Et morgenbillede over mod Rigets flag, et flag der i dag har grund til at vifte ekstra smukt, da der er en fødselar at fejre. Vi ønsker ham tillykke med dette flotte morgenbillede, hvor vi ser resterne af julens hygge i form af belyste juletræer ved kajkanten, og hvor vi også ser noget for fremtiden, nemlig det “undersøiske” parkeringshus på Kvæsthusbroen og hvad de ellers vil lave ovenover.
Vejrherrene fandt ud af hvem dagens fødselar er og blæste alle skyer væk, så det blev en smuk dag, og der var – jeg skulle lige til at sige “som altid” – underholdning ved Storkespringvandet, men det aner jeg i virkeligheden ikke, om der altid er.
I dag sad en mand på fortovet og lænede sig op ad Storkespringvandet. Han sov og lod duerne kravle omkring og over sig medens nogle musikere i baggrunden sang noget på et sprog jeg vil tro er grønlandsk…
Lidt efter hørtes marchmusik! Så vidste vi at Dronning Margrethe var hjemme. Hun sad jo nok og læste nytårstalen igennem og måske blev prins Henrik, eller hvem der nu var til stede, tvunget til at høre om detaljerne hun gerne vil fortælle danskerne om i aften. Nå, spøg til side, nytårstalen har jo været omkring statsministeriet, så statsministerinden kunne rette sin tale i morgen ind til dronningens i aften.
Vi bemærkede Georg Jensens smukke og enkle julepynt. Der skulle vi ind, dog ikke for at købe smykker, men julepynt til en japansk veninde.
Den skulle vi på posthuset og sende og valgte et postkort med den lille havefrue. Hun fyldte jo 100 år i 2013, men holder sig som var hun evig ung…
Der var ikke den store travlhed på posthuset, men Steens nummer var 95 og der var kun to kasser besat, så det tog alligevel lidt tid.
Vi gik på La Glace, da der kun var jule-smushi’er på The Royal Café, og det var altså ikke særlig spændende her den 31. december. Det er som om den tid er forbi for i år, så vi fortsatte til La Glace og valgte kagen på billedet, det er deres “stamkage” nemlig Sportskagen. Hvorfor den hedder sådan, aner jeg ikke, men vi snakkede om at vi i dagens anledning ville kalde den for fødselsdagskagen.
Der var mange mennesker og folk stod i kø ude på gaden for at komme ind! Rigtig, rigtig mange kom for at hente deres forudbestilte kager og folk gik derfra med flere store kasser og betalte mindre formuer for dem.
Kaffen var god som altid, men den i dag fik nok folk til at holde sig vågne lidt længere end normalt – så måske var det en speciel nytårskaffe.
Deres juledekoration er lidt anderledes end dem folk normalt har i deres hjem. Men hvad, den passer jo godt til et konditori.
Butikkerne lukkede og vi var også igennem de planlagte indkøb for i dag. Vejret var stadig strålende. Vi besluttede at gå en tur langs kajen.
Rigets flag skulle vi da lige se og fotografere og det vajede smukt mod den blå himmel og ønskede sikkert alle der har fødselsdag i dag et stort Tillykke!
Vores gåtur bragte os op forbi den 100 årige dame, som vi havde sendt et postkort til Japan af i dag. Ja, hun så ikke en dag ældre ud end sidst vi så hende.
Gik via Kastellet tilbage.
Var forbi mindesmærket om de faldne danske soldater og ilden der brænder i “blokken der er faldet ud”, brænder for de som mangles.
Var også omkring Amalienborg hvorinde den meget hørte og sete tale i aftes skal holdes. På vej derhen troede vi at der var håndværkere på arbejde i Amaliegade, men hvad vi troede var rundsave og fræsemaskiner viste sig at være en art pop-musik der strømmede ud fra en lejlighed. Vi var glade for at det ikke var derinde vi skulle fortsætte dagen og gik hen på slotspladsen.
Bag os, da vi tog ovenstående fotografi, var teltene der tjente som interimistiske TV-studier og heri sad de “kendte, som vi ikke kender” allerede og talte med deres indbudte eksperter.
Vi hørte “talen”, ja vi hørte hun faldt over ordene en gang imellem, og ja vi hørte musikken faldt ud, men hvad, sådan er det når man gør noget “live” og det viser jo at alle er mennesker, ikke? Derefter hørte vi eksperterne i TV-teltene ytre deres meninger om talen, vi hørte nogle blandt forsamlingen på slotspladsen ytre deres meninger – og hvad så?
Så skulle vi i teateret! Nej, det skulle vi ikke, men facaden er pyntet som til et teaterstykke. Egentlig skulle Metroselskabet betale for udsmykningen, for alles øjne er rettet mod den i stedet for det triste område på Kogens Nytorv der fuldstændigt er domineret af byggepladsen til den nye metrostation.
Vi skulle spise hos Marchal og det så vi frem til. Menuen indeholder alt det man spiser og drikker nytårsaften på en eller anden måde; hummer, torsk, kransekage og champagne og så en hel masse mere.
Jeg kan godt lide når der ligger en menuseddel ved ens kuvert. Så kan jeg lige læse hvad det er jeg spiser, for i det øjeblik maden bliver serveret remser tjeneren op hvad retten består af og det glemmer jeg lige så hurtigt igen.
Når man får sådan en ret så ses det jo ikke tydeligt lige hvad det er den består af, vel? Menuseddel er en god ting.
…og ikke at forglemme det helt fantastiske brød vi fik og det var ikke skåret i små tynde skiver. Nej, det var en tyk humpel og det var dejligt, så kunne man sidde og brække det i bidder, en lille detalje med stor betydning.
Maden var smukt arrangeret, der var meget “nyt nordisk” i det hele, så jeg forventer at der snart kommer en ny mad-mode. Vi blev mætte, også meget mætte, og diskuterede hvad forskellen var mellem maden i Schwarzwald og den vi fik her.
Til Steens kaffe kom nogle flødeboller-lignede godter. De havde ikke en flødebolles lethed, de var fyldt med chokolademousse!
Vi gik tilbage til Admiralen og der var både mange mennesker ude og alligevel ikke. Der havde været en del fyrværkeri, da vi gik op til Kongens Nytorv men det var stilnet af, måske fordi folk sad og spiste.
3-tallet måtte vige for 4-tallet og det blev fejret med bulder og brag.
Inden vi så os om stod vi i røg og damp ligesom Kong Christian ved den høje mast, som netop blev spillet i fjernsynet til det nye år. Godt nytår og lad i det nye år alle være ved godt helbred!
Der blev også sendt hilsen og ønsket om godt nytår til fødselaren, som stadig havde fødselsdag en time endnu.