Livet undervejs…

Morgenen passede fint med det forudsete vejrlig. Gråt, vådt og blæsende.

Det er rejsedag idag – fra København til Hurup. Første etape var fra Admiralen til biludlejningsfirmaet på Gl. Kongevej. Her er vi i en central københavnsk scene, nemlig med hovedbanegården til venstre og Tivoli til højre.

Vi kom dertil i god tid, så alt papirformularerne blev udfyldt uden stress, og bilen var klar 10 min efter aftalt tid. En forsinkelse til at overkomme, når vi havde godt 400 km at køre.
Taxien kunne lige have vores 4 kufferter og håndbagage. Nu var det spændende, hvordan en Renault Captur ville klare det.

Captur’en kunne klare bagagen – med bagsæderne klappet ned, altså – og så gik det i strid modvind, nærmest storm og kuling deruda’. Først over Storebæltsbroen…

…så over Lillebæltsbroen…

…så over Vejle Fjord broen…

…regnbuer havde vi mange af undervejs. Her lidt nord for Vejle…

…og her længre oppe ad Herning-motorvejen.

Nedbør manglede heller ikke. Her ved indkørslen til Struer – vores kommende hjemby – var der dog lyst at se over Thyholm.

Og endnu en bro – den sidste i rækken – broen over Oddesund. Godt vi kunne tage den, for der var virkelig gang i den i Limfjorden.
Møgvejret til trods kom vi godt frem, uden uheld af nogen art, ingen køre-hjem-fra-juleferie-trafik (måske fordi vi kørte i dag og ikke i morgen eller overmorgen) og når enden er god, er alting godt, som ordsproget siger.

Vi tog hen på Åbakken og fandt Hjalmar siddende i entréen og kunne glæde os over hans markant forbedrede humør og livslyst. Det var godt at opleve. Han havde lige tømt postkassen, og der var minsandten et af postkortene skrevet i Hinterzarten. Postkortene har medvirket til, at han fik gang i bentøjet igen, og set fra den vinkel er det godt at postkasserne er helt oppe i entréen og ikke bringes ud til hver lejlighed.

Der blev mere at glæde sig over senere på dagen, nemlig den dejlige aftensmad – stegt laks på en seng af dampet spidskål og bagt persillerod på siden, kartofler og dildsovs til – og en tår af den hvide italienske!

Dagens første billede er et formiddagsfoto Inge tog på sin tur til Agger, der som sædvanligt inkluderede et besøg hos Mary…
Jeg blev “hjemme” for at få gang i min nye iPhone, hvilket krævede en backup af den gamle, og det var ikke så ligetil, for iTunes er, på den ellers udmærkede laptop jeg bruger, tilsyneladende utilfreds med at der kører andre programmer. Med alt andet synligt lukket ned lykkedes det, og det gik relativt hurtigt. Derefter lavede jeg en backup til iCloud, i tilfælde af at en overførsel af data fra den gamle til den nye ikke virkede via iTunes.

Der var dejligt gang i den derude. Sådan kan vi godt lide Vesterhavet – og tænk sig, ovre på den anden side bor Roland 🙂

I dagens løb bricolerede jeg med iTunes og iPhone-apps og lærte derved mere om den verden. Her har vi det første billede taget med den nye telefon – knipset 17:29, et tidspunkt hvor det allerede er nattesort udenfor. Til min store tilfredshed er der mindre “støj” ved dunkel belysning end det ville være tilfældet på den gamle iPhone4. Det lover godt .

Der er ikke så megen fotografisk dækning af dagen, men så var der til gengæld en smuk butket på aftensbordet.

Thomas og Co. havde i køkkenet komponeret os en ret omkring ovnbagt efter-grillet tun (mit gæt…). Den smagte dejligt!

