23. december 2011

Som allerede forklaret havde mildere vinde blæst ind over Vestre Värmland i nattens løb og om morgenen den 23. så vores nabohus således ud.

Her boede Nina og Christian med Stine og vi kunne se at der var aktivitet i husets travleste rum – køkkenet. Det skulle i den næste dage forsyne os rigeligt og godt og sørgede for på bedste måde at sikre den helt rigtige ferie- og julestemning. Utroligt hvad det køkken frembragte i dagenes løb. Deres hytte var den midterste på næste billede, den til venstre boede vi og Freja og Marie i, og den bagerste stod tom alle dagene.

Men der var fire hytter i alt, og den på vores anden side var beboet af 4 personer og en schæferhund.

Stedet benyttes meget af lystfiskere og til alle hytterne hørte aluminiumsbåde. Fælles var dog saunaen som skulle fyres varm med træ. Den lå ved søbredden så man kunne hoppe lige i søen for at køle af.

…og søen lå spejlblank i det stille vejr.

Set derude fra var stedet hvor vi boede meget sympatisk.

Sidst på formiddagen skulle Freja hentes i Mysen, en stationsby lidt inde i Norge, hvortil hun ville komme med bus fra Oslo – så Lupo’en blev startet…

…og den var på Jernbanegaten i Mysen 2 minutter efter Frejas ankomst…

…og snart efter var hun også ved hytterne i Strömmer.

Først senere på eftermiddagen skulle den sidste deltager, Marie, hentes i Arjang, så der var tid til at gå en tur og kigge på herlighederne.

Marie, iført knaldrød jakke, ankom planmæssigt til Arjang med bussen…

…og Arjangs forretninger leverede de fornødne madvarer så livet kunne gå videre oppe i hytterne i Strömmer. Huskesedlen var lang…

…der skulle købes kød og pålæg…

…og frugt og grønt.

Inden vi kørte tibage til hytterne var vi også lige inde hos den lokale statslige vinhandel for at købe lidt julevin.

Om eftermiddagen var vi så alle samlet og den fulde julestemning kunne indfinde sig – for Stines vedkommende med at lytte til en lydbog medens hun udfoldede sig kreativt med et tegneprogram.

Der var også smagning af japansk wagashi og studiet af hvad den medbragte version var fremstillet af…

…samt det at lave en grafisk fremstilling af morfarens indkomst med pristallet taget i begragtning 🙂

Ja, der var ingen wifi og vi var alle glade for den smule mobiltelefondækning der var.

Posted in Julen 2011 | Leave a comment

24. december 2011

Juleaftensdags morgen var meget smuk, skyfri og klar himmel.

Et tykt lag rimfrost havde lagt sig overalt…

…og det smeltede vand på søen var nu igen frosset sammen med det oprindelige lag is.

Rimfrosten gav meget fine og stemningsfulde situationer, her aluminiumsbådene som lå og ventede på at lystfiskersæsonen starter engang i foråret.

En så smuk morgen inviterede til gåtur efter morgenmaden og 4 damer og 1 herre (fotografen i dette tilfælde) fik støvlerne på…

…og begav sig afsted med raske skridt vestpå ad skovvejen.

Vejen fører tæt ned til Strömmersøen og den nye is tiltrak sig opmærksomhed.

Den skulle afprøves med hoppemetoden og den knagede godt, men holdt og der var ingen støvler eller sko der blev våde.

Lidt længere henne ad vejen gik en vej ind i skoven og op ad bakken. Der debatteredes om den kunne være interessant at følge.

Det blev besluttet at det var den og selskabet med fotografen bagerst begav sig ind og op i skoven.

Skovvejen bød flere steder på vanskelige forhold og omveje måtte findes og lange hop hoppes for at komme over smeltevandet der flød tværs over vejen.

Men længere oppe belønnedes opstigningen med en meget smuk udsigt mod nord over de træklædte lave bakker.

Oppe på bakkens top glemte fotografen at få sig selv med på gruppebilledet men med de 4 smilende og sportslige damer synes han ikke at mangle.

Nedstigningen begyndte ad samme vej og her er alle fødder endnu helt tørre.

Men efter dette hop var det ikke længere tilfældet…

…og ved skovvejens fod drejede en af det lille vandreselskabs deltagere til højre og gik tilbage til hytterne, og de resterende drejede til venstre og fulgte den større (alt er jo relativt) større skovvej videre mod vest. Smukke udsigter ventede forude…

…bl.a. Strömmersøen mod sydvest set oppe fra begyndelsen af vejen der drejede fra mod nordøst…

…og førte ned til den lille drejebro over Strömmer…

…hvorfra der igen var et pragtfuldt vue mod sydvest som viste hvor smal søen var her og gav den logiske grund til at broen var bygget netop her. Broen havde et stort håndsving hængende på et stativ på den sydlige bred, og en gang i gamle dage, hvor en lille damper sejlede forsyninger op fra Töcksfors og fældet træ tilbage fra skovbedrifterne, må der have været et vist leben her og håndsvinget ofte betjent.

Ved broen vendte den lille gruppe om og gik tilbage op til skovvejen der førte tilbage til hytterne. Ved at kigge lidt bagud kunne de betagende udsigter med skov og sø og mark lige betragtes endnu en gang.

…og lige en gang til.

Langs vejen tilbage til hytterne var der spredt bebyggelse. Husene var bygget af træ og malede gule eller røde…

…medens lader og staldbygninger kunne stå tjæret men så til gengæld have en noget usædvanlig og dramatisk dekoration hængende som dette trekløver af en død hængt ræv og 2 døde skovmårer.

