21. april 2015

3710

Ekstrabladet markerede sin mening om prinsgemalens fravær ved dronningens fødselsdag, når han et par dage efter kunne tage på turisttur i Venedig. Henrik har måske været sur over et eller andet i den danske adfærd…

6169

Kvarter over ni var jeg ude af klappen for at tage til Holstebro og Struer.

3714

Renoveringen af Oddesundbroen er i fuld gang, så der bliver automatisk en lejlighed til at nyde udsigten over sundet – med motoren slukket.

3715

Men pauserne ved broen får alligevel hurtigt en ende og ca. en halv time senere stod jeg i Holstebro og købte et TV. Det skulle være et smart-TV med wifi-snitflade til brugeren, så vi undgår alt det med kabler

3719

Ca. 11:15 stod jeg på “bro-vingen” med vasketøj, nyt TV, en kasse med forskelligt som vi havde oplagret i Hurup og rengøringsgrej. Der er herfra udsigt gennem lejligheden nordpå til Bremdal på den anden side af Struer Bugt.

3726

Dagens mission var at vaske gulvet. Jeg bemærkede i går meget tydelige fodspor på parketgulvet og det virkede, som om der var et fedtet lag på det- og det var ikke noget, der havde med at gøre, at det var et halvmat gulv.

3728

Set i sydlig retning var sporene også meget tydelige, ligesom fornemmelsen af at gulvet var snavset og trængte til en vask. Byggekoordinatoren havde i går sagt, at det var, på hans foranledning, blevet vasket i brun sæbe – hvilket er et no-no for sådan et parketgulv. Jeg havde en flaske gulvrens fra parketgulvfirmaet, og min intention var at fjerne dette sæbelag.

3730

Minsandten om ikke de franske flyttefolk ankom 13:30 – selv om de var planlagt til i morgen kl. 07:00. De var kørt i et stræk fra Paris via Strasbourg, hvor de skulle aflevere et læs. Jeg forklarede dem, at lejligheden ikke var parat til indflytning af gods før i morgen til den aftalte tid. Mere præcist forklarede jeg, at der var rengøring igang, at en møbelleverance ville starte denne eftermiddag, samt at internetforbindelsen skulle monteres. Det studsede de lidt over, men accepterede – og så blev de franske turister i Struer 

3734

De første nye danske møbler ankom og her har vi Martin i færd med at samle et bord. Mine arbejdsredskaber ses i forgrunden 🙂

3735

… og  her er Michael ved at pakke sengen ud.

3744

Internetinstallatøren kom også som aftalt. Han mente, at wifiboxen skulle installeres i depotrummet og at den sagtens kunne dække lejligheden. Og så kom overraskelsen – eller nærmere erkendelsen af, at jeg ikke kender til opkobling af sådanne systemer. At TV’et har wifi, er ikke ensbetydende med at der ikke skal kabler til. Vi benyttede et af IT-stikkene i stuen til at forbinde dekoderboksen, som med kabel skulle forbindes til TV’et! Så meget for min forestilling om trådløs fremtid 🙂 Men der kom billede på, og det var hovedsagen.

3746

Eftermiddagen benyttede jeg til at vaske gulvet i vand med fabrikantens gulvvaskemiddel – på en hårdt opvredet mikrofibersvaber. Det var uden synderligt resultat, så jeg kontaktede Michael vedr. problemet. Han kontaktede efterfølgende fabrikanten, som gav det råd at give gulvet en kur med firmaets grundrens-produkt.

6293

Michael havde en flaske grundrens i Hurup, så jeg valgte at køre nordpå og spise aftensmad med Inge, som havde fået et mere livligt bordkort end sædvanligt..

6298

… også udsædvanligt var, at vi tog dessert, men køkkenet syntes, at vi lige skulle smage lidt på resultatet af det chokoladekursus, som kokken Asra og ?? havde været på for nyligt. Resultatet var meget lækkert!

6299

Jeg havde hentet grundrensen og efter chokoladerne kørte jeg tilbage til lejligheden for at give gulvet den ultimative kur 🙂

3752

Jeg blev ved alt for længe – nok mere af stædighed end af klogskab – og klokken var nær midnat inden jeg var tilbage på hotellet. Der var stort set ingen ændring at se på gulvet – det fedtede indtryk var stadig tydeligt på gulvet.