Da vi havde spist, måtte jeg lige svare på en sms (vedr. et postkort vi havde skrevet via en app (postkortet.dk) i Hinterzarten, der blev sendt fra Danmark) fra en gammel, nu pensioneret, kollega fra årene i Bremen. Han hedder Franz og er en rar fyr. Han bor helt nede i bunden af Tyskland, ved Bodensøen, men det har jo ingen betydning i sms-tidsalderen

Middagens kreativitet og velsmag skulle der takkes for, hvilket som sædvanligt fandt sted i køkkenet. Medens jeg gik over med resten af vinen, fik Inge køkkensnakken ind på Quookers – om det var noget, vi skulle overveje. Det var der ingen tvivl om, at vi skulle.

Senere var jeg ovre for at snakke fryse/køleskab og her blev tanken om et amerikaner-køleskab jordet på stedet. Hovedårsagen til det var, at isterningemaskinen er en ren rugekasse for bakterier – ordet “bakteriebombe” blev vist brugt.
Svalefunktion i køleskabe fik positive ord med på vejen, og vi diskuterede kombinationen køle/svale-skab + separat fryser, hvor vores problem (hvis det er et problem) er, at der var ikke “halve” fryseskabe på markedet (det marked vi har set på indtil nu) og et helt frygter jeg vil være for stor en frysekapacitet for os. Nikolajs forældre havde købt et 80 cm skab med det hele i, så måske jeg skal kigge på den mulighed.
Hvad angik kogeplader, var der enighed om induktion, og Thomas antog at en plade på 60 cm ville være nok til vores brug (altså ingen 80 cm fra Siemens!). Han mente også, at 60 cm bordplade på hver side af kogepladen var for lidt. Til en af siderne var det ønskværdigt at have 120 cm.
Bordplader kom derefter til diskussion. Der var enighed om enten sten eller hårdt træ. Thomas lod til at hælde til træ, hvor Nikolaj var mere for sten. På bakteriefronten har træ den fordel, at bakterier ikke kan gro på det, på den anden side, hvis man taber en kniv med spidsen nedad, så kommer der et hak i pladen. Nu vil knive nok ikke falde ud af mine hænder fra samme højde som tilfældet ville være med Nikolaj. Der var enighed om, at laminat var nemt at vedligeholde, men hvis der gik hul, så var det godnat med bordet.

Ja, der var mange tanker at tage med sig under dynen .

10:30 var Inge igen ude hos Mary, som stadig stod og spejdede over havet medens hun holdt Fritz ind til sig. Igen fint liv i Vesterhavet, der præsenterede sig smukt i den lave vintersol.

Et kig mod nord langs stranden. Sjovt med disse “piskede æggehvider” der produceres i stormvejr i brændingen, for så at blive blæst op på stranden, hvor de ruller afsted som store klumper Candy Floss.

Jeg troede umiddelbart, at Inge fra det sydlige dige havde fotograferet Agger sky-line, fordi den er lidt forsømt i vores fotosamling…

…men så blev jeg opmærksom på et rådyr omtrent midt i billedet. Det har helt sikkert været en smuk oplevelse.

Pizzeriaet stod for madlavningen i aften.

02:32 så parkeringspladsen foran hotellet ud – stort set biltomt.

02:42 – 10 minutter senere – kørte en bil stille ind på P-pladsen. 2 mænd steg ud og deres kropsholdning antydede, at det havde været en lang rejsedag for dem. Bilen er indregistreret i LT, så hvis de har kørt derfra – selv om de er sejlet over til Gedser – så har det været en meget lang dag.

Hotelejeren var tilbage på pinden efter juleferien. Der var meget at se til, og her et par minutter over 8 var han endnu ikke nået til postbunken.

Jeg havde restauranten for mig selv. Ikke nogen overraskelse idet mine eneste konkurrenter ville være de 2 lithauere, der ankom lidt i 3 her til morgen og som man kan forvente vil stå så sent op, som deres mødekalender for i dag overhovedet tillader det. De dukkede op en time senere.

Inge kørte ud til Agger for at gå sin formiddagstur. Et besøg hos Mary og Fritz manglede ikke. Jeg synes stadig, at det er et meget fint stykke stenhuggerkunst i det offentlige rum. Der er noget meget sympatisk over skulpturen og den er meget relevant for stedet.

