ved 7-tiden var vi klar til aftensmad. At der er dækket så mange borde, er mere et tegn på professionalisme hos tjenerstaben end at der denne mandag aften kommer mange sultne gæster 🙂

9686

Ovbagt laks med stegte og marinerede jomfruhummerhaler på en seng af blandet salat kom inden længe. Kokkene havde igen forberedt os et superbt måltid. Læg mærke til, hvordan laksestykket er foldet. Virker ret godt og gør retten apptitlig og nem at spise.

9696

Chefkokken Thomas, Inge og restaurantchef i kulinarisk diskussion.

9698

I disse dage, hvor vi beskæftiger os med lejligheden, kan det ikke undre at jeg blev fængslet af dette køkkenarmatur 

9700

Mellem os og Thomas var en stor pose med vaskede gulerødder. Det var hans hensigt at skrælle dem alle inden arbejdsdagen var ovre. En gulerodsflan skulle vist på menuen om nogle dage, og da der var lidt stille i aften, kunne han jo ligesågodt få det fra hånden. Gummihandskerne skyldes, at han efter sådan et bjerg gulerødder gerne ville undgå en intens misfarvning af sin egen hud 🙂

4421

Medens vi spiste og snakkede i køkkenet var vejret igen blevet vinterligt.

9706

…og med denne scene over parkeringspladsen sluttede vi dagen.

Posted in Hurup januar 2015 | Leave a comment

20. januar 2015

4426

Nattens snevejr havde ikke ændret landskabet væsentligt – lidt hvidt på taget var alt.

9709

Et blik gennem vinduet til et værelse, der er ved at blive gjort rent. Inge har ofte en snak med oldfruen, Lene, og her var det tilfældigvis i stueetagen.

4430

Mit kontor den dag på hotellet 🙂

9716Sceneriet i korridoren på hotellets 1. sal lignede noget fra en kriminal film, især hvis vi også tager det par sko der stod stillet i stueetagen. Længere nede i korridoren lå klædningsstykker spredt, som om en eller anden var på flugt og havde lettet sig for så meget vægt han/hun kunne. Værktøj lå ligeledes spredt og det samme gjaldt kasser med elektriske artikler.
Det var nu ikke så dramatisk endda. Det drejede sig angiveligt om et lynnedslag, der havde ødelagt gulvvarme-regulatorerne i adskillige værelser, og det var en tilkaldt tekniker og hotellets pedel, Carsten, nu på sporet af.

9726

Vi tog til Åbakken for at besøge Hjalmar.

9720

Med ham har vi et projekt gående, nemlig fortællingen om hans tid som kontrolassistent. Projektet er ret fremskredent, men der er stadigvæk nogle afklaringer og detaljer, der er skønne at få med.

4433

Vi var ventede i restauranten. Et bordkort med “Inge & Steen ” fjernede enhver tvivl om, hvor tjeneren mente, at vi skulle sidde.

9734-2

Den stod på kartoffel-suppe med fisk og jomfruhummere i. Så dejligt, den smagte!

9736

…og så kom de minsandten med hele suppeterrinen!
Der skulle ikke mangle.

9739

Og vi nåede ned til  det navnkundige monogram – og var enige om, at disse tallerkeners tid på hotellet var ovre. Vi må have snakket med Michael om at købe 8 stks. til vores nye lejlighed, hvor tallerkerne vil have fuld aktualitet og relevans 

9743

I aften, vores sidste aften før afrejse dennegang, blev det ikke til køkkensnak, men reception-snak, især om Rikkes idéer for sit eventuelle fremtidige arbejdsfelt.

9752

Så kom Thomas ud fra køkkenet med 2 stk. kager. Asra havde været kreativ og de mente at vi skulle smage den nye proto-type…

9756

…han mente, at den smagte som en Bounty-bar .-)

9765

Rikke måtte tilbage til restauranten – hendes tilstedeværelse som tjener var efterspurgt. Thomas og Inge fortsatte – vist nok på temaet om de kommende kokkeelever og de erfarne, som skulle til afsluttende eksamen.

4435

Belægningen på hotellet var gået i vejret siden weekenden. Vi håbede på godt kørevejr i morgen.

