Så er vi på vej hjem igen. Billedet her er taget 09:21 lige nord for Oddesundbroen.
På Herning-motorvejen så det lidt anderledes ud.
Og ved Billund Lufthavn var det ikke meget bedre. Heldigvis er der tag over pumperne.
Men lidt senere i “Inges lounge” var der tørt og rart at være. Vi tog ikke vores sædvanlige siddegruppe, for deroppe arbejdedes der med boremaskiner og andet for at lave en udvidelse af køkkenet – i stedet for den rygekabine, der var der tidligere.
Vi sad helt nede for enden til højre. Så langt vi kunne komme fra boremaskinerne. Det var meget komfortabelt. Større var genen fra en medrejsende i rækken til venstre, som talte meget højt med en eller anden i Singapore, og mente at vi alle skulle deltage i samtalen. Hvad tænker folk på?
Inge havde fået øje på et oldtidsfund.
Her er teksten under billedet.
Og Billund Lufthavn fortolket af Lego fandt hun også. Jeg har aldrig bemærket disse udstillede genstande.
De arkitektoniske strukturer i lufthavne synes at følge særlige regler – regler med ambitioner bag. Men de er måske derfor interessante at kigge på. Bemærk de 3 påklædningsdukker i nederste højre hjørne. Hvem vil ekvipere sig i en lufthavn?
Vores fly kom til tiden.
…og snart var det tid til at pakke blade osv. ned til næste flyvetur.
…og her ruller vores kufferter op i flyets bug. Beroligende at vide 🙂
Sådan var vejret, da vi tog afsted. Meget vinterligt.
Men indenfor var der meget rart. Lunch’en var for mit vedkommende en Club Sandwich, men med den lille twist, at den serveredes på en ispind 🙂
Der er 2 sæder i hver side i disse små fly fra Billund til Amsterdam, og i dag var der ikke overfyldt, så vi tog et gangsæde hver – over for hinanden. Rart, for så er der plads til at lægge fra på.
I “Inges Lounge” i Schipol.
I Philippe Starck’s verden. Det er ikke “the lounge” i et engelsk landhotel, men det halv-anonyme KLM interiør i en stor lufthavn.
Når der er ventetid, er der legetid 
Og der var rigeligt af den.
Forplejningen fortsatte på rejsen.
Og så kom vi til Paris.
…og her ventede Mr. Cartier trofast på os. Hans Volvo er meget rumelig. Bagagerummet tager al vores bagage!
Ikke længe efter er kufferterne tomme og klar til at blive stuvet bort indtil næste rejse. Man kan sige, at det efterhånden er nogle velberejste kufferter 🙂