24. december 2013

6130

En wünderschöne morgen, der er rimfrost på tagene, luften er dejlig frisk og ifølge Google så har julemanden ikke påbegyndt rejsen endnu. En af julehistorierne i går aftes var facts om julemanden og hans rensdyr og deres unaturlige kræfter og at ethvert barn gennemsnitligt får 1 komma et eller andet kilo gaver og at julemanden kun har få mikrosekunder til at aflevere gaverne og at hans slæde vejer 484 tons.
Christkind har fødselsdag eller Ehrenstag, som man siger her, i dag. Det er der også et par af hotelgæstene der har, og de får gaver til morgenbordet…

6133

6134

Avisernes forsider erindrede også abonnenterne om at det er juleaften i aften.

6142

Selv vores menu-omslag havde en festlig forside og ja, gaflen er med til at holde omslaget fladt så det kan fotograferes 🙂

6140

Menuen skulle der ikke tages stilling til, da der kun var en – MEN der skulle tages beslutning om hvilke vine man ønskede til menuen, og da mennesker har forskellig smag i vin, så er det faktisk et vigtigt punkt. Det med forskellig smag hørte og oplevede vi jo til vinsmagningen i går, da vi skulle ytre vores meninger om vinene og det har fået mig til at tænke på, at når man har en vinmenu til en menu, så er det jo egentlig gennemsnitlige vine udvalgt af restauranten og ikke vine der er både afstemt til maden og til folks smag. Det er jo netop derfor der er så mange forskellige vine. For eksempel var der her på hotellet anbefalet en hvid og en rød til aftenens menu, men vintjeneren sagde at hvidvinen ikke var vores smag og at han ville anbefale en anden til os. Den røde han havde anbefalet havde vi smagt til vinsmagningen i går og da var den ikke vores favorit, men efter et par andre mulige anbefalinger endte vi alligevel med Spätbegurgunder Auslese trocken “SL” som han havde anbefalet og det bliver spændende at smage den til mad!

6145

I dagens anledning lod vi os fotografere sammen med det med træting smukt pyntede  juletræ.

61506151Et par eksempler af træjulepynten…

6160

Nå, med den middag i vente måtte vi hellere udnytte det gode vejr, glæde os over at vi ikke skulle tænke på at holde gåsen i ovnen, og tage en gåtur i det dejlige vejr. Vi besluttede os for en cirka 12 kilometers tur, som var anbefalet i hotellets daglige avis. Turen gik først ned til Titisee og den del af turen kendte vi fra forleden.

6167

Vi havde nu heller ikke planlagt at gå tur på isen. Ved Titisee svingede vi ind på en ny rute og nej, det er ikke Titisee, der er på billedet, den er en del større. Her er det den lille sø Eisweiher, der i frossen tilstand lever op til sit navn.

6169

Vi gik rundt i det smukke bakkede landskab umiddelbart nord for Titisee.

6172

I så smukt og dejligt vejr og det fantastiske og smukke landskab besluttede vi at gå en lille omvej op omkring Heilligenbrunnen – det med Heilligen var vel aktuelt i dag!

6176

Opad og opad gik det, men at blive belønnet med så smukke udsigter var det hele værd.

6186

Det er Hellingenbrunnen. Den lille by bestod af et par huse og en lille kirke, men vi så ikke en hellig kilde eller lignende og ikke et ord om hvorfor stedet har sit navn 🙂

6187

Der var bænke af og til, der er ingen tvivl om at der vandres meget her og vi satte os på en af dem og tog en GaJol pause, det danske vejr er vel GaJol vejr og sendte en hilsen til det danske lands aktuelle vejr.

6189

Vi mødte kun das Ehrenkind et par gange i dag og den første her var sat op for vandringsfolk.

6191

Vandringsfolk opfordres til at stoppe op et øjeblik og reflektere over deres evige liv på den anden side efter det korte her på Jorden.

6194

Den anden var sat meget lavt og hvis der har stået noget for oven på “skriftrullen” så er det ikke læseligt mere.

6199

Tilbage i Hinterzarten gik vi lige indom Diva’en for at få en kop kaffe og kage, som endte med at blive Kirch-Florentiner – meget lækker.

Gåtur Hinterzarten 24 dec

Gåturen blev på 13.5 km og førte os op i 1057 meters højde.

6201

Vi havde en termin igen, og den vidste vi ikke så meget om andet end at familien Reichard havde noget med musik at gøre…

6206

Nu ville vi være i god tid og gik ned 10 minutter før, men da var der allerede næsten fuldt og de fleste havde klædt om. Vi blev overrasket af at der var kaffe og hausgemachtes Plätzchen – og os som allerede havde fået kaffe og kage på Diva’en! Men vi skulle da lige smage…

6207

Det var en overaskelse af de store! Mama med 3 børn og en svigersøn. De spillede lidt julemelodier men også nogle som en af sønnerne havde lavet. De benyttede mange forskellige blæseinstrumenter og xylofoner, og af og til sang de, smukt hyggeligt og dejligt!

6210

Familiens papa havde skrevet sin egen version af juleevangeliet ud fra et maleri af Pieter Brueghel fra 1600-tallet. Det blev læst højt i små afsnit mellem de forskellige musiske indslag.

6214

Til at begynde med sang vi 3 vers af “Zu Bethlehem geboren”, og til slut denne dejlige sang, “O du fröliche”- Den sang har fulgt os hver jul siden vi boede i Bremen. Dengang havde vi den på en grammofonplade, så for os var eftermiddagens forestilling et lille minde tilbage til de år vi holdt jul i Tyskland.

