Haven badet i morgensol! Hvilken luksus. Pænt anlagt med scenetæppe i form af en lille granskov, legeskurvogn i lystige farver og Strandkörbe.
Værelset, hvor vi sov i nat, hedder “Sonnentau”. Et navn jeg syntes lød romantisk, men et opslag på nettet viste, at det er den kødædende blomst Soldug Men det har også et nummer. Selv om hoteller giver værelser blomsternavne eller lignende, vil de også behøve et nummer, hvis er er et vist antal værelser. Hvor grænsen ligger, ved jeg ikke.
Øens “Dørmåtte” (ugeavis). Sjovt at 60 % af forsidepladsen over folden er optaget af annoncer. Det er ikke tilfældet med “Ugeavisen Struer”.
Efter morgenmad kom solcreme 50+ i ansigtet, solbriller på næsen og vi gik sydpå under den blå himmel – ind i Nationalparken, der naturligvis er UNESCO Verdensarv, som Vadehavet nord for grænsen også er. Apropos grænse, så kigger vi på Danmark, når vi kigger i stik østlig retning. Lidt pudsigt at tænke sig
Vi nåede ned til Keitum og vendte om der. Her er, hvad vi så, da vi drejede næsen nordpå. Den hvide aflange prik midt på horisontlinien er hotellet.
Tilbage på hotellet startede jeg et projekt: en manglebræt-karussel-hest skal blive til en turist-souvenir fra Sylt. Og til det formål fandt jeg billeder af øens profil og fyrtårne, som jeg tegnede og klippede ud som små skabeloner.
Og så blev det naturligvis kaffe/te/kage-tid. Jeg skriver i et lille hæfte, hvor vi fastholdt dagens opleveler og transformerede dem til brækprosa a la Mygind. En god idé Inge havde fået og vi skulle prøve, men det blev ikke til ret meget, måske bliver det til mere en anden gang, for det var egentlig meget sjov.
Inge havde været på en ekspedition langs mod nord langs kysten og inviterede mig med ud på den. Interessant, hvordan der var lavet en plankebro/trappe på et langt stykke af stien. Naturligvis for at skåne klitlandskabet for turistmæssig nedslidning.
Og nede i vandkanten lå et rod af brækkede isflager. Det må heller ikke være nemt at være havis i et område, hvor en betydelig tidevandsforskel hersker.
“Fährhaus” ved 17-tiden.
Over aftensmaden (Blomkålssuppe, Lasagne med Steinbutt og Spinat) diskuterede vi om tidsfordriv er tidsrøveri En Obstler sluttede min kulinariske del af dagen.