Endnu et morgenbillede, hvor det ser ud til at blive en smuk dag – og det blev det, og igen meget varmt med vind fra øst!
Vi tog som sædvanligt til Agger for at gå en formiddagstur, og jeg havde for nogle dage set, at der på et af de sorte huse ved Helmevej stod et lille diskret skilt med udstilling, og at der var åbent.
Vi gik ind og var overraskede over, hvor meget om Agger, der blev vist med billeder og små forklaringer i det forholdsvis lille hus!
Lidt længere nede ad Helmevej kunne vi denne søndag formiddag høre kirkeklokken bimle og bamle og gøre opmærksom på, at der var gudstjenste klokken 10. Det er nu altid hyggeligt at høre malmen runge….
Jeg har for vane at sige “hej” eller “daw” til alle, jeg møder og har fundet ud af, at “hej” nok er det bedste, for det kan siges på alle sprog. De fleste hilser igen, men i dag oplevede vi en lille variation ved at tilbagehilsnen var “hejsa”. Vi havde også den glæde at opleve, at et par cyklister ringede med cykelklokken for at gøre opmærksom på, at de gerne ville have halvdelen af cykelstien til at cykle forbi os. Det måtte de også gerne, og vi gik så pænt til den ene side, og da cyklisterne kørte forbi, takkede de os mange gange. Se, det var meget høfligt af dem – en smuk gestus.
Nå, da vi nåede tilbage til Agger, bemærkede vi, hvor mange dannebrogsflag der var blevet hejst på denne søndag….
Flittige os! Det er godt at rose sig selv, men efter arbejde på hotellet besluttede vi at køre på kirkegården for at se, hvordan det så ud dernede. Gravstedet var nyrevet og frit for ukrudt, men her i denne varme var der ikke mere vand i vasen til den buket, en venlig person havde sat ved en af gravstenene, og isbegonierne ville også være glade for en lille slurk vand. Det gav Steen dem gerne, og vasen blev fyldt op.
Vi gav også lidt vand hos Marius og hos Emmy, og kiggede over mod Doverodde og tænkte, at det måske ville være dejligt med en æblekage og en kop kaffe. Som tænkt så gjort…
Derefter var det Åbakken. Steen havde nu i flere dage gået og snakket om, hvad de planter, vi så på vores gåture, hed. Jeg havde anbefalet ham at tage nogle med og spørge Hjalmar. Jeg kunne så fortælle Steen om min skoletid, og hvordan vi botaniserede med læreren ude i naturen, når det var godt vejr, og også om hvordan vi hver mandag skulle have 5 forskellige vilde planter med i skole – og det med rod – til ja, hvad mon timen hed? Det var egentlig en hyggelig “lektie” at lave.
Steen undersøgte på nettet, hvis der var lidt tvivl. Jo, de to herrer var meget koncentrede.
Tilbage på hotellet skrev Steen nogle postkort via PostDanmark og overstående billede er det første, han sendte til et par stykker. Nu er vi så spændte på at se resultatet om et par dage.
Tiden går hurtigt i godt selskab. og vi var i godt selskab til aftensmaden! Vi havde aftalt at mødes og spise pizza med et par dejlige unge mennesker, og det gjorde vi, og inden vi så os om, så var pizzaerne spist og igen, inden vi så os om, så var det ved at være lukketid og pizzafolkene ville hjem. Vi sagde farvel og tak for en hyggelig aften…