Posted in Hurup januar 2015 | Leave a comment

29. december 2014

8627

Egentlig kom afrejsen til at stå i vaskemaskinens tegn. Hvorfor det? Jo, fordi den ved brug i går havde efterladt en sjat vand (faktisk var der tale om mere end sjatte, for vandmængden var hver gang så stor, at det var alvorligt) på gulvet efter de to sidste gange vask. Vi tømte vaskemaskinens vandreservoir, som når filteret skal renses, tørrede godt op og med køkkenrullestykker observerede maskinens opførsel for yderligere dryp.
Fra morgenstunden kiggede vi efter, men alt lod til at være tørt, så nu er der bare, at jeg tager hjem en uges tid før Inge, så jeg kan finde en løsning på problemet inden hun også tropper op med sit vasketøj 

8637

Vores taximand, Mr. Cartier, var der allerede da jeg 5 minutter før hans planlagte ankomst var nede med affaldsposen, så så snart jeg var oppe igen forlod vi lejligheden med kufferterne – 4 denne gang + kabinebagage (Inge med trillekuffert + jeg med rygsækken), for vi ved ikke nøjagtigt hvornår returrejsen vil finde sted. Til vores store overraskelse kunne alle 4 kuffeter være i bagagerummet på Mr. Cartiers Volvo – det var aldrig gået i vores egen 
Afleveret i lufthavnen og efter det sædvanlige check i “le filtre” som de kalder det her, styrede vi som sædvanligt hen til loungen…

8641

…hvor vi fik fortalt at vi var bienvenue, men der var en anden lounge, som passede meget bedre til terminal 47, så der begav vi os hen ad hidtil ukendte korridorer…

8644

…og fandt den og var ikke overraskede over at den lignede den første til forveksling.

8647

Air France havde peppet det tomme sæde op med en smart rød pude. Der var også en anden forandring…

8653

Med lidt god vilje kunne Eiffeltårnet skelnes inde midt i Paris (se pilen).

8658

Hvad der ellers var anderledes var, at Air France nærmest var ødsle med champagnen. Vi er ikke klar over om det er i anledning af den forestående nytårsaften, eller om det er et reklamefremstød.
Over Køge Bugt…

8661

…bemærkede vi en nyhed i annonceringen før landing – bemærk at der nu vises, at computere og smartphones skal slukkes.

8666

… medens vi ventede på kufferterne i Kastrup lufthavn blev vi – via den kendte lugt – gjort opmærksom på pølseboden. For nogle expats er de først rigtigt hjemme i gamle Danmark, når de har været henne om denne pølsevogn…

8671

Taxamanden var ikke særligt inspirerende, men raskede godt på, og var ham, der havde plads til al vores bagage.

8674

…og vores værelse kunne også rumme den.

8675

København lignede sig selv, dog her i vintertøjet.

8678

…og d’Angleterre havde ikke droppet juletraditionerne. Heldigvis, for metrobyggeriet på Kongens Nytorv skæmmer pladsen som det har gjort nu i adskillige år. Man kan næsten fornemme skuffelsen for de, som har booket en suite med udsigt over denne berømte plads i København – og så kigger de lige ned i en byggeplads!

8684

Her havde vi et møde med Marie, som var en route til Hornbæk for at fejre nytårsaften der. Det var meget hyggeligt at sidde på “varmestuen” med Marie og sludre om det ene og det andet over et glas rosé. Det blev til farvelknus udenfor ved den store nøddeknækker.

8691

Medens vi holdt picnic på 4. sal med guf fra Meyer og Løgismose faldt natten på.

Posted in Nytår København 2014 | Leave a comment

30. december 2014

8693

Forretningernes åbningstid blev udnyttet optimalt ved allerede at stå hos Poul Stig for at få finjusteret de sidste brillekøb. Her er det Inges, der trimmes, bagefter var det mine.

8699

Jeg gik på posthuset i Købmagergade, medens Inge fortsatte sin indkøbstur. Jeg skulle sende til England og Japan, og havde lige fundet kasser frem, da jeg bemærkede at Inge havde ringet. Hun fortalte, at der var vanillekranse at få henne hos Café La Glace, og sådan nogle skulle sendes med i kassen til England. Jeg lod kasserne stå og ilede hen til Skoubogade for at hente varerne og vi mødtes derhenne.

8703

Retur på posthuset gik pakkeriet udmærket. Der var kasser og postkort at købe, og tape til fri afbenyttelse. Posen fra Summerbird skulle dog ikke afsted. Posthusets kundenummer-system var ude af drift, så “gammeldags køkultur er indført” stod der på et skilt. Det er fint at man kan købe forskelligt emballeringsmateriale på posthusene nu om dage – for dem og os kunder. De får en merfortjeneste og vi skal ikke løbe i andre butikker for at finde div. æsker.

8706

Inge kom hen på posthuset da jeg var i de afsluttende faser, og vi blev enige om at det måske ikke var en dårlig idé at gå hen til La Glace igen. Dels kunne jeg købe et lille lager af småkager til den videre rejse – caféen har 5 forsk. slags – og så kunne vi ved samme lejlighed få os en kop kaffe…

8710

…og et lille stykke valnøddekage blev det altså også til. Ja det var nærmest en pligt at tage et stykke af denne kage, for den minder i smag og  konstruktion om en min mor lavede en overgang, og som normalt lykkedes godt for hende. For Ester var det en “krumfinger-kage” for der var mange mandler i, megen flødeskum og meget marcipan, for hele kagen skulle dækkes med et 3-4 mm tykt lag marcipan  og der skulle oven i købet pyntes med halve valnøddekærner!