6201a

Næste punkt for juleaften. Ja, nu er klokken over 18 – så må det vel være juleaften!

6217

Nu ville vi ikke være for sent på den, så vi gik ned 12 minutter for tidligt. Det var for tidligt, man ville ikke lade folk komme ind før 18:30! Men hvad så, vi kunne da lige nå og få os et glas af den pragtfulde “nye” sekt som vi havde smagt i går til vinprøven.

6220

Aftensbordet var pyntet fint op og der var en gave til enhver. Til damerne var der bla. en slags anti-rynkecreme og herrene fik bla. en pillebox. Nå ja, vi kvinder trænger nok til en opløftning og de herrer til piller…

6225

Gåsen, der blev holdt i ovnen.

6229

Desserten som havde hele essensen af julens smag – også for en dansker – og ønsket om “Frohes Fest” til alle!

6233

God jul fra forsiden af hotellet!

6231

Og rigtig god jul fra os til hvem der læser denne blog!!!!

 

 

 

Posted in Julen 2013 | Leave a comment

25. december 2013

6250

Guten Morgen – Frohe Weihnachten! …blev sagt igen og igen. Det kom lidt bag på os at det først var i dag man ønskede hinanden Frohe Weihnachten og ikke i går eller i dagene inden.

6241

Vores morgenbrødsudvalg! At bemærke øverst til venstre er de forskellige rugbrød, og lad mig straks sige, at de er alle gode 🙂

6243

Det andet at bemærke er disse Laugenbrot. Dem kendte vi ikke, selv om de sikkert har været her de andre gange vi har boet på hotellet. Jeg troede det var et eller andet sødt, så jeg er gået uden om dem, indtil jeg så to unge mænd tage dem som deres morgenbrød i stedet for rundstykker.

Laugengebäck (in der Schweiz Silserli oder Silserbrot nach der Ortschaft Sils im Engadin, in Österreich auch Laugenweckerl) ist eine spezielle Art meist kleineren Gebäcks, bei dem die Teiglinge meist aus Weizen-Hefeteig (es gibt jedoch z. B. auch Laugencroissants aus Plunderteig) bereitet und vor dem Backen in eine Natronlauge (Lebensmittelzusatzstoff E 524) getaucht werden. In der gewerblichen Produktion ist diese auf eine maximal 4%ige Konzentration der Lauge beschränkt. Dadurch entsteht beim Backen die typische braunglänzende Oberfläche und das Gebäck erhält seinen speziellen, kräftigen Geschmack (Maillard-Reaktion zwischen Zuckern und Aminosäuren). Die Brezellauge bleibt nur auf der Teigoberfläche und dringt nicht in den Teigling ein.

6262

Efter morgenens udveksling af høfligeheder og al den lærdom skal vi til det mere vigtige og det er at sætte os ind i aftenens gala-menu, så vi kan beslutte hvilke vine vi skal have til – eller lige drøfte det med sommelié’en og høre hans begestring om sine vine fra små vinbrug drevet af entusiastiske yngre vinbønder.

6249

En anden gæst sagde: “Alle haben doch gestern das Abendessen aufgegessen – und dann dieses Wetter!” Ja, det regner og der er lovet regn hele dagen.

6256

Vejrudsigten ifølge hotellets lille morgenblad, der ligger på hvert bord til morgenmaden. Ifælge det skal regnen gå over i sne i aften. Nu må vi se…

6264

Det var som om det regnede lidt mindre over middag, så det var bare på med støvlerne! Men da vi kom udenfor begyndte det at sjaskregne igen! Men nu var støvlerne jo på og vi ville have os en kop te og kage på Diva’en, så vi gik en omvej derned og kom forbi dette meget smukke juletræ, som man nærmest kan kalde et prominent juletræ til udendørs dekoration. Det er kun pyntet med røde ting og det hvide er lysene.

6265

Her kan det våde måske fornemmes.

6268

En lille kop Earl Grey te er ikke at kimse af sådan en juledag, og den var god!

6248

Netop, og vi putter heller ikke sukker i teen.

6272

Diva’en var middel besøgt og der herskede en meget rolig atmosfære.

6274

På tilbagevejen gik vi igen den lille omvej, men denne gang gik vi lige ind i kirken. Vi har været der før, men i sommers anbefalede vores træskærer nede i Titisee at vi gik ind og så på dette træskæreri og det gjorde vi gerne. Kirken var ikke oplyst og dagslys var der ikke ret meget af, så vores lille telefonbillede er ikke optimalt, men der fornemmes her alligevel et smeget smukt skæreri, der skulle være meget gammelt og stamme fra den gamle kirke.

6279

…og hvis der er en dag på året, man skal se og beundre en julekrybbe, så er det vel juledag. Krybbeopstillingen her var med meget groftsnittede træfigurer – i legemsstørrelse – og halmen var ægte og stjernerne på de tre juletræer var også af halm. Enkelt og smukt!

6284

Vi tændte også et lys og sendte gode, smukke og sunde tanker ud i atmosfæren til de, som står os nær.

6290

Som var et mirakel sket – Det var vist lidt højtideligt sagt, men det er jo juledag – så var regnen ændret til slud, da vi kom ud fra kirken og derefter var det sne der kom ned og senere igen slud, som om nedbøren ikke rigtig vidste, hvad den skulle bedække jorden – og de få mennesker med der var ude og gå – med.

