Helt strålende så vejret ikke ud til at blive, da vi kiggede ud i verden inden morgenmad.
Som sædvanligt skulle der tages stilling til aftensmaden ved morgenmaden. Det var svært for Inge i dag. Hun havde ikke lyst til noget af det, så hun satte ikke kryds nogen steder. At der så alligevel er “2X” to steder skyldes at receptionen henvendte sig senere på dagen, fordi vores seddel ikke så “normal” ud. Det viste sig, at vi kunne få alternative retter: kalvekød eller fisk. Fisken var Zander (Sandart) og da jeg erfarede det, valgte jeg også den. På den måde fik vi strikket en aftenmadsplan sammen
Der var lovet regnvejr fra ca. 11:00, så vi gik ikke langt ud, men holdt os til en stjerne-kom-bination, så vi relativt hurtigt kunne komme tilbage til hotellet. Det ser vi forresten her, fotograferet ovre fra stien (Am Kesslerbergs fortsættelse) vi fulgte i går morges på den anden side af den blomstrende eng, der gennemskæres af Zartenbach.
Inge kendte en “rundtur”, der kunne blive et kronblad i en “gå-tur-blomst”. Så ved Kessler-hof gik vi sydpå ad Mathiesleweiher Weg og drejede rundt og op til Matislhof og nordpå ad Oberzartener Weg. Hvor den støder til Erlenbrbrucker Weg er der et godt blik ned over Hinterzahrten. Den store tegltagdækkede bygning i højre side af billedet er Hotel Erfuhrts Bergfried.
Vejret holdt sig, så vi kunne med stor sandsynlighed klare at gå op mod Windeck. Oppe på Windeck, efter Ospelehof, vendte vi ved denne gård, som jeg ikke har navnet på.
Himlen bliver stadig tungere at se på. Der er en halv time hjem til hotellet, så det er spændende, om vi her fra vende-om-punktet når det inden uvejret bryder løs. Jeg har bestemt travlt med min smartphone her. Mon det er ruten, som vi jo kender udenad?
Da vi kom tilbage til hotellet, havde receptionisten taget vores nøgle, for på den måde at komme i kontakt med os – hvilket jo også lykkedes. De havde bemærket den usædvanlige menu-afkrydsning. Vi forklarede dem situationen, og de ville vende tilbage med alternativer.
Derefter ville jeg gerne i sauna. Inge gik med og vi var i Øko-Saunaen, Aroma-dampbadet og Sole-dampbadet – altså alle 3. Jeg brusede denne gang i Erlebnis-bruseren, hvilken skulle kaldes Chock-bruseren, da der pludselig kom en masse koldt vand ud et sted, jeg ikke havde regnet med Inge lagde mærke til at jeg var helt i hopla…
Vi gik hen til Café Diva, til kaffe og Schwarzwälder Kirschtorte. En klassiker!
… og tilbage på hotellet fik jeg lyst til at svømme og lave ingenting. Det gjorde vi så, og da der ikke var andre i den indendørs pool, plaskede vi rundt der.
Og bagefter hen i liggestolene med vores bøger. Den indendørs pool ses i baggrunden – og i forgrunden ses jeg i mine Union Jack – farvede badeshorts, indkøbt i Liverpool. Man er vel far til en brite!
Jeg snuppede Inges smartphone og checkede menuen hos Hotel Adler, for jeg tænkte på at invitere hende derhen for at spise aftensmad, nu vores egen menu ikke var optimal for os (det var før vi fik tilbudet om Zanderfilet som alternativ). Vi har tidligere snakket om at prøve at spise hos Adler, så det ville jo passe helt fint at gå derhen netop i aften.
Vi rundede opholdet i Wellness af med en svømmetur i den udendørs pool og gik op på værelset. Det var, da vi kom derop, at receptionisten ringede og tilbød Zander eller Kalbsschnitzel. Vi valgte som nævnt allerede, Zander.
…og så gik jeg ned efter 2 x Apfelschörle.
Hvor jeg efter aftensmaden tog en espresso og en Kirschwasser med op på balkonen, så fandt Inge en af Vinoluca’s flasker (Riesling trocken af Alte Reben, hvilket er vigtigt hvis man ønsker en gammeldags syrlig Riesling) frem. Ja, jeg havde også resten af min Rothaus Pils med op.
Jeg sad og udvekslede sms’er med Lene. Hun havde ringet til mig i dagens løb og spurgt om vi havde lyst til at spise med dem på Café Værftet i aften. Det ville vi da hellere end gerne! Men det var vi jo ligesom lidt for langt borte til at kunne nå det til spisetid. Sendte hende et billede af mig og et stykke Schwarzwälder Kirschtorte.