8711

…men vi ligner da også nogle, som har fortjent en lille bid kage, ikke?

8712

Vi ledte efter en gave til en, som vi naturligvis ikke kan nævne ved navn her, for så vil vedkommende måske få et hint – og denne søgning bragte os ind i en LEGO butik. Her så vi 2 cyklister på Amagertorv, hvor baggrunden også var lavet af LEGO-klodser. Det lignede nærmest et stramajbroderi 🙂

8713

Metro-byggeriet fortsætter at skæmme Kongens Nytorv, og det skal det vist fortsætte med at gøre de næste 4-5 år. Der gøres forskellige tiltag for at kompensere for dette forhold, her med en væg, hvor man kan skrive navne og budskaber i de små farvede felter, der så kan lukkes og bagefter er der bare lågens sorte forside at kigge på. Siden sidste år er trenden nu at benytte disse låger til at forme store bogstaver, som med få store pixels. Unge kærestepar laver for eks. deres initialer med et hjerte imellem – og får taget et billede af dem selv med plankeværket som baggrund.

8716

I et naboafsnit af plankeværket havde 3 inviterede kunstnere malet – om der var en bunden opgave ved jeg ikke, måske noget med transport 😉

8722

Vi gik senere op langs kajen for at fouragere hos Løgismose, og på vejen derop skete det ellers umulige: Staten Museums Gipsafstøbnings-afdeling på kajen ved Toldboden var åbent for besøgende. I alle de mange år vi har boet på “Admiralen” har dørene været lukket og etablissementet uddødt – og nu var det åbent! Vi gik ind, selvfølgelig, og det var gratis og selv bagageboksene med lås var gratis.

8729

For museets gæster var der lavet en stiplet sti, der førte hen til de forsk. high-lights i samlingen.

8732

På 2. sal var der læserum med udsigt…

3992

Vi hilste på Christian IV…

8738

…og nogle store brød 🙂

8741

Der var også en interessant lille samling af portrætter, der viste elegant hårmode / haute coiffure i forskellige perioder. Inge fortalte, at en damefrisør havde efterlignet disse frisurer for at tilbagevise påstanden om, at de var fri fantasi fra skulptørernes side. Det ville jeg gerne have set.

3997

Et par billeder oppe nævnede jeg at vi havde mødt et par store brød. Hvis jeg forestiller mig, at de finder resten af denne mand, så må  han overgå alt i Guiness’ Book of Records 

8747

Der var rigtig meget at se på derinde, og vi havde kun set hvad de 3 underste etager indeholdt, og det kun i den halve dybde af bygningen. Vi fortsatte vores oprindelige ærinde efter denne for os meget interessante og extremt sjældne oplevelse.

8748

Hos Løgismose manglede klientellet ikke – et tegn på købelyst og lækkersult – og vi var ikke så meget forskellige fra de andre, for vi ville købe ind til en dejlig picnic

8758

Det blev en ganske lækker picnic – og en del af tiden blev vi underholdt af Dirch Passer og Githa Nørby i “Pigen og Pressefotografen”. Vi kan se på  hovedpersonerne at det er meget længe siden den film havde premiere 🙂

8763

Den endte selvfølgelig, som den skulle…

8770

…og vi lod natten falde på.

 

Posted in Nytår København 2014 | Leave a comment

21. januar 2015

4439

En morgenvisit hos Hjalmar på Åbakken var første punkt på hjemrejsen. Vi havde også et par papkasser at stille hos ham med scanner og diverse samt vores 2 lækre uldtæpper. Vi kunne sige på gensyn til undulaterne i det udendørs fuglebur – gad vidst, hvad de tænker om kulden og vinden og nedbøren. OK, der er tag over, men alligevel.

4446

Oddesundbroen i dramatisk morgenlys. Heldigvis var der ikke glat. I lang tid kørte en politibil bag os, men de må have været tilfredse med kørslen, for vi blev ikke vinket ind 🙂

4449

Vores nye hjemby, derimod, lå under et tæppe af tåge. Men i dag skulle vi ikke bruge den til andet end at aflevere nogle lånte kataloger til VVS-folkene – og så videre sydpå.

