Vores trofaste taximand, Monsieur Cartier, hentede os præcis som aftalt 06:15 og kørte os til aeroport de Charles de Gaulle, terminal 2F. Morgentrafik var der stort set ingen af og Mr. Cartier mente at la fête allerede var i gang. I terminalen var der julepyntet i almindelig stil i butikkerne, men den franske flair for at lave noget spektakulært manglede ikke i terminalens check-in område. Bemærk den lille Google Map pin, der er sat, hvor Paris er på globussen.
I Schipol var der også pyntet, men den lille dobbeltdækker flyvemaskine lavet af lyskæder, som har været fast del af julepynten i mange år, var ikke på terminalens “himmel”. I stedet hang der noget mere moderne og blomsteragtigt ned fra loftet.
Der var ikke så meget rejseaktivitet. Måske fordi det var en lørdag og folk gemmer næste rejse til juletiden. KLM havde sat et lille fly ind, så vi bredte os over begge sider. Vi tænkte på at sende gode tanker ned til Hjerting, når vi fløj over, men der var over Tyske Bugt og hele vejen til Billund trukket et tungt gråt tæppe hen over himlen, så det kunne vi ikke gøre med den vanlige præcision.
På Missionshotellet var der julepyntet hele vejen igennem, inkl. værelserne. Mange gange kan det være for meget, men det virkede fint at værelsesbygningen også var pyntet op, så var der ligesom julestemning over det hele – og her i det danske land kan man nok ikke få nok 🙂
Vi ville have spist tidligt i aften og havde aftalt med personalet at komme allerede 18:30, hvilket passede fint for alle parter. Så var det at Christian ringede fra hospitalet og kom med en bulletin om Ellys tilstand, som han gerne ville diskutere med Inge – og det helst i samme rum. Så han kom her på hotellet og der blev snakket en god times tid, hvilket temaet fuldt ud berettigede til, og endda mere end det.
Aftensmaden var den tålmodigste af alle, for det var en tallerken med fisk i forskellige kolde afskygninger, fra rørt torsk over bejtset laks til rejer i citronmarinade. Den kom bare ud af køleskabet da vi kom over. Den italienske hvide fulgte derefter med en kurv brød – og så havde vi ikke behov for mere. Alt smagte fortrinligt.
Bagefter skulle vi lige en runde om køkkenet og sige tak for mad og at det smagte dejligt og at det (igen) var venligt af dem og lave en dejlig fiskeret.
Og så gik vi over i værelsesfløjen, hvor Inge tog fat på korrespondancen og jeg på dette afsnit af bloggen. Og så var det sengetid for de, som havde været oppe siden kl. 04:30 i morges.