På trods af at Elly skulle bisættes idag, var humøret fint og det var så hyggeligt at se Roland, da vi kom over i restauranten for at spise morgenmad. Ja, han var der før os…
Elly skulle synges ud fra hospitalskapellet i Thisted, så vi kørte op for at deltage i denne ceremoni. Bedemanden var der allerede med rustvognen kørt i position for transport til Boddum.
Inde i det nydelige kapel havde bedemanden diskret og på smukkeste vis arrangeret Ellys kiste og på Hjalmars initiativ dekoreret den med en stor buket af hvide roser.
Bedemanden instruerede os til at holde minimum afstand gennem Thisted for at vi kunne køre i kolonne med rustvognen i spidsen. Det lykkedes for alle at “klæbe” til kofangeren på den forankørende bil.
… og videre ned ad hovedvej 11 gik det. Planen var at bedemanden kørte kisten til Boddum kirke, hvor vi senere, ved 12:30 tiden skulle støde til for de sidste forberedelser inden bisættelseshøjtideligheden i kirken.
Men inden da, skulle vi på Åbakken for at hjælpe med at arrangere det nødvendige for at “begravelseskaffen” kunne drikkes under sympatiske forhold.
Ved den lejlighed blev Roland introduceret til en af nøglepersonerne omkring Elly og Hjalmar – en meget sympatisk sygeplejerske, hvis hjælpsomhed ingen grænser kender.
Bordene blev dækket og den sidste planlægningskonference holdt inden ceremonien i Boddum kirke.
Vi bemærkede, at kirkens genbo respektfuldt flagede på halv stang for Elly.
Vi ankom i god tid og mødte Lilly og Susanne, samt Anker og børnene. En bisættelse giver normalt gode muligheder for gensyn, også af de sjældnere slags.
Graver, kirketjener, mm Carl Christian rundede gavlen i fuldt firspring for lige at runde de sidste detaljer af. Ud over at være meget grundig og omhyggelig er han en særdeles sympatisk mand. Med ham på banen vidste vi, at arrangementet ville være i orden.
Et imponerende opbud af buketter mødte os. Rækken strakte sig fra indgangsdøren og helt op til kisten. At rækken ligger lidt asymmetrisk skyldes ikke, at Carl Christian er skeløjet, men at der var tænkt på at Hjalmar ville benytte roullator for at komme helt op til stolen ved kisten.
Rækken af blomsterbuketter fortsatte på den anden side af kisten og var fordelt rundt langs knælepuden. Vores bidrag ses her som krans nr. 2 fra neden med en hvid sløjfe og 3 hvide roser – en fra os hver.
Første del af sangprogrammet…
Anden del af sangprogrammet. Den blå anemone blev sunget i 2 afsnit. Først af Anne, uden musikledsagelse, så de 2 sidste vers af kirkesanger Vibeke (fordi Anne var en af kistebærerne), medens kisten blev båret ud til rustvognen.
Åbakken var helt aktuel med flaget på hel, da vi kom dertil for at deltage i sammenkomsten efter bisættelsen. Her skal lige nævnes, at Thor tog hjem for at hejse flaget på hel der, for der havde Elly og Hjalmar boet i mange, mange år, medens de havde landbrug. Fint af ham at huske det.
Hjalmar betragtedes helt naturligt som sammenkomstens hovedperson og det var glædeligt at se ham komme til Åbakken, hans nuværende hjem, helt klar og i godt humør.
Christian holdt mindetalen, som faldt i god jord. Hjalmar kom med præciserende indspark undervejs, et godt tegn på, at han ikke bare sad og sov 
En sjælden situation er foreviget her. Roland i snak med 2 af kusinerne, Marie (tv) og Freja. “Åbakken” havde dannet en perfekt ramme om mindesammenkomsten og de 2 lange borde var fuldt besat, endda for bordenderne – et tegn på, at familie og venner ønskede at samles om begivenheden.
Vi havde været borte fra hotellet det meste af dagen og Inge havde ikke fået den sædvanlige småsnak med oldfruen og hendes assistent. Det betød at gensidige ønsker om god jul og godt nytår ikke kunne udveksles personligt, men måtte finde udtryk på anden måde. Det bliver ikke meget bedre end dette.
Fordi flere skulle tidligt afsted sydpå samledes vi til et tidligt aftensmåltid 17:30 og på kok Thomas’ forslag lød bestillingen på 12 x peberbøf (meget møre…) af kalvemørbrad og individuelt dessertvalg. Vi er her efter måltidet på et tidspunkt, hvor de fleste var gået.
Traditionsmæssigt skulle bøfferne lige vendes på professionelt plan med kokkene.
… og med det trak vi os tilbage til værelserne, hvor vi snakkede et par timer med Roland. Det skulle ikke blive for sent, for vi skulle meget tidligt op næste dag.