4454-2

I Billund parkerede vi på 3-minutters linien uden for terminalen, lossede bilen for kufferer og susede ind med dem i ankosthallen. Jeg susede ud igen for at køre den ned til parkeringspladsen for lejebiler. Gik imidlertid ud sammen med en Europcar-mand og fik den udmærkede idé at spørge ham om han havde lyst at køre hen til vaskegaragerne, for hvis ja, så kunne han da låne nøglerne. Det ville han, så jeg var hurtigt tilbage. I mellemtiden havde Inge taget dette billede, der navnemæssigt havde noget med vores destination at gøre 😉

4456Den unge mand henvendte vi os først til, men han sendte os videre, for han kunne ikke give os et adgangskort til loungen. Vi gik videre, og senere stod vi hos ham igen. Vi behøvede ikke det kort. Han gjorde sit arbejde korrekt, for al bagagen kom frem.

4459

Vi er jo ved at indrette vores nye hjem, og det skal der møbler i, så anoncer i blade studeres – og navne skal huskes.

9787

… og her drejede det sig om en bænk. En bænk er ikke bare en bænk!

9790

Her mødes to store vandveje i Holland. Jeg spekulerer stadigvæk på hvilke…

9127

Her fortæller jeg Inge, at jeg lige smutter ned i elektronik-butikken for at købe et etui til min nye telefon. Det blev en nitte. Jeg vil have et, der klapper nedad, og ikke til siden – sidstnævnte blokkerer nemlig for det ene øje, når det er åbnet og man taler i telefon…

4462

Fra Schipol fløj vi med et relativt nyt fly, og der er bakkerne alt for glatte, eller også er motorerne for kraftige. En acceleration flyttede et glas vin en etage ned på sædet mellem os. Det er første gang, det er sket for os, og vi har da nogle ture bag os 🙂

4466

Men KLM havde lidt mere af den hvide på lager…

9800

Charles de Gaulle lignede sig selv og lå i vintervejr med temperaturer omkr. 1-2 grader C.

4469Vores taxi-mand havde stadigvæk sin Volvo, der i bagagerummet kan rumme alle de kufferter vi rejste med denne gang. Imponerende. Man skal langt op i serien hos Mercedes Benz for at kunne det samme 🙂
Han kørte os hjem stille og roligt, og vi diskuterede det frygtelige skyderi hos Charlie Hebdo og det følgende gidseldrama. Det havde påvirket nationen markant, hvilket senere, da jeg ventede på et par pizza’er henne hos den italienske resto henne på hjørnet. Madame fortalte at i 3 dage havde omsætningen ligget på omkring nul. Den kollektive frygt og indtrykket fra dramaet med attentatmændene på fri fod nord for Paris, har nok bidraget.

 

Posted in Hurup januar 2015 | Leave a comment

31. december 2014

8772

Morgenen med sin dis såede tvivl om, hvorvidt aftenen ville blive god for fyrværkeri.

8949-2

Dagen er jo mere speciel, end at det er nytårsaften i aften, for hele dagen er det Rolands fødselsdag! Der skulle selvfølgelig sendes en hilsen.

8774

Men den grå morgen afholdt os ikke fra at gå op i byen. Der var forsk. ærinder vi kunne ordne, selv om mange butikker har lukket i dag. I Hovedvagtsgade er der en butik med sjove ting og sager i. Bla. en cooker af en slags, hvor betjeningspanelet lignede en, som rækker tunge af forbrugeren, der køber den – men hvem vil købe en maskine med sådan et rædselsfuldt og nærmest forbrugerfjendsk design?

8775

I et vindue i Pilestræde så vi Queenie – med vinkende hånd, drevet af et solbatteri i dametasken. Vi gik ind og spurgte, hvor vi kunne købe en. Det kunne vi lidt længee oppe ad gaden og så til venstre i butikken “Victoria”. Den viste sig at være en butik med artikler fra Old Blighty, som ville bringe enhver mangeårig engelsk expat til tårer på få minutter. Her var Queenie iført en mørkeblå kjole.

8778

Vi købte ikke en Queenie i “Victoria” (yderst til venstre). Det må vente til vi også kan få en hund dertil, eller en af Daisy, som også vinker. Vi skulle så have fundet et apotek og søgte hjælp hos tobakshandleren på hjørnet. En utrolig butik, hvor de ansatte stod og røg store havanacigarer af hjertens lyst, så lokalet var helt tæt af røg. Det tog Inge resten af dagen at få vejret på normal vis. Heldigvis gik vi da ikke forgæves, for de vidste hvor apoteket var – nær Rundetårn.

8779

Lige ved siden af Rundetårn havde en eller anden lænket denne skulptur til risten omkring et træ. Det er nok ikke boghandlerne lige i nærheden, men ganske sikkert en IT-hader og bogelsker 🙂

4007

Nærheden af boghandlerne havde givet Inge en god idé til køb af en bog. Den gik vi ned til posthuset i Købmagergade for at sende sammen med en kærlig hilsen.

4010

Igen var det fint at kunne hente al den nødvendige emballage på hylderne i posthuset. En dag bliver jeg nok helt god til det, men så er de fleste posthuse nok nedlagt, som tendensen er i Danmark. Det bekræftede postfunktionæren, der betjente mig forleden.