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

22. april 2015

6306

06:27 forlod jeg hotellet. Det var tidligt, men det franske flyttefirma havde tidligere meddelt at dets hold ville være klar til indflytning af kasser og møbler kl. 07:00, så vi måtte derfor være på pladsen til denne tid.

3753

Snart efter holdt jeg ved broen og syntes, at jeg lige havde været der 🙂

3756

I Struer holdt flyttebilen, men franskmændene – jeg tror, at de var tunesiere – lå stadig i deres lastbil og sov – så jeg måtte vække dem med nogle kraftige bank på døren. Derimod stod 2 medhjælpere fra et dansk firma klar til at hjælpe, så der ville være mandskab nok.

3759

…men inden 07:30 var der gang i den.

3764

08:45 holdt jeg kaffepause og snuppede min “klapmad” som jeg havde med fra hotel Thinggaard. Spørgsmålene kom hyppigere nu, hvor møbler og flyttekasser blev bragt op på etagen.

3768

“Zweimal umgezogen, gleich abgebrennt!” er et udtryk vi lærte allerede i de unge år i Tyskland og det holder stadigvæk – ved næste berøring faldt hele møblet adskilt på lastbilens gulv 🙂

3777

Allerede fra morgenen havde jeg rige muligheder for at prise mig lykkelig over at have folk til det tunge arbejde…

3782Inden 10 var gardinmanden fra Lemvig i fuld gang med at montere. Al den virak omkring ham lod ikke til at forstyrre ham det mindste.

3790

10:15 var gardinmanden færdig og flytteriet og udpakningen var på sit højeste. Flyttefolkene havde spurgt (og sandsynligvis håbet) om vi selv ville pakke ud i vores eget tempo, men det ville vi ikke – for så havde vi stået med al emballagen, og så havde alt trukket ud. Nej, det er  meget bedre at lave alt dette ubehagelige i et hug!

3791

Netop som gardinmanden havde sagt farvel, dukkede oldefar op 🙂

3804

12:15 var flyttefolkene færdige og papirerne blev udfyldt.

3807

I aftes havde køkkenet på Thinggaard lavet mig en madkasse – den var det nu tid til at finde frem. Og det var ikke dårligt med laksesandwich og ostemadder.

3818

…og så sad jeg i det nye køkken omgivet af alt vores udpakkede flyttegods. Der var dejlig fredeligt efter formiddagens virak.

3819

13:30 vendte jeg næsen nordpå – og holdt snart efter igen ved broen 🙂

6348

Aftensmaden havde køkkenet fuld kontrol over som sædvanligt, og borddækningen sympatisk og individuel – også som sædvanligt.

3820

Chefkokken Thomas mente at vi skulle have dampede søtunger på en seng af salat og rejer. Den var vi med på, og da tjeneren kom med den italienske hvide, som er husets, var vi også med på den 🙂

3828

…og som sædvanligt skulle der siges tak for den dejlige mad.

6352

…men helt udsædvanligt var jeg i kassen allerede 20:00 og er her knipset af Inge 20:13.

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

23. april 2015

3835

08:20 var vi (igen) på broen – på vej til Struer for at bearbejde alt det udpakkede flyttegods.

3848

…og det holdt os travlt beskæftiget indtil lidt over middag, hvor vi tog en pause.

3849

Medens Inge fortsatte rangering af det udpakkede flyttegods kørte jeg til Holstebro for at købe forskelligt til husholdningen…

3850

…og stod snart overfor en vægfuld af ukendte produkter, der skulle tages stilling til. Vi brugte i Frankrig pulver i opvaskemaskinen, her er det “tabs” over hele linien – bare for at tage et eksempel. Som at flytte til et fremmed land – men det er det vel i grunden også 

3853

… samme situation ved brøddisken, som vi ser 1/3 af her. Jeg måtte – selv om jeg har boet der i flere år – spørge om, hvad Skagensbrød er.

6353

Vi var tilbage på hotellet inden spisetid og fandt denne lille buket på skrivebordet. Kærlig kundepleje må man sige – men det har Inge ofte oplevet.