Nina og Freja havde lagt et lille depot af juledekorationsmateriale (mos, planter, kviste, etc.) for foden af den smalle, lumske og stedvis meget våde skovvej, og det blev samlet op på vejen hjem til hytterne.

Ved hjemkomsten fra turen lå Strömmersøen billedskøn foran hytterne som en ekstra belønning for den fysiske indsats.

Inge havde under hele turen sit Garminur aktiveret og det giver mulighed for at vise gåturens forløb. Den blev på 5.02 km, varede knap halvanden time og førte op i 180 m højde ad den våde og smalle skovvej, som her ses som den røde linie der peger mod sydøst. Broen over Strömmer er hvor den anden røde afstikker går nordpå til det snævre løb hvor drejebroen var.

Inden døre var Stine stadig beskæftiget med sin dobbelt-aktivitet: lytning til lydbog og kreativ udfoldelse med et tegneprogram.

Der var et kort i hytten og turen diskuteredes med Christian, som selv havde været ude at gå i omegnen…

…medens Marie havde gang i chokoladeproduktionen. Selv om man holder jul langt ude i skoven i Vestre Värmland skulle der ikke mangle noget.

Som nævnt før var det imponerende hvad der fremtrylledes i køkkenet i Christian, Nina og Stines hytte. Her drejer det i baggrunden sig om selve julemaden, anden og flæskestegen og “alt det løse” der traditionsmæssigt hører til når det er jul i Morup Mølle.

Bordet dækkedes som led i forberedelserne til aftensmåltidet og helt naturligt faldt champagnepausen ind i disse mange gøremål…

…og virkede på fremragende måde som en appetizer til aftensmaden – selve juleaftens middag! Der var kogte og glacerede kartofler, rødkål, brun sauce, flæskesteg og andesteg og risalamande til dessert (Freja fik mandelen) – intet manglede på trods af at vi var så langt hjemmefra og langt ude i skoven ved den frosne Strömmersø, og retterne var meget velsmagende!

På dette gode fundament var vi alle parate til at danse omkring juletræet. Det havde vi flyttet ud på verandaen som dekoration og da tiden kom flyttedes det ud fra væggen og der var så rigeligt med plads til at vi med hinanden i hånden kunne danse rundt og synge julesange. 

Til hjælp for hukommelsen var der ark med udvalgte julesange og så var der bare at gå igang. Hvad vores tysk-svenske naboer tænkte da de var ude på deres egen veranda for at ryge ved vi naturligvis ikke, men de har ikke været i tvivl om at det gik lystigt for sig hos os.

Dansen omkring juletræet er jo traditionelt optakt til gavegivning og udpakning.

Chokoladerne og marcipankonfekten kom frem i følgeskab af cognac’en og dette vue i fugleperspektiv viser at julestemningen var som den skulle være – det var meget hyggeligt at være med til.

Og stemningen var til et gruppebillede…

…inden kaffen serveredes for at runde det righoldige og velsmagende juleaftenstraktement af.

Det havde været en dejlig juleaften i rart selskab.

Posted in Julen 2011 | Leave a comment

25. december 2011

Hvordan så Juledag ud, da vi sagde godmorgen til den?

Der var forandring i luften. Himlen var ikke så klar som dagen før og solen var endnu ikke kommet over bakkekammen syd for hytterne, så området lå faktisk i skygge.

Men gradvist kom solen højere op…

…og udsigten fra vores hytte blev beriget med solbelyste klipper på den anden bred.

Morgenen indbød til gåtur og 5 stillede op.

Turen gik vestpå og derefter nordpå over den lille svingbro over Strömmer og op på den anden side. Nogle km. senere var der en lille afstikker som evt. ville føre ned til søen…

Senere hørte stien op og det gik nedad gennem skoven…

…til den frosne sø, hvor isens brudstyrke straks skulle vurderes via div. belastningsprøver…

…så som kast med klippestykker…

…og prikken med grene. Grundigt gennemprøvet blev isen igen overladt til sig selv og den lille vandregruppe gik tilbage til vejen og vendte næsen hjemad.

Det var den samme som på udturen, ned over svingbroen ved Strömmersøen.

…og op på den anden side som gav et dejligt og vinterligt vue mod sydvest hvor søen indgår som en del af et større kanalsystem.

Og så var det bare at gå østpå hjem ad den kendte vej.

Som vist på næste billede gik turen ad vejen mod sydvest til det var muligt at tage vejen mod nord over svingbroen og op på den anden side. Turen varede godt halvanden time og blev på 6.6 km og bragte os indtil 34 m over hytternes niveau.

Undervejs var planer for glögg ved bålpladsen blevet lagt, og medens der blev hentet brænde og tændt bål var der travlhed ved komfuret i Nina og Christians hytte. En “forstærket” glögg blev i bragt over til bålpladsen.

Senere kom klatkager til og i en lidt barsk kold vind viste glöggen sin styrke og humøret fejlede ikke noget…

…og udsigten heller ikke efterhånden som tusmørket faldt på.

Senere kom Christian hjem fra en meget interessant gåtur og vi var alle samlet og fik snart gjort kål på klatkagerne og den resterende glögg.

Det var ren ferie og et dejligt sted at stå og runde tanker og synspunkter af.

Julehyggen rykkede inden døre og intensiveredes med et spil “500” og julemusik fra laptoppen – lidt forskelligt fra “Peters Jul”, men hvad, vi er jo alt andet lige på tærsklen til 2012…

Senere, efter endnu en dejlig aftensmad fremtryllet i hyttens køkken, gik snakken godt…

…og nogle gange skulle man næsten tro, at der også var internetforbindelse i hytterne. Men alt var off-line.

