Morgenen lovede godt her lidt i klokken 8 inden morgenmaden – natten havde bragt et fint drys sne med sig, og det kan vi alle godt lide her i juleferien.
Vi skulle holde os omkr. frysepunktet, så sneen vil blive liggende og pynte lidt endnu.
Vi har denne gang værelse 107, som er et hjørneværelse med 3 vinduer mod nord. Her om vinteren kommer der godt lys ind den vej, for træerne udenfor er løvfældende 🙂
Det var interessant at se, hvordan solen – efterhånden som den steg op over bjerget bag os – lige så stille smeltede sneen fra oven og ned ovre på granskoven.
Inge gik sig en god tur, medens jeg lavede postkort. Værelsesdamen kom forbi på et tidspunkt for at gøre værelset i stand og det afbræk benyttede jeg til at dreje en runde syd om byen og fik undervejs dette pano set mod nord.
Bild am Sonntag havde denne forside. Jeg bemærkede at avisen forkorter sit eget navn til “SamS”.
Vi havde begge meget at se til, så den blev over 4 om eftermiddagen før der stod 2 store stykker indbydende Apfel-Sahne-Zimt Torte foran os hos Café Diva.
Ja, den smagte selvfølgelig godt – syndigt godt!
Efter dinner fortsattes arbejdet med at checke vandhaner, køkkener, etc.
Klokken 21, ikke helt præcist denne jul, startede aftenturen med fakler. I år var det ikke tåget og heller ikke isglat, så det blev en forholdsvis nem tur for os, men en af deltagerne var svagelig, så tempoet blev sat derefter.
I sig selv var denne aftentur i mørket rundt i Hinterzarten en god ting, for den hjalp utvivlsomt til en bedre fordøjelse. Men der var en bonus i form af Glühwein, da vi kom tilbage. Det var ingen overraskelse, men måske også en af årsagerne til at vi deltog i fakkelturen. Sommelier’en Moritz havde brygget den, og som forventet var den ikke sød som Gløgg, havde ikke rosiner eller mandler i, men var en ren Glühwein. Den sover man godt på.