Hinterzarten - gåtur til Cafe Diva

Dagens gåtur var, som beskrevet ovenfor, ikke en der markerede sig med de store kilometertal – mere med liter vand per kvadratmeter per time. Men kortet giver, som en lille sidegevinst – et udmærket overblk over hotellets umiddelbare nærhed. Skispringsbanerne i højre halvdel, kirken i øverste venstre hjørne og Café Diva øverst i midten og hotellet i nederste højre hjørne.

6250a

Ja, vi arbejdede hver især med noget vi finder yderst interessant, så resten af eftermiddagen gik alt for hurtigt – ren afslappelse, men vi var da nede i kaminstuen ved 17-tiden og Steen fik en kop kaffe med plätzchen til og jeg et dejligt glas vin.

6252

6303

Inden vi så os om var vi i gang med at spise, skønt det ikke var den store sult der plagede os. Køkkenet skal altså roses for at deres mad ikke er “for meget og for tungt”. Hvordan de gør det, aner jeg ikke!

6252a

6307

Vi lod dagen abklingeln med barpianistens underholdning og priklende sekt i glassene. Det med at “lade dagen abklingen” er altså et godt udtryk og en dejlig sekt i glasset gør det jo ikke værre.
Nogle få af hotellets julegæster er englændere og vi havde bemærket at de spiste med store aluminiums-farvede kroner på hovedet, og de blev så henrykte da de – stadig iførte disse kroner – kom ind i baren og hørte pianisten spille “Tea for two and two for tea”. at de dansende nærmede de sig det bord de ville sidde ved.
Vi måtte naturligvis have klarhed over dette fænomen og sms’ede Roland for at få en forklaring. Han svarede tilbage at oprindelsen til det kendte han ikke, men han havde også siddet med krone på hovedet i dag og spist julemad 🙂
Vi bliver så kloge af at bo på hotel…

 

Posted in Julen 2013 | Leave a comment

26. december 2013

6311

Vi vågnede op til et vinterligt snedækket landskab, skyerne hang lavt og det småsneede.

6315

Men inden vi kunne komme ud og beundre det smukke landskab, skulle vi lige have morgenmad og selvfølgelig også lige hilse på aftenens menu. Med den i sigte var vi ikke i tvivl om at dagen igen i dag ikke skulle stå i afslapningens tegn, næh i dag skulle vandrestøvlerne have lidt motion i sneen og vi valgte ikke at tage med på hestevogns tur som der var tilbud om i dag fra hotellets side.

6318

Byen er smuk uden sne, men den er bestemt også smuk, når der er strøet sne hen over alle træerne og hustagene.

6321

Vores hotel ligger smukt i baggrunden.

6326

Selv om det var tung sne – det var lige over frysepunktet og det var svært at gå – så var der det ene smukke landskabsparti efter det andet.

6328

Vi mødte tre Herrgötter. Denne skinner smukt i sine gyldne ornamenter, som om den var nymalet.

6324

Denne havde en hvid vejrhane på toppen.

6338

En nyere tror jeg, for verset nedenunder er skrevet af en i 2007.

6332

Nogen gange er enkelthed det smukkeste.

6333

Andre gange bliver vi ført ind i billedet.

6334

Andre gange fornemmes solituden.

6330 6343

Børn eller voksnes glade, fantasifulde og anderledes snemænd. Den øverste ved vi at en pige på omkring 10 lavede, for hende snakkede vi med. Den nederste mødte vi bare på vores vej, hvor de stod og iagttog det smukke vinterlandskab og glædede sig over at være blevet skabt i dag.

6345

For enden af vejen over højmosen er Hinterzarten.

6348

Det var næsten ikke en omvej at gå forbi Diva’en og vi fik en dejlig kop Earl Grey te og dertil noget vi ikke havde smagt før: en Meraner Nusstorte. Den var god og mens vi sad og nød spillet mellem det lette lag af flødeskup øverst og de kirsch-marinerede kirsebær i bunden dryppede vores overtøj nogle store vandpytter på gulvet. Det var næsten helt koldt at få på igen.

Hinterzarten - 2 juledag sat view

Vi gik ca. 13 km på turen i dag og kom op i 973 meters højde. For at give en fornemmelse af landskabet benytter vi her et satellit-foto, der viser byen, skove og marker. Med billederne ovenfor er det ikke svært at forestille sig det hele dækket af sne, vel?

6352

Nu skal vi jo også lige huske på dagens ord i hotellets lille morgenblad!

6358

Hotellets  julelys på balkonerne tændte sig meget eventyrligt under sneen.

6361

Steen trængte til kaffe. Det gjorde jeg ikke, så jeg fik noget andet. Jeg havde min ebook reader med, Steen havde postkort der skulle skrives for at glæde andre som får smil på læben når de tømmer postkassen og finder noget andet end rudekuverter.

6354

6363

Ja, vi tog dette glas vin til forretten.

6366

…og ja, til denne pragtfulde forret “Entenstopfleberterrine mit Portweinfeige und Brioche”, den smager bare så godt!!! Dertil kan jeg kun sige at mange spiser burhønseæg og “krænger ikke af mule” af det…

6369

Vores bordpynt her i julen kom ikke i kødgryden, men det gjorde en af dens artsfæller og den smagte også godt, men det vil enhver jæger vide – og nej, det er jeg ikke, men jeg er vokset op med en far, som gik på jagt. Han skød ikke den her slags, men det ville han have gjort, hvis han havde mulighed for det – på mit spørgsmål, når han kom hjem fra jagt, om hvad han havde skudt, sagde han ofte at han bare havde “skudt ryg”. Han holdt meget af at komme ud i den stille natur der kun er præget af naturens egne lyde.

