Lidt over 6 var der den fineste morgenrøde over bjergtoppene. Hernede i dalen måtte vi endnu nøjes med dette lidt mystiske, indirekte lys, indtil solen kom højt nok op.
Hotelavisen lovede 21-27 C i dalen og fuld sol. 10-14 C oppe i 2000 m højde.
Min dejlige, sportslige hustru i morgenssolens skær…
…ved begyndelsen på en 2:30 timers gåtur (røde indtegnede rute) på knap 11 km sydvest op i dalen og tilbage…
…som bragte os fra 1090 m op i 1223 m højde.
Vi startede med at følge landevejen og blev belønnet med denne skønne udsigt op i Stubaidalen med gletscheren oppe for enden.
Ved næste bro krydsede vi floden og fortsatte vi ad vandrevejen videre op i dalen. Herfra kunne vi se Mischbachwasserfall’et bag byen Gasteig.
Os med gletscheren i baggrunden. Det var vigtigt at få den med i billedet. Det koncentre-rede vi os meget om, medens det næsten var umuligt at se billedet klart på skærmen i det kraftige lys.
I Volderau bemærkede vi dette lille “mindehus”, med et fotografi af en afdød for oven og et vers midt i og blomster i bunden. Egentlig en sympatisk skik at mindes en afdød på. Måske hvor vedkommende har haft sin daglige gang og var forulykket medens han netop var i færd med dagens dont.
Herr, dein Ville geschehe,
woich gehe und stehe
Herr, dein Wille geschehe
und tut’s auch noch wehe
auch wenn ich es nicht verstehe
Hier verunglückte Otto Egger.
In seinem xx Lebensjahr.
På dette sted, hvor udsigten op i dalen var det rene postkort, vendte vi om. Vi havde oplevet, hvordan dalen indsnævredes og var kommet lidt tættere på gletscher-massivet. En god, visuel oplevelse – en af dem man tager til Alperne for.
Nogle hundrede meter ad tilbagevejen åbenbaredes udsigten på samme måde, denne gang dog ned i dalen med bebyggelserne Volderau, Gasteig og Krössbach. Også et smukt motiv.
Denne fætter havde vi allerede hilst tidligere på, og han lå nøjagtigt samme sted og tyggede drøv. Hans pels var meget flot, ligesom på andre af hans artsfæller vi så gå i skoven ved siden af vejen.
Nede ved Volderau lå Mischbachwasserfall frit fremme. Ja, det er lidt diset i det, men sådan bliver modlysbilleder ofte, når de tages med mobilkamera 
Jeg synes også, at vi her har et flot alpint motiv, der rigtigt gør sig i feriealbummet.
Langs vejsiden var der også noget interessant at kigge på. Denne gule fingerbøl-blomst, som jeg ikke husker navnet på (gul digitalis). Den så meget sjælden ud for mig, men der var flere af dem på et kort stykke af vejen, der for nyligt må have været under konstruktion.
Et overraskende syn var denne tingest. En Lockstof-Fälle für Borkenkäfer (barkbille), der som etiketten videre forklarede: Bioteknisk skovbeskyttelse uden gift 
Jeg kan godt lide sådanne indretninger, der fungerer efter geniale og helt enkle principper. Billerne lokkes med en lokkemad hen til tingesten, falder ned gennem revnerne, opsamles senere i en plastpose og dræbes efterfølgende med kogende vand.
Ud for Krössbach gik vi over broen for at gøre en lille afstikker op til Oberegg. Pudsigt som vandet ligner skummetmælk
I dag blev det også til en lille gåtur med blomsterbuket til fruen. Ren natur, som Inge bandt sammen med strå. Smukt. Sommerligt.
Vi vendte om oppe ved Oberegg og fik dette fantastiske billede op i dalen. Specielt heroppe høstes der hø til kreaturerne og vi har set en stor varietet i høstmaskiner og helt alminde-lige håndredskaber, så der er liv i de forskellige alm-afsnit.
Ja, jeg har sat mange billeder op fra denne gåtur. Men det er der en årsag til – og den er, at have albummer med minder, som vi kan genopleve, når vi engang er anbragt på et pleje-hjem – og denne alpine gåtur må være dejlig at genopleve på en regnvejrsdag engang ude i fremtiden
Vi gik i pølen, da vi kom hjem. Forfriskende i sig selv – og måske gavnlig for appetitten! Vi tog det helt roligt med eftermiddagsjausen under parasollen.
Efter Jausen ledte jeg efter pit-stops på mandag når vi var undervejs til næste destination (f. eks. domkirken i Augsburg). Inge sad på balkonen og læste imedens, men blev kold om fingrene og ville derfor gerne i sauna.
Det gjorde vi så: Sole Dampf-Bad og Bio-Kräuter Sauna.
Kiggede efter 2 liggepladser i skyggen udenfor på terrassen. Det fandt vi ikke, så vi gik op i Zirbenstube i stedet.
Klokken blev næsten 7 før vi sad korrekt bænket ved bordet – altså med vand, vin og øl inden aftensmaden blev serveret. Og øllen var netop en af de typer (Märzen), som Freja ønskede, at vi tog med hjem til hende
I dag valgte vi “kun” forret og hovedret. Og medens vi spiste, underrettede tjeneren os om status på VM-kampen mellem Danmark og Peru.
Jeg tog vist dette billede i hotellets lobby inden vi gik op på værelset.
Vejen til værelset førte som tidligere beskrevet gennem en korridor i det Neue Landhaus, hvor de store kunstværker var monteret. Lige når man kom ind i korridoren stod et mindre bord med stenplade, hvor 5 mindre potter med Edelweis var sat. Jeg tænkte på den populære sang.
Edelweiß, Edelweiß
Du grüßt mich jeden Morgen
Sehe ich dich
Freue ich mich
Und vergess’ meine Sorgen
Schmücke das Heimatland
Schön und weiß
Blühest wie die Sterne
Edelweiß, Edelweiß
Ach, ich hab dich so gerne
Og så skulle kampen naturligvis drøftes i det østrigske fjernsyn 
Der kom et billede fra Roland og Katy. Nu ved vi, hvordan teltet er, samt hvordan deres nye bil ser ud, nej bilen har vi kørt i sammen med dem
Og jeg målte højden på badeværelsesbordet. Inge har fået et godt øje til denne måde at løse bordproblemet på, hvor selve kummen er i porcelæn og nemmere at renholde, end vores nuværende. Nu her, i skrivende stund, er der det komiske ved det, at jeg ikke kan finde, hvor jeg har skrevet målene ned 
Senere sad jeg på balkonen og søgte efter pit-stops/delmål undervejs i overmorgen. Jeg skulle hjemmefra have plottet disse delmål ind, for hver dag – og ikke undervejs. Aftenen gik på hæld og tusmørket bankede på.