Nattens snevejr havde ikke ændret landskabet væsentligt – lidt hvidt på taget var alt.
Et blik gennem vinduet til et værelse, der er ved at blive gjort rent. Inge har ofte en snak med oldfruen, Lene, og her var det tilfældigvis i stueetagen.
Mit kontor den dag på hotellet 🙂
Sceneriet i korridoren på hotellets 1. sal lignede noget fra en kriminal film, især hvis vi også tager det par sko der stod stillet i stueetagen. Længere nede i korridoren lå klædningsstykker spredt, som om en eller anden var på flugt og havde lettet sig for så meget vægt han/hun kunne. Værktøj lå ligeledes spredt og det samme gjaldt kasser med elektriske artikler.
Det var nu ikke så dramatisk endda. Det drejede sig angiveligt om et lynnedslag, der havde ødelagt gulvvarme-regulatorerne i adskillige værelser, og det var en tilkaldt tekniker og hotellets pedel, Carsten, nu på sporet af.
Vi tog til Åbakken for at besøge Hjalmar.
Med ham har vi et projekt gående, nemlig fortællingen om hans tid som kontrolassistent. Projektet er ret fremskredent, men der er stadigvæk nogle afklaringer og detaljer, der er skønne at få med.
Vi var ventede i restauranten. Et bordkort med “Inge & Steen 
” fjernede enhver tvivl om, hvor tjeneren mente, at vi skulle sidde.
Den stod på kartoffel-suppe med fisk og jomfruhummere i. Så dejligt, den smagte!
…og så kom de minsandten med hele suppeterrinen!
Der skulle ikke mangle.
Og vi nåede ned til det navnkundige monogram – og var enige om, at disse tallerkeners tid på hotellet var ovre. Vi må have snakket med Michael om at købe 8 stks. til vores nye lejlighed, hvor tallerkerne vil have fuld aktualitet og relevans 
I aften, vores sidste aften før afrejse dennegang, blev det ikke til køkkensnak, men reception-snak, især om Rikkes idéer for sit eventuelle fremtidige arbejdsfelt.
Så kom Thomas ud fra køkkenet med 2 stk. kager. Asra havde været kreativ og de mente at vi skulle smage den nye proto-type…
…han mente, at den smagte som en Bounty-bar .-)
Rikke måtte tilbage til restauranten – hendes tilstedeværelse som tjener var efterspurgt. Thomas og Inge fortsatte – vist nok på temaet om de kommende kokkeelever og de erfarne, som skulle til afsluttende eksamen.
Belægningen på hotellet var gået i vejret siden weekenden. Vi håbede på godt kørevejr i morgen.