6375

Og derude i mørket er det hele, hele naturen, der er med til at gøre at vi har en god dag hver dag! Taknemmelige tanker 2. juledag….

 

Posted in Julen 2013 | Leave a comment

27. december 2013

6379

En meget smuk morgen vågnede vi op til. Steen fornøjede os alle med at tage dette panorama med telefonen.
Fødselsdagsbørn i dag må have været meget artige i det forløbne år, hvis der altså er noget om at det medfører smukt vejr. Dog med den sidebemærkning at der er lovet et lidt andet vejr i eftermiddag – men nu får vi se…

6381

Mens vi slubrede det sidste kaffe i os skulle vi tage en vanskelig beslutning – nemlig hvad vi skal spise. Hvorfor er den beslutning vanskelig? Jo, fordi vi jo egentlig kan spise det hele også fra den vegetariske menu, men nu bliver det den sidste aften i Baden i denne omgang, og vi føler os jo også lidt vitale – så halvt det ene og halvt det andet blev vores kompromis….

6384

Mens vi spiste morgenmad kom solen op over bakkerne, himlen blev mere og mere blå og dette smukke landskab kunne vi ikke vente med at komme ud i.

6391

Vejen fra hotellet var god at gå på. Det er som om der kun havde været sneplove ude og ikke saltspredere, hvilket lod et lille lag sne tilbage oven på isen.

6394

Vi ville over på den anden side af banen og måtte pænt vente på et par tog, der kørte i hver sin retning…

6401

Vi ville gå en lidt anderledes rute op til Heiligenbrunnen – dog med kendte strækninger inden Heiligenbrunnen – og også en lidt anderledes vej hjem til Hinterzarten igen, fordi den ville vise nogle fantastiske udsigter i det klare vejr.

6408

Her er vi på den kendte strækning fra i forgårs på vej op til Heiligenbrunnen. Vi vidste at det ville få sved frem under vores tykke jakker, men vi regner med at hjertet er taknemmeligt, men det var ikke kun for det at vi gik turen, det var også for vore øjne og sind.

6411

Vi kom også ind på  veje der ikke var ryddet, og det var lidt sværere at gå i sneen end på landevejen. Jeg skulle til at skrive asfalterede veje, men den går ikke for her ved jeg fra den anden dag at der er asfalt under sneen og med 15-20 cm sne er det altså også trættende her.

6415

At stoppe op for at nyde udsigten og samtidig unde sig selv en Versnaufspause…

6389

Steen tog endnu et panorama.

6420

Heiligenbrunnen dukkede frem da vi kom ud af skoven.

6406

Igen idag mødte vi tre Herrgötter, Indskriften på denne kan vi ikke rigtig læse, tidens tand har ikke været for venlig mod den indhuggede skrift. Vi kunne tyde at det drejede sig om en erindring over et eller andet eller en eller anden i 1918.

6426

Denne har kun Herrgott’s hoved og nedenunder en lille oval flise med to ovale portrætter. Det ene er af soldaten Robert Lickert der faldt i krigen i 1916 og det andet af en Marie Lickert som døde i 1918. Mon hun er død af den spanske syge? Er det et ægtepar eller er det søskende fra gården der var bagved?

6435

Denne stod ved en korsvej med vandreruter til både her og der. Nogen har stukket en grangren ind under benene på ham og der kan have stået noget på den grønne tværgående bjælke i korset men det er ulæseligt.

6431

Vi blev ledt ind på skovveje…

6434

…hvor vi kunne spørge os selv om vi var inden eller uden for hegnet.

6440

Der dyssede sne ned fra træerne og også af og til større klumper sne, så vi skulle gå med hætterne oppe for ikke at få det ned ad ryggenCool

6442

Vi kom tilbage til Hinterzarten og måtte igen stå ved jernbaneoverføringen og vente på et par tog sammen med andre der også er ude og vandre eller gå tur. Det ses også at det er ved at blive overskyet – så om dagens fødselsdagsbørn har været artige hele tiden i det forløbne år kan der måske herske tvivl om 🙂

6445

Det blev igen Diva’en og Earl Grey med en Schwarzwalder Torte.

hinterzarten 27 dec sat view

Igen vises ruten på et satellit-fotografi. Denne gang for at vise at en relativt stor del af turen var igennem skov. Vi gik sløjfen rundt mod uret og kom op i 1056 meters højde og tilbagelagde 14 km på 3:26 timer.

6447

Og til dagens Spruch! Man kan vel kun give Oscar Wilde ret, ikke? Innocent

6452

Vi havde en pligt, en kær pligt, for et fødselsdagsbarn og det gjorde vi hellere end gerne! Wir wünschen dich zu deinem heutigen Ehrentag alles Gute!

6456

I aften er det desserten der bliver fotograferet og hvorfor det? Jo, det er fordi det er sidste ret og det er vores sidste aften her på hotellet i denne omgang!
Vi lærte her til aften at man – mht. reservation til næste jul – lidt som på “kult-hotellet” i Svinkløv, har første ret til det hotelværelse man har haft her i julen og at man vil modtage et Angebot i slutningen af januar, som kan afbestilles inden Sankt Hans. Vi har ikke hørt om nogen der ikke ville komme igen til næste jul. Det fortæller om gæsternes og ikke kun vores tilfredshed med stedet!