Iflg. hytternes ejer vil der først blive internetforbindelse fra og med sommeren 2012, og da vil der ikke være grænser hvor hurtigt lystfiskerne kan sende billeder af deres imponerende fangster hjem til mor 🙂

Posted in Julen 2011 | Leave a comment

26. december 2011

Natten mellem den 25. og 26. var stormfuld og havde trukket skyer ind over området, men alligevel belønnedes en lille gåtur inden morgenmaden med adskillige interessante motiver…

…der kunne hentes hjem med et 70-200 mm objektiv.

Vandet var tilsyneladende stadig frosset helt over til den modsatte bred…

…men der tegnedes en linie tværs over lidt længere oppe, som kunne antyde at der var tilfrosne områder, som her i forgrunden, og åbne vandområder som her i baggrunden.

Lige ud for hytterne var der et lignende skel mellem åbent og frosset vand. Her var det den kraftige og vedvarende vestenvind, eller -storm, der i nattens løb havde skubbet isen foran sig.

Cateringfunktionen blev i hele perioden varetaget af Nina og Christians hytte, og her er Inge på vej over til endnu et superbt morgenmåltid.

Der blev lavet et lille program for dagen i form af at opsøge et højdedrag et eller andet sted i nærheden for at få lidt større eventyr end det lokale landskab kunne byde på. Hytternes ejer, som kom forbi med brænde, anbefalede et område mod sydøst, men da det krævede en times kørsel blev et muligt alternativ ved den svensk-norske grænse valgt i stedet for. Det viste sig dog ikke særligt indbydende, så planen tilpassedes forholdene og  de nødvendige indkøb til aftensmaden blev i stedet gjort i Töcksfors, og vi kørte hjem til hytterne i Strömmer. Med udgangspunkt i Christians begejstrede beretning om sin solo-tur dagen før besluttedes det at lade ham være stifinder for os andre – bortset fra Stine, som prioriterede sin lydbog højere. Resten af os tog støvlerne på og begav os afsted…

…med raske skridt, for dagen var jo ikke lang og dens lys måtte udnyttes.

Vejen blev skiftevis meget glat…

…og skiftevis meget mudret.

På trods af gråvejr og dæmpet dagslys viste naturen sig i sin overdådige lokale pragt med et imponerende opbud af mosser og lave planter.

Det gik op ad bakke…

…og nedad igen…

…indtil vi nåede søens bred.

Herfra var der en idyllisk udsigt over den vidt forgrenede sø…

…og det er intet under, at der netop her var bygget et “shelter” med bålplads foran og lokum lidt længere borte.

Her var et sted at udleve drengedrømme eller fantasier om at finde et lille paradis på jord, hvor fiskestangen og solcremen kunne gøre en sommer til en supersommer…

….og hvor tempoet ikke var højere end at tankerne kunne nå at følge med.

Ja, gruppebilledet blev lidt diagonalt, men det afspejler på en fin måde det gode humør og den fælles begejstring for dette dejlige sted, som Christian havde fundet.

Lidt længere henne ad kysten gav et lille næs mulighed for igen at gennemprøve isens kvaliteter efter den gennemprøvede “roden og banken med grene og bombardement med klippestykker”-metode. Det er ikke nemt at være is, og slet ikke i tider med tøvejr.

Et dejligt aspekt ved denne slags afslappede gåture i en betagende natur er, at den ofte inviterer til at stoppe op og holde en pause…

…der på et sted som dette også kan få en vis dybde og et filosofisk anstrøg.

Med tusmørket faldende på måtte vi videre hvis vi også skulle imødekomme Maries ønske om at komme højt op og få vide udsigter den dag.

Christian var jo stedkendt og førte os uden svinkeærinder gennem skoven…

…og så højt op på det lokale Mont Blanc, som det var nødvendigt for at kunne kigge langt.

…og så langt var det at man kunne kigge den dag.

Vi dvælede ikke længe og begyndte nedstigningen, og det skal nævnes at undervejs var der muligheder for at studere relativt frisklagte elgafføringer. Måske var de dagfriske, måske endnu friskere! Måske stod elgen bag et træ og kiggede på dette sammenrend 2. juledag af en flok danskere.

…for at kunne nå en lille omvej til en nærliggende vig. På hjemvejen derfra følte Marie åbenbart et sportsligt kick og måtte absolut af med den røde jakke og løbe op til toppen. Hvor hun fik den energi fra er uforståeligt. La jeunesse…

Turen havde pudsigt nok, med mindre end 1 minuts forskel, samme varighed som dagen før, dog var den kortere, “kun” 4.34 km, men så var terrainet også kuperet og bragte os op i 148 m højde, 29 m højere end hytternes niveau.

Derhjemme igen i stugan varede det ikke længe inde cateringfunktionen var på fulde omdrejninger med fokus på aftensmaden. Die Chefin havde alt under kontrol…

…og Stine sad urokkeligt på sofaen med lydbogen og sit kreative tegneprogram. Endnu engang fremtrylledes der i denne stugans køkken en lækker aftensmad, efterfulgt af chokoladekonfekt og kaffe som akkompagnement til en diskussion om telefonkameraers fortræffeligheder.

Posted in Julen 2011 | Leave a comment

27. december 2011

Som hver gang det er afskedsdagen man vågner op til på et dejligt sted kommer forundringen over, hvor de skønne dage blev af, over hvor hurtigt de gik – og den afløses af tanker om den forestående rejse. Mellem disse to tankerækker var der tid til at gå en lille runde for at sige farvel til stedet…

…som præsenterede sig i fint morgenvejr og overraskede ved at al isen på søen var smeltet.

