Lokalavisen beskæftigede sig på denne dag med spørgsmålet om der bør kræves kur-afgift på hunde der besøger øen – ligesom man gør med mennesker. Jeg ville finde det rimeligt.
I det foregående år har jeg ikke opført mig for pænt – det er min fødselsdag – lader det til, for det er diset og gråt derude. Ved morgenbordet blev jeg overhalet af betjeningen, som var superhurtig. De andre morgener var der tid til at hente en ren kniv, hvis den foregående var gået ud med brugte tallerkener, uden at betjeningen kom løbende med en. Men i dag bemærkede morgenmadsdamen straks, at jeg sad uden kniv – før det var gået op for mig selv. Det var jo ikke nødvendigt at hun skulle løbe for det – og det skete endda 2 gange!
Og der var heller ikke meget James Bond over mig. Jeg burde i hans stil (som jeg kender den fra filmene tilbage i begyndelsen af 1960’erne) have startet dagen med et glas champagne og naturligvis tilbudt Inge et glas. Champagnekøleren stod kun ganske få skridt fra bordet, hvor vi sad, så afstanden kunne ikke bruges som undskyldning. 
Uden for hotellet står en Porche – en Panamera E-Hybrid, hvis jeg husker rigtigt – et stykke legetøj man kan leje for sjov og køre øen rundt i (jeg fik ikke fotograferet den, så jeg måtte lige låne et på Porches hjemmeside). Den skulle jeg jo have fortsat dagen i – Inge foreslog det endda, og så kunne jeg have leget charmerende agent og inviteret hende med på tur i en chic bil. Men den så så avaneret ud, at jeg nærmest var nervøs ved tanken om at skulle køre med shift-gear i rattet og 462 HK under motorhjælmen. Det med shift-gear i rattet havde jeg ikke kunnet finde ud af i München i efteråret, og hvis jeg skulle fumle med det i denne hurtige bil, blev det jo helt farligt – mest for mine omgivelser, antager jeg!
Der Tagesprophet havde dette lille vers på forsiden, og ellers et billede af den ældste del af hotellet. Henne for enden i den lave tilbygning sidder vi og spiser både morgen- og aftensmad.
Jeg skulle hente noget i bilen og fandt den parkeret så imponerende præcist og kun 10 cm fra væggen bag. Jeg er umulig til at bakke og parkere præcist, så dette gjorde indtryk. Da vi ankom til hotellet bemærkede congiergen, at bilen var saltet helt til og nævnede at de kunne vaske den. Inge fattede det med det samme, men denne øjeblikkelige mulighed fattede jeg ikke helt på det tidspunkt. Så nævnede jeg det et par dage senere og så kørte de den til en vaskehal og vupti, så stod den ren og fin der.
Inges billede fra formiddagens gåtur kunne næsten være taget på Svalbard 
Imedens arbejdede jeg på turist-karusselhesten, og det gjorde jeg på det lille glasbord – lidt ligesom i Skagen i juledagene. Jeg havde lagt fyrtårn-skabelonerne til side, og tegnet nogle primitive, som lignede nogenlunde. Havde også bestemt mig for at have Rømø-Sylt færgen på hestens ene side og biltoget på den anden. Skulle have en sol på i dag. Hertil lod jeg mig inspirere af et ikon på en vejrmelding-website 
Ind imellem tog jeg en lille pause-gåtur hen på havnen. Herfra er der et godt overblik over hotellet og på den grønne bygning yderst til højre kan man…
…se, hvor højt vandet har været her i Munkmarsch. Der stod ikke højdemeter på det røde mærke med datoen 05.12.2013, men en sammenligning med døren giver dog et godt indtryk af, hvor alvorligt det har været.
Vi mødtes til kaffe og kage. Den yderst til venstre ligner meget den, min mor lavede. En Walnuss-torte med marcipan-overtræk. Yderst til højre ser vi igen die Friesentorte. De mørkebrune rektangulære stykker er en Fährhaustorte. Til højre for dem: Obsttartellettes.
Og bagerst skærekagerne og skålen med flødeskum Vi endte med min mors kage: die Walnusstorte mit marzipan! Men naturligvis startede vi med et stykke af kagerne på den anden side og det med en god klat flødeskum til!
Dejligt med Kafee und Kuchen om eftermiddagen. Det holder jeg meget af, når jeg er på ferie.
Inge foreslog mig, i mangel af andre udviste aktiviteter i agentklassen, at jeg startede med en “Medium dry Martini, lemon peel. Shaken, not stirred” for så kom der dog lidt agent-kultur ind i dagen. Men i bestillings-processen glemte jeg at bestille champagne til Inge – så der røg Mr. Bond ud af rollehæftet, for han er jo altid galant overfor damer
Aftensmaden kombinerede vi af suppe, poulard og chokolade-variation.
Med slutbilledet for i dag vil ingen tvivle om rigtigheden, hvis jeg påstår at det er 55 år siden, at jeg så min første agentfilm (Dr. No) med Sean Connery som agent 007
Det er hårdt at have fødselsdag!