8784

Og så gjorde vi noget helt usædvanligt, men for tiden meget relevant – vi gik i Illums Bolighus for at kigge på lamper! Det er jo noget vi også skal tage stilling til. Det viste sig igen at være en af Inges gode indfald, og måske fik vi der den nødvendige inspiration til lamperne over køkkenbordet, bla. 😉

4018

Illum inviterer hvert år nogle kunstnere og andre kendte til at dække hver sit julebord. Dette var det mest interessante for os. Virkelig fantasifuldt og originalt.

8791

Julegaverne kommer med flyvemaskine, der foretager lidt af en crash-landing på spisebordet, der er dækket med kostbart Flora Danica porcellæn. Det går ikke helt skadesfrit til.

8800

Her er historien bag. Manden, som havde idén og lavet det hele, hedder Shane Brox, og hans baggrund er design og det at være TV-vært.

4022

Vi gik lige ud af Illums Bolighus og ind i en propfyldt Royal Café Smushi, men fik dog bordplads henne ved grantræet  på det runde bord.

4032

Det blev ikke smushi, men nøddetærte, til en kande te.

4035

Ude på pladsen ved Storkespringvandet sad en musiker af en lidt anden kaliber end de, vi husker fra hippie-årene i slutningen af 1960’erne 

8802

Vi gik uden om Skuespilhuset, der stod gabende tomt, og havde haft lukket restauranten i flere dage. Det ved vi, for Marie havde prøvet at reservere bord forleden eftermiddag, og da fik hun at vide, at det var lukket.

8809

Minsandten om ikke det klarede op hen på eftermiddagen – nytårsfyrværkeriet indkøbt for mange millioner på landsplan, lader så til ikke at være købt forgæves 🙂

8811

Forleden så vi et brudstykke af en gammel dansk film med Dirch Passer og Githa Nørby, den hed “Pigen og pressefotografen” og pigen var datter af en oberst, som pludselig vågnede en nat, vækkede oberstinden og sagde: “Nu kan jeg se det. Det er en hest!”. Han hentydede til et moderne maleri de havde i soveværelset.
I eftermiddags faldt det mig pludseligt ind, hvad maleriet over hotelsengen forestiller, og  jeg udbrød til Inge: “Nu kan jeg se det. Det forestiller en hemmelig agent og en mystisk kvinde!” De er ikke altid til at få hoved eller hale på, de malerier, de har hængende her på Admiralen.

8816

Ved godt 4-tiden bemærkede vi noget flimmer ovre ved Operaen. Det viste sig at være de indledende manøvre til et lysshow på facaden i anledning af nytårsaften. Lyset skiftede fra rød over gul og grøn til blå, og så stod der “Happy new year”. Jeg husker ikke om der også stod “Godt nytår”.

8836

Jeg ville helst have haft scenen til sidst, hvor dronningen siger “Gud bevare Danmark”, men det blev ikke så godt. Det bedste skærmbillede gik i stedet til sydslesvigerne, og jeg bemærkede at hun ikke specielt adresserede det danske mindretal der. I år blev nytårstalen transmitteret fra Fredensborg Slot.

8848

Aftensmaden ville vi først have spist hos Marchal på d’Angleterre, men der var fuldt udsolgt, da vi ringede for nogle uger siden. Så ringede vi til Meyers restaurant “Almanak” i “The Strand” på Havnegade, og der fik vi plads, og gik derhen efter Dronningens nytårstale.

4054

Der var næsten fuldt, da vi kom omkring 18:30.

4041

De malede plankevægge gav interiøret i “Almanak” et strejf af landet på den anden side af Øresund. Vi er (næsten) uskyldige i dette opbud af glas. Det var vores adgangs-billets skyld – den indeholdt nemlig en vinmenu.

4045

Amusen var et julesalatblad garneret med en torsketatar.

4049

Ret no. 1: Hummer, porre, fløde og rogn.

8850

Ret no. 2: Selleri, verbena og Asserbo-skinke.

4051

Ret no. 3: Velhængt okse fra Himmerland, brændte hvidløg og Karl Johan.

4056

Ret no. 4: Æbleterrine, fløde og mousserende vin.

4060

…og helt traditionelt, kransekage til kaffen.

8852

22:07 blev dette billede taget på vej hjem til hotellet. Det viser en rolig Nyhavn – stilheden før stormen. Folk sidder endnu indenfor og guffer og drikker og fester.

8857

Der var selvfølgelig hele tiden drøn fra fyrværkeri i byen, men i gaderne helt roligt. Ved “Admiralen” helt stille. Hurlumhejet var stadig indenfor.