3857

Køkkenet havde lavet dampet lyssej på en seng af kål og rodfrugter – og så var der kartofler og “champagneskum” dertil.

3863

Det smagte naturligvis dejligt, og naturligvis skulle det markeres i køkkenet, hvor der i øvrigt var fuld koncentration på madlavningen.

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

24. april 2015

3865-2

Klokken 07:00 var der dette morgentræf i receptionen, og som så ofte før er dette et krydsfelt hvor aktuelle temaer og dagens planer diskuteres.

3870Vi fortsatte det store arbejde med at få orden på alt vores flyttegods og det gik formiddagen hurtigt med. Vi havde købt ind til den første lunch i vores nye hjem og her genkendes leverpostej, fuldkornsbrød, agurkeskiver, myseost – altsammen på vores altanbord.

3872

…og vi blev ved, indtil det var tid til at køre op til Hurup for at få noget aftensmad. Kokken Thomas mente, at vi skulle have stegte sild med marineret dild og persillekartofler.

3878

Det var så sidste aften i den lange og periodevise række af ophold Inge har bag sig på hotellet – og nu, hvor vi ikke skal tilbage til et udland, men bliver i nærheden i Vandkantsdanmark, så ophører behovet for disse lange ophold i Hurup…
…lidt vemodigt må det være for både Inge og personalet.

Posted in Hurup marts-april 2015 | Leave a comment

12. februar 2015

0281

Vores plan var at flyve op til Danmark den 17. februar, men vi fandt det nødvendigt at tage afsted før for at få styr på lejlighedens indretning inden næste møde med projekt-koordinatoren den 18. februar. Der var omkostninger, der skulle reduceres og indretninger, der skulle laves om. I går checkede vi, om det var muligt at få Inges “suite  213” på hotellet fra og med idag – det kunne vi. Så blev flyafgangen ændret, taxi bestilt, og nu står vi så foran terminal 2F i lufthavnen.

0283Det blev til en tidligere afgang end normalt på denne destination, så morgenmaden var ikke KLMsk, men Air Fransk.

0287

Men lunch blev KLMsk som normalt serveret på strækningen Amsterdam – Billund.

0292

Vi har ret godt med bagage, men Relault Captur er en gammel kending, så det var ingen sag at få lastet korrekt.

9899

Billedmæssigt springer vi til aftensmaden – en kold fisketallerken med indslag af lufttørret Galloway-mørbrad. Vi var også blevet godt sultne efter at have været i køkkenbutik i adskillige timer om eftermiddagen.

9902

Fisketallerkenen var komponeret, lavet og iscenesat af kokkeeleven Stephanie, som gerne vil have feed-back fra det spisende publikum. Og det giver vi gerne efter hvert aftensmåltid, og får så også vendt meget andet 🙂
Det blev dagens sidste billede…

 

 

Posted in Hurup februar 2015 | Leave a comment

13. februar 2015

0299

Efter morgenmaden fik jeg fat i pedellen, Karsten, som er lidt af en alt-mulig-mand, og introducerede ham til et problem med sprinklerstrålerne. De rammer forruden for lavt, men selv med fælles hjælp, en klips og et par fingre lykkedes det os ikke at rette dem op…

9907

… så der var ikke forbedring på det punkt for Inge, da hun skulle ud til Mary.

4472

…som stod derude og afsøgte horisonten. Frits var også med i dag.

4475

På den traditionelle runde bemærkede hun at en eller anden – siden vores sidste besøg – havde overset en bom. Måske har Olsenbanden haft et come back!

4517

Senere var Inge på arkivet i kælderen under Hurup Bibliotek og undervejs gennem en gammel avis kom hun forbi nekrologen over sin onkel, Christian, som døde alt for ung.
En lille episode i forb. med begravelsen: da kisten var sænket ned i graven smed Christians tvillingesøster, Anna, hans frihedskæmper-armbind ned i graven, og sagde til brødrene, at det havde de vel ikke noget imod. Selvfølgelig havde de det, men ingen af dem ville springe ned i graven for at fiske det op, så sådan blev det 🙂

4532

Noget af det, der gør det sjovt at lede efter informationer i gamle aviser er, at der er historien som den udfoldede sig på det pågældende tidspunkt – uden at de skrivende og læsende på den tid vidste noget om, hvordan det ville gå i morgen. Noget andet er annoncerne 😉

4535…og så var der TV-apparater anno 1958 🙂

4545

… og så var der lige den sæbe, man absolut skulle bruge for at være yndig som en filmstjerne.