Posted in Julen 2013 | Leave a comment

28. december 2013

6460

En overskyet morgen, men det var stadig et smukt landskab der hilste os “Godmorgen”

6466

Avisernes forsider, ja ialtfald den Badische fortalte at det ikke var jul mere, men at man var begyndt at se tilbage på året, året der lige straks er omme. Men vi skal nå meget mere endnu i dette år!

6470

Restauranten, den vi sad i og som vi bedst kan lide, set fra min plads. Sådan en tidlig morgen, hvor de andre Early Birds sidder uden for billedet, kunne jeg godt få mig til at tage billedet Cool

6472

Og nu skulle bordets lille navnekort skiftes ud med et andet. I baggrunden til højre / bag hjorten – ses hotellets lille daglige Blättle.

6467

…og her kan man se hvad dagens Spruch er – og så kan man jo tygge lidt på det Innocent

6475

Den inviterende sol var kommet frem mens vi spiste morgenmad. Den lokkede til en gåtur, men nej, ingen gåtur til os i dag, bilen skulle pakkes.

6481

Bilen havde stået i garagen fra vi ankom og til vi nu skulle afsted.

6483

…og vi huskede at få afleveret “magneten” til garagen Laughing

6484

Vi har jo levet godt i flere dage, så nu er det bilens tur til at få noget indenbords, så den kan rulle os hjem mens vore trætte vandrefødder og ankler hviler sig.

6495

Vi kørte ned fra højderne og der var ikke et eneste snefnug at se og temperaturen steg og steg. Der var en flot regnbue til trøst.

6504

Vest for Strasbourg kørte under råbukkenes bro.

6509

Vi kørte under højhastighedstogets broer.

6515

Vi kørte under bilers, cyklendes og gåendes broer.

6507

Vi kørte i øsende og mindre øsende regnbyger.

6516Bygerne blev færre og færre og solen kæmpede for at komme frem.

6521

Og trafikken skal vi vist ikke klage over sådan en “4. juledag” og det var som altid dejligt at se målflaget i det fjerne. Dog kunne fotografen – som er mig selv – ikke klare at få et klart billede. Undskyldningen er at vejen var hullet og bumpende da jeg tog 4 billeder og det er det bedste af dem, og Steen kan verificere det Cool 
Steen skriver: Det er korrekt. Et dødsens kedeligt stykke vej i den nordøstlige del af Paris’ forstæder, hvor vi ikke ønskede at bilen skulle gå i stå. Lidt som den følelse vi havde da vi i begyndelsen af 1980’erne kørte gennem Detroit’s forstæder. Vi må finde en venligere vej næste gang!

Hinterzarten - Chantilly 28 dec 2013

Vi har i dag tilbagelagt 637.44 km med en gennemsnitshastighed på godt 90 km/t og undervejs kørt fra 907 meters højde ned til 30 m på det laveste niveau.

Men julen 2013 er ikke forbi – vi holder blot en dags pause inden vi fortsætter!

 

Posted in Julen 2013 | Leave a comment

30. december 2013

6525

Vores meget smukke blå engel fra Titisee blev pakket op derhjemme og jeg mindedes hvordan den var blevet pakket ind i bobbleplast og Steen troede at han kunne pakke den ned i rygsækken og hvordan der med himmelvendte øjne blev forklaret at det kunne han bestemt ikke, for selv om den er af træ, er den skrøbelig. Der blaue Engel kom derfor yderligere i en kasse og først derefter fik han lov til at putte den ned i rygsækken.

6526

Det var en meget smuk morgen at blive kørt til lufthavnen i. Der var en vis travlhed men ikke af forretningsfolk, snarere af folk der skulle hjem fra juleferie eller på nytårsferie.

6527

I lufthavnen havde vi tid til “den lille kop kaffe” som vores taxichauffør altid snakker om og lige få læst hvad der ellers er sket i julen i diverse aviser og blade. Fordi vi er på ferie, holder verden jo ikke stille.

6533

Steen havde vinduessædet og hvad han har fotograferet her aner jeg ikke, men det vil han nok selv fortælle Cool Steen fortæller: Jeg mener at det er floden Oise, set i østlig retning, som har givet navnet til hele departementet Oise.

6534

Steen har åbenbart travlt med at fotografere, og jeg har travlt med af afslutte tredje del af Harry Clifton Chronicles dramaet, som jeg troede sluttede med tredje del  men der kommer åbenbart en fjerde del engang i 2014. Ellers at bemærke at min trøje passer til Air Frances farver i bla sæder…

6544

…og Steen læser Jussi Adler Olsen Q2 med et glas champagne til, det hele er ikke så ringe endda.

6548Copenhagen here we are….

Paris - København 30

Vi har fløjet strækningen før, godt 1140 km i knapt 11 km højde.

6550

…and here we are again, og vi blev budt velkommen tilbage.

6553

Selvfølgelig kunne vi ikke undgå en tur i køkkenbutikken efter brillebutikken, og heldigvis var det den samme fornuftige dame der vejledte Steen så vi gik ikke derfra med en tung indkøbspose.

6555Nu kan man gå op på rækværket der omkranser metrobyggeriet på Kongens Nytorv og se ned på byggepladsen. men egentlig var der slet ikke noget at se Embarassed

6556

Vi var også lige inde hos Emmery’s til en kop “alt for stor kop kaffe og det er en lille” til en ostemad uden smør og skimmede dagens Politiken igennem.

6564

Fik købt en fødselsdagsgave og var på posthuset for at sende den.

6570

…var forbi Petitgas’s men det blev ved det at studere hatte og især deres navne.

6574

…fik købt vin, ost, brød og kransekage til et aftensmåltid.

6576

…nåede også forbi “Ravage” til et glas vin og vand.

