19. juni 2018

Lige kort før klokken blev 6.

Vi sagde godmorgen til Das Goldene Apfel, som lå fornemt på et lille tinfad i en lille niche udenfor hotelværelset.

Lidt over 7 var jeg nede i restauranten, hvis ikke den første, så blandt de 2 første.

Der var en beskeden “hotelavis”, med et God Morgen og et lille bon mot af Hemingway. Vigtigst var, at vi skulle have solskin og temperaturer mellem 12 og 22 C.

Medens vi ventede på at morgenmaden blev tilberedt (serveret ved bordet – det er vi ikke vant til) gik Inge en tur ned i parken “Burggarten”, der lå kun 100 m fra hotellet. Her er indgangen og så bliver det da ikke mere eventyligt 

Og hele vejen rundt var der flot udsigt. Her i retning mod nordvest. Hvis Dorthea og drengene på turen i 1936 havde lige så godt vejr som os, så må de have været lige så begejstrede.

Serveringen var næsten helt British i form – men indholdet var tysk. Yoghurt, müesli, frisk frugt, oste og skinke, marmelade og honning, Earl Grey og kaffe. Og undervejs kom hotelværtinden og spurgte, om vi kunne tænke os en æggeret, og i fald, hvilken.

Efter morgenmaden gik Inge og jeg hen i Burggarten, og jeg genkendte den fra da vi besøgte Rothenburg sidst.

På turen tilbage til hotellet kom vi forbi en Weinstube og det komiske ved det var, at vi i går havde ledt efter en – uden at finde den – og så skulle vi bare have gået 100 m til højre fra hotellet. I stedet gik vi til venstre op mod centrum af den gamle by 

Tilbage på hotellet bestilte vi bilen kørt frem til klokken 9:00 og jeg begyndte at pakke det sidste. Inge gik endnu en gang hen i Burggarten, hvor hun blandt andre fotograferede dette lille anlæg. Jeg tager det med her, fordi jeg mener at huske, at Dorthea også fotograferede netop dette samme motiv. Men jeg kan tage fejl, naturligvis 

Bilen stod startklar 5 minutter før tid, så jeg kunne fint holde tidsplanen med at få det sidste ned i bilen og betale regningen.

Inge kom tilbage efter 15 minutter og da var jeg startklar og stod og underholdt mig med congiergen, som havde hentet bilen. Han forklarede mig, hvordan vi bedst kom ud af byen, så vi ikke landede i en situation hvor bilens navigator troede at bilen kun var 1 m bred og førte os ind i blindgyder som i går. Vi var rørende enige om, at bilnavigatorer og Rothen-burg var et dårligt match 

Vi forlod byen og begav os nordpå. Gjorde holdt efter et par timers kørsel på en ussel P-plads ved motorvejen. Der havde ikke været en i lang lang tid og jeg skulle tisse. Det viste sig, at der 5 km længere fremme var en fuldt udstyret rasteplads med benzintank, restaurant og ordentlige toiletter. Der holdt vi ind, så Inge også kunne blive serviceret.
Rejse-etapen blev på 345 km og varede 5 timer. Turen gik vel normalt – med lidt kø, lidt omkørsel, lidt vejarbejde og lidt kørsel bag meget langsomme køretøjer 

Højeste punkt var 780 m. Jeg gætter på, at det var i området ved Winterberg i Sauerland.
Undervejs læste Inge højt digte af Johannes L. Madsen og Cecilie Lind – og vi snakkede om, hvilken mening, der mon kunne udledes af dem – ikke let 

Omkring 14:00 ankom vi,  og da vi var checked ind fik vi trykket et glas Sekt i hånden, og derefter gik det let for Steen at få bagagen op på værelset. Han fandt nemlig en ung be-hjælpelig hotelassistent og vupti, så var kufferter og tasker oppe på værelset og vi stod på balkonen og kiggede ud over det allerede kendte parklandskab og højderne i baggrunden.

…og 3 kvarter senere var vi oppe ved golfbanens klubhus…

Og lidt efter sad vi med den længe savnede kage – Kirschtorte – og kaffe 

Vejen fra golfpladsen og dens café, som den tog sig ud i gråvejr. Den var vi kommet ad, og nu skulle vi samme vej tilbage.

Tilbage på hotellet gik vi ned og svømmede i den udendørs pøl (Sole-Freibad 30°C) med saltvand i og jeg fik prøvet alle de funktioner (boble- og vandmassage-dyser) der kunne startes med trykknapper i pølens sider lige under vand-overfladen.

Derefter gik vi indendørs og lod os glide ned i den lille pøl (Warmwasser-Bewegungs-becken mit vitalisiertem Wasser 36°C, 50 m²). Virkelig dejligt at lade sig opsluge af – og den havde også trykknapper til at starte massagedyser 

Slappede af i 10 minutter i liggestolene i pøl-hallen inden vi gik nedenunder i das  Gradierwerk, hvor liggestole også ventede os. Das Gradierwerk er hovedsageligt en “mur” af slåenkviste, hvorover der risler salt vand. Belysningen var meget svag og der var så roligt, at jeg helt automatisk fik mig et power-nap.