Søen mindede lige om at den egentlig var et paradis for lystfiskere og at den om ikke så  mange måneder endda vil være fuld af liv  fra tidlig morgen til sen aften i form af håbefulde fiskere i deres både og dem i waders som fisker fra søbredden.

Til den tid vil der nok også være gang i saunaen, når dristige mænd og kvinder varmer modet op til senere at hoppe i søen for at blive kølet af. Vi prøvede den ikke…

Bakkerne skyggede endnu for solen, så hytterne lå i dette neutrale lys…

…som Christian også havde været ude at opleve på en tidlig morgenrunde…

…inden han drejede ind til hytten, hvor morgenmaden, inklusive Bircher-müesli og nybagte boller, ventede.

Vi havde ikke tid til et længere morgenmåltid for vi var nødt til at indbygge en god margin i tilfælde af at der skulle være væltede træer og andre vanskeligheder undervejs skabt af nattens stormvejr. Vi havde 112 km at køre med en forventet varighed på 2 timer.

Den første halvdel af turen var meget naturskøn og vi kom frem på den forventede tid, uden uheld af nogen art, fik afleveret den lejede bil og installerede os i loungen og blev der til det var tid til at gå til gaten.

Uden dramatik af nogen art kom vi til København til tiden, tog en taxi ind til Hotel Admiral hvor vi til vores store overraskelse ikke kunne få et værelse som ønsket på 4. sal med udsigt over havnen – som vi altid har. Vi erfarede at der ikke var en kommentar om at det var der vi gerne ville have værelse og at reservationen nu kun gjaldt til kl. 16:00 i modsætning til 18:00 som det altid har været og som det er i resten af det Europa vi kender. En ung receptionist næbbede os af og referede til sit ene års erfaring i hotelbranchen imod vores mere end 80 år sammenlagt og heraf 40 i København. Vi blev så installeret på 5. sal. Og hvorfor var vi ikke tilfredse med det? Jo, på etagerne over 4. er der ikke den samme balkon/vindueskonfiguration der giver mulighed for at kigge ud og til siderne, og på etagerne under 4. høres for nemt snak og skramlen nede på kajen. Derfor 4. og altid 4. etage 🙂

Vi havde reserveret bord hos Pastis til kl. 20:00, men prøvede lykken lidt tidligere. Det gav pote idet der ikke var helt fuldt den aften, så ved 19:30 tiden var vi installeret med menuen foran os.

Vi valgte følgende:

…som vi ledsagede helt ned i vores maver med en flaske Pouilly Fumé. Vildmarksopholdet var forbi og Københavneropholdet begyndt.

Posted in Julen 2011 | Leave a comment

28. december 2011

Vågnede ved lyde nede fra kajen…

Det var en ihærdig sømand på skonnerten der lå fortøjet foran hotellet, som kravlede op og ned ad rebstigen (rigningen?) for at lave noget på kahyttens tag. Han gjorde det så mange gange at der var tid til at gnide øjnene og hente kameraet, og det er jo et dejligt motiv at starte dagen på.

Den startede ellers gråt op, dagen, og Operaen præsenterede sig overvejende i gråt. Der  skulle vi over næste dag, og det var helt fint at kunne se frem til.

Vi havde forskellige gøremål i byen og startede med at få et første fix på pulsuret.

For at komme helt i kontakt med Danmark, skulle vi lige ind om emery’s for at snuppe en kop formiddagskaffe med noget dansk kaffebagværk til.

Valget faldt på kanelsnegle, som i stedet for glasur var pyntet med chokolade. Om det var en extravaganza i anledningen af julen ved vi ikke. De viste sig ret bastante og lidt vanskelige at spise, for de smuldrede let så der skulle passes på hvor stumperne endte.

På Kongens Nytorv sørgede den ikoniske pølsevogn for den helt specielle danske atmosfære i bybilledet. Køen var forbavsende lang, men måske kun for os, som ikke spiser det der sælges der. Måske var halvdelen af kunderne i køen danskere som os på besøg i hjemlandet og som først synes de var rigtigt hjemme, når de havde fået sig et par ristede med løg, sennep og ketchup.

Der var ikke meget lys på himlen, men Magasin du Nord kompenserede med sin oplyste facade. Hotel d’Angleterre holdt for flere år siden op med sin flotte julepynt, der lyste godt op på de grå dage i december, så der er stort set kun “Magasin” tilbage.

Allerførst skulle vi have lidt til den søde tand hos Summerbird i Ny Østergade.

Vi valgte klassisk: Kransekager – dansk, og så var nytårsaften jo lige om hjørnet. Men vi havde glemt at hvor Summerbird’s chokolader er super gode, så bryder vi os ikke om deres kransekager, for de synes at være lavet på hasselnødder og vi mangler den rene mandelsmag. Så i år igen fik hotellets receptionspersonale kransekager af os 🙂

…og til højre ad Gammel Mønt til nr. 4, hvor Danmarks ældste vinhandel holder til, for at købe følgeskab til kransekagerne.

Nu skal vi ikke trætte med en detaljeret redegørelse for alle dagens gøremål, men som det fremgår af kortet ovenfor var vi frem og tilbage et par gange, tilbagelagde knap 5 km, så vi lå ikke på den lade side.

Aftenen var kulturel i form af teaterbesøg i Skuespilhuset. Den stod på Henrik Ibsens “Gengangerne”.

Rollelisten var relativt begrænset, 5 skuespillere i alt, men det gjorde ikke forventningens glæde over et par timers god fortolkning af et klassisk stykke mindre.