6578

…og på hotellet var der et dejligt måltid mad – lige hvad vi trængte til – englen derhjemme vil være tilfred med vores måltid. Det var himmelsk efter en travl dag!

 

 

 

 

 

Posted in Julen 2013 | Leave a comment

31. december 2013

6580

Et morgenbillede over mod Rigets flag, et flag der i dag har grund til at vifte ekstra smukt, da der er en fødselar at fejre. Vi ønsker ham tillykke med dette flotte morgenbillede, hvor vi ser resterne af julens hygge i form af belyste juletræer ved kajkanten, og hvor vi også ser noget for fremtiden, nemlig det “undersøiske” parkeringshus på Kvæsthusbroen og hvad de ellers vil lave ovenover.

6582Vejrherrene fandt ud af hvem dagens fødselar er og blæste alle skyer væk, så det blev en smuk dag, og der var – jeg skulle lige til at sige “som altid” – underholdning ved Storkespringvandet, men det aner jeg i virkeligheden ikke, om der altid er.

6585

I dag sad en mand på fortovet og lænede sig op ad Storkespringvandet. Han sov og lod duerne kravle omkring og over sig medens nogle musikere i baggrunden sang noget på et sprog jeg vil tro er grønlandsk…

6591

Lidt efter hørtes marchmusik! Så vidste vi at Dronning Margrethe var hjemme. Hun sad jo nok og læste nytårstalen igennem og måske blev prins Henrik, eller hvem der nu var til stede, tvunget til at høre om detaljerne hun gerne vil fortælle danskerne om i aften. Nå, spøg til side, nytårstalen har jo været omkring statsministeriet, så statsministerinden kunne rette sin tale i morgen ind til dronningens i aften.

6597

Vi bemærkede Georg Jensens smukke og enkle julepynt. Der skulle vi ind, dog ikke for at købe smykker, men julepynt til en japansk veninde.

6599

Den skulle vi på posthuset og sende og valgte et postkort med den lille havefrue. Hun fyldte jo 100 år i 2013, men holder sig som var hun evig ung…

6602

Der var ikke den store travlhed på posthuset, men Steens nummer var 95 og der var kun to kasser besat, så det tog alligevel lidt tid.

6604

Vi gik på La Glace, da der kun var jule-smushi’er på The Royal Café, og det var altså ikke særlig spændende her den 31. december. Det er som om den tid er forbi for i år, så vi fortsatte til La Glace og valgte kagen på billedet, det er deres “stamkage” nemlig Sportskagen. Hvorfor den hedder sådan, aner jeg ikke, men vi snakkede om at vi i dagens anledning ville kalde den for fødselsdagskagen.

6607

Der var mange mennesker og folk stod i kø ude på gaden for at komme ind! Rigtig, rigtig mange kom for at hente deres forudbestilte kager og folk gik derfra med flere store kasser og betalte mindre formuer for dem.

6609

Kaffen var god som altid, men den i dag fik nok folk til at holde sig vågne lidt længere end normalt – så måske var det en speciel nytårskaffe.

6611

Deres juledekoration er lidt anderledes end dem folk normalt har i deres hjem. Men hvad, den passer jo godt til et konditori.

6613

Butikkerne lukkede og vi var også igennem de planlagte indkøb for i dag. Vejret var stadig strålende. Vi besluttede at gå en tur langs kajen.

6615

Rigets flag skulle vi da lige se og fotografere og det vajede smukt mod den blå himmel og ønskede sikkert alle der har fødselsdag i dag et stort Tillykke!

6621

Vores gåtur bragte os op forbi den 100 årige dame, som vi havde sendt et postkort til Japan af i dag. Ja, hun så ikke en dag ældre ud end sidst vi så hende.

6627

Gik via Kastellet tilbage.

6623

Var forbi mindesmærket om de faldne danske soldater og ilden der brænder i “blokken der er faldet ud”, brænder for de som mangles.

6635

Var også omkring Amalienborg hvorinde den meget hørte og sete tale i aftes skal holdes. På vej derhen troede vi at der var håndværkere på arbejde i Amaliegade, men hvad vi troede var rundsave og fræsemaskiner viste sig at være en art pop-musik der strømmede ud fra en lejlighed. Vi var glade for at det ikke var derinde vi skulle fortsætte dagen og gik hen på slotspladsen.
Bag os, da vi tog ovenstående fotografi, var teltene der tjente som interimistiske TV-studier og heri sad de “kendte, som vi ikke kender” allerede og talte med deres indbudte eksperter.

6648

Vi hørte “talen”, ja vi hørte hun faldt over ordene en gang imellem, og ja vi hørte musikken faldt ud, men hvad, sådan er det når man gør noget “live” og det viser jo at alle er mennesker, ikke? Derefter hørte vi eksperterne i TV-teltene ytre deres meninger om talen, vi hørte nogle blandt forsamlingen på slotspladsen ytre deres meninger – og hvad så?

6690

Så skulle vi i teateret! Nej, det skulle vi ikke, men facaden er pyntet som til et teaterstykke. Egentlig skulle Metroselskabet betale for udsmykningen, for alles øjne er rettet mod den i stedet for det triste område på Kogens Nytorv der fuldstændigt er domineret af byggepladsen til den nye metrostation.

6654

Vi skulle spise hos Marchal og det så vi frem til. Menuen indeholder alt det man spiser og drikker nytårsaften på en eller anden måde; hummer, torsk, kransekage og champagne og så en hel masse mere.
Jeg kan godt lide når der ligger en menuseddel ved ens kuvert. Så kan jeg lige læse hvad det er jeg spiser, for i det øjeblik maden bliver serveret remser tjeneren op hvad retten består af og det glemmer jeg lige så hurtigt igen.

