Som hver gang det er afskedsdagen man vågner op til på et dejligt sted kommer forundringen over, hvor de skønne dage blev af, over hvor hurtigt de gik – og den afløses af tanker om den forestående rejse. Mellem disse to tankerækker var der tid til at gå en lille runde for at sige farvel til stedet…
…som præsenterede sig i fint morgenvejr og overraskede ved at al isen på søen var smeltet.
Søen mindede lige om at den egentlig var et paradis for lystfiskere og at den om ikke så mange måneder endda vil være fuld af liv fra tidlig morgen til sen aften i form af håbefulde fiskere i deres både og dem i waders som fisker fra søbredden.
Til den tid vil der nok også være gang i saunaen, når dristige mænd og kvinder varmer modet op til senere at hoppe i søen for at blive kølet af. Vi prøvede den ikke…
Bakkerne skyggede endnu for solen, så hytterne lå i dette neutrale lys…
…som Christian også havde været ude at opleve på en tidlig morgenrunde…
…inden han drejede ind til hytten, hvor morgenmaden, inklusive Bircher-müesli og nybagte boller, ventede.
Vi havde ikke tid til et længere morgenmåltid for vi var nødt til at indbygge en god margin i tilfælde af at der skulle være væltede træer og andre vanskeligheder undervejs skabt af nattens stormvejr. Vi havde 112 km at køre med en forventet varighed på 2 timer.
Den første halvdel af turen var meget naturskøn og vi kom frem på den forventede tid, uden uheld af nogen art, fik afleveret den lejede bil og installerede os i loungen og blev der til det var tid til at gå til gaten.
Uden dramatik af nogen art kom vi til København til tiden, tog en taxi ind til Hotel Admiral hvor vi til vores store overraskelse ikke kunne få et værelse som ønsket på 4. sal med udsigt over havnen – som vi altid har. Vi erfarede at der ikke var en kommentar om at det var der vi gerne ville have værelse og at reservationen nu kun gjaldt til kl. 16:00 i modsætning til 18:00 som det altid har været og som det er i resten af det Europa vi kender. En ung receptionist næbbede os af og referede til sit ene års erfaring i hotelbranchen imod vores mere end 80 år sammenlagt og heraf 40 i København. Vi blev så installeret på 5. sal. Og hvorfor var vi ikke tilfredse med det? Jo, på etagerne over 4. er der ikke den samme balkon/vindueskonfiguration der giver mulighed for at kigge ud og til siderne, og på etagerne under 4. høres for nemt snak og skramlen nede på kajen. Derfor 4. og altid 4. etage 🙂
Vi havde reserveret bord hos Pastis til kl. 20:00, men prøvede lykken lidt tidligere. Det gav pote idet der ikke var helt fuldt den aften, så ved 19:30 tiden var vi installeret med menuen foran os.
Vi valgte følgende:
…som vi ledsagede helt ned i vores maver med en flaske Pouilly Fumé. Vildmarksopholdet var forbi og Københavneropholdet begyndt.