4062

Det er jo stadigvæk Rolands fødselsdag, så endnu en sms er på sin plads

8950

…Godt at læse, at hans dag havde været god. Det er vigtigt for en mor og far at vide 🙂

8878

Fyrværkerimesteren ovre på Kvæsthuskajen havde fået skudt sig ind mht. vindretning og styrke, så en halv time før midnat var der allerede godt gang i den.

8905

Vi kunne jo ikke stå i vinduet hele tiden, og der var ikke noget i TV, der trak, så vi trak os tilbage. Fra hovedpuden var der derimod noget at se på gennem den halvåbne balkondør.

8916…og ved alligevel at gå hen og kigge ned var der glimtvis sådan en udsigt her! Som en krigszone hvor kampområdet lyses op af flares… Vi kunne så glæde os over, at det var i fredelige København, lægge hovedet på puden igen og slappe af til den første lyse morgen i 2015 

Posted in Nytår København 2014 | Leave a comment

1. januar 2015

8946

Omkring 9:30 så nytårets morgen sådan ud. Ganske fredeligt.

4068

Det var der også i restauranten, da vi kom. Af erfaring ved vi, at køen af morgensultne hotelgæster øges exponentielt mellem 9:00 og 10:00, så den havde vi  hermed undgået. En rød rose pyntede på hvert bord.

1206 Rolands fødselsdagskage

Ca. 10:30 kom en email fra Roland med et vedhæftet billede af den fødselsdagskage, som Katy’s veninde havde lavet til ham. Ligheden med hans gule Caterham er slående 

8803

Vi var avancerede og havde i går købt billetter over nettet, så køen i Imperial Bio i eftermiddag kunne springes over. Vi havde en tradition at leve op til, nemlig den at se en Hobbitfilm i jule/nytårs-perioden. Da denne tradition blev grundlagt var Roland med, og det var vældig hyggeligt, og da temaet er underholdende og interessant realiseret, har vi fulgt den op. Billet-systemet valgte de 2 grønne pladser for os, og de viste sig at være meget komfortable, for der var flere meters benplads, og dermed ingen foran, som kunne genere udsynet til det store lærred.

8952

Forestillingen startede 14:30. Vi besluttede at spadsere til biografen og tage en kop kaffe og lidt til på vejen derhen, så allerede 12:30 var vi undervejs. Inden længe så vi denne postkasse, der havde haft en hård nat. En postfunktionær havde netop tømt den for, hvad der måtte være efterladt af afbrændt krudt og andet.

8955

Vi bemærkede en butik i kæden “Lagkagehuset” på Strøget. De laver normalt gode sager, fra boller til kager, så der drejede vi ind.

4070

Jeg købte ind. Jeg bad damen om at lave en bolle med ost. Hun spurgte, hvilken bolle der skulle bruges og pegede på en kurv med forskellige. Jeg valgte müsliboller, hvis ydre ikke forrådte, at der gemte sig rosiner inden i – men det gjorde de! Well, Inge tog det pænt, selv om hun ikke bryder sig om rosiner i brød, og sandsynligvis slet ikke under ost.
Det var meget afvekslende at kigge ud på forbipasserende på Strøget. Mange typer, mange aldre og mange nationer var repræsenteret der.

8962Vi var ikke de eneste, som følte behov for en bid. “Mia’s Foderbræt’ på Rådhuspladsen havde god søgning!

Pano Rådhuspladsen. 2jpg

Ellers lå pladsen roligt hen med sine resterende glasskår fra nattens rabalder, hvis efterladenskaber ellers var fjernet helt. Københavnerne og turister samles gerne her ved midnatstide nytårsaften, mange af dem godt beduggede og blandt dem nogle med lommerne fulde af fyrværkeri.

8971Imperial Bio ligger stort set midt i dette billede. S = Vesterport Station.

4074

Når man er i god tid, så har man også tid til at forberede sig på en 3 timers forestilling. På dametoilettet fandt Inge et kreativt indslag. Jeg var ikke så observant på herretoilettet .

8974Overraskelsen var denne gang, at publikum nu om dage underholdes med bingospil via wifi, og vi, som ikke spiller, følger så slagets gang på storskærmen.

8975

Til bingospillet krævedes der ikke 3D-briller. Vi kunne bare læne os tilbage og vente på at den film, vi kom for at se, begyndte.

8983

…og vi fik resultatet: en Hr. Jan Friis havde vundet en halv liter sodavand 

4077

Så blev det endelig alvor. Hobbitten-filmens overskurk set uden 3D-briller, men alligevel en fæl karl helt igennem!

4086-2
På vejen ud af biografen stoppede vi op foran plakaterne og tog denne selfie. Det var en underholdende film, som lod en dør stå åben til et efterfølgende afsnit. Vi får se…

8986Vi spadserede tilbage til hotellet og kom forbi Tivoli. Vi havde dog ikke lyst til at gå indenfor. Det hører en anden årstid til 😉

8990Og så var der Nytårskuren på Amalienborg. Her kommer Joachim med Marie…

8996

…Frederik med Mary…

9013

…og Majestæten og Prinsgemalen.
Som at være der selv!

