Juleaftensdags morgen var meget smuk, skyfri og klar himmel.
Et tykt lag rimfrost havde lagt sig overalt…
…og det smeltede vand på søen var nu igen frosset sammen med det oprindelige lag is.
Rimfrosten gav meget fine og stemningsfulde situationer, her aluminiumsbådene som lå og ventede på at lystfiskersæsonen starter engang i foråret.
En så smuk morgen inviterede til gåtur efter morgenmaden og 4 damer og 1 herre (fotografen i dette tilfælde) fik støvlerne på…
…og begav sig afsted med raske skridt vestpå ad skovvejen.
Vejen fører tæt ned til Strömmersøen og den nye is tiltrak sig opmærksomhed.
Den skulle afprøves med hoppemetoden og den knagede godt, men holdt og der var ingen støvler eller sko der blev våde.
Lidt længere henne ad vejen gik en vej ind i skoven og op ad bakken. Der debatteredes om den kunne være interessant at følge.
Det blev besluttet at det var den og selskabet med fotografen bagerst begav sig ind og op i skoven.
Skovvejen bød flere steder på vanskelige forhold og omveje måtte findes og lange hop hoppes for at komme over smeltevandet der flød tværs over vejen.
Men længere oppe belønnedes opstigningen med en meget smuk udsigt mod nord over de træklædte lave bakker.
Oppe på bakkens top glemte fotografen at få sig selv med på gruppebilledet men med de 4 smilende og sportslige damer synes han ikke at mangle.
Nedstigningen begyndte ad samme vej og her er alle fødder endnu helt tørre.
Men efter dette hop var det ikke længere tilfældet…
…og ved skovvejens fod drejede en af det lille vandreselskabs deltagere til højre og gik tilbage til hytterne, og de resterende drejede til venstre og fulgte den større (alt er jo relativt) større skovvej videre mod vest. Smukke udsigter ventede forude…
…bl.a. Strömmersøen mod sydvest set oppe fra begyndelsen af vejen der drejede fra mod nordøst…
…og førte ned til den lille drejebro over Strömmer…
…hvorfra der igen var et pragtfuldt vue mod sydvest som viste hvor smal søen var her og gav den logiske grund til at broen var bygget netop her. Broen havde et stort håndsving hængende på et stativ på den sydlige bred, og en gang i gamle dage, hvor en lille damper sejlede forsyninger op fra Töcksfors og fældet træ tilbage fra skovbedrifterne, må der have været et vist leben her og håndsvinget ofte betjent.
Ved broen vendte den lille gruppe om og gik tilbage op til skovvejen der førte tilbage til hytterne. Ved at kigge lidt bagud kunne de betagende udsigter med skov og sø og mark lige betragtes endnu en gang.
…og lige en gang til.
Langs vejen tilbage til hytterne var der spredt bebyggelse. Husene var bygget af træ og malede gule eller røde…
…medens lader og staldbygninger kunne stå tjæret men så til gengæld have en noget usædvanlig og dramatisk dekoration hængende som dette trekløver af en død hængt ræv og 2 døde skovmårer.
Nina og Freja havde lagt et lille depot af juledekorationsmateriale (mos, planter, kviste, etc.) for foden af den smalle, lumske og stedvis meget våde skovvej, og det blev samlet op på vejen hjem til hytterne.
Ved hjemkomsten fra turen lå Strömmersøen billedskøn foran hytterne som en ekstra belønning for den fysiske indsats.
Inge havde under hele turen sit Garminur aktiveret og det giver mulighed for at vise gåturens forløb. Den blev på 5.02 km, varede knap halvanden time og førte op i 180 m højde ad den våde og smalle skovvej, som her ses som den røde linie der peger mod sydøst. Broen over Strömmer er hvor den anden røde afstikker går nordpå til det snævre løb hvor drejebroen var.
Inden døre var Stine stadig beskæftiget med sin dobbelt-aktivitet: lytning til lydbog og kreativ udfoldelse med et tegneprogram.
Der var et kort i hytten og turen diskuteredes med Christian, som selv havde været ude at gå i omegnen…
…medens Marie havde gang i chokoladeproduktionen. Selv om man holder jul langt ude i skoven i Vestre Värmland skulle der ikke mangle noget.
Som nævnt før var det imponerende hvad der fremtrylledes i køkkenet i Christian, Nina og Stines hytte. Her drejer det i baggrunden sig om selve julemaden, anden og flæskestegen og “alt det løse” der traditionsmæssigt hører til når det er jul i Morup Mølle.
Bordet dækkedes som led i forberedelserne til aftensmåltidet og helt naturligt faldt champagnepausen ind i disse mange gøremål…
…og virkede på fremragende måde som en appetizer til aftensmaden – selve juleaftens middag! Der var kogte og glacerede kartofler, rødkål, brun sauce, flæskesteg og andesteg og risalamande til dessert (Freja fik mandelen) – intet manglede på trods af at vi var så langt hjemmefra og langt ude i skoven ved den frosne Strömmersø, og retterne var meget velsmagende!
På dette gode fundament var vi alle parate til at danse omkring juletræet. Det havde vi flyttet ud på verandaen som dekoration og da tiden kom flyttedes det ud fra væggen og der var så rigeligt med plads til at vi med hinanden i hånden kunne danse rundt og synge julesange.
Til hjælp for hukommelsen var der ark med udvalgte julesange og så var der bare at gå igang. Hvad vores tysk-svenske naboer tænkte da de var ude på deres egen veranda for at ryge ved vi naturligvis ikke, men de har ikke været i tvivl om at det gik lystigt for sig hos os.
Dansen omkring juletræet er jo traditionelt optakt til gavegivning og udpakning.
Chokoladerne og marcipankonfekten kom frem i følgeskab af cognac’en og dette vue i fugleperspektiv viser at julestemningen var som den skulle være – det var meget hyggeligt at være med til.
Og stemningen var til et gruppebillede…
…inden kaffen serveredes for at runde det righoldige og velsmagende juleaftenstraktement af.
Det havde været en dejlig juleaften i rart selskab.