Jeg havde møde i Struer med byggekoordinatoren og hans assistent kl 11. Det varede et par timer, hvorefter jeg kørte til Mercedes Benz i Holstebro for at snakke evt. leasing af en bil.
Men det var ikke mange billeder jeg fik taget undervejs. Og det lader til, at kameraet ikke kom i sving, før det blev aftensmadstid.
Jeg havde desværre fået smittet Inge, så hun tog sig et meget let måltid på værelset. Jeg fik rørt ørred med rejer og godt brød til. Det klarede maven udmærket.
Jeg har gået forbi dette hotel mange gange, men det var først i dag, at jeg bemærkede de 2 søjler og halvtaget under stjernen helt oppe. En pudsig, lidt pompøs, tilføjelse. Hvad mon meningen med den var – pynt, eller markering af et særligt værelse, en brudesuite?
Inge havde et ærinde i kirken i Boddum, så jeg kørte hende derud. Formålet var at undersøge en af lysekronerne for datoen den var skænket på.
Der stod desværre kun hvilket år, lysekronen var skænket. Håbet var, at den nøjagtige dato var angivet, for det kan spare meget tid i arkivet for at finde en omtale af denne gave til kirken.
I våbenhusets vindue stod denne lille buket tulipaner. Meget enkelt og smukt.
Gravstedet hvor vi satte Ellys urne ned så pænt ud, og nu varer det ikke længe før det bliver ændret med ankomsten af Ellys og (til sin tid) Hjalmars gravsten.
For at genopbygge min mave og indre mekanismer gik jeg ved 1-tiden over i køkkenet og spurgte om de havde et par grove skiver franskbrød og et par skiver ost, jeg kunne tage med på på over værelset. Her er resultatet – fint til et krus te.
Vi var på arkivet i eftermiddags for bla. at lede efter omtale af donationen af lysekronen til Boddum kirke. Undervejs i den gamle avis stødte jeg på denne annonce i Thisted Amts Tidende engang i september 1911.
Pryd og stolthed – og især den med “et flot Kejserskæg”.
Inge fortalte, at Kirsten Frøkjær var ved at male en ny frise ovenpå. Jeg havde set da hun arbejdede på jazz-musiker frisen og her er det tilsyneladende noget i pop-musikkens verden. Der er donatorer bag hver frise. Nogle gange er de anonyme, hvilket var tilfældet med jazz’en.
Her er noget af den færdige jazz-frise og på den tværgående tagbjælke bagved ses Bjørn fra Bjørn & OK med sin elektriske guitar. Spændende hvordaan den frise kommer til at se ud, og hvilke bands den vil inkludere.
Derefter aflagde vi Hjalmar et besøg på Åbakken.
Inges mave var stadigvæk ikke til noget der ligner denne mad med røget laks, rejer og råkost, så jeg spiste alene, og hun fik en bakke over på med en lille omelet, lidt ost og brød – room service når det er bedst.
Jeg startede fredagen hos Søren Peter med at kigge på stole, lamper, og senere senge med kompagnonen Michael.
Roland sendte en mail med kopi af sit nye kørekort, og sagde at han nu var blevet en lille smule mere britisk 🙂
Vi var på arkivet. Jeg kiggede Thisted Amtsavis årgang 1911 igennem og fandt denne herlige billedfortælling.
Kælderen under biblioteket, hvor de gamle aviser findes, er en kælder med gamle aviser indbundet per halve år og sat på hylder. Læsefaciliteter er det så som så med, men vi finder altid en eller anden måde at placere de tunge bind, så dobbeltsiderne kan overskues.
Efter de forhåndenværende søms princip indretter man sig – dog har jeg flere gange tænkt på at medbringe en unbraco-nøgle for at demontere den ene langsgående sidebjælke i dette bord, for mine knæ støder hele tiden imod den, når jeg automatisk vil have benene under bordet. I baggrunden et specielt “overbord” til at holde de store bind med aviser. Der sad en og benyttede det, da vi kom, men han er gået i mellemtiden. Jeg prøvede det på det lille bord, jeg sidder ved, men bordet er for smalt.
Det er meget hyggeligt at lede efter noget i de gamle aviser, for historien følger som et bi-produkt med som den udspilledes i pressen for den alm. dansker. På disse sider bla. om krigen mellem Tyrkiet og Italien om Libyen…
Derefter en tur hen til Hjalmar. Inge har som sædvanlig en håndfuld spørgsmål med, og Hjalmar overrasker hver gang med at kunne huske det umulige.