Posted in Nytår København 2014 | Leave a comment

19. december 2014

8258

I går fik vi julens program tilsendt fra hotellet i Schwarzwald, så vi ved, at i overmorgen aften skal vi ud på den traditionelle gåtur efter aftensmaden – og det med brændende fakler – der slutter med Glühwein foran hotellet. Man sover så godt bagefter 🙂

9938

Men allerførst skulle vi jo derned. Bildøren blev lukket ca. 8:30 og vi trillede afsted. Vi skal kun afsted i 8 dage, så bagagerummet var ikke for lille denne gang 🙂

9941

Jeg havde checket med Google Map hvilken rute den ville anbefale, og den faldt jeg for, for den førte ud østpå over landeveje og gennem små byer for at mødes med motorvejen ved afkørsel 19 – det skulle spare 30 km og 20 minutters kørsel og fuldstændig undgå morgentrafikken i Paris. Men Fräulein Daimler ville, at vi skulle den sædvanlige vej over Paris’ ydre periferiveje, så jeg havde lavet en lille liste med check-punkter, indtil hvor jeg antog, at Fräulein Daimler begyndte at følge samme rute.

9944

Her er vi ude på min rute i en lille by. Vi holder bag en stor lastbil med store rør på ladet. Inge og jeg snakkede om, at det måske var Google, der bragte denne trafik, og vores, til de små byer på landet, hvor infrastrukturen ikke var bygget til det. Her venter vi på, at en modgående stor lastbil med byggekran klarer et 90 graders sving på en smal gade…

9947

Vi kom ud på motorvejen som planlagt og drønede deruda’. Ind imellem må vi stoppe ved betalingsstederne, og så går det videre. Det er næsten som et pit-stop på en racerbane, hvor det gælder om at komme hurtigere videre end bilen ved siden af 🙂

9953

På et tidspunkt, lidt over halvvejs fra hjemmet og Hinterzarten, havde vi et mere rigtigt pit-stop. Dog har vi ikke en stab i røde dragter til at fylde på…

9954

Jeg hentede kaffe…

8259

…og vi spiste vor medbragte mad, som var helt fransk, da det var på baguette. Kaffen var udmærket. Vejret, som man måske ikke kan se, var regnfyldt og det småregnede det meste af vejen til Tyskland, derefter blev det klart, meget klart, men overskyet, så vi kunne se Hochschwarzwald rejse sig forude – uden sne på toppen.

9957

I Hinterzarten havde vi et par stop inden hotellet. Først i et supermarked efter vand, dernæst i vinbutikken, hvor vi ikke spilder tid med overvejelser, men går direkte efter deres Sauvignon Blanc 🙂
Vi snakkede om den manglende sne, og vindamen mente, at vi altid kunne male lidt hvidt på brillerne, så ville det give illusionen om sne på gader og i landskabet.

9965

Vi checkede ind, blev budt hjerteligt velkommen og fik anvist vores værelse. Døren til det var dekoreret med engle i et for os nyt formsprog…

9978

…og indenfor var den sædvanlige Begrüssung.

9969

Bilen trillede vi ind under koen, inden losningen begyndte. Der var jo jede Menge Taschen. Selv om vi får tilbud fra personalet om at bringe det op på værelset, gør vi det altid selv. Hvis vi en dag ikke kan selv, så vil vi nok sige ja tak.

8262

Og så var det hen på Café Diva. Naturligvis også på grund af den lille gåtur derhen, som var herlig i den rene, kølige luft efter 7 timers rejse 🙂

8261

…og ja, der serveres syndigt lækre kager på Café Diva!
…og ja, det blev en Schwarzwälder Kirschtorte – kunne vi vælge andet?

8263

Der var mere Begrüssung, nemlig vores Begrüssungsdrink, som vi gerne ville vente med til lidt senere. Det var jo kun midt på eftermiddagen, at vi ankom 🙂

Så det blev drinking-time tidligere end normalt, for Begrüssungsdrinken skulle afvikles inden aperitif-tid, sagde en receptionsdame. Den regel kendte vi ikke, men skik følge eller land fly, så vi samarbejdede, naturligvis, og sekten var dejlig som altid på dette hotel 🙂

8272

Selv om det er ferie, skal der hele tiden tages stilling – og vanskelige beslutninger træffes!
Her aftensmaden.

8266

Vores Bachsaibling på hybenconfit…

8270

…og her desserten med Apfelküchle, der senere udløste en interessant diskussion på facebookgruppen “Aabenra i gamle dage” om Berliner Pfannkuchen.

