A38’eren havde overnattet i køleskabet og den kom med på morgenbordet. Restauranten har en fremragende sødmælksyoghurt, men den er der ikke bifidus i, og det er jeg fikseret på lige for øjeblikket.
Inge var ude på sin runde omkring Agger. Hvis billedet var meget større kunne en adskillige små vadefugle ses nær bredden.
…nemlig sådan her.
Mary holder stadig udkig. Måske også efter fugle…
Over middag havde vi møde i køkkenbutikken for at få det sidste på plads efter fredagens omgang på den tidligere konfiguration. Resultatet er blevet et livligere køkkenmiljø end det tidligere cigarkasse-look. Det var blevet for pænt.
…og nu tåler vi heller ikke mere køkkensnak – ikke ret meget mere, i hvert fald.
Det hugger godt ind på dagen at være i køkkenbutik, men vi nåede hen omkring Hjalmar inden det blev hans spisetid 17:30 – og så passede det med 18:00 TV-avisen. Temaet var fortsat “Terror i København”, som dækningsmæssigt var nået til Paris.
Prinsgemalen viste sig mellem de to scener ovenfor, men billedet blev så rystet, at det ville være synd for Henrik at inkludere det. Jeg tror, at dette er foran den danske ambassade.
Mindehøjtideligheder står højt på dagens tema. Her er det i en sportshal hvor der skal spilles en basket ball kamp i aften. Vagten foran synagogen var medlem af netop denne sportsklub, så der skulle holdes en lille mindehøjtidelighed før kampen.
Og inden aftensmaden nåede vi lige at se, at Amalienborg flager på halv stang.
Thomas havde med venlig tanke på min mave foreslået hummersuppe. Et godt og nærende valg, må man sige. Og så var der i den gemt små jomfruhummerhaler.
Den skulle roses – og det blev den ude i køkkenet, og så gik snakken gemytligt og eftertænksomt…
Efter aftensmaden fulgte vi dramaet videre og bemærkede at der nu i skærmens nederste højre hjørne var indsat teksten “Terror i Danmark” og herunder et lille ikon forestillende (tror jeg nok) en dansk politibetjent med et automatvåben i skudpositions. Minder om en figur i et computerspil.
Aftenens event var forsamlingen på Østerbro af borgere, der ville tilkendegive deres medfølelse over for de døde og tilskadekomne og deres familier. Her indfinder kronprinsen og statsministeren sig. Der er måske flest sikkerhedsfolk, når det kommer til stykket.
Det var interessant at følge hvordan deltagerne i mindehøjtideligheden på Østerbro ganske langsomt voksede fra nogle hundrede til omkring 30.000.
…og det var så, hvad arrangørerne havde sat sammen til mindeaftenen.
Interessant vinkel at se scenen fra. Jeg forestiller mig, at der er benyttet masser af gaffer-tape til at sikre at ingen falder i de mange kabler.
Inge fulgte begivenhederne på Twitter, og her var denne tegning. Der er det ved sådanne tegninger, at når de er vel gjort, så kan de ramme en lang og indviklet historie lige på sømmet. Bemærk det stormfulde hav og de uvejrsskyerne.
På dette fotografi, hvor temaet er blomster til politiet, bemærkede Inge aftrykket af et kys øverst i T’et i POLITI. Det blev en trend at kysse politibiler.