Inges mave var endnu ikke i orden. Hun fik som i går en bakke over med omelet, lidt ost og brød.
Stephanie i køkkenet havde sørget godt for mig i form af en mad med meget fine let røgede ørredfiletter på en bunke rejer og råkost. Dejligt.
På vej over til morgenmad bemærkede jeg denne opstilling.
Da jeg gik tilbage var der fuld aktivitet. Jeg kiggede ned og så at de fotograferede mad i en “tethered” opstilling, hvor de på laptoppen hele tiden kan se, hvad kameraet ser…
…det gør det nemmere at diskutere om vinklen, farverne, opstillingen, etc. er tilfredsstillende. Hele aktiviteten drejer sig om at lave indbydende mad-motiver til en website.
At de fotograferer netop her, er ingen tilfældighed. Glasdøren er nemlig mat og giver derfor et fint diffust lys. De blev iøvrigt ved hele dagen, lige indtil lyset forsvandt, og af og til var Michael ovre i køkkenet efter nye kreationer. Sjovt at følge i småbidder, når jeg gik forbi.
Jeg ledte efter informationer om den cykel, Hjalmar kørte på, medens han var kontrolassistent. Han havde købt den i 1938 som ny hos Cykelfabrikken “Thy” i Vestervig. Fabrikationen foregik i denne bygning (eller tilbygninger bag ved). Hjalmar husker mærket som “Hamlet”, men det var navnet på en samtidig cykelfabrik i København, så det har nok været “Thy”, der har stået på cyklen.
Inge var gået i forvejen hen til Hjalmar. Min tur derhen lagde jeg til afveksling omkring kirken. Det er længe siden, jeg har gået netop her, og jeg tænkte på, at jeg ikke har været inde i den siden min mor blev bisat derfra. Det var regnvejr dengang.
Inges mave var til sletingenting i aften. Jeg spiste i selskab med et nogle måneder gammelt motor blad, men da de gjorde meget ud af veteranbiler, så gjorde det jo ikke noget at det ikke var lige ud af pressen. Nu ved jeg, hvilke biler der bla. har været i garagerne hos de fire medlemmer af The Beatles 
Vejret var klart efter frostnatten, og ude hos Mary kunne man se langt, rigtig langt og ikke ret meget undgår hendes blik.
Inge fygning, så vestenvinden var mild derude og her bag klitterne nok endnu mere stille.
Der er noget nærmest polar-agtigt over dette billede. Tagen 11:09 må det være taget i retningen SSØ.
Et blik sydpå ude fra den øst-vestgående dæmning syd for Agger. Det er her ude at Galloway kvæget bla. græsser og giver lækre filetter til os her på hotellet.
Jeg gik forbi Hurup Kirke på vej hen for at besøge Hjalmar. Men kirkedøren var låst, selv om det var søndag eftermiddag, så jeg fik ikke det gensyn med kirkens interiør, som jeg havde sat mig for. Men solen skinnede, så den lille omvej var ikke helt omsonst.
På Åbakken var diskussionen om et gammelt foto med personer allerede i fuld gang. Det er virkelig en jagt i fjerne tider, som ofte involverer flere andre personer end de to her.
20:59 var udsigten sådan. Og hvorfor var der ikke et billede af vores aftensmåltid? Det var fordi det er søndag og vi spiste et par ostemadder på værelset – og jeg glemte at fotografere dem 🙂
Morgenen markerede sig med snevejr – dog ikke alvorligt.
Karsten, hotellets pedel, har et bredt arbejdsfelt, som tilsyneladende inkluderer lampeskiftning i stigehøjde. Han fik den til at virke.
Vejret blev godt og Inge tog ud for at hilse på Mary.
…og lidt nordud ad Klitvej. Flade Sø og Lodbjerg Fyr har en fornem himmel over sig.
Igen et af disse modlysbilleder, der giver en næsten uvirkelig scene. Billedet er taget mod syd, et kvarter før middag, over Agger Tanges vandområder.
