En skøn morgen med udsigt til gletscheren. Jeg legede med zoomen og fik dette billede ud af det. I går blev græsset på almen slået.
Hotelavisen lovede 19-21 C i dalen og 8-11 C oppe i 2000 m. Vi ville gå tur. Hvorhen havde vi ikke fået diskuteret endnu. Jeg var ikke parat, da Inge var det, så hun gik. Fandt hende udenfor på forpladsen nede ved vejen. Så kom jeg i tvivl om, hvorvidt jeg havde fået værelseskortet ud af holderen, og smuttede tilbage for at checke. Ud igen – Inge væk. Hendes tålmodig var opbrugt, og jeg måtte gætte hvorhen hun var gået. Kiggede op og ned ad landevejen. Der var hun ikke at se, så var der kun den 3. mulighed tilbage: Bag om hotellet op mod Mischbachalm. Jeg ringede for at checke om mit kvalificerede gæt ramte plet.
Det havde jeg og så gjaldt det om at indhente hende. Gik hurtigt, meget hurtigt, løb ofte, på den smalle sti og den veltrænede Inge var kommet ret godt op i højden. Min puls kom op på 171 – nok rekord for mit ur på min arm 
Vi gik fra hotellet (2) ad den røde, senere den lidt federe gule skovvej. Indtil vi nåede vandløbet (1). Her var stien eroderet. Vi havde ikke vores vandrestokke med, så vi vendte om og gik ud ad den hvide langs 1400 m højdelinie til vi kom til enden (under 2-tallet). Gik tilbage og ned til hotellet.
Undervejs samlede vi sten til at tage med hjem og dekorere. Blandt andet her på denne plads, hvor udsigten var som på et postkort. Bjerget midt i er måske Hoher Burgstall (2611) og bagerst i midten Schlicker Seespitze (2804) og til venstre er det Milderer Berg, vi ser – tror jeg
Og heroppe så vi dissse svampe. Ingen anelse om, hvad de hedder eller om de er spiselige eller giftige… Min mor ville have fundet dem højinteressante 
Disse lavmønstre i mikroformat var jo også interessante, og især de røde partier var mystiske. En slags rødt lav…?
Vi gik i svømmepølen – indefra 
Herligt og med udsigt til gletscheren..
Der gik ren leg i det, da jeg ville forsøge en groufie uden at tabe mobilen i pølen, medens vi sad på Sprudelbank’en
Sprudelbank’en var vi glade for. Herlig at sidde eller ligge på.
Vi var her i knap en time. Så havde vi fået sol nok Men en dejlig svømmepøl er det!
Vi havde spurgt Freja, om hun ville have nogle øller med fra vores rejse. Hun svarede, at hun gerne ville prøve Märzen, Schwarzbier, Dunkelbock og Helles Lager. Tidspunktet var perfekt for os til at opsøge nærmeste supermarked for at købe øl.
Det blev til 7 forskellige, herimellem nogle af de øltyper, Freja gerne ville smage. Så udflugten til Neustift var altså en success.
Det nye Landhaus, som vi bor i, forbindes med hotellets andre faciliteter via denne korridor, som er meget interessant og fantasifuldt udsmykket. Denne kombination repræsenterer planter…
…her et udsnit af det midterste felt: “Blumenwiese” lavet af tørrede blomster fra engen.
… her et udsnit af det øverste felt: lavet af tørrede blade.
… her et udsnit af det nederste felt: skal ligne mos.
Et andet var pyramideformet…
… lavet af materialer fra træer i skoven og hedder: “Der Wald”.
Die Nachmittagsjause tog vi på terrassen under parasollens nådige skygge. Vi sendte dette billede til Roland med underteksten: “Lige nu, vores frokot/kage-udsigt, og vi drikker gletcher-vand til.”
Roland svarede: “Det må være som at sidde i et postkortmotiv!”
…og ja, det var super at sidde her. Men ved at kigge på dette billede af Stubaital Gletscheren, kommer jeg i tanker om, at der netop denne eftermiddag var noget galt. Det var flødeskummet, det var galt med! Det smagte mærkeligt, nærmest kemisk, faktisk forfærdeligt. Vi var de første, der benyttede flødeskums-produceren, og kunne derfor ikke profitere af, at andre havde slået alarm til tjeneren. Det var os, som slog alarmen i denne alvorlige sag, der kunne være indledningen til en kriminalfilm 
På vej tilbage til værelset fotograferede jeg endnu et af kunstværkerne i korridoren.
Denne gang lavet af ulden fra bjergfår…
Das Tiroler Bergschaf gilt als groß bis mittelgroß. Sie sind reinweiß und dürfen keine Pigmente oder Birkaugen aufweisen. Charakteristisch sind die langen, breiten und hängenden Ohren sowie der schmale, stark geramste und hornlose Kopf.
Das Tiroler Bergschaf ist eine Hausschafrasse, die in den Tiroler Alpen gehalten wird. Die Rasse geht auf das Steinschaf und vor allem auf das norditalienische Bergamasker-schaf zurück. Seit den 1930er Jahren ist es eine einheitliche Rasse. Das Tiroler Bergschaf war seinerseits der Ausgang für die Züchtung des Braunen Bergschafs.
Für die Zucht ist das bedeutendste Merkmal, dass das Tiroler Bergschaf sehr frucht-bar ist und zwei Mal pro Jahr Nachwuchs bekommen kann. Im Schnitt bekommt ein Tiroler Bergschaf 1,8 bis 2,5 Lämmer pro Jahr. Schafe der Rasse werden bei einer Widerristhöhe von maximal 90 cm bis zu 90 kg, Widder bei einer Widerristhöhe von maximal 100 cm bis zu 130 kg schwer. Die Ergiebigkeit der Wolle beträgt bei Schafen 2,5 bis 4,0 kg und bei Widdern 3,0 bis 5,0 kg pro Jahr.
Das Braune Bergschaf ist eine Nutztierrasse, die von den früher in Tirol und Bayern beheimateten Steinschafen abstammt. Aus Überlieferungen von Hirten und Schäfern geht hervor, dass damals der Anteil von farbigen Steinschafen weitaus größer war als der weißen. Die Haltung der überwiegend in Gebirgsgegenden vorkommenden Braunen Bergschafrasse beschränkte sich lange Zeit auf die Alpenregionen von Österreich, Oberbayern, Südtirol und dem schweizerischen Engadin mit seinen Nebentälern.Böcke können bis zu 120 Kilogramm, Mutterschafe zwischen 60 und 85 Kilogramm wiegen.
Og så var der en Alm på højkant.
…med en herlig blanding af blomster og strå. Herligt!
Og så gik vi i wellness. Sole-Bad, Bio-Kräuter-Bad og derefter ud under halvtaget ved pølen, hvor der var ganske dejligt med en lille brise. Lidt over five o’clock gik vi op på værelset. Jeg vaskede de sten, jeg havde taget med ned fra morgen-gåturen. Så kiggede jeg lidt på, hvad vi evt. skulle nå, medens vi endnu er i dalen.
Vi blev enige om, at vi ikke gad flere klatreture…
Aftenenen forløb ganske roligt og vi endte som de tidligere aftener på balkonen, hvor vi lod tusmørket komme og natten falde på Græsset var i løbet af dagen blevet “samlet sam-men” i runde plastic-ruller.