Et blik mod nord lidt længere oppe ad kysten, hvor den gamle bunker ligger på stranden – den er ude af billedet til venstre, hvilket er meget fint, for den er nemlig ikke særlig køn 

Det er sjældent, at vi fotograferer den lille dam henne ved krydset, hvor Agger hovedgade møder vejen til Thyborønfærgen. Her præsenterer den sig majestætisk, må man sige, i forhold til de par deciliter vand, der er i den om sommeren.

Hvor den lille dam ovenfor lå nord for hovedgaden i Agger, så ligger denne sø syd for, og også vest for Thyborønvejen. Jeg kan ikke finde noget navn på søen, hverken på Google eller mit 1:25.000 kort på min Garmin. Jeg gætter på, at der her nok tale om resterne af den gamle havn og at dette vand engang var direkte forbundet med Krik Vig. Den forreste række huse ligger på Fjordvej, så antagelsen kan være god nok 🙂
Interessant at Inge fotograferede søen her og den lille dam, for dem har vi sjældent billeder af, selv om de er på gå-ruten derude i og omkring Agger.

Jeg gik hen på Åbakken, hvor Inge og Hjalmar sad i Syrenens dagligstue og diskuterede noget om Boddum. Hjalmar bar præg af sit fald for en uges tid siden, men hos gamle mennesker ser sådan noget altid mere dramatisk ud, end det virkeligt er. Det er jo en trøst, for han lignede en, der havde været i klammeri med en flok fulde folk i Nyhavn, og var kommet derfra med et blåt øje og en lige venstre til kæben.

Aftensmaden var pigvar på grønærtemos og med asparges og marineret dild på toppen. Dertil hotellets velsmagende kartofler, som leveres vacuumpakket. Måske derfor denne antydning af nyopgravede kartofler selv her i begyndelsen af januar. Dertil var en kyllingesovs til. Dejlig aftensmad, som vist var Thomas’ kreation.

Der var smily på bordkortet – altid hyggeligt!
Rikke spurgte til lejlighedsprojektet, og vi gav hende en redegørelse om, hvor vi var i forløbet og at vi i morgen havde møde med køkken-leverandøren. Det møde krævede at vi skulle tage stilling til dit og dat og at vi havde samlet idéer hos personalet her på hotellet og derigennem fået afklaret flere tvivlsspørgsmål.
Denne lille samtale blev overhørt af en anden gæst i restauranten, (han bor regelmæssigt her på hotellet) som kom hen og præsenterede sig som “træmand” – havde været både i køkken- og træbranchen. Det indledte en interessant, og for os lærerig, samtale om træ i køkkener, bordplader, køkkendesign, etc.
Med denne snak, og de tidligere diskussioner med personalet, følte vi os rimeligt godt klædt på til mødet i morgen hos køkkenleverandøren 🙂

På vej til morgenbordet blev Inge gjort opmærksom på, at nekrologen over Elly var i Thisted Dagblad. Jeg må sige, at det er en af de mest velskrevne af slagsen jeg har set.

Jeg sendte Nina en sms – og hun svarede 

Der var nyt på hotelfronten – udskiftning af topmadrasser!
De er dobbelt så tykke som de gamle, så det bliver som hos prinsessen på ærten i nat. Det ser vi frem til.

… og så kørte vi til køkkenleverandøren i Holstebro! Vi havde mødestart kl. 10:00 og var der næsten helt præcist på klokkeslet – “næsten” skyldes at jeg forpassede et lyskryds og måtte lave en 180 graders vending. Mødet varede mere end 3 timer, men så kom vi også omkring det hele, fik nogle nye idéer på bordet – bla. et nyt layout med de høje skabe langs væggen og vinkelformet bordplade -, og fokuserede på 2 typer køkkenbordsplader (1) træ: eg natur og (2) “granitgranulat” farvet som mørkt kobber. Disse alternativer vil bestemme meget andet og ud fra dem vil “køkkendamen” designe 2 udkast, som vi så skal forholde os til.
Billedet viser os i afdelingen for badeværelsesindretninger 

Inge tog til Åbakken, hvor Hjalmar sad ude på gangen – en ny vane han har tillagt sig. Da jeg kom, var de i færd med at diskutere et gammelt fotoalbum. Kort tid efter gik vi ind i nr. 3. Det er rarere at diskutere i lidt mere private omgivelser.

