Ny dag, ny onsdag, nyt hæfte til rejsenoter. Det blev købt i Rothenburg ob der Tauber i butikken overfor fortovsresto’en, hvor vi sad og fik pre-dinner drinks.
Vi vågnede op omkring 6 til en overskyet morgen.
Hotelavisen lovede pænt vejr med temperaturer mellem 11 og 22 C og forsikrede gæsterne med, at alle Fodbold VM-udsendelser ville blive vist på storskærm i vinkælderen 
Jeg var nede i resto’en 8:15, et kvarter efter åbningen. Jeg havde ved reservationen bedt om et bord i den rolige runde del med udsigt. Der står bordet også, dog oppe på den midterste “arena” eller “rotunde” – men det var også OK. Håret i suppen var, at ved morgensol, så vil vi få det meget varmt. Det vil i morgen vise sig 
Der er masser at spise til morgenmad. Inge fik for eksempel Bircher-Müesli med Bauern-yoghurt, en lille frisklavet omelet med snittet purløg, blåost og emmenthaler på forskelligt brød, honning (god) fra Sauerland og grøn te og orange-juice, samt Bauernmolke.
Vi snakkede gåture til morgenmaden og gav os god tid. På vej tilbage til værelset lod vi receptionisten vide, at vi ikke kunne lukke WC-døren korrrekt og spurgte samtidig om hun havde et kort over området.
På vej op ad trapperne genså vi de herlige engle på 1. etage. Inge foreslog at jeg fotograferede dem så jeg havde inspiration til mit terapeutiske værkstedsarbejde. God idé!
Vi gik op til “Sauerland-udsigten” nordøst for Holthausen. Det var næsten vindstille, stor luftfugtighed og dermed var mange insekter helt i hopla og hyperaktive. Heldigvis lettede skyerne, da vi var oppe ved udsigtspunktet og det begyndte at blæse lidt, så hjemturen var bedre.
“Sauerland-udsigten” ligger ret højt i forhold til hotellet – fra 412 til 606!
Det første stykke er relativt stejlt, men giver et udmærket vue over “Das Anwesen”, som hotellet kalder hele samlingen af bygninger, der tilsammen udgør “Hotel Deimann”
Vi er her oppe i 500 m på Lascheid-Rundweg. “Sauerland Udsigten”, som er vores mål for gåturen findes lige foran det fjerneste skovbryn til venstre for busken, som Inge nærmer sig. Der er et stykke derhen. Men det er fint at gå her, for landskabet er i store områder helt åbent, så udsigterne er bevaret.
Ved golfbanens nordøstlige hjørne findes en P-plads med denne religiøse billedsten. Den virker aktuelt passet og plejet.
Få skridt bag ved den religiøse billedsten gik vejen stejlt op til skovbrynet, hvor vi drejede til venstre…
…hvor udsigten var fantastisk. Her ned over Holthausen og Schmallenberg længere bagude.
Og så kom vi til turens mål. Udsigtspunktet…
…med en informativ panorama-tavle.
Her et udsnit af den…
Og minsandten om ikke min tush-klat fra vores forrige besøg stadig var at se på bænken.
Udsigten i retning af Winkhausen. Wilzenberg – Hotellets “Hausberg” – rager op til højre for midten, og Winkhausen ligger nede i dalen til venstre for bjerget.
Vi kom forbi Napoleons træ med den bizarre historie om, at hans hær slog lejr her, hvor der dengang var skov, og at soldaterne bad om lov til at fælde træerne, fordi det var hundekoldt og de manglede brænde. Napoleon skulle have sagt, at det måtte de gerne, dog skulle de lade 1 træ stå, så han havde et sted at tisse 
14:27 blev dette billede taget ned mod hotellet og Winkhausen. Efter 2:30 timers gåtur ville vi være tilbage på hotellet, og så ville der ikke være længe til Kaffee und Kuchen 
Og en halv times tid senere stod kaffen og kagen (Apfelkuchen) foran os på Golf-restaurantens terrassen. Vores vigtigste opgave nu var at nyde ferien og æblekagen og kagen med flødeskum
Vi tilbragte en lille times tid heroppe på golfbanen, tog os så sammen, betalte og gik tilbage til hotellet. Her gik vi i Sauna, infrarød kabine, Aroma- og Dampf-Bad. Infrarød gav en anderledes varme, Aroma gav “bare” aroma, men ikke varme eller fugt, Dampf-Bad var en slags Sole-Bad. Ind imellem gik vi i Kneipp Fussbadpfad, hvor de vandfyldte “fliser” var fyldt med varmt hhv. koldt vand.
For mig var dette Kneipp Fussbad en helt speciel oplevelse. Underbenene føltes friske og ungdommelige og den fornemmelse holdt sig længe!
Derefter gik vi ind til das Gradierwerk og lå der i en halv time. Inge fortalte bagefter, at jeg snorkede lige så højt som igår.
Vi gik op på værelset, fik almindeligt tøj på og jeg gik ned i baren efter vin og øl til pre-dinner’en, medens Inge satte sig på balkonen for at ordne sin @-korrespondance. Der var dejligt på balkonen.
Lidt i 10 var vejret sådan. Svalerne havde travlt lige foran vores balkon. Det kunne vi godt lide, for de holdt insekterne nede i stort antal. Der var dejligt her, for nede i resto’en havde der været for varmt, lidt drivhuseffekt, som jeg antog skyldtes glasvægge og -tag kombine-ret med en stærk solstråling.
21:55 faldt duggen…