Vi gik de 5 minutters gang fra hotellet til Skuespilhuset for at få et glas før-forestillings-vin, studere aftenens program…

…og betragte aktiviteten i teatrets forhal efterhånden som den fyldtes af andre teatergængere.

Nu er det ikke hver uge, at vi kommer i dette teater, så vi gik ind da dørene åbnedes, så der var tid til at se sig lidt omkring derinde, fornemme stedet.

Der blev fyldt godt op, og en forventningsfuld stemning bredte sig.

Det er altid interessant at se hvordan scenerne for “klassiske stykker” er bygget op, og her begyndte det med et veritabelt regnvejr på scenestriben foran tæppet. På række 3 sad vi komfortabelt i tørvejr, men det er ikke sikkert at teatergæsterne på 1. og 2. række havde det lige så komfortabelt som os.

Sceneopsætningen forblev spartansk, men meget understøttende for den lidt “dunkeltsindede” handling.

Vi gik fra Skuespilhuset i let regn, så vejrliget rundede meget fint denne teateraften af.

Posted in Julen 2011 | Leave a comment

29. december 2011

Om aftenen skulle vi i Operaen og prøvede at finde ud af, hvordan man kunne komme derover, og især hjem derfra. Det indlysende ville være at tage en taxi derover, og så praje en efter forestillingens slutning ved 23-tiden. Men der gik jo disse havnebusser (både med busfunktion i Københavns havn) og det ville være fint hvis vi kunne tage en fra mundingen af Nyhavn og lige over til Operaen på den modsatte side – og tilbage samme vej senere.

På hotellet søgte en receptionist i næsten 1/2 time for at få noget “officielt” på transporten. En ældre kollega sagde at havnebusserne sejlede ekstra når der var forestilling. Det lød jo godt, men vi kunne ikke finde noget på tryk om det. Vi forhørte os hos DSB’s informationskontor på Nørreport Station. Her søgte de og trykkede et ark A4 ud til os med tidstabeller for de havnebuslinier der servicerede Nyhavn og Operaen. Den sagde, at sidste bus sejlede fra Operaen kl. 22:50 – 10 minutter før forestillingens slutning! Vi spurgte om det kunne have sin rigtighed, og blev henvist til DSB Billetsalg 70 m længere oppe ad gaden.

Der søgtes igen, og vi fik et tlf. nr. vi kunne ringe til for evt. der at få noget at vide. Nå, vi købte så et klippekort, så vi havde de billetter der skulle til, i det tilfælde at vi benyttede havnebusserne. Vi kan her nævne, at da vi senere på dagen ringede til dette kontor, var de også lidt i vildrede, men damen ringede til Operaen og forhørte sig. Ordningen er, at Operaen bestiller ekstra service fra Havnebusserne før og efter forestillinger – i mangel af den bro over havnebassinet man stadigvæk i Københavns kommune slås om. Det besynderlige ved det hele er, at det var så vanskeligt at få noget konkret at vide, og samtlige relevante hjemmesider var ikke ivrige heller for at fortælle noget om,  hvordan transport til og fra Operaen var sikret med Havnebusserne.

På vores bytur ville vi for første gang besøge Torvehallerne på Israels Plads. Freja og Marie havde fortalt om dem og det lød interessant. Det var lige henne om hjørnet fra DSB’s billetsalg, men man måtte gå i zigzag mellem myriader af cykler for at komme frem til indgangsdøren.

Vi gik en runde og så på de mange butikker (hovedsageligt levnedsmidler) og vendte tilbage til butikken “Fougaz” henne i  hjørnet til venstre for indgangen.

Der fandt vi utraditionelt udformede kransekager, her vist i nederste venstre hjørne af ovenstående fotografi.. I fotografiets modsatte hjørne var der Hindbærsnitter og på disken kiksekage. Rent nostalgi.

Vi blev forsikret om, at kransekagen var lavet på mandler, købte en, spurgte til Hindbærsnitterne og Kiksekagen, købte et par stykker, og så havde de sandwiches som viste sig at være meget lækre og holdt sig sprøde på trods af at der var olivenolie i “fyldet”, så dem købte vi også et par stykker af – så havde vi noget til efter operaforestillingen.

Tilbage på hotellet med de forsk. indkøb kunne vi kigge over til Operaen som holdt siesta. Vejret holdt sig fint og det lod til at vi ikke skulle stå i kø i regnvejr foran havnebussen til aften.

Vi havde i god tid før julerejsen bestilt bord hos Perch’s Tea Room til 14:30 for at bygge lidt stamina op så vi kunne holde ud til vi ville være tilbage på hotellet ca. 23:30.

Restauranten findes oven på thebutikken og man går op inde i porten til højre i fotografiet ovenfor. Mørket var faldet på da vi mætte forlod stedet – vi havde taget deres “Celebration” med crémant, små sandwichsnitter, scones, kager, etc. Vi kunne holde i mange timer nu, følte vi.

Vi havde alligevel gået 8.5 km i løbet af dagen…

…og tilbage på hotellet kunne vi konstatere at Operaen var vågnet.

Vi skulle derover for at opleve Cavalleriea Rusticana…

…efterfulgt af Bajadser.

Vi tog havnebussen henne fra hjørnet af Nyhavn i god tid. Der var ingen ventetid og overfarten tog kun 3 minutter. Der var derfor god tid til at købe programhæftet for aftenen, få hængt overtøjet i garderoben, finde et bord og hente et glas “før-forestillings-vin”. Herfra kunne vi se hvordan Operaen gradvist befolkedes af publikum…  

…og checke hvem vi ville få at se på scenen i de to forestillinger.

