Klokken 20:15 i dag starter jeg på dagens blog…
Lidt i 11 var Inge igang med sin gåtur i og omkring Agger. Mary og Fritz stod der stadig – og det kan jeg godt lide, at de gjorde!
Ikke fordi det havde sneet meget i nattens løb, måske var der mest haglbyger, men her i klitterne var der stadig spor af nedbøren. Hver gang jeg ser den relativt store sorte bygning til venstre i billedet, tænker jeg på filmen “Olsenbanden i Jylland” 🙂
Gaderne i Agger havde, ikke underligt, samme vinterlige præg efter nattens haglbyger.
Midt på eftermiddagen var alle gået hjem. De 2 biler tilhører ikke gæster på hotellet, de ignorerer bare hotellets skilt om at parkeringspladsen er for dets gæster, sætter bilen og går over gaden og tager toget – og bliver væk i adskillige dage!
Det er ikke først søndag, hvor vi har haft hotellet for os selv.
Da vi kom på Åbakken for at se til Hjalmar, fandt vi Christian der. Det er lang tid siden han sidst var her – årsagen er, at han har været syg, og han havde erkendt, at det ikke er det bedste at bringe en halv bronchitis med til en, som i marts fylder 94. Prisværdigt – men Hjalmar har ofte spurgt efter ham, så der har nok været et lille savn af et par visitter.
Hjalmar havde udfyldt et skema til høre-apparat-specialisten, som skulle komme forbi med det formål at justere hans 2 apparater. De udsender en gang imellem en meget højfrekvent lyd der går gennem marv og ben – og hvis vi er generet af den, hvordan må stakkel Hjalmar have det!
Tushmørket var faldet på 17:24, da vi ville køre hjem, det var rimfrosten også, så skraberen skulle frem. Det kan være noget sejt og genstridigt noget, men med mig udenfor og defrosteren på max. indenfor kom vi det nogenlunde komfortabelt til værks.
Som sagt er det søndag og så er aftensmaden pizza – og vi undgik den middelmådige vin med det fornemme navn. Tog resten af flasken med til hotellet