Morgenbillede taget lige inden vi gik til morgenmad det sædvanlige sted i Store Strandstræde.
På vej tilbage gik Inge den lange tur, dvs. ud til enden af Kvæsthusbroen, hvorfra der er et specielt vue. I højre side af billedet markerer Admiralen sig med morgensol på havne-facaden.
Og hvorfor fotograferede Inge mon denne elbil? Jo, for i Ekkodalen på Bornholm er det tradition at en eller anden råber: “Hvad drikker Møller?” og ekkoet kommer tilbage som “Øller”.
… og så er det at vitsen kommer: ingen regner med Tuborg!
Vores første ærinde i dag var at besøge Flagbutikken, som vi kalder den, over for Nørreport Station. Vi havde ikke held med alle de ting, vi ville købe der, men helt tomhændede gik vi ikke fra butikken.
Det gjorde vi derimod hos Sjödens tøjbutik i Fiolstræde. Inge foreslog, at jeg kiggede ind hos Paludans Bogcafé, medens hun kiggede sig om hos Sjöden.
Det var mit første besøg i denne bogcafé, og jeg var overrasket over hvor mange lokaler, den bestod af – og hvor mange mennesker der befandt sig i dem. Naturligvis var væggene tapetseret med bøger
Checkede den Franske bogbutik i nærheden. Den åbnede imidlertid først kl. 11:00 og jeg gad ikke vente 15-20 minutter på at det skulle ske. Overraskelsen her var, at jeg kunne læse at man derinde også kan få varme retter. Dagens ret “Ovnbagt Torsk”!
Så gik vi hen til Arnold Busck. Bemærkede de mange skolebørn, der skulle besøge Rundetårn overfor – og især lærernes kommandoer for at holde orden på flokkene. Der må have været meget livligt oppe på toppen
Hos Arnold Busck havde vi en dejlig tid. Jeg spørger normalt Inge: “Hvad skal vi se efter?”, køber varen og går igen. Men i dag fortsatte vi på en måde vores nylige besøg her med at kigge bøger. Bare kigge bøger og gå rundt mellem “salgsøerne” for at orientere os om, hvilke bøger butikken mente var aktuelle eller interessante for kunderne.
Det husker jeg ikke at have givet mig tid til før.
Bla. så vi på psykologi-bøger og Inge fik den fremragende idé at købe “Frihedens Pris” af hjerneforskeren Peter Lund Madsen til Marie, når vi for første gang skulle på besøg i hendes lejlighed. Vi læser nemlig selv den bog for tiden.
Med mange gode idéer forlod vi butikken for at gå hen på Amagertorv og få nogle småbidder hos Royal Smushi Café. Her fik vi ved chefens mellemkomst en rigtig god plads hvor den kolde luft fra døren ikke generede. Hun flyttede ganske enkelt et “reserveret”-skilt
Efter 3 smushier hver rundede vi af med kaffe og en gammeldags æblekage. Og medens vi sad der genopdagede vi loftsdekorationen i lokalet, vor forskellige ting og sager var ophængt i silkebånd og andre former for snore og wires. Talte om, at den idé kan vi benytte derhjemme.
Sluttede besøget med at købe et “hjorte-hoved” i samlesæt og gik til Admiralen via Magasin, hvor der resterede et indkøb.
Vores invitation hos Maria var til 16:30. Iflg. Google ville gåturen tage ca. 1 time til fods. Vi lagde 0:15 til af hensyn til lyskryds, hvor vi evt. skulle stå og vente på den grønne mand, og begav os rettidigt afsted. Ruten var enkel. Bare op til Kongens Have og ud i det nordlige hjørne og derfra bare ud ad Sølvgade og Tagensvej.
Og vi nåede frem som planlagt, men måtte bryde hjernen og spørge os for, for at få ringet på hos Marie. Hun kom ned og hentede os op i sin lejlighed i denne gamle og nu renoverede fabriksbygning. Inden i mindede den om et hotel med værelser til begge sider. Der var hvidmalet og rent.
Lejligheden var smal og dybt men med meget højt til loftet, hvilket gav plads til en hems. Hun havde indrettet sig hyggeligt og i sagens natur minimalistisk, hvilket hun forklarede ikke havde været svært for hende pga de hyppige flytninger hun havde gennemlevet
Marie havde købt fantastiske oste et sted på Østerbro og egen importeret tysk hvidvin, og snakken gik fint og roligt og dækket en bred vifte af emner. Et af emnerne var “surt øl”, som jeg fik lov at smage.
Tiden gik alt for hurtigt, men 18:30 ringede jeg efter en taxi, som ville komme om 5-15 minutter. Vi sagde farvel til Marie og tak for den hyggelige sammenkomst og gik ned på fortovet for at vente på taxien.
Den kom ikke. Så vi ringede igen. Og igen. Og igen. Og fik hver gang at vide, at taxien allerede havde været der. Vi havde ikke set nogen, så vi begav os til fods ind mod byen, medens vi prejede taxier.
Det lykkedes efter kort tid…
… og bad den sætte os af ved d’Angleterre, hvorfra vi gik hen til Café Victor. Inge diskuterede rosé-vinene med tjeneren og besluttede sig for en fra Sancerre, der viste sig til at være en elegant vin med fin balance mellem smag og syre.
Så vi sad her og snakkede om hvor dejligt det havde været at besøge Marie på Nørrebro, og fik lidt fransk Københavnerstemning inden vi stillede de tomme glas, betalte og gik tilbage til hotellet.
Godnatbilledet blev dette med buschaufføren på pause i sin bil nede ved Kvæsthusbroen.