Guten Morgen – Frohe Weihnachten! …blev sagt igen og igen. Det kom lidt bag på os at det først var i dag man ønskede hinanden Frohe Weihnachten og ikke i går eller i dagene inden.
Vores morgenbrødsudvalg! At bemærke øverst til venstre er de forskellige rugbrød, og lad mig straks sige, at de er alle gode 🙂
Det andet at bemærke er disse Laugenbrot. Dem kendte vi ikke, selv om de sikkert har været her de andre gange vi har boet på hotellet. Jeg troede det var et eller andet sødt, så jeg er gået uden om dem, indtil jeg så to unge mænd tage dem som deres morgenbrød i stedet for rundstykker.
Laugengebäck (in der Schweiz Silserli oder Silserbrot nach der Ortschaft Sils im Engadin, in Österreich auch Laugenweckerl) ist eine spezielle Art meist kleineren Gebäcks, bei dem die Teiglinge meist aus Weizen-Hefeteig (es gibt jedoch z. B. auch Laugencroissants aus Plunderteig) bereitet und vor dem Backen in eine Natronlauge (Lebensmittelzusatzstoff E 524) getaucht werden. In der gewerblichen Produktion ist diese auf eine maximal 4%ige Konzentration der Lauge beschränkt. Dadurch entsteht beim Backen die typische braunglänzende Oberfläche und das Gebäck erhält seinen speziellen, kräftigen Geschmack (Maillard-Reaktion zwischen Zuckern und Aminosäuren). Die Brezellauge bleibt nur auf der Teigoberfläche und dringt nicht in den Teigling ein.
Efter morgenens udveksling af høfligeheder og al den lærdom skal vi til det mere vigtige og det er at sætte os ind i aftenens gala-menu, så vi kan beslutte hvilke vine vi skal have til – eller lige drøfte det med sommelié’en og høre hans begestring om sine vine fra små vinbrug drevet af entusiastiske yngre vinbønder.
En anden gæst sagde: “Alle haben doch gestern das Abendessen aufgegessen – und dann dieses Wetter!” Ja, det regner og der er lovet regn hele dagen.
Vejrudsigten ifølge hotellets lille morgenblad, der ligger på hvert bord til morgenmaden. Ifælge det skal regnen gå over i sne i aften. Nu må vi se…
Det var som om det regnede lidt mindre over middag, så det var bare på med støvlerne! Men da vi kom udenfor begyndte det at sjaskregne igen! Men nu var støvlerne jo på og vi ville have os en kop te og kage på Diva’en, så vi gik en omvej derned og kom forbi dette meget smukke juletræ, som man nærmest kan kalde et prominent juletræ til udendørs dekoration. Det er kun pyntet med røde ting og det hvide er lysene.
Her kan det våde måske fornemmes.
En lille kop Earl Grey te er ikke at kimse af sådan en juledag, og den var god!
Netop, og vi putter heller ikke sukker i teen.
Diva’en var middel besøgt og der herskede en meget rolig atmosfære.
På tilbagevejen gik vi igen den lille omvej, men denne gang gik vi lige ind i kirken. Vi har været der før, men i sommers anbefalede vores træskærer nede i Titisee at vi gik ind og så på dette træskæreri og det gjorde vi gerne. Kirken var ikke oplyst og dagslys var der ikke ret meget af, så vores lille telefonbillede er ikke optimalt, men der fornemmes her alligevel et smeget smukt skæreri, der skulle være meget gammelt og stamme fra den gamle kirke.
…og hvis der er en dag på året, man skal se og beundre en julekrybbe, så er det vel juledag. Krybbeopstillingen her var med meget groftsnittede træfigurer – i legemsstørrelse – og halmen var ægte og stjernerne på de tre juletræer var også af halm. Enkelt og smukt!
Vi tændte også et lys og sendte gode, smukke og sunde tanker ud i atmosfæren til de, som står os nær.
Som var et mirakel sket – Det var vist lidt højtideligt sagt, men det er jo juledag – så var regnen ændret til slud, da vi kom ud fra kirken og derefter var det sne der kom ned og senere igen slud, som om nedbøren ikke rigtig vidste, hvad den skulle bedække jorden – og de få mennesker med der var ude og gå – med.
Dagens gåtur var, som beskrevet ovenfor, ikke en der markerede sig med de store kilometertal – mere med liter vand per kvadratmeter per time. Men kortet giver, som en lille sidegevinst – et udmærket overblk over hotellets umiddelbare nærhed. Skispringsbanerne i højre halvdel, kirken i øverste venstre hjørne og Café Diva øverst i midten og hotellet i nederste højre hjørne.
Ja, vi arbejdede hver især med noget vi finder yderst interessant, så resten af eftermiddagen gik alt for hurtigt – ren afslappelse, men vi var da nede i kaminstuen ved 17-tiden og Steen fik en kop kaffe med plätzchen til og jeg et dejligt glas vin.
Inden vi så os om var vi i gang med at spise, skønt det ikke var den store sult der plagede os. Køkkenet skal altså roses for at deres mad ikke er “for meget og for tungt”. Hvordan de gør det, aner jeg ikke!
Vi lod dagen abklingeln med barpianistens underholdning og priklende sekt i glassene. Det med at “lade dagen abklingen” er altså et godt udtryk og en dejlig sekt i glasset gør det jo ikke værre.
Nogle få af hotellets julegæster er englændere og vi havde bemærket at de spiste med store aluminiums-farvede kroner på hovedet, og de blev så henrykte da de – stadig iførte disse kroner – kom ind i baren og hørte pianisten spille “Tea for two and two for tea”. at de dansende nærmede de sig det bord de ville sidde ved.
Vi måtte naturligvis have klarhed over dette fænomen og sms’ede Roland for at få en forklaring. Han svarede tilbage at oprindelsen til det kendte han ikke, men han havde også siddet med krone på hovedet i dag og spist julemad 🙂
Vi bliver så kloge af at bo på hotel…