Vi havde pladser midt i på 6. række og kunne derfra kigge ned i orkestergraven hvor det summede af aktivitet med afstemning af instrumenter. Senere i forestillingernes løb var det forbavsende at opleve hvilket lydtryk der kunne produceres nede i den grav.

Bag os fyldtes tilskuerpladserne op og det summede af forventningsfuld smalltalk i salen og fordi vi gik ind allerede da dørene åbnedes havde vi god tid til at se os om og få et indtryk af Operaen, som vi hidtil kun havde set udefra.

Alt i alt var det en fin oplevelse at se og høre operastykkerne og med et lille utilstrækkeligt mobiltelefonkamera fastholdt vi slutscenen. Da vi efter forestillingen kom ud fra Operaen lå 2 havnebusser ved anløbsbroen og ventede på de kulturberigede operagængere som gerne ville over på den anden side. Transportsystemet, der nærmest ikke eksisterer på hjemmesider og i informationskontorer, fungerede på allerbedste måde. 10 minutter efter var vi tilbage på hotellet.

Posted in Julen 2011 | Leave a comment

30. december 2011

Vi havde aftalt at mødes med Marie, Freja og Jesper til en god snak og et godt glas næste dag, den 31. december.

Blandt vores kandidater som mødested var The Royal Café på Amagertorv. Vi kendte ikke etablissementet og ville lige checke det inden vi besluttede os for at det var der vi skulle mødes.

Caféen ligger for enden af en lille blindgyde…

…og overraskede positivt med et meget fantsasifuldt og finurligt interiør.

Det var omkring formiddagskaffetid, så hvorfor ikke profitere af allerede at være på et sted hvor det netop var formålet at servere bl.a. kaffe og kage. Nu tager vi normalt ikke kage med kaffen om formiddagen, men her var nogle små runde med en chokoladeknap i midten, som netop passede – synte vi, og bestilte. Meget sjovt at sidde og drikke og spise af produkterne de sælger hos Royal Copenhagen i nabobutikken.

Royal Café fik så gode noter i vores bog, at vi besluttede at det var der vi skulle mødes med Marie, Freja og Jesper, og på vej tilbage til hotellet kiggede vi lige indefor igen og bestilte bord til næste dag. Det kunne lade sig gøre. Det var en af de kortere byture og vi tilbagelagde kun 3.3 km.

Vi havde en invitation om aftenen, så eftermiddagen lå perfekt til at kigge på kunst og blandt de forskellige udstillinger i byen havde den Hirschsprungske Samling det bedste bud.

Det var en særudstilling om maleren P. S. Krøyer der trak i os.

Den var særdeles godt besøgt. Faktisk var der lige ved at være for mange…

…men det gik nogenlunde med at få plads foran værkerne når man som os gik frem og tilbage mellem udstillingssalene.

Og så var der “Hip, hip, hurra!” som vi har set hundredevis af gange i litteraturen, plakater og postkort. Her hang den virkelige ting på væggen og vi kunne betragte den i detaljer.

En af detaljerne var champagneglasset foran den lille pige. Helt sikkert er glasset ikke skænket til hende, så det må være til en af de voksne – måske fotografen selv som har aktiveret kameraets selvudløser og hurtigt er sprunget om bag ved. Han har i farten glemt sit glas. Dog mangler ingen af de voksne et glas, alle er med i skålen og hurraråbene, så mon ikke Krøyer har forsynet fotografen med et glas og glemt at fjerne det foran den lille pige. Krøyer har været for tro mod fotografiet der lå til grund for motivet 🙂

Medens vi under aftensbesøget hyggede os med et godt glas hvid vin kom snakken helt automatisk ind på julepynt. Vores værtspar havde ladet deres træ stå så det kunne pynte den aften med, inden det røg ud, og pynten  vakte minder og stillede spørgsmål til hvordan og hvorledes de forskellige kræmmerhuse, hjerter, lametta, flagguirlander osv. var kommet “ind i familien”. Især var stjernen i toppen emne for diskussion. Det skyldes at de 2 unge herrer på billedet ovenfor, Arne og Ivar, hver indførte en mere avanceret topstjerne end de selv havde haft derhjemme hos Dorthea, som ses til højre i fotografiet.

Som det fremgår af billedet fra stuen i Hellerup var der dengang (her 1935) en flad åben stjerne…

…og selv indførte både Ivar og Arne en mere avanceret 3-dimensional stjerne, bygget i hvidt karton og foldet meget indviklet. Fotografiet herover viser Arnes stjerne i toppen af “hans” træ i julen 1951.

Vores vært, Henrik, har stadig konstruktionstegningen til stjernen og er faktisk i færd med at lave en som kan gå videre i næste generation af familien. Meget sympatisk tanke…

Posted in Julen 2011 | Leave a comment

31. december 2011

På trods af en lidt blandet vejrudsigt startede årets sidste dag med klar himmel og stille vejr. Måske var der håb for at sludbygerne hen på aftenen ikke ville materialisere sig, så fyrværkeriet kunne ses klart og langt bort – det er jo, hvad de mange købere af det krudt og halløj ønsker sig.

I anledning af dagen var der den store vagtafløsning på Amalienborg med massivt opbud af turister og befolkningen som helhed.

TV var på pletten og havde monteret en lille modelbane for glidende at kunne dække dagens, og især aftenens begivenheder. Dronningens nytårstale og vagtafløsningen om aftenen er normalt landsdækkende stof…

…men allerede her midt på dagen var TV-stationerne ude for at få klip til timenyhederne.

