Lidt over 8, inden morgenmaden tog jeg lige et check på vejret..,
Det lod til at hotellets vejrudsigt passede overens med min egen, nemlig at det skulle blive fint i dag.
Nu har vi så tit vist aftensmaden eller eftermiddagskagen, så lad os vise lidt morgenmad i dag. Efter Bircher-müesli’en er jeg her nået til det blødkogte æg og lidt pålæg fra buffetten: kold bækforel, Schwarzwälderschinken, små frikadeller. Kaffen venter vi normalt med til senere, når vi er nået til Brötchen med honning.
Så var det, at vi bemærkede samtalerne rundt omkring os – de drejede sig om en sanger og komponist, som i det tyske sprogområde var kendt og tilsyneladende afholdt. Han havde holdt sig en pæn karriere fra han var omkr. 30 år til han her blev 80. Det var flot gået, og en nådig død – et hjertetilfælde, genoplivning, så til hospitalet, hvor han døde.
Et af hans kendetegn i showbizz var afslutningsnummeret sunget i badekåbe.
Vi besluttede os til at gå til Titisee, nu da vejret var så fint, for at kigge på træskærerarbejder. Første markante punkt på ruten var Adlerschanze med dens 3 skihop.
I Wintershalde fandt vi denne plade monteret på en granitsten…
“Otto Müller-Hartau gehört zu denjenigen schlesischen Künstlern, deren Leben und Schaffen durch die Ereignisse der beiden Weltkriege bestimmt wurden.Unmittelbar nach dem ersten Weltkrieg gelangte er nach Hannover, wo er mit dem dortigen Künstlermilieu in Berührung kam und sich entschloss, Maler zu werden. Otto Müller-Hartau liebte die Landschaftsmalerei. Hauptsächlich entstanden seine Landschaftsmalereien im Schwarzwald. Als charakteristisches Merkmal diese Werke gilt die naturgetreue Wiedergabe der Landschaft in Verbindung mit der außergewöhnlichen Fähigkeit, die jeweiligen Tagesstimmung als Momentaufnahme in das Bild zu integrieren.”
…måske har Herrn Müller-Hartau boet her på dettte sted i den østlige udkant af Hinterzarten og malet landskabs billeder – en rar tanke.
…og han har sandsynligvis gået her og passeret forbi Jockelishof derhenne i svinget.
…og gået gennem skoven på stien, der fører til Titisee.
Vi havde et ærinde i Titisee, derfor gåturen dertil i dag. Der er en træskærer, Holzer på Parkstrasse, som laver meget interessante arbejder selv, og som sælger træskærerarbejder der kommer fra regionen og endda fra Sydtyrol. For at øge omsætningen har han også postkort og meget andet, samt udlejer ferielejligheder. Vi købte nogle små gaver og gik derfra med overvejelser om køb af noget mere.
Tilbageturen gik vi ad en sti lidt højere oppe i terrainet, og udsigten var tilsvarende længere.
Jeg havde min Garmin med, og den havde et 1:25000 kort over Tyskland i, så det var ren luxus at navigere.
Lidt længere fremme mødte vi et gravsted, som ikke foralte om det var et menneske, en kat eller en hund, der var begravet der.
Ved 3-tiden var vi tilbage i Hinterzarten og kort efter bænket i Café Diva, denne gang med en Kirsch-Sahne Torte foran os. Bestemt en horisontudvidende oplevelse på højeste plan.
På den korte vej til hotellet mødte vi dette menneske/maskin-skabte himmelfænomen, og jeg spurgte Inge om, hvad mon Gorm den Gamle ville have udbrudt, hvis han pludselig havde set det? Og hvad havde det medført – ville han have ofret til guderne, eller startet en krig?
Aftenen startede med en smuk solnedgang, som jeg absolut følte, jeg måte fotografere.
Inden aftensmaden indbød familien Erfurht til aperitif i kaminstuen og ved den lejlighed introducerede de traditionen tro medarbejderne. Her er det tjenerne, der en for en introduceres, og Herrn Erfurht lægger stor vægt på at fortælle hvor mange år hver især har været på hotellet. Han fortæller også hvad der er sket af forbedringer, udvidelser, etc. i årets løb, og rundede af med at fortælle at datteren, Myriam, havde overtaget 49% af anpartselskabet, de havde startet for 4 år siden. Grundigt forberedt generationsskifte…
Perlehønen og dens forretter og dessert lod vi ledsage af en vin fra Franken – på anbefaling af Moritz.
Ved 21-tiden var vi atter på værelset. Inge tog dette billede af mig ved hendes laptop. Måske har hun fundet en hjemmeside med Grohe vandhaner eller lignende, jeg lige skulle se 🙂