Efter morgenmaden fik jeg fat i pedellen, Karsten, som er lidt af en alt-mulig-mand, og introducerede ham til et problem med sprinklerstrålerne. De rammer forruden for lavt, men selv med fælles hjælp, en klips og et par fingre lykkedes det os ikke at rette dem op…
… så der var ikke forbedring på det punkt for Inge, da hun skulle ud til Mary.
…som stod derude og afsøgte horisonten. Frits var også med i dag.
På den traditionelle runde bemærkede hun at en eller anden – siden vores sidste besøg – havde overset en bom. Måske har Olsenbanden haft et come back!
Senere var Inge på arkivet i kælderen under Hurup Bibliotek og undervejs gennem en gammel avis kom hun forbi nekrologen over sin onkel, Christian, som døde alt for ung.
En lille episode i forb. med begravelsen: da kisten var sænket ned i graven smed Christians tvillingesøster, Anna, hans frihedskæmper-armbind ned i graven, og sagde til brødrene, at det havde de vel ikke noget imod. Selvfølgelig havde de det, men ingen af dem ville springe ned i graven for at fiske det op, så sådan blev det 🙂
Noget af det, der gør det sjovt at lede efter informationer i gamle aviser er, at der er historien som den udfoldede sig på det pågældende tidspunkt – uden at de skrivende og læsende på den tid vidste noget om, hvordan det ville gå i morgen. Noget andet er annoncerne 😉
…og så var der TV-apparater anno 1958 🙂
… og så var der lige den sæbe, man absolut skulle bruge for at være yndig som en filmstjerne.
… og så var der “Hjemme hos Helle”. Den lille 1-billedes tegneserie husker jeg ganske tydeligt. Så uskyldig den var…
Da jeg kom hen på arkivet, var Inge stadigvæk igang med at checke de gamle aviser.
Arkivet i Hurup rummer andet og meget ud over gamle aviser. Vi er på vej derfra…
… hen på Åbakken.
Uden at vide det, da vi købte disse moderne chokolader i Berchtesgaden i sommers, kom de fuldt til sin ret på denne eftermiddag. Dejligt med et chokoladefyldt sommerminde.
Der var blomster på aftensbordet i dag 😉
Og minsandten om de ikke havde tænkt på os! Den stod på stegte sild med dampede kartofler m. hakket persille, og ellers var sildene lagt på en seng af stuvet spinat og toppet op med marineret dild og asparges. En ret ingen af os havde fået i umindelige tider. Jeg skal måske helt tilbage til før 1966!
Det var Thomas’ idé, og den skulle naturligvis diskuteres bag efter. Og hvad havde han ellers af overraskelse – jo, et lille glas fuldt af nyplukkede vintergækker! Så bliver det ikke meget bedre…