6656

Når man får sådan en ret så ses det jo ikke tydeligt lige hvad det er den består af, vel? Menuseddel er en god ting.

6660

…og ikke at forglemme det helt fantastiske brød vi fik og det var ikke skåret i små tynde skiver. Nej, det var en tyk humpel og det var dejligt, så kunne man sidde og brække det i bidder, en lille detalje med stor betydning.

6662

Maden var smukt arrangeret, der var meget “nyt nordisk” i det hele, så jeg forventer at der snart kommer en ny mad-mode. Vi blev mætte, også meget mætte, og diskuterede hvad forskellen var mellem maden i Schwarzwald og den vi fik her.

6683

Til Steens kaffe kom nogle flødeboller-lignede godter. De havde ikke en flødebolles lethed, de var fyldt med chokolademousse!

6694

Vi gik tilbage til Admiralen og der var både mange mennesker ude og alligevel ikke. Der havde været en del fyrværkeri, da vi gik op til Kongens Nytorv men det var stilnet af, måske fordi folk sad og spiste.

6710

3-tallet måtte vige for 4-tallet og det blev fejret med bulder og brag.

6746

Inden vi så os om stod vi i røg og damp ligesom Kong Christian ved den høje mast, som netop blev spillet i fjernsynet til det nye år. Godt nytår og lad i det nye år alle være ved godt helbred!

6751

Der blev også sendt hilsen og ønsket om godt nytår til fødselaren, som stadig havde fødselsdag en time endnu.

 

 

Posted in Julen 2013 | Leave a comment

1. januar 2014

6777

Den første dag i det nye år! Natten har været forbavsende rolig, fyrværkeriet holdt lige så stille op, der har ikke været mange fulderikker at høre, og udrykning hørtes stort set ikke.

6779

På morgenbordet stod en rød rose – en rose afskåret i 2013 blomstrede stadig smukt i 2014.

6780

Vi arbejdede hver især resten af formiddagen og lidt over middagstid skulle vi videre til en aftale og gik over Amalienborg for at se garderne i galla!

6785

Vi gik videre op mod den meget smukke Østerport station.

6793

Vi havde nogle gamle klippekort, der havde sidste salgsdag ved udgangen af 2011, men dem havde Steen – via hotellets reception og butikskæden 7/11 – fundet ud af stadig var gyldige. Don’t ask me, men Steen kan fortælle en meget lang historie.
Steen fortæller: Vi har 2 2-zoners klippekort købt under tidligere besøg i hovedstaden. På disse kort står at de kun kan benyttes inden for den markerede gyldighedsperiode hvilket vil sige slutningen af 2011, hhv. slutningen af 2012 for vores to klippekort. Taget bogstaveligt vil det sige at klippekortene er ugyldige, hvilket kan undre. Hotellets venlige receptionist ringede til trafikselskabet der driver S-togene og de sagde at kortene godt kunne benyttes. Jeg checkede hos 7/11 på Østerport Station, hvor de sagde at klippekortene stadig var gyldige. Så teksten på klippekortene svarer altså ikke til realiteterne. Hvordan kan en italiensk turist på besøg her vide det? Som back-up installerede jeg efter rådgivning i receptionen, en applikation hvormed der kan købes billetter med mobil-telefonen. Der har vi nu også et elektronisk klippekort, til den dag hvor vi har glemt dem af pap, eller hvor de er udløbet. Det skal lige siges at DSB havde lukket deres billet automatomater pga Nytåret!

6796

Vi skulle med toget mod Hillerød. Det skulle en ung pige i prinsessekjole og blå vindjakke også.

6798

Det virkede som om de mennesker, der foruden os var med S toget, var meget afmattede. Jeg vil tro at det er fordi det er nytårsdag, men måske er det det de er, dagligdags-menneskene der rejser med S tog…

6801

Vi var på et aldeles dejligt besøg, hvor der var mange kuriositeter og ting og sager vi ikke anede eksisterede, men som var fælles DNA – tænk engang, en lille æske med en hårlok fra en kvinde der er død for 134 år siden! Og tænk lidt videre… hårlokken var muligvis klippet af før hun grånede helt, men kan på den anden side godt være klippet af ved hendes død, et ubesvaret spørgsmål som ingen i dag kan svare på.

6803

…og hvad med sådan en kugle?

6804

her kan man læse hvad det er for en kugle – helt fantastisk at der er skrevet om den, mange tak til dem der har gjordt det!

6824

Og hvad med denne tegning som er 205 år gammel?
Der var så mange interessante ting der så dagens lys og blev diskuteret i løbet af vores eftermiddagsbesøg. Der diskuteredes bla. scanning af negativer og gamle papirprints, samt bevarelse af alle genstande, også for de næste generationer. Alt sammen en fantastisk måde at starte et nyt år på, med at se tilbage og fremad!

6830

I godt selskab går tiden hurtigt. En vintermørk, men dejlig eftermiddag var det og inden vi så os om, stod vi igen på stationen og ventede på et tog mod København igen.

6834

Vi gik igen omkring Amalienborg og bemærkede at ministerbilerne kørte ind, læssede af og kørte videre. Der var nytårskur i aften.

6840

Vi besluttede os for “restemad”.

