Der var lige en formalitet at ordne i dag, den at sende et claim til KLM for udgifter til “the first necessities” medens vi ventede på kufferterne. Billedet her blev vedhæftet en claim form, KLM har på hjemmesiden. Inden jeg første gang fik fyldt den ud, fik jeg en time-out, så meget ville de vide – og jeg kunne begynde forfra. Næste forsøg gik via parat tekst skrevet i Words 
Klokken 2 havde jeg møde i lejligheden med gardinmanden for at han kunne måle op og vi kunne diskutere gardiner: typer, farver, hvor de skulle “parkeres” og hvor snoretræk skulle være.
Det var seniormedarbejderen Jens Christian, som kom. Han arbejder stadig med tommestok(ke), som han benytter i forlængelse af hinanden, og ikke – som jeg havde forventet – en lasermåler. Men han tog sin tid og virkede omhyggelig.
Jeg følte mig ikke kompetent til at træffe alle afgørelser alene, så jeg fik nogle prøver med hjem. Hvis gulvet forekommer lidt trist at se på, så er det fordi, at gulvfolkene har dækket parketgulvet med pap, så det ikke tager skade under de resterende arbejder i lejligheden.
Jeg skulle se på biler, og startede hos VW i Holstebro for at kigge på en Up! – og skulle egentlig også have snakket brugt bil med dem, men det havde jeg ikke i tankerne, så det fik jeg ikke gjort – for derefter at snakke brugte biler hos Mercedes Benz, men da jeg kørte forbi dem, var der kun 10 min. tilbage af åbningstiden, så det fik jeg heller ikke gjort. Måske er jeg allerede for meget pensionist, eller omvendt: måske er jeg endnu ikke oppe i de omdrejninger pensionistlivet kører i 
Køkkenet havde tænkt på os i form af stegt kulmule med grønne asparges og champagneskumssovs, der til brød og dildkartofler. Dejligt.
Inge fik sin aften-køkken-snak med Thomas. Jeg fotograferede (som Dorthea ville have skrevet i sin dagbog) og sagde tak for mad.
Natten faldt på, regnen faldt ned, og snart faldt vi i søvn.