Seniorerne i politikorpset var som normalt udkommanderet til at sørge for ro og orden, og især for at skaffe fri bane for garderne når de skulle paradere, musicere og afløse hinanden ved de forskellige palæer. Humøret var højt hos ordensmagten…

…og Dronningens soldater havde øvet sig godt. Hun kunne oppe i sit palæ trygt og roligt læse sin traditionelle nytårsaftenstale igennem endnu engang før hun skulle på live kl. 18:00 om aftenen.

Næste programpunkt var at mødes med Marie, Freja og Jesper på The Royal Café til lidt smushi og et glas for at sludre lidt og ønske hinanden et godt nytår. Bordreservationen fungerede perfekt…

…smushierne smagte godt, den boblende flaske passede godt dertil…

…og tiden til kager og kaffe kom helt af sig selv…

…og blev serveret på og i Royal Copenhagen porcelain, stadig med et strejf af julen.

Vi rundede af med et gruppefoto inden vi skiltes. Vi havde hver vore gøremål i aftenens løb.

Vi havde en aftale med det Kongelige Teater kl. 17:45 og det gjaldt om at være der til tiden for Dronningens nytårstale var en integreret del af aftenens underholdning på denne nationalscene, hvis man kan kalde den det – det kan man vist nok. Så vi sagde farvel til de unge mennesker, ønskede dem Godt Nytår og gik hen til teateret på Kongens Nytorv.

Vi var der i god tid og erfarede at vi ikke behøvede at bestille champagne til pausen. Den var til vores overraskelse inkluderet i prisen, så vi nøjedes med at købe et glas “før-forestillings-vin” og sad på en af de få bænke i hallen og småsludrede medens publikum efterhånden indfandt sig.

Vi havde også god tid til at læse programmet igennem, checke rolleslisten og aflevere overtøjet i garderoben. Da dørene åbnedes gik vi ind for at have god tid til at se os omkring og lytte til orkestret når de stemte instrumenterne og øvede små passager.

Da vi et par uger inden julerejsen bestilte billetter via internettet var der – måske ikke overraskende – få ledige pladser fremme foran i midten, så vi klikkede straks på de bedste, der var tilbage (de 2 hvide prikker).

Men i virkeligheden kom vi til at sidde på den 3. række fra scenen. Måske var den i anledning af pladsbehov for 78 musikere blevet udvidet. Herfra havde vi et godt vue over scenen og vi bemærkede at Dronningelogen (tv i billedet) stod tom. Men vi vidste at det var af gode grunde. Hun skulle jo holde nytårstalen henne på Amalienborg.

Musikerne virkede veloplagte efterhånden som de kom på scenen og fandt deres pladser og begyndte at varme op på deres respektive instrumenter. Vi fik et nummer inden Dronningens tale.

Den begyndte ved at en stor TV skærm sænkedes ned over scenen og publikum og musikere blev for 15-20 minutter koblet sammen med resten af befolkningen der sad i hjemmene og fulgte den samme udsendelse henne fra Amalienborg. Skærmen hejstes op umiddelbart efter talen, og der var så ikke dækning af vagtparaden på slotspladsen. Men det var jo heller ikke den vi var kommet for at se.

Konferencieren introducerede de forskellige programpunkter…

…og den tyske dirigent.

Efter pausen blev publikum på balkonerne helt kåde, sandsynligvis havde teateret lagt serpentinerruller frem i forvejen. Nu var det vores første nytårskoncert, og det kan være at det er sædvane at gøre aftenen lidt festlig på den måde.

Signe Bundgaard, som vi nu kendte fra Operaen, kom ind og gave et parti – en fin variation i aftenens program.

Hen imod slutningen af programmet var der stående fællessang med nytårsudgaven af – Vær velkommen, Herrens år – for at ønske det nye år velkommen. Helt fint, og overraskende at læse i programmet inden vi gik ind.

Vi gik lige hen til hotellet, og kunne konstatere at vi i dagens løb havde gået 8 km, og sandwichene fra Fougaz vi købte tidligere på dagen gjorde nytte.

Sidste års nytårsaften var der en morsom film i TV, men dette år var det som al fantasi havde forladt TV-byen som havde valgt den tyndeste Dirch Passer film der vel nok er lavet. Men der blev flittigt fyret af mange københavnere der åbenbart ikke sad foran skærmen. Familien Danmark havde i dagene forinden og her nytårsaften ikke sparet på krudtet. Til det kan man åbenbart godt få pengene op af lommen, hvor de ellers ligger dybt og tungt til meget andet 🙂

Året 2011 var omme!

Posted in Julen 2011 | Leave a comment

1. januar 2012

Det mærkelige ved 1. januar i København er at alle dens kunstmuseer, gallerier og lignende institutioner er lukkede den dag, så alle de mange fastboende og især alle turisterne ikke har mange chancer for at bruge penge disse steder og må ty til de gratis glæder.

Vi tilhører turistkategorien, og besluttede at spadsere en tur op langs kajen og ad Langeline for at hilse på den lille havfrue. Det gør vi normalt, når vi er i byen. Vi kom forbi Toldboden hvor A. P. Møller har sit arkitektonisk lidet inspirerende hovedkvarter, der passer ind i bydelen som en hund i et spil kegler.

Lige nord for Toldboden findes det 19 m høje monument fra 1886 over den nationale søhelt admiral Iver Huitfeldt (ja, ja, han var norsk, men dengang var det lige så godt som dansk for danske historieskrivere), som omkom da hans skib Dannebroge under en heltmodig afværgemanøvre mod den svenske flåde under slaget i Køge Bugt i 1710 blev skudt i brand og sprang i luften. Kanoner og kanonkugler benyttet i fundamentet er hentet op fra vraget af Dannebroge og nogle mener at det er Danmarks flotteste monument.