9986

Og denne diskussion medførte, at jeg der “mødte” nogle, der havde gået i skole med Birte – og så var vi pludselig langt tilbage til barneårene i Aabenraa. Og tråden førte til Premiere Is – manden, som gav is en gang imellem, når han kom hjem efter fyraften og parkerede sin røde is-lastbil ved kantstenen ud for Solgården, og til Kimse, som kom ned fra sin hytte oppe på Hjarupvej – men det er helt andre historier.
…og så var det blevet sengetid.

Posted in Julen 2014 | Leave a comment

20. december 2014

9988Juleferiens første morgenæg kom i ny indpakning.

8275

…og over ægget havde jeg denne udsigt. Dagen startede smukt.

8278

…og ville holde sig smuk, lige over frysepunktet og med håbet om et lille drys julesne hen på dagen. Det glædede vi os til.

8280

Vi besluttede os til at tage til Freiburg for at se dens Weihnachtsmarkt, som bliver omtalt rosende. Og så var det at det gik galt – men det vidste vi først. da vi var på banegården i Hinterzarten, hvor dette billede blev taget.
Toget holdt ved perronen da vi drejede ind foran banegården – på den anden side, så vi skulle under. Jeg glemte at jeg ikke er 14, men 64, så jeg foreslog Inge at vi sprang over sporene (Stricht verboten!!) for at nå det. Inge tænkte at jeg var gal, hvilket hun havde ret i, men sprang alligevel med over, snublede, men kom op på perron 2. Jeg trykkede på dørknappen, men døren åbnede sig ikke. Henne foran var der en åben dør, så der gik jeg hen, men den lukkede sig – og vinduet i førerhuset åbnedes og en lokomotivfører stak sit hoved ud og sagde, at han ikke ville lukke os ind, og at vi kunne vente en halv time til næste tog – som straf. Altenativt kunne han ringe til politiet, som ville give os en bøde på 72 €. Alternativet kunne vi jo ikke bruge til noget, for så ville vi alligevel ikke komme med det tog.
Det var jo ærgerligt, men manden var på sin egen måde flink,  og det svarede til, at en uartig dreng fik en over næbbet.

8282

…så vi ventede til næste tog. Bemærkede du på foregående billede at jeg havde fået uret omvendt på? Min tidsramme var helt forskruet, og istedet for en rolig spadseretur blev det stress fra nu af. En halv time på en kold perron er ikke så rart, og jeg bemærker her på billedet, at jeg har røde ører. Grunden kender vi.

8284

Toget kom et par minutter forsinket…

8288

…og vi kom til Freiburg. På jagt efter Birkenstock og iPhone6 (som ikke førte til køb) var vi snart ved domkirken, hvor det almindelige marked + lidt julemarked var i fuld gang.

8292

Vi fik det sidste af orgelkoncerten med. Jeg var imponeret af som orgelet kunne fylde kirkerummet med lyd, det var som om der var proppet med lyd. Inge havde bemærket organisten langt fremme foran, og mener at der var et elektronisk orgel i gang derinde, og så må der ikke have  manglet på udgangseffekt til højttalerne. Det var imponerende.

8297

Det var svært at få et billede af den bod, hvor vi købte nogle trækrukker med låg, drejet i oliventræ (sandsynligvis importeret  ). Jeg bemærker julestresset lyse ud af ansigtet på damen som er på vej ind i billedet i venstre side.

8303

Her købte vi fødselsdagsgaver. Publikum var meget interesseret og damerne i boden gjorde et godt stykke arbejde for at holde interessen.

8304

Julemarkedet var derefter hurtigt overstået for os, så vi kørte hjem, via Himmeriget, til Hinterzarten.

8307 + 8309

Så var det også blevet tid til Café Diva…

8312

…og valget faldt på en Linzer Torte. Den havde vi ikke prøvet før, og man har jo pligt til at udvide sin horisont, så det var helt rigtigt for os at vælge denne nøddekage med kirsebærsyltetøj.

8314

Aftenen faldt på i Hochschwarzwald…

8319

…og det blev spisetid og denne aften stod den på Galamenu, hvilket vil sige at der “kun” er 2 søjler at vælge retter fra. Vi klarede os igennem, og Inge udenom lammesuppen. Sommelier’en Moritz var stadig fraværende, så vi holdt os til husets åbne hvide, en dejlig Riesling, som Moritz har hjemkøbt.

9993

En  jazz-pianist underholdt fra ved 9-tiden i pejsestuen. Det var for meget jazzet og for lidt julet til publikum her på hotellet så tæt på jul. Vi holdt ham ikke ud hele forestillingen og trak os tilbage. At hans musik heller ikke uforbeholdent fangede Inges interesse, gjorde derimod at hun studerede hans snørrebånd. De var meget lange, sagde hun .

Posted in Julen 2014 | Leave a comment