6848

Vi ville lige se om der var billeder fra nytårskuren “herhenne omkring hjørnet”, men røg ind i statsministerindens tale. Hun var iført noget der mindede om en slåbrok. Vi hørte hele talen og undervejs bemærkede hvordan hun skulle signalere “hygge” med de 2×2 stearinlys til venstre og lampen til højre.
Vi skulle have slukket straks hun var færdig i stedet for at høre repræsentanter for de politiske partier stå og ævle om sig selv og om talen, som om der var valg i morgen. Mediefolkene evnede ikke at styre diskussionen – så det mindede lidt om spildt tid.

 

Posted in Julen 2013 | Leave a comment

2. januar 2014

6855

Denne morgen blev vi vækket af “arbejdslyde”. Juleferien var forbi på arbejdspladsen overfor. Det var nu ikke for at det var voldsomme lyde, men sådanne små anderledes lyde end den relative stilhed der ellers har været de andre morgener.

6858

Vi besluttede til morgenmaden at vi ville i biografen til 11-forestillingen og tog en taxi til Imperial Bio. Overraskende nok var billetlugen lukket, men der stod at man kunne købe billetter i “baren”. Den fandt vi, men den var nu ikke det vi forstår ved en bar Wink

6860

Det blev Steens tur. Han nøjedes med at købe billetter og undlod både at købe flere liters cola, kaffe eller en kulørt kartonbeholder på størrelse med en papirkurv fyldt med pop corn. Ja, jeg skal indrømme at jeg gjorde store øjne da jeg så hvad folk købte og slæbte med ind i biograffen. Vi klarede os med GaJol’er og vand – måske er vi kedelige og måske er der noget vi ikke har forstået?

6861

Det var skrækfilmen med Smaug vi skulle ind og se!

6866

Jeg må være en kedelig person for jeg synes at 20 minutter er for lang tid at se på reklamer og forfilm til film, som jeg – bare ved at se forfilmen – er klar over at jeg ikke gider at se. 20 minutter er uforskammet længe i mine øjne!

6871

Da filmen var færdig var det begyndt at regne og vi tog en taxi tilbage og gik op til Emmerys, hvor vi fik en bolle uden smør men med ost og en såkaldt “lille kaffe” der efter vores målestok er kæmpestor. Og ja, Steens hånd ser også kæmpe stor ud i forhold til hvedebollen. Bollen var dog ikke større end sådan en bolle skal være.

6874

I en butik – vistnok Gant’s – så vi denne udstilling og hvorfor interesserer et par jernkugler os? Det gør de heller ikke, det er den anden himstregims! Vi gik ind for at spørge hvad det var og de mente at det var en til at “stoffe” sko med. Heraf forstod vi, at det var det der i vores tid hed at “blokke” sko – dvs at hvis en sko var for lille, så blev en af de 3 ender (afhængigt af problemet med skoene) banket ind i skoen der derved blev udvidet. Egentlig noget meget mærkeligt noget at gøre ved et par gode sko, men det må vel have løst problemer “dengang morfar var ung”.
Hvorfor interesserer den os? Jo, såmænd fordi der var et par stykker af dem i haven i det rækkehus som sønnike købte i foråret og vi vidste ikke helt hvad de var til. Dog skal siges, at vi havde gættet os til at de nok havde noget med sko at gøre…

6876

Vi nåede også omkring Perchs tehus og mindes både Jørgen og Ingrid som begge købte te der. Vi købte nu kun deres fantastiske gode tebreve i dag.
Siden det var sidste dag i København tænkte jeg at det ville være dejligt med et glas vin hos Café Victor, men det gad Steen ikke. Han ville hellere i Magasin og købe et Meyer rugbrød som han kunne have med hjem – vidt forskellige prioriteter. Nå ja, dagen var allerede blevet 4 minutter længere ifølge en taxichauffør….
Vores aftensmad var de ynkelige rester af de oste vi købte for et par dage siden. Det kan måske siges, at vi også er på “nytårskur” – bare ikke på Amalienborg…

 

Posted in Julen 2013 | Leave a comment

3. januar 2014

6889Den sidste morgen i det københavske viste sig fra den smukkeste side. At det blæser ses på røgen og vandet. Der arbejdes på Kvæsthusbroen, men alt i alt virker billedet meget stille.

6894

Hotelregningen skal betales.

6896

Blev kørt til lufthavnen af en meget entusiatisk og service-minded (han hentede en bagage-trolley til os) taxachauffør, som talte meget om at danskerne skulle lære at være mere taknemmelige for hvad de havde i stedet for altid at brokke sig over alt det, de ikke har….

6898

Kom ud i loungen efter alt sikkerhedscheckhalløjet.

6906

Havde tid til at læse aviser og at læse om at det ikke kun er mig, der mener at nu skulle kokkene til at komme videre fra det nordiske køkken og føre det videre – ud i noget nyt og spændende til vores ganer.

6907

Statsministerinden har smidt slåbrokken og fået arbejdestøjet på….

6903

Og man kunne tænke lidt over tiden med selfie’r Cool

6910

Inden vi så os om skulle vi ud til flyet.

6915

Farvel til dig, Danmark!

6928

Et sted mellem Danmark og Frankrig.

København - Paris 3 jan 2013

Vi tilbagelagde de traditionelle godt 100o km i den normale flyvehøjde, selv om Steens løbeur denne gang var af en anden mening. Det viste ruten godt nok, men angav max. flyvehøjde til 212 m Cool

6935

Bienvenue en France!

6941

Snip snap snude, så er juleferien ovre og hverdagens klæder venter på os!

 

Posted in Julen 2013 | Leave a comment