Soveværelset var koldt, da vi vågnede. Altandøren stod naturligvis åben men temperaturen udenfor var faldet i nattens løb. Badeværelset var derimod dejlig varmt!
Det lignede møjvejr derude. Først en ensfarvet grå himmel, derefter skydannelser og regn.
Det første jeg gjorde i restauranten her til morgen, var at gå direkte hen til den blå engel og fotografere den. Den er lidt speciel, synes vi, og problemet har hidtil været, at der har siddet en herre ved bordet, hver gang jeg har prøvet at knipse englen. Men nu er det ikke et problem længere 
I dag var jeg den første i den runde restauration. Vores bord er det med den hvide dug i baggrunden. Herfra holdt vi øje med vejret, hvilket var nemt på grund af det store loftsvindue. Men det hjalp ikke på vejrsituationen – regnen forblev en uomgængelig faktor.
Hvordan går det til, at en klump smør lander i marmeladen? Jo, der er en smør-dispenser, som bare dumper klumpen ned på tallerkenen, så man må være opmærksom på, hvordan den er orienteret inden der trykkes på knappen. Det var jeg så ikke her til morgen 
Optimistiske iførte vi os vandretøj, da vi stod op, men nu var det jo ikke længere relevant. Vi skiftede til Plan B og iførte os løbetøj og gik ned i Vital-Oasen i håb om, at 2 løbe-maskiner stod ledige.
Det var minsandten tilfældet! Det var længe siden at jeg havde benyttet sådan en, men det gik udmærket – bortset fra…
…at båndet smed mig af lidt senere, da jeg forsøgte at fotografere Inge og mig. Jeg kom ikke alvorligt til skade ved mit baglæns rullefald fra løbebåndet – var virkelig heldig ikke at knalde nakken ind i et eller andet meget hårdt. Eneste skader var hudafskrabninger på det ene skinneben.
Vi var der i 1:30 timer og fik sved på panden. Inge mest – som sædvanligt – for hun hænger virkelig i. Vi besluttede at tage en tur i svømmepølene – dem alle 3 og det ville være velfortjent
At det føltes velfortjent var nok fornemmelsen, da jeg bagefter dasede på liggestolen og kiggede op på skyerne og overvejede Kaffee und Kuchen oppe i Golfcaféen.
Vi tog os sammen og forlod hotellet. Til at begynde var det tørvejr, så begyndte det at småregne og til sidst regnede det.
Mens vi sad indenfor med Kaffee, Mineralwasser und Kirschtorte mit Sahne, styrtede regnen ned udenfor. Vi spiste i fred og ro, og da kagen og kaffen var spist og drukket, traf vi endnu en beslutning.
Fordi det stadig regnede, og fordi vi var på ferie (glemmer man nemt som pensionist) var det helt på sin plads at tage sig et glas prosecco. It is always 5 o’clock somwhere…
Og minsandten, medens vi drak proseccoen forbedredes verjrsituationen markant, solen kom frem og da glassene var tomme, kunne vi spadsere tilbage til hotellet i strålende sol, under en blå himmel med hvide skyer 
Tog os igen sammen. Denne gang ved at gå ned i Kneipp-Fusspfad hvor vi træder ned i et koldt fodbad og næste skridt ned i et varmt og sådan skifter det. Fantastisk virkning på “friskheden” i benene. Jeg har ellers altid gjort grin med Kneipp-kure (uden egentlig at have sat mig ind i, hvad det drejer sig om), men her måtte jeg sande, at nogen virkning har disse fodbade.
Vi gik derefter ind i rummet med gynge-hvilestolene. Men det duede ikke, for en af gynger-ne i rummet peb og hvinede, og så var der ligesom ikke længere zen i rummet.
Næste rum, vi valgte, var Das Gradierwerk, som billedet viser. Denne gang satte jeg Blitz på, for at få noget lys, men i virkeligheden er der ret dunkelt. Vi var der en 1/2 time og i den tid nåede jeg igen at få mig en lur.
Tilbage på værelset tog jeg almindeligt tøj på og gik ned i baren efter en Weissbier til mig og en kande Weissburgunder til Inge.
Inden aftensmaden skrev jeg til Annemi, og Inge checkede gulerodssaft med koldpresset olivenolie, som jeg havde lært af die Chefin.
Jeg aflagde også restauranten et besøg for at fotografere træmåger, lavet i samme stil som englene. Det er nemmere at gøre, når der ikke er gæster i baggrunden
Jeg udnyttede tiden inden aftensmaden til at orientere mig om byen Celle og dens hoteller – med henblik på at overnatte der på vejen hjem. Derudover naturligvis hvad der findes i form af kondi-torier og restauranter
Vi gik ned for at spise ca. 18:30 – 19:00 og lavede denne groufie ved et stort spejl. Ved vores bord var der ikke så varmt. Det er altid rart at være blandt de første ved diverse buffetter.
Tilbage på værelset, ud på balkonen. Vejret var klaret op til sommervejr, men det var dog stadig koldt… …og alligevel dejligt. Vinden løjede af og fuglene sang godnat.
Jeg hentede øl og vin fra bilen. Grauburgunder fra VinoLuca. Fik sendt kort til Annemie.