4566

… og så var der “Hjemme hos Helle”. Den lille 1-billedes tegneserie husker jeg ganske tydeligt. Så uskyldig den var…

9859

Da jeg kom hen på arkivet, var Inge stadigvæk igang med at checke de gamle aviser.

9863

Arkivet i Hurup rummer andet og meget ud over gamle aviser. Vi er på vej derfra…

9881… hen på Åbakken.

4605Uden at vide det, da vi købte disse moderne chokolader i Berchtesgaden i sommers, kom de fuldt til sin ret på denne eftermiddag. Dejligt med et chokoladefyldt sommerminde.

9908

Der var blomster på aftensbordet i dag 😉

9912

Og minsandten om de ikke havde tænkt på os! Den stod på stegte sild med dampede kartofler m. hakket persille, og ellers var sildene lagt på en seng af stuvet spinat og toppet op med marineret dild og asparges. En ret ingen af os havde fået i umindelige tider. Jeg skal måske helt tilbage til før 1966!

9915

Det var Thomas’ idé, og den skulle naturligvis diskuteres bag efter. Og hvad havde han ellers af overraskelse – jo, et lille glas fuldt af nyplukkede vintergækker! Så bliver det ikke meget bedre…

 

 

 

Posted in Hurup februar 2015 | Leave a comment

14. februar 2015

4609

Vesterhavet viste sig fra sin blide side, da Inge på sin formiddagstur kom op over klitterne og kiggede ud.

4610

Det samme gjorde Flade Sø….

9942

I eftermiddags skulle der diskuteres hvem personerne i et lille selskab var – de var på turisttur til hvad der meget ligner Dybbøl mølle.

9944

Og så var der billeder på iPad’en…

9948

… der også skulle kigges efter – i et tilbageblik, måske på 60 år eller mere.

9960

…og der skal der nogle gange graves dybt for at finde ud af hvem, hvad og hvor, det nu var, det var.

9975Da vi på vores gåtur fra Åbakken nærmede os hotellet, bemærkede vi en karet i modsat retning, som også skulle ind ad Jernbanegade. Vi gættede på at det var brudeparret – hvilket det var – der ankom til festen. Det var bidende koldt, men scenen her kastede i nogle minutter glans over gaden og trodsede den bidende kulde.

9979

Aftensmaden var en særdeles lækker salat med varme kammuslinger.

9983

Det var Nikolajs kreation, som naturligvis skulle diskuteres og roses bagefter.

9991

0003

0001… og vi fulgte senere begivenhederne i forb. med skuddramaerne København.

Posted in Hurup februar 2015 | Leave a comment

15. februar 2015

4614

For Inge var der ikke mere drama på Vesterhavet end i går formiddags, tværtimod.

4615

Men så havde Agger til gengæld en stiv østenvind at byde på.

0013

Det halve af byen er plaget af omgangssyge, og nu inklusive mig selv. Jeg følger for første gang kuren med cola og kartoffelchips. Her er min udskænkningsstation på badeværelset – serviceklar hele natten.

0025

Lidt plaster på såret var der da, for sammen med købet af en A38 (som jo indeholder bifidus) kunne jeg notere mig en gevinst i Jokeren. Alt med måde: 170 kr 

0019

Aftenens TV fulgte vi og scenerne var af den slags, vi ellers kun ser på film. Nu udspilledes de i det danske gadebillede.

0016

Rapporter om tilkendegivelser fra borgere var der mange af.

0022a

Og nu, hvor dramaets årsag lader til at være udspillet, begyder analysen om hvem, hvad og hvor – og hvorfor så man det ikke komme, etc.

Posted in Hurup februar 2015 | Leave a comment

16. februar 2015

0023

A38’eren havde overnattet i køleskabet og den kom med på morgenbordet. Restauranten har en fremragende sødmælksyoghurt, men den er der ikke bifidus i, og det er jeg fikseret på lige for øjeblikket.