Aftensmaden serveredes – for de som ønskede det – oppe i die “Knollenhütte”, ca. 200-300 m at gå ad stier og skovveje. Det foregår vist 1 gang om ugen, hvis vejret er godt, og der ville blive forskelligt grillet kød og fisk, samt forskellige salater. Det var en slags All Inclusive denne aften, og både vin, øl og senere Obstlern osv i rigelige mængder.
Vi var blevet spurgt, om det var noget for os. På sidste ophold sagde vi nej, men  anbefalingen var i dag så stærk, at vi tog os sammen 

Vi har jo været her før. Men jeg har vist nok ikke vist Das Anwesen i fugleperkspektiv. På hotellets hjemmeside fandt jeg dette billede med nummer-referencer, så det giver mening at vise det her på den første dag i dette ophold. Vi bor i (6) Haupthaus med udsigt mod (3) Hotelpark. Stien øverst til venstre fører op i skoven til “Knollenhütte”…

1) Ferienhaus Sorpetal
Acht Ferienwohnungen
2) Holzkontor
Parkgarage, Veranstaltungsräume, Zimmer und Suiten
3) Hotelpark
Teichanlage, Liegewiese, Übergang zur Wald- und Freizeitanlage mit Tennisplatz, Kinderspielplatz und Natureisbahn
4) Alte Sägerei
Hoteleingang, Rezeption, Empfangshalle, Bibliothek, Übergang zum Teichpavillon und der Vitaloase,  Hotelzimmer und Suiten
5) Teichhäuschen
Zwei Ferienwohnungen
6) Haupthaus
Vital-Oase, Indoor-Golf, Tischtennis, Billard, Hydro-Jet Massagegerät, Fitness- und Kraftgeräte, Gesundheitspraxis Spiekermann, Friseursalon, Raum der Stille, Parkzugang, Pensionsrestaurant mit Teichpavillon und Gartenterrassen, Hotelzimmer und Suiten
7) Badelandschaft
Hallenbad (150 m² 30°C), Warmwasser-Bewegungsbecken (mit vitalisiertem Wasser 36°C, 50 m²),
Solefreibad (100 m² 30°C), Gartenbistro, Liegeräume, Saunalandschaft, Kneipp-Einrichtungen, Ruhebereiche, Rasulbad, Hamam, Gradierwerk, Liege-Schiefer-Stollen und Besonnungsanlagen
8) Stammhaus
Gourmetrestaurant “Hofstube” für besondere Koch- und Genusserlebnisse, zünftige Bier- und Weinstube, Diele, Barrestaurant, Restaurant “Wintergarten”, Kaminstube, Terrassen und Hotelzimmer
9) Gutshof
Hofeingang mit Zugang zur Hofstube, der Vital-Oase und Ladenpassage, Diele, SPA-Rezeption, Gartenbistro, SPA im Gutshof, Behandlungsräume, Bade- und Saunalandschaft, Ayurveda, Private SPA Suite, Hotelzimmer und Suiten
10) Parkplätze

17:30 gik vi op til hytten. Mestendels skov, men få åbninger gav udsigt over til Schmallenberg.

Der var disket godt op, bemærkede vi straks. Og næsten med det samme blev vi budt på et lille glas med en af hotellets egne Obstlere i  

Ved siden af grillkøkkenet var der et indendørs værtshuslokale med plads til 60 gæster (hvis jeg husker rigtigt), hvor en harmonika-spiller underholdt serveringspersonalet.

Da vi kom derop, var der allerede adskillige til stede. De fleste havde nok taget hotelbussen derop, antog jeg. Vi fik en god social plads midt i ved et bord, der hurtigt blev fuldt. Jeg sidder midt i, iført min sorte vandrings-fleece, som jeg købte til turen med Roland på “The West Highland Way” 

Vi var forudseende nok iført fleece og vandrestøvler. Og det viste sig at være passende påklædning.
Vi kom lige så stille i snak med de omkringsiddende. Manden iført en rød trøje – overfor mig ved bordet – spurgte om jeg kunne tage et billede af ham og konen. Det kunne jeg da gerne. Og bagefter tilbød han at tage et billede af os.

Maden var klar omkring 18:00. Der var salat og efterfølgende grill-mad med fisk og kød, Reibekuchen og brasede og kogte kartofler. Meget velsmagende. Desserten var Herren-creme og Kaiserschmarn  Ostene havde vi ikke plads til…

I hyttens anden ende stod salaterne, brød, ost og så videre. Her var det, at jeg bemærkede at hotel-troubaduren dukkede op med alt sit grej.

Han var et rigtigt naturtalent – og havde et laaaangt  repertoire, hvoraf det meste var fra før vores tid. Forståeligt, for de fleste var ældre end os.

…og publikum kunne lide ham  Der blev skænket godt. Vi drak vin og øl og tilsidst fik folk den ene bitter eller snaps efter den anden.

Da mørket faldt på gik vi tilbage til hotellet og kunne sidde på altanen og høre enter-taineren underholde deroppe ved hytten og give den sidste del af sit underholdnings-program.

Det var godt, at vi tog os sammen til at deltage i “festen”. Det var en god aften.

This entry was posted in DK-D-A juni 2018. Bookmark the permalink.