På vej til spisestuen traf Inge (fra venstre): Stephanie, Julie og Rikke. De diskuterede vist slankekure – vi er jo lige efter jule/nytårs-perioden, og så er det helt normalt 🙂

Hos os var der ikke tale om slankekur i denne omgang. Men det var heller ikke nødvendigt, for Thomas havde lavet torsk omrullet med røget laks og derefter ovnbagt. Den blev serveret på en seng af selleripuré, og ovenpå marineret dild og asparges. Dertil ovnbagt kartoffelmos. Det smagte herligt – det helt rette måltid for enden af en travl dag, der var præget af kulde og regn.

Omkring 21:30 kom en email fra Katy med billeder fra deres gåture her i vinters. Meget hyggeligt at få en samling billeder, så er det lidt som at være der selv…

Omkring 21:45 checkede jeg parkeringspladsen og den viste at der var god søgning til hotellet. Fotografiet blev så det første nattebillede med den nye telefon 🙂

Da jeg kom tilbage fra morgenmaden (Inge stod endnu og snakkede med oldfruen ude i korridoren) bemærkede jeg et lille fad med 2 mandler.

Inge kom ind og bemærkede staks stigen, som jeg ikke havde lagt mærke til – pudsigt nok, for den er jo ret prominent i billedet. Hun havde så ikke set  fadet med de to mandler.

Inge gjorde mig opmærksom på at der var endnu en ny madras i sengen – og så faldt 10-øren! Som i “Prinsessen på ærten” kan vi så hver især i nat teste om vi er en ægte prinsesse, hhv. en ægte prins 

Inge syntes, der var tid til en lille runde i Agger inden vi skulle til møde med byggekoordinatoren i Struer. På hendes billeder ser jeg at hun sædvanen tro var henne for at hilse på Mary og Fritz. Der var klart ud over havet, og smukt var der.

… ad vejen nordud… Havde Inge nu fortsat lidt længere var hun måske snublet over en potte fuld af guld!

Strandplejen var aktiv i dag…

Jeg ser, at Inge var lidt sydpå ad Thyborønvejen. Her har hun vendt næsen mod nord igen og knipset Krik sky-line med havn og værft.

En halv time efter at Inge kom tilbage kørte vi til Struer, hvor vi havde møde med bygge-koordinatoren kl. 13:00.

Efter det egentlige møde beså vi prøvelejligheden på 5. etage, og for første gang var vi ude på den lille altan på østsiden. Med en hjemmeværnskutter i udsigten derfra kunne det ikke blive bedre for Arne, og slet ikke når der så også er en 3-mastet skonnert i havnen.

Havde vi ikke snakket det minut eller to længere i Struer var sandsynlighen stor for, at vi var blevet involveret i det 4-bilers færdselsuheld, der oppe ved Odby spærrede hovedvej 11 i flere timer – i begge retninger. Vi ventede 3 kvarter, så vendte vi bilen og kørte et par hundrede meter sydpå og ind ad en lille grusvej, som jeg i bakspejlet havde set at nogle biler fra køen bag os havde benyttet. Det virkede. Vi kom ud på hovedvejen et lille stykke på den anden side af ulykkesstedet.

Vi blev dog ikke mere forsinket end at der var tid til at kigge indenfor på Åbakken, inden det blev spisetid for Hjalmar.

Wok-mad med jomfruhummerhaler, kreeret af chefkokken Thomas – dejligt!

..og så er det, at jeg ikke fik fotograferet TV da DR bragte nyheden om attentatet på det franske satireblad “Charlie Hebdo”…