4621

Inge var ude på sin runde omkring Agger. Hvis billedet var meget større kunne en adskillige små vadefugle ses nær bredden.

4621a

…nemlig sådan her.

4623

Mary holder stadig udkig. Måske også efter fugle…

0026

Over middag havde vi møde i køkkenbutikken for at få det sidste på plads efter fredagens omgang på den tidligere konfiguration. Resultatet er blevet et livligere køkkenmiljø end det tidligere cigarkasse-look. Det var blevet for pænt.
…og nu tåler vi heller ikke mere køkkensnak – ikke ret meget mere, i hvert fald.

4630

Det hugger godt ind på dagen at være i køkkenbutik, men vi nåede hen omkring Hjalmar inden det blev hans spisetid 17:30 – og så passede det med 18:00 TV-avisen. Temaet var fortsat “Terror i København”, som dækningsmæssigt var nået til Paris.

4635

Prinsgemalen viste sig mellem de to scener ovenfor, men billedet blev så rystet, at det ville være synd for Henrik at inkludere det. Jeg tror, at dette er foran den danske ambassade.

0029

Mindehøjtideligheder står højt på dagens tema. Her er det i en sportshal hvor der skal spilles en basket ball kamp i aften. Vagten foran synagogen var medlem af netop denne sportsklub, så der skulle holdes en lille mindehøjtidelighed før kampen.

0031

Og inden aftensmaden nåede vi lige at se, at Amalienborg flager på halv stang.

0034

Thomas havde med venlig tanke på min mave foreslået hummersuppe. Et godt og nærende valg, må man sige. Og så var der i den gemt små jomfruhummerhaler.

0036

Den skulle roses – og det blev den ude i køkkenet, og så gik snakken gemytligt og eftertænksomt…

0040

Efter aftensmaden fulgte vi dramaet videre og bemærkede at der nu i skærmens nederste højre hjørne var indsat teksten “Terror i Danmark” og herunder et lille ikon forestillende (tror jeg nok) en dansk politibetjent med et automatvåben i skudpositions. Minder om en figur i et computerspil.

4641

Aftenens event var forsamlingen på Østerbro af borgere, der ville tilkendegive deres medfølelse over for de døde og tilskadekomne og deres familier. Her indfinder kronprinsen og statsministeren sig. Der er måske flest sikkerhedsfolk, når det kommer til stykket.

0041

Det var interessant at følge hvordan deltagerne i mindehøjtideligheden på Østerbro ganske langsomt voksede fra nogle hundrede til omkring 30.000.

0043

…og det var så, hvad arrangørerne havde sat sammen til mindeaftenen.

0053

Interessant vinkel at se scenen fra. Jeg forestiller mig, at der er benyttet masser af gaffer-tape til at sikre at ingen falder i de mange kabler.

4652

Inge fulgte begivenhederne på Twitter, og her var denne tegning. Der er det ved sådanne tegninger, at når de er vel gjort, så kan de ramme en lang og indviklet historie lige på sømmet. Bemærk det stormfulde hav og de uvejrsskyerne.

4656

På dette fotografi, hvor temaet er blomster til politiet, bemærkede Inge aftrykket af et kys øverst i T’et i POLITI. Det blev en trend at kysse politibiler.

 

Posted in Hurup februar 2015 | Leave a comment

17. februar 2015

4661

Et stykke syd ud ad tangen er ofte del af Inges gåtur i Agger. Røgen fra den store skorsten i Thyborøn fortæller at det ikke just er vindstille.

4665

Og, se, da hun gik tilbage mod Agger var scenen ændret markant til det mere venlige.

0069

Hjalmar havde fået bonus ved at gå turen op til postkassen. Der var et kort i.

postkort 550

Motivet var nummerede gymnastikpiger fra Boddum og udfordringen er at sætte navne på dem.

0072

…og det er ikke så nemt at få navne på alle. Det blev diskuteret indgående.

0083

Aftensmaden blev tunbøf med jordskokker på en bund af dampet kål, persillekartofler og salat dertil. Så går man ikke sulten i seng.

0086

Og vejen til sengen går via køkkenet for at runde måltidet af og som altid er der andre emner der kommer med i købet.

Posted in Hurup februar 2015 | Leave a comment