Vejret var gråt, men det var ikke som om det regnede – og det var godt, for der var lovet regn. Så der var et lille håb om, at vejrudsigten havde forbedret sig i nattens løb 
På forsiden gjorde hotelavisen os alle opmærksom på VM-fodboldkampen mellem Tyskland og Sverige. Om kampene Belgien-Tunesien og Sydkorea-Mexico måtte man til det fulde dagsprogram på side 2 for at finde sådanne vigtige detaljer om.
Ved morgenmaden viste der sig at være en smule opstandelse. Svaneparret havde i nattens løb udruget 5-6 æg og man kunne se ællingerne.
Efter morgenmaden besluttede vi at gå en tur istedet for at løbe i Vital-Oasen på hotellet.
Her et mere gammeldags kort med højdekurver.
Det støvregnede, men vejret var flinkt og det blev tørt. Det småblæste og der kom huller i skydækket.
Vi gik “bagom” til Gleidorf.
I udkanten af Gleidorf var skiltningen ikke helt imødekommende, så jeg fandt smartphonen frem og begyndte at finde vejen til kirken.
Men det havde jeg nu ikke behøvet. Vi fandt kirken uden smartphone
Jeg valgte meditationsprogrammet “Dankbarkeit”, der varer 10 minutter.
Vi satte os og lyttede. Jeg blev emotionelt bevæget som i forgårs. Min “Dankbarkeit” drejede sig om Inge, og på vej ud af kirken fortalte jeg Inge det med at de få ord man fik med på vejen drejede sig om at takke Gud for taknemmeligheden…
Vi gik samme vej hjem – nu i solskin – og derfor savnede Inge sine solbriller meget 
Gåturens højdeprofil. Minimum højde 389 m og maximum 459.
I receptionen forespurgte jeg på en vin-prisliste for Deimann-vine. Måtte lede efter en “Service Mitarbeiter”, som skulle være kompetent til at udlevere prislisten. Det viste sig at være bartenderen 
Vi gik i de 3 svømmepøle: den udendørs var kold, børn i den indendørs og ingen i den varme indendørs. Fra den varme kunne vi se ællingerne følge mama krydse havegangen (lidt svært at se på billedet her, men det kan lade sig gøre. Mama Svane er halvt skjult af busken lige over min storetå ).
Efter at have “hvilet” os en times tid i det varme pølrum, gik vi ved 2-tiden op til Golfcaféen, hvor det blev til Apfeltorte mit Sahne, Kaffee, Mineralwasser og – fordi det er sidste dag her i denne omgang – et glas fadøl og et glas Grauburgunder. Vi sad inde, mange sad ude. Skyerne blev mørke, men vi kom hjem i tørvejr.
Og tilbage på hotellet fotograferede jeg nogle af englehovederne…
Ellers var jeg blevet lidt rastløs og begyndte at pakke kufferter og fylde i bilen. Imedens skrev Inge – inspireret af de mange fluer, der sværmede rundt om vores æbletærte oppe i Golfcaféen – til brødrene om Hjalmars måde at fange fluer med hænderne og hans formidable træfsikkerhed.
På en af turene værelse-garage-værelse tog jeg et glas koldt øl med op på værelset – og fik ikke et glas vin om samtidig. Det var ikke sket, havde jeg været en sand gentleman. Så var jeg kommet med et glas vin – og på næste værelse-garage-værelse-tur have sørget for mig selv 
Her om eftermiddagen blev svanerne også fotograferet, og som det endte op på min mobiltelefon, så det nærmest ud som sen aften i skyggen. Men sådan tog de sig mest dramatisk ud, syntes jeg
På aftenbordet var vores reservations-“Mærkat” markeret med en turkis prik. Det betyder, at vi skal forlade hotellet næste dag. En erfaring fra det tidligere besøg, som Inge har lagt mærke til.
I aften kan man unormalt spise allerede 18:00 – istedet for 18:30. Det skyldes VM i fodbold, hvor Tyskland skal spille mod Sverige. Inden vi gik ned i restauranten ville Inge skifte til jeans – men dem havde jeg i min iver fået pakket ned i hendes kuffert, som lå nederst i bagagerummet, selvfølgelig
Så der blev en ekstra værelse-garage-værelse-tur…
Folk spiste overvejende tidligt og retterne kom i rapt tempo. Man ønskede hinanden “Töj, Töj, Töj!” i håbet at det ville hjælpe det tyske fodboldhold til at hente sejren hjem.
Men det gjorde det desværre ikke for de velmenende patrioter…
Vi kan gå til ro med tanken om, at bilen stort set er pakket og at det eneste vi skal tænke på i morgen er at få de 6 flasker hvidvin, som vi har købt, med hjem.