Og lidt længere mod øst på det sydlige dige et blik ind over engene syd for Agger. Det kunne næsten være en sommerdag 🙂
Jeg var kommet lidt tidligere til Åbakken i dag, end Inge, og Hjalmar og jeg fik diskuteret snekastning på Boddum, samt snefogedens arbejde med at udskrive mandskab fra gårdene, markere alternative køreruter for mælkekuskene med halmviske.
Inge var så godt ved den, at hun kom med over i resto’en for at spise aftensmad. Den stod på rørt torsk på en bund af marinerede rejer. Meget fin!
Det måltid skulle der kvitteres for, og så blev vi inviteret til at smage på deres helt nylavede æble-havtorn-marmelade. Meget intens og velsmagende – Thomas mente, at det var det helt rigtige til ost.
…og alt imedens stod de to store gryder og kogte ind til en kraftig fond. Den forreste gryde rummer 60 liter, den bagerste 100! Der er nok nogle timers kogetid tilbage, mon ikke?
Jeg var på arkivet for at kigge i gamle aviser efter en række personer, Inge havde givet mig navnene på. Det er den højspændte og højinteressante årgang 1938, her fortalt dag for dag af Thisted Amtsavis, efterhånden som året udfoldede sig.
Medens jeg stod i kælderen under biblioteket, var Inge på besøg på Boddum hos en ældre dame. Hun fortalte, at i årene efter krigen fik familien sendt forskelligt fra familien i Amerika, bla. kaffe. Hun havde enddog en pose fra den gang af datomærket kaffe. Inge fortalte, at den duftede af kaffe endnu!
Derefter sluttede Inge sig til mig på arkivet og i sin søgning kom hun forbi denne Läkerol reklame. Motivet er egentligt meget fint og det er utvivlsomt en blæsende gråvejrsdag.
I de forløbne dage har vi prøvet at finde ud af, om Hjalmars cykelkøb i 1938 drejede sig om en “Hamlet”, eller “Thy”. Førstnævnte fordi Hjalmar fra første øjeblik refererede til den cykel han købte som værende en “Hamlet” (for det var i hans øjne den der duede), alternativet “Thy” fordi Hjalmar havde købt cyklen i Vestervig, hvor Cykelfabrikken “Thy” havde til huse.
I øjeblikket holder vi på at det har været en “Hamlet”, solgt af Vestervig Cykelforretning, men fabrikeret på “Hamlet” Københavns Cykelfabrik.
…og så tog vi hen til Hjalmar. Jagten på identiteten på en af gymnastikpigerne, der står opstillet til gruppebillede på mejeriets trappe, er stadig i gang.
Vi skulle smage nogle af kreationerne til det nye spisekort. Her risted Serrano-skinke med citrussyltede bolche rødbeder, vagtelæg på en lille pude af rørt rygeost, tyndt ristet rugbrød. Det er en af de nye forretter, forøget lidt til os som hovedret.
Desserten: En tarte citron fortolket på en ny måde. Den var fremragende. Alle smagskomponenter fra den klassiske tarte citron var til stede, blot på en mere intens, luftigt og smagsmæssigt bredere måde.
Disse kulinariske kreationer skulle naturligvis vendes med mesterkokken, Thomas. Tjenereleven Rikke stødte til og deltog i diskussionen. Vi kunne jo kun sige, hvad vi mente, memlig at desserte “sad lige i skuffen” som Claus Meyer siger. Forretten med Serrano-skinke havde lidt for meget skinke i forhold til resten. Thomas fortalte, at normalt er der kun den halve mængde, men fordi det var vores aftensmad, så skulle den også være solid nok.
Efter at have parkeret bilen ude ved bussens vendeplads i Agger, taget sin frakke på og trukket huen godt ned om ørerne og gået op på stien, er dette det første øjet fixerer på.
Det er her oppe ved masten, at Mary og Frits og hunden står og kigger ud over havet, og hvis man drejer hovedet lidt mod nordvest får man denne udsigt. Ikke helt dårligt.
Imedens var jeg på biblioteket og da jeg kom op fra kælderen bemærkede jeg at Kirstine Frøkjær var blevet færdig med den legendariske popmusiker hun malede på sidst jeg var her for at checke, hvad der nu blev føjet til af livlig kunst i det offentlige rum.
Det er i kælderetagen jeg opholder mig mest – hos de gamle aviser.
