En morgenvisit hos Hjalmar på Åbakken var første punkt på hjemrejsen. Vi havde også et par papkasser at stille hos ham med scanner og diverse samt vores 2 lækre uldtæpper. Vi kunne sige på gensyn til undulaterne i det udendørs fuglebur – gad vidst, hvad de tænker om kulden og vinden og nedbøren. OK, der er tag over, men alligevel.
Oddesundbroen i dramatisk morgenlys. Heldigvis var der ikke glat. I lang tid kørte en politibil bag os, men de må have været tilfredse med kørslen, for vi blev ikke vinket ind 🙂
Vores nye hjemby, derimod, lå under et tæppe af tåge. Men i dag skulle vi ikke bruge den til andet end at aflevere nogle lånte kataloger til VVS-folkene – og så videre sydpå.
I Billund parkerede vi på 3-minutters linien uden for terminalen, lossede bilen for kufferer og susede ind med dem i ankosthallen. Jeg susede ud igen for at køre den ned til parkeringspladsen for lejebiler. Gik imidlertid ud sammen med en Europcar-mand og fik den udmærkede idé at spørge ham om han havde lyst at køre hen til vaskegaragerne, for hvis ja, så kunne han da låne nøglerne. Det ville han, så jeg var hurtigt tilbage. I mellemtiden havde Inge taget dette billede, der navnemæssigt havde noget med vores destination at gøre 😉
Den unge mand henvendte vi os først til, men han sendte os videre, for han kunne ikke give os et adgangskort til loungen. Vi gik videre, og senere stod vi hos ham igen. Vi behøvede ikke det kort. Han gjorde sit arbejde korrekt, for al bagagen kom frem.
Vi er jo ved at indrette vores nye hjem, og det skal der møbler i, så anoncer i blade studeres – og navne skal huskes.
… og her drejede det sig om en bænk. En bænk er ikke bare en bænk!
Her mødes to store vandveje i Holland. Jeg spekulerer stadigvæk på hvilke…
Her fortæller jeg Inge, at jeg lige smutter ned i elektronik-butikken for at købe et etui til min nye telefon. Det blev en nitte. Jeg vil have et, der klapper nedad, og ikke til siden – sidstnævnte blokkerer nemlig for det ene øje, når det er åbnet og man taler i telefon…
Fra Schipol fløj vi med et relativt nyt fly, og der er bakkerne alt for glatte, eller også er motorerne for kraftige. En acceleration flyttede et glas vin en etage ned på sædet mellem os. Det er første gang, det er sket for os, og vi har da nogle ture bag os 🙂
Men KLM havde lidt mere af den hvide på lager…
Charles de Gaulle lignede sig selv og lå i vintervejr med temperaturer omkr. 1-2 grader C.
Vores taxi-mand havde stadigvæk sin Volvo, der i bagagerummet kan rumme alle de kufferter vi rejste med denne gang. Imponerende. Man skal langt op i serien hos Mercedes Benz for at kunne det samme 🙂
Han kørte os hjem stille og roligt, og vi diskuterede det frygtelige skyderi hos Charlie Hebdo og det følgende gidseldrama. Det havde påvirket nationen markant, hvilket senere, da jeg ventede på et par pizza’er henne hos den italienske resto henne på hjørnet. Madame fortalte at i 3 dage havde omsætningen ligget på omkring nul. Den kollektive frygt og indtrykket fra dramaet med attentatmændene på fri fod nord for Paris, har nok bidraget.