3. marts 2018

SOMME TIDER ER DET BEDRE AT VÆRE PÅ VEJ END AT NÅ FREM
(Robert M. Pirsig)

Dette kørte vi hjemmefra.

Dagens rejse. Google glemte, at vi sejlede til List på øens top, og ikke direkte til Munkmarsch.

Fra Rømødæmningen. Vi var i god tid og tog derfor en lille runde i sommerhusområdet ved Lakolk. Små huse, tætbeliggende – som et frilands-museum fra 1950’erne.

Færgen Rømø-Sylt hedder Limassol – måske fordi den sejler under cypriotisk flag  Da den kom, brød solen frem. Dejligt. Vi havde ventet på den i 3 kvarter, fordi vi var i god tid og benyttede tiden til at gå lidt på havnen. Det var bidende koldt. Så koldt, at vi måtte have motoren kørende for at holde varmen i bilen.

Ude i internationalt farvand inviteredes tyske rejsende til at handle toldfrit, og derefter var det danskernes tur. Pudsigt nok måtte hver kun købe 2 pakker cigaretter – fuldstændig som i min barndom, når grænsen krydsedes.

Modtog i rum sø en video fra Anglesey, som viste Roland på stranden med the (Grey)Hounds.

Farvandet mellem Rømø og Sylt var ikke massivt tilfrosset, men det var dog lidt specielt at sejle igennem den og høre og fornemme, hvordan isflagerne kurede mod skibssiden.

Begrüssung aufs Zimmer  Værelset var prima og vi blev ved ankomsten ikke trykket ned i en stol i baren, men ganske roligt, efter at bagagen og vi selv ar kommet til rette, serveredes 2 glas dejlig sekt.

Fährhaus-Torte, grøn sencha te og filterkaffee stod den på derefter. Dejligt med halvpension, der også inkluderer kaffe/te-pause med dejlige kager. Udsigt over Wattenmeer herfra i retning af Keitum.

Og i den retning gik vi bagefter. Her  i Munkmarsch er der ikke så koldt som på Rømø.

Inges riesling trocken ved jeg ikke om var speciel, men min fadøl var det, for den var brygget på øen med kondensvand fra havsaltproduktion i List.

Trøffel-rødbedemousse. Consommée der gav varmen som vi mistede på Rømø. Heilbutt, Lamm, Grauburgunder. WATT fra fad. Vandbøffel-camenbert, pumpernickel og dadelchutney, som vi ikke har prøvet før.  Der er en første gang for alting.

Espresso, småkage på skeen akkompagneret af en Obstler af Sauerkirsch rundede dagen af.

 

This entry was posted in Sylt marts 2018. Bookmark the permalink.