Vi er i 1938 og leder efter reklamer for “Hamlet” cykler. Hjalmar købte en “Hamlet” hos cykelhandleren i Vestervig, som også havde egen produktion i Cykelfabrikken “Thy”. Vi antager at Hjalmars er produceret på “Hamlet” Københavns Cyklefabrik, og så exporteret ud til de mange cykelhandlere – her en i Thisted. Reklamen er jo herlig – monsieur har endda piben tændt og madame den fulde picnickurv på bagagebæreren!
…og i 1938 var “Fangen på Zenda” feulleton i Thisted Amts Tidende. Vi har før i “Livet Undervejs” beskæftiget os med denne roman, bare i filmversion.
På “Åbakken” fortsatte mysteriet om den unavngivne dame i selskabet der omkr. 1935 var på udflugt til Dybbøl.
Det lille bord ventede os i “Inges hjørne”. Jeg kalder den nye stil med servietterne for Dubai-stilen, fordi den virker som en skyskraber på en flad ørkenbund.
Nu vedblev det ikke at være ørkenbund – det sørgede 2 portioner af Stephanies “laks på 3 måder” for. Forrest på tallerkenen en laksetatar, til venstre citrusmarineret dampet laks, og til højre en lakseroulade. Vi ønskede hinanden velbekomme og gik i gang.
Måltidet skulle jo diskuteres med kokken, Stephanie som er den der her smiler til fotografen. Kristian sidder til højre for hende, og Caroline til venstre, til venstre for hende opvaskeren, hvis navn jeg ikke har present. Og så ser vi lige ned i Rikkes frisure.
Montørerne fra Vestas var talrigt repræsenteret på parkeringspladsen, nogle ventilations-teknikere var der også og ellers er pladsen fuld i aften.
I eftermiddags var vi på Åbakken. Hjalmar havde fundet 2 postkort i postkassen, hvilket var lidt af et mysterium for os. Måske har jeg sendt et “efter lukketid” (kl. 16:00) for 3 dage siden og “før lukketid” for 2 dage siden. Det ville resultere i at 2 kort lander på samme tid i hans postkasse. Men han var jo lykkelig for at få dem, for hvert at dem (næsten da) er der en udfordring i. “Noget om Boddum” konsulteres ofte, men det er fabelagtigt hvordan Hjalmar og Inge kan huske personer, relationer og hændelser hhv. 88 og 57 år tilbage i tiden.
Kokkeelev, snart kok, Stephanie mente, at en sandwich med røget laks var det helt rigtige til os i aften. Det var det også!
Stephanaie mente også, at vi nok kunne have en lille osteanretning og hotel-bagt knækbrød med over på værelset til resten af vinen. Det kunne vi alligevel ikke helt, så det, der blev til overs fik nogle lag “Wrap” og blev parkeret i bagagerummet. Der er køligt nok.
Inge var ude hos Mary. Her kan vi studere hendes frisure, medens hun checker, hvad der foregår ude på Vesterhavet.
Det lille kær henne ved krydset hvor vejen til Krik møder vejen til Thyborøn ligner på dette billede nærmest et verdenshav i forhold til den vandmængde, der er om sommeren.
Her har vi det gamle indløb til Agger havn, der nu om dage er blokkeret af vejdæmningen til Thyborøn-færgen. Om sømærket stadigvæk spiller en rolle i lokal navigation, ved jeg ikke, det gør det nu nok, men til den nye havn, der ligger bag fotografen.
Set fra øst-vest dæmningen syd for byen. Kig nærmere på billedet…
Til Hjalmar købte vi en lille spand forår. Den står nu ude på hans terrasse og når der kommer rigtig gang i den, vil den måske lokke ham ud for at kigge nærmere.
Hos Hjalmar kom stamtavlen frem. Det var forårsaget af postkortet på bordet, hvor damen i dobbeltportrættet var Hjalmars moster.
Ved 18-tiden var der meget roligt på hotellets parkeringsplads. Men det var en smuk aften med klar himmel og, som røgfanen viser, ikke helt uden vind.
Lyssej med champagneskum og marineret dild – dertil persillekartofler 
Køkkenet skulle naturligvis rundes af og champagnesaucen roses. Kokken Azra var travlt beskæftiget med at snitte kartofler.
Chefkokken til venstre, kokkeeleven til højre. Højt engagement på begge sider at komfuret!
Vi sagde tak for mad til alle – og godnat til os selv.