Der var fint vue over til Marinestation København med den store mastekran fra 1749, Hovedvagten med kronetårnet og Rigets Flag foran, samt batteriet Sixtus med salutkanonerne, som vi hører om morgenen kl. 08:00 (fordi vi sover med åbent vindue på hotellet) eller når Rigets Flag hejses senere ved solopgang.

Lidt længere oppe ad Langeline sad den lille havfrue og som ventet var hun ikke alene.

For os var det, som om hun sad lidt vemodigt og kiggede ned på pinden fra en nytårsraket. Hvad mon hun tænkte, hvis hun havde haft tanker?

Måske kunne vi tage havnerundfarten fra Langelinie? Et check viste at også denne turistattraktion var lukket 1. januar.

Vi gik lidt videre, hen om Langelinie Marina og op ad trapperne tilbage til Langelinie for enden af bassinet. Her lå resterne af nytårsaften, resterne af det gamle år, spredt på nogle trappetrin…

…men der var også frisk grønt græs som et symbol på håbet for det nye år.

Som så ofte før, gik vi tilbage gennem Kastellet…

…som i sit nordøstre hjørne (Prinsessens Bastion) har fået et monument for Danmarks internationale indsats siden 1948. I en del af monumentet mindes indsatsområder, i et andet de udsendte medarbejdere, som mistede livet i tjenesten. Vi var også henne omkring det sidste gang vi besøgte København. Dengang, som nu, kom vi til at snakke om relevansen af sådan et monument. Vi spekulerede på, om der mon et eller andet sted også var et monument for fotografer dræbt under deres dækning af begivenheder rundt om i verden for at vise hvad der sker, ikke hvad vi bliver fortalt, der sker…

Når man forlader Kastellet ad den søndre port og drejer til venstre har man den Engelske Kirke foran sig. Den var interessant for os…

…fordi vi havde et af Arnes linoleums- eller træsnit fra ca. 1941, der kunne have denne kirke som motiv. En vis lighed er der da, og næste gang vi kommer forbi, kan vi jo sammenligne træstammerne… Men mon ikke træsnittet er af denne kirke?

Fotografiet af kirken var taget i Churchillparken hvor også Frihedsmuseet ligger. Vi bemærkede at der var lys derinde…

…og minsandten om der ikke var ÅBENT!!!

Vi havde ikke besøgt det museum siden vores helt unge dage, skoledage var det vist nok endnu, så vi gik ind, ønskede godt nytår og erfarede at Frihedsmuseet var administrativt en del af Nationalmuseet, som også havde åbent. Så ved vi det til næste gang vi er i byen en 1. januar.

Vi forevigede os selv foran “Frihedens Lys”, en glasmosaik udført af Carl-Henning Pedersen, som vi havde vores egne meninger om – dels i lyset af de afskedsbreve fra dødsdømte frihedskæmpere, der var udstillet i montrer foran det og og dels mht. museets hovedformål generelt.

Afdelingen for jernbanesabotage fik os til at tænke på et brev Inges onkel, Christian skrev i krigsårene…

“…vi studerede så Vaaben og Sprængstof i Vinter og skulde så tage rigtig fat…”

Instruktionen til jernbanesabotagen han nævner i brevet kan evt. have set ud som den vist på fotografiet ovenfor, som vi så på Frihedsmuseet.

Christian skrev længere nede i brevet “…de havde jo nær fået et chock da de blev kloge på at det var saadan en  Terrorist de havde fået. [Tjeneste]Pigerne skældte ud på mig fordi at jeg sådan ødelagede Banen så de ikke kunde rejse og så kunde de jo bedre forstå at jeg cyklede herned…”

“…for jeg turde jo nok ikke rejse med Tog når jeg selv sprængte dem i Luften”.

Det havde alt i alt været et meget interessant besøg på dette lille museum, hvor temaet er det samme år efter år, og hvor der derfor i sagens natur ikke er de store forandringer, om der så er gået flere årtier siden det sidste besøg. Det var dejligt at opleve en “visuel institution” have åbent, når man havde tid til at besøge den.

Med det nationale sindelag peppet op fra besøget på Frihedsmuseet var det helt rigtigt at fortsætte tilbageturen via Amalienborg, hvor garderne i dagens anledning var i gallapåklædning.

Meget ved garden er traditionsbundet, men moderne tider har holdt sit indtog i form af kommunikationsteknologi 🙂

Fanen var fremme ved kollonaden ved Christian VII’s palæ (trommen burde også være fremme, men den har vi ikke billede af) og det er den og trommen, når der er såkaldt “Kongevagt” på Amalienborg, hvilket er tilfældet når Hendes Majestæt Dronningen bor på slottet. Hvis det “kun” er prinsgemalen eller deres sønner i kapacitet af hhv. Regent (Kronprins Federik) eller Rigsforstander (Prins Joachim) der bor på slottet, er det kun trommen, der er fremme og så kaldes det “Løjtnantsvagt”. Hvis det kun er sønnerne, som bor på slottet uden at være regent eller rigsforstander, er hverken tromme eller fane fremme, og så kaldes det “Palævagt”.

Hos Dronningen var der dobbelt vagtmandskab – som altid, når et af Amalienborgs palæer er beboet. Det er jo egentlig rørende at lille Danmark endnu er så fredeligt et land, at det er muligt at lægge sin spadseretur hen om monarkens gårdsplads, hilse på hendes og vores allesammens gardere og fortsætte videre…

Vores tur blev på 3.9 km, gråvejr hele tiden, men alligevel rig på gensyn med Danmarkshistorien, både indenfor og udenfor.